Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.12.1998, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 01.12.1998, Blaðsíða 3
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 1. DECEMBER • 3 Avissaamissamut akissaqanngilagut Nunarput tapiiffigineeruppat inuttut napaniarneq ajortissaaq (EE) - Nunarput Danmarki- mit avissaassagaluarpat a- taatsimoorussamillu tapiissu- tit annaallugit, aningaasarsi- orfissanik allanik nassaaq- qaarnani, aningaasaqarnik- kut ajunaamermik kingune- qassaaq, soorlu Haiti-misut inuit atugarissaarnerannik takuffiunngitsoq. Naalagaaf- feqatigiinneq pillugu Køben- havnimi tusarniaasoqarmat Statsministereqarfiup Ka- laallit Nunaata aningaasaqar- nera pillugu siunnersuisoqa- tigiit siulittaasuat Christen Sørensen oqarpoq ataatsi- moorussamik tapiissutit Ka- laallit Nunaata pinngitsoor- sinnaanngikkaa. - Tamatumunnga peqqu- taavoq Kalaallit Nunaat a- ningaasaqarnikkut innarlia- sorujussuummat. Inuttut na- paniarsinnaanerup killinga- niippoq, Christen Sørensen arfiningornermi tusarniaa- nermi oqarpoq. Uulia aatsitassallu Kalaallit Nunaat aningaasar- siomikkut isertitaqarpianngi- laq ataatsimoorussamik ta- piissutit eqqaassanngikaanni, akerlianilli aningaasartuute- qangaatsiarluni. Ullumikkut isertitat marluinnit pineqar- sinnaappput. - Pingaartumik raajanit im- maqalu qaleralinnit. Taamaa- lillluni pisuussutit taakku a- torneqarnissaat tupinnann- gitsumik killeqarput. - Aningaasartuutit amerla- qaat, qallunaanit amerlanero- qisut. Innuttat 56.000-it sine- riassuarmi 5000 kilometeriu- sumi siammarsimammata. - Siunissami aningaasarsi- utaasinnaasunik peqassaga- luarpoq. Uuliamik aatsitassa- nillu piiaanernit. Taakkuli siunissamiipput. Siunissarli taanna ungasissorujussuartut takorloorpara, ugguunanngu- aq anguneqarsinnaanngitsoq, Christen Sørensen apersor- neqarluni oqarpoq. Savalimmiut ataatsimoor- ussamik tapiissutinik Kalaal- lit Nunaannit ikinnerusunik pissarsisartut, aappaagu namminersulivinnissamut aalajangissagunik inuuniar- nermi atugarissaamerup ap- parnera malugilluassavaat. Inuuniarneq Savalimmiormiut atugaris- saarnerat qulamanngitsumik 25 procentimik appassaaq, Savalimmiut tapiissutit an- naagunikkit, landskarsip i- sertittagaasa pingajorarteru- tigimmagit. Kalaallit Nunaannut asser- suutissagaanni naalagaaffiup tapiissutai landskarsip isertit- tagaasa 60 procentit sinneq- qavaat. Isertitat 30 procentiinnaat akileraarutineerlutillu akit- suutineerput, amerlasuut a- taatsimoorussamik tapiissuti- nit aningaasarsianit pisuullu- tik. Landskarsip isertitaaasa sinneri EU-meersuupput. Ukiumut aalisarnermit 300 millioner kroningajaallutik. Statsministereqarfiup Sa- valimmiut aningaasaqamerat pillugu siunnersuisoqatigiit siulittaasuat Arne Larsen tu- samiaanermi oqarpoq, sava- limmiormiut avissaarsinnaa- sut inuunerminni atugaris- saarnermik appartinnissaa piareersimaffigigunikku. - Ataatsimoorussamik ta- piissutit peerneqarpata, land- skarsip isertittagaasa pinga- jorarterutaat, inuunermi atu- garissaarneq malunnaatilim- mik appassaaq. - Suliffeqanngitsut amer- lissapput. Ataatsimoorussa- mik tapiissutinit annaasanut taarsiullugu arlaannik anin- gaasarsiorfeqalinngippat aki- leraarutit amerlisariaqarput. Suliniutinut soorunami ma- lunnaateqassaaq, oqarpoq. Aningaasaqarneq pisunut naleqqussarneqaraluarpal- luunniit, Arne Larsen isuma- qanngilaq qallunaat ataatsi- moorussamik tapiissutaat sa- valimmiormiut taarsersin- naanngikkaat. Ukiulli arlallit Savalimmiormiut nammiuersulivinnissap isumaqatigiissutiginissaa kissaatigaat, ataatsimoorussamik kunngeqarluni aningaasaqarlunilu. Færøerne ønsker at forhandle om sevstændighed i en personalunion. Det vil sige fælles konge og fælles mønt. qaangiuppata sulisoqarniar- neq iluatsikkiartussaaq, atu- garissaarnerulli apparnera pitsaaninngortissallugu ajor- nakusuussaqaaq. Ilatsiinnamiutit Aningaasaqamermut ilisima- sallit marluullutik isumaqar- put ataatsimoorussamik ta- piissutit Savalimmiunut Ka- laallit Nunaannullu ilatsiin- narniutaanngitsut. - 1980-ikkut naanerannilli Kalaallit Nunaata aningaasa- qarneq aqulluarsimavaa. Soorunami maangaannartit- sisoqartaraluarpoq, amerla- gisassaanngillalli, Christen Sørensen oqarpoq. Isumaqarporlu ineriartor- neq ilorraap tungaanut inger- lasoq, Namminersornerullu- tik Oqartussat namminersor- tunngorsaaneq isumaqati- gimmassuk, suliniutillu nam- minersortut pilersinniagaat tapiiffigisarlugit. - Niuerneq tunngavigalugu aningaasarsiorneq tamakkii- sumik Kalaallit Nunaannut eqqunneqarsinnaanngilaq. Nuna taama angitigisoq Ikke råd til løsrivelse Grønland uden bloktilskud - på kanten af menneskelig eksistens (EE) - Hvis Grønland løsri- udnyttelsen af disse ressourcer. ver sig fra Danmark og mister bloktilskuddet uden at finde andre indtægtskilder, så vil det ende i en økono- misk katastrofe, som for eksempel på Haiti, med en levestandard, der ikke er til at få øje på. Under en høring om Rigs- fællesskabet i København, sagde formanden for Stats- ministeriets Rådgivende Udvalg vedrørende Grøn- lands Økonomi, Christen Sørensen nemlig, at bloktil- skuddet er uundværligt for Grønland. - Det er fordi, den grøn- landske økonomi er meget sårbar. Den ligger på grænsen til den menneskeli- ge eksistens, sagde Christen Sørensen, under høringen lørdag. Olie og mineraler Grønland har ikke mange andre indtægter end bloktil- skuddet, men tværtimod med højere udgifter. I dag kan indtægterne kun komme høj- st to steder fra. - Det er især rejerne og måske hellefiskene. Så er der sat en naturlig grænse for - Desuden er omkostnings- niveauet højt, langt højere end det danske. Det er fordi den lille befolkning på 56.000 bor spredt på en kys- tareal på 5000 kilometer. - Der er godt nok andre indtægtskilder ude i horison- ten. Det er udvinding af olie og mineraler. Men de ligger ude i horisonten. Jeg vil end- da sige at den horisont ligger så langt ude, at det er svært at skimte noget, sagde Christen Sørensen, i et interview under høringen. Færøerne, der ikke får så stort bloktilskud som Grøn- land, vil mærke et betydeligt fald i levestandarden, hvis befolkningen beslutter sig for selvstændighed i løbet af næste år. Levestandard Fæømes levestandard vil for- mentlig falde med 25 pro- cent, hvis Færøerne mister bloktilskuddet, der udgør 1/3 af landskassens indtægter. Til sammenligning udgør statens bloktilskud til Grøn- land over 60 procent af land- skassens indtægter. Kun godt 30 procent af indtægterne kommer fra skatter og afgifter, som for en stor dels vedkommende er tjent på penge fra bloktil- skuddet. Resten af landskassens indtægter stammer fra EU. Godt 300 millioner kroner om året, som betaling for fisk. Formanden for Statsmini- steriet Rådgivende Udvalg vedrørende Færøernes øko- nomi, Arne Larsen, sagde under høringen, at færinger- ne kan løsrive sig, hvis de har viljen til at sætte leve- standarden ned. - Hvis man fjerner bloktil- skuddet, der udgør 1/3 af landskassens indtægter, så vil levestandarden falde betydeligt. - Ledigheden vil stige. Hvis man ikke kan finde besparel- ser, der skal dække hele ind- tægtstabet fra bloktilskuddet, så må skatterne stige. Det vil selfølgelig påvirke aktivite- ten, sagde han. Selvom økonomien tilpas- ser sig situationen, så tror Arne Larsen, at færingerne ikke kan opveje det danske bloktilskud. Beskæftigelsen vil dog rette sig op efter nogen taamallu ikitsigisunik innut- talik inuussutissarsiornikkut politikikkut peqataaffigine- qarluarnissaa pisariaqarpoq. - Niuerneq tunngavigalugu aningaasarsiorneq Kalaallit Nunaannut imaalitsiaannar- lugu eqqutissagaanni sianiil- liornerussaaq. Russit atu- gaattut pisoqalissaaq, Chri- sten Sørensen arfininngor- nermi Københavnimi tusar- niaanermi oqarpoq. år, men faldet på levestandar- den er svær at indhente. Søvndyssende Begge økonomiske vis- mænd mener, at bloktilskud- det ikke virker søvndyssende på Færøerne og Grønland. - Grønland har forvaltet sin husholdning ganske godt siden slutningen af firserne. Der er selvfølgelig en vis form for spild, men det er ikke omfattende, sagde Chri- sten Sørensen. Han mener også, at udvik- lingen går den rigtige vej, fordi Hjemmestyret går ind for privatisering og er begyndt at yde støtte til pri- vat initiativ. - Men man kan ikke ind- føre total markedsøkonomi i Grønland. Det er ude i ham- pen. Et så stort land med så lille en befolkning, kræver politisk engagement i erhvervslivet. - Hvis man indfører mar- kedsøkonomi i Grønland fra dag til dag, så vil det være en dumhed. Det vil give russi- ske tilstande, sagde Christen Sørensen, under høringen i København, lørdag. Santer Nunatsinnut (EE) - Naalakersuisut siulittaasuata Jonathan Motzfeldt-ip aamma nu- nanut allanut tunngasunut minister Niels Helveg Petersen-ip EU-kommis- sion-imi siulittaasoq Jacques Santer januarip naalernerani Kalaallit Nunaannut tikeraarsar- paat, aalisarneq pillugu EU-mik isumaqatigiin- niarnissanut atatillugu. EU-kommission-imi siu- littaasoq suli akinngilaq. Jonathan Motzfeldtip erseqqissarpaa EU-mik isumaqatigiinniarnissat inatsisartunut qinersiner- mit akornuserneqarlutik u n i ts i n neqartari aq an ng i t- sut. - Qinersinissaq na-lu- naarutiginiariarukku naa- lakkersuisut naalakersui- sutut ulluinnarni aqut- sisutut atuutilissapput. Tamanna aallaavigalugu suliassatta pingaarnersa- rilissavaat isumaqati- giinniamerit ajomartorsi- utitaqanngitsumik inger- latiinnarnissaat, naalaker- suisunut siulittaasoq o- qarpoq. Nunarput ukiunut talli- manut atuuttumik aalisar- neq pillugu EU-mut isumaqatigiissuteqarpoq, ukiumut 280 millioner kroninik pissarsiffiusar- toq, EU-mi ilaasortat taa- maalillutik Nunatta eq- qaani aalisarsinnaatitaal- lutik. Namminersornerullutik oqartussat anguniagaraat nutaamik isumaqatigiis- suteqarnermi maanna i- sumaqatigiissutaareersu- mit ajornerunnginnissaa. EU Kalaallit Nunaan- nut nunanut allanut tun- ngasutut isigineqarmat i- sumaqatigiinniamerit nu- nanut allanut ministere- qarfik aqqutigalugu i- ngerlanneqassapput. Nu- narput Bruxelles-imi EU- mut sinniisoqarpoq, nu- nanut allanut ministere- qarfik suleqatigalugu. Santer til Grønland (EE) - Landsstyrefor- mand Jonathan Motzfeldt og udenrigsminister Niels Helveg Petersen har i fællesskab inviteret EU- kommissionens formand, Jacques Santer, til Grøn- land i slutningen af janu- ar. Det sker som led i for- handlingerne om fiskeri- aftalen med EU. Forman- den for EU-kommissio- nen har ikke svaret end- nu. Jonathan Motzfeldt un- derstreger, at landstings- valget ikke må stoppe forhandlingerne med EU. - Ligeså snart jeg ud- skriver valget, bliver landsstyret til et forret- ningslandsstyre. Fra da af, bliver det vores vigtig- ste opgave, at holde for- handlingerne igang, uden problemer, siger Lands- styreformanden. Grønland har en fem- årig fiskeriaftale med EU, der giver godt 280 millio- ner kroner om året, mod at EU køber fiskerirettig- heder ved Grønland. Det er hjemmestyrets mål at opnå en fiskeriaf- tale, der ikke er ringere end, den aftale, der kører i øjeblikket. Da EU for Grønland er et udenrigsanliggende, foregår forhandlingerne igennem udenrigsmini- steriet. Grønland har en EU-repræsentation i Bruxelles i samarbejde med udenrigsministeriet. ASSJ FOTO-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.