Atuagagdliutit - 01.12.1998, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 1. DECEMBER • 3
Avissaamissamut
akissaqanngilagut
Nunarput tapiiffigineeruppat inuttut napaniarneq
ajortissaaq
(EE) - Nunarput Danmarki-
mit avissaassagaluarpat a-
taatsimoorussamillu tapiissu-
tit annaallugit, aningaasarsi-
orfissanik allanik nassaaq-
qaarnani, aningaasaqarnik-
kut ajunaamermik kingune-
qassaaq, soorlu Haiti-misut
inuit atugarissaarnerannik
takuffiunngitsoq. Naalagaaf-
feqatigiinneq pillugu Køben-
havnimi tusarniaasoqarmat
Statsministereqarfiup Ka-
laallit Nunaata aningaasaqar-
nera pillugu siunnersuisoqa-
tigiit siulittaasuat Christen
Sørensen oqarpoq ataatsi-
moorussamik tapiissutit Ka-
laallit Nunaata pinngitsoor-
sinnaanngikkaa.
- Tamatumunnga peqqu-
taavoq Kalaallit Nunaat a-
ningaasaqarnikkut innarlia-
sorujussuummat. Inuttut na-
paniarsinnaanerup killinga-
niippoq, Christen Sørensen
arfiningornermi tusarniaa-
nermi oqarpoq.
Uulia aatsitassallu
Kalaallit Nunaat aningaasar-
siomikkut isertitaqarpianngi-
laq ataatsimoorussamik ta-
piissutit eqqaassanngikaanni,
akerlianilli aningaasartuute-
qangaatsiarluni. Ullumikkut
isertitat marluinnit pineqar-
sinnaappput.
- Pingaartumik raajanit im-
maqalu qaleralinnit. Taamaa-
lillluni pisuussutit taakku a-
torneqarnissaat tupinnann-
gitsumik killeqarput.
- Aningaasartuutit amerla-
qaat, qallunaanit amerlanero-
qisut. Innuttat 56.000-it sine-
riassuarmi 5000 kilometeriu-
sumi siammarsimammata.
- Siunissami aningaasarsi-
utaasinnaasunik peqassaga-
luarpoq. Uuliamik aatsitassa-
nillu piiaanernit. Taakkuli
siunissamiipput. Siunissarli
taanna ungasissorujussuartut
takorloorpara, ugguunanngu-
aq anguneqarsinnaanngitsoq,
Christen Sørensen apersor-
neqarluni oqarpoq.
Savalimmiut ataatsimoor-
ussamik tapiissutinik Kalaal-
lit Nunaannit ikinnerusunik
pissarsisartut, aappaagu
namminersulivinnissamut
aalajangissagunik inuuniar-
nermi atugarissaamerup ap-
parnera malugilluassavaat.
Inuuniarneq
Savalimmiormiut atugaris-
saarnerat qulamanngitsumik
25 procentimik appassaaq,
Savalimmiut tapiissutit an-
naagunikkit, landskarsip i-
sertittagaasa pingajorarteru-
tigimmagit.
Kalaallit Nunaannut asser-
suutissagaanni naalagaaffiup
tapiissutai landskarsip isertit-
tagaasa 60 procentit sinneq-
qavaat.
Isertitat 30 procentiinnaat
akileraarutineerlutillu akit-
suutineerput, amerlasuut a-
taatsimoorussamik tapiissuti-
nit aningaasarsianit pisuullu-
tik.
Landskarsip isertitaaasa
sinneri EU-meersuupput.
Ukiumut aalisarnermit 300
millioner kroningajaallutik.
Statsministereqarfiup Sa-
valimmiut aningaasaqamerat
pillugu siunnersuisoqatigiit
siulittaasuat Arne Larsen tu-
samiaanermi oqarpoq, sava-
limmiormiut avissaarsinnaa-
sut inuunerminni atugaris-
saarnermik appartinnissaa
piareersimaffigigunikku.
- Ataatsimoorussamik ta-
piissutit peerneqarpata, land-
skarsip isertittagaasa pinga-
jorarterutaat, inuunermi atu-
garissaarneq malunnaatilim-
mik appassaaq.
- Suliffeqanngitsut amer-
lissapput. Ataatsimoorussa-
mik tapiissutinit annaasanut
taarsiullugu arlaannik anin-
gaasarsiorfeqalinngippat aki-
leraarutit amerlisariaqarput.
Suliniutinut soorunami ma-
lunnaateqassaaq, oqarpoq.
Aningaasaqarneq pisunut
naleqqussarneqaraluarpal-
luunniit, Arne Larsen isuma-
qanngilaq qallunaat ataatsi-
moorussamik tapiissutaat sa-
valimmiormiut taarsersin-
naanngikkaat. Ukiulli arlallit
Savalimmiormiut nammiuersulivinnissap isumaqatigiissutiginissaa kissaatigaat,
ataatsimoorussamik kunngeqarluni aningaasaqarlunilu.
Færøerne ønsker at forhandle om sevstændighed i en personalunion.
Det vil sige fælles konge og fælles mønt.
qaangiuppata sulisoqarniar-
neq iluatsikkiartussaaq, atu-
garissaarnerulli apparnera
pitsaaninngortissallugu ajor-
nakusuussaqaaq.
Ilatsiinnamiutit
Aningaasaqamermut ilisima-
sallit marluullutik isumaqar-
put ataatsimoorussamik ta-
piissutit Savalimmiunut Ka-
laallit Nunaannullu ilatsiin-
narniutaanngitsut.
- 1980-ikkut naanerannilli
Kalaallit Nunaata aningaasa-
qarneq aqulluarsimavaa.
Soorunami maangaannartit-
sisoqartaraluarpoq, amerla-
gisassaanngillalli, Christen
Sørensen oqarpoq.
Isumaqarporlu ineriartor-
neq ilorraap tungaanut inger-
lasoq, Namminersornerullu-
tik Oqartussat namminersor-
tunngorsaaneq isumaqati-
gimmassuk, suliniutillu nam-
minersortut pilersinniagaat
tapiiffigisarlugit.
- Niuerneq tunngavigalugu
aningaasarsiorneq tamakkii-
sumik Kalaallit Nunaannut
eqqunneqarsinnaanngilaq.
Nuna taama angitigisoq
Ikke råd til løsrivelse
Grønland uden bloktilskud - på kanten af menneskelig eksistens
(EE) - Hvis Grønland løsri- udnyttelsen af disse ressourcer.
ver sig fra Danmark og
mister bloktilskuddet uden at
finde andre indtægtskilder,
så vil det ende i en økono-
misk katastrofe, som for
eksempel på Haiti, med en
levestandard, der ikke er til
at få øje på.
Under en høring om Rigs-
fællesskabet i København,
sagde formanden for Stats-
ministeriets Rådgivende
Udvalg vedrørende Grøn-
lands Økonomi, Christen
Sørensen nemlig, at bloktil-
skuddet er uundværligt for
Grønland.
- Det er fordi, den grøn-
landske økonomi er meget
sårbar. Den ligger på
grænsen til den menneskeli-
ge eksistens, sagde Christen
Sørensen, under høringen
lørdag.
Olie og mineraler
Grønland har ikke mange
andre indtægter end bloktil-
skuddet, men tværtimod med
højere udgifter. I dag kan
indtægterne kun komme høj-
st to steder fra.
- Det er især rejerne og
måske hellefiskene. Så er der
sat en naturlig grænse for
- Desuden er omkostnings-
niveauet højt, langt højere
end det danske. Det er fordi
den lille befolkning på
56.000 bor spredt på en kys-
tareal på 5000 kilometer.
- Der er godt nok andre
indtægtskilder ude i horison-
ten. Det er udvinding af olie
og mineraler. Men de ligger
ude i horisonten. Jeg vil end-
da sige at den horisont ligger
så langt ude, at det er svært at
skimte noget, sagde Christen
Sørensen, i et interview
under høringen.
Færøerne, der ikke får så
stort bloktilskud som Grøn-
land, vil mærke et betydeligt
fald i levestandarden, hvis
befolkningen beslutter sig
for selvstændighed i løbet af
næste år.
Levestandard
Fæømes levestandard vil for-
mentlig falde med 25 pro-
cent, hvis Færøerne mister
bloktilskuddet, der udgør 1/3
af landskassens indtægter.
Til sammenligning udgør
statens bloktilskud til Grøn-
land over 60 procent af land-
skassens indtægter.
Kun godt 30 procent af
indtægterne kommer fra
skatter og afgifter, som for
en stor dels vedkommende er
tjent på penge fra bloktil-
skuddet.
Resten af landskassens
indtægter stammer fra EU.
Godt 300 millioner kroner
om året, som betaling for
fisk.
Formanden for Statsmini-
steriet Rådgivende Udvalg
vedrørende Færøernes øko-
nomi, Arne Larsen, sagde
under høringen, at færinger-
ne kan løsrive sig, hvis de
har viljen til at sætte leve-
standarden ned.
- Hvis man fjerner bloktil-
skuddet, der udgør 1/3 af
landskassens indtægter, så
vil levestandarden falde
betydeligt.
- Ledigheden vil stige. Hvis
man ikke kan finde besparel-
ser, der skal dække hele ind-
tægtstabet fra bloktilskuddet,
så må skatterne stige. Det vil
selfølgelig påvirke aktivite-
ten, sagde han.
Selvom økonomien tilpas-
ser sig situationen, så tror
Arne Larsen, at færingerne
ikke kan opveje det danske
bloktilskud. Beskæftigelsen
vil dog rette sig op efter nogen
taamallu ikitsigisunik innut-
talik inuussutissarsiornikkut
politikikkut peqataaffigine-
qarluarnissaa pisariaqarpoq.
- Niuerneq tunngavigalugu
aningaasarsiorneq Kalaallit
Nunaannut imaalitsiaannar-
lugu eqqutissagaanni sianiil-
liornerussaaq. Russit atu-
gaattut pisoqalissaaq, Chri-
sten Sørensen arfininngor-
nermi Københavnimi tusar-
niaanermi oqarpoq.
år, men faldet på levestandar-
den er svær at indhente.
Søvndyssende
Begge økonomiske vis-
mænd mener, at bloktilskud-
det ikke virker søvndyssende
på Færøerne og Grønland.
- Grønland har forvaltet
sin husholdning ganske godt
siden slutningen af firserne.
Der er selvfølgelig en vis
form for spild, men det er
ikke omfattende, sagde Chri-
sten Sørensen.
Han mener også, at udvik-
lingen går den rigtige vej,
fordi Hjemmestyret går ind
for privatisering og er
begyndt at yde støtte til pri-
vat initiativ.
- Men man kan ikke ind-
føre total markedsøkonomi i
Grønland. Det er ude i ham-
pen. Et så stort land med så
lille en befolkning, kræver
politisk engagement i
erhvervslivet.
- Hvis man indfører mar-
kedsøkonomi i Grønland fra
dag til dag, så vil det være en
dumhed. Det vil give russi-
ske tilstande, sagde Christen
Sørensen, under høringen i
København, lørdag.
Santer
Nunatsinnut
(EE) - Naalakersuisut
siulittaasuata Jonathan
Motzfeldt-ip aamma nu-
nanut allanut tunngasunut
minister Niels Helveg
Petersen-ip EU-kommis-
sion-imi siulittaasoq
Jacques Santer januarip
naalernerani Kalaallit
Nunaannut tikeraarsar-
paat, aalisarneq pillugu
EU-mik isumaqatigiin-
niarnissanut atatillugu.
EU-kommission-imi siu-
littaasoq suli akinngilaq.
Jonathan Motzfeldtip
erseqqissarpaa EU-mik
isumaqatigiinniarnissat
inatsisartunut qinersiner-
mit akornuserneqarlutik
u n i ts i n neqartari aq an ng i t-
sut.
- Qinersinissaq na-lu-
naarutiginiariarukku naa-
lakkersuisut naalakersui-
sutut ulluinnarni aqut-
sisutut atuutilissapput.
Tamanna aallaavigalugu
suliassatta pingaarnersa-
rilissavaat isumaqati-
giinniamerit ajomartorsi-
utitaqanngitsumik inger-
latiinnarnissaat, naalaker-
suisunut siulittaasoq o-
qarpoq.
Nunarput ukiunut talli-
manut atuuttumik aalisar-
neq pillugu EU-mut
isumaqatigiissuteqarpoq,
ukiumut 280 millioner
kroninik pissarsiffiusar-
toq, EU-mi ilaasortat taa-
maalillutik Nunatta eq-
qaani aalisarsinnaatitaal-
lutik.
Namminersornerullutik
oqartussat anguniagaraat
nutaamik isumaqatigiis-
suteqarnermi maanna i-
sumaqatigiissutaareersu-
mit ajornerunnginnissaa.
EU Kalaallit Nunaan-
nut nunanut allanut tun-
ngasutut isigineqarmat i-
sumaqatigiinniamerit nu-
nanut allanut ministere-
qarfik aqqutigalugu i-
ngerlanneqassapput. Nu-
narput Bruxelles-imi EU-
mut sinniisoqarpoq, nu-
nanut allanut ministere-
qarfik suleqatigalugu.
Santer til
Grønland
(EE) - Landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
og udenrigsminister Niels
Helveg Petersen har i
fællesskab inviteret EU-
kommissionens formand,
Jacques Santer, til Grøn-
land i slutningen af janu-
ar. Det sker som led i for-
handlingerne om fiskeri-
aftalen med EU. Forman-
den for EU-kommissio-
nen har ikke svaret end-
nu.
Jonathan Motzfeldt un-
derstreger, at landstings-
valget ikke må stoppe
forhandlingerne med EU.
- Ligeså snart jeg ud-
skriver valget, bliver
landsstyret til et forret-
ningslandsstyre. Fra da
af, bliver det vores vigtig-
ste opgave, at holde for-
handlingerne igang, uden
problemer, siger Lands-
styreformanden.
Grønland har en fem-
årig fiskeriaftale med EU,
der giver godt 280 millio-
ner kroner om året, mod
at EU køber fiskerirettig-
heder ved Grønland.
Det er hjemmestyrets
mål at opnå en fiskeriaf-
tale, der ikke er ringere
end, den aftale, der kører
i øjeblikket.
Da EU for Grønland er
et udenrigsanliggende,
foregår forhandlingerne
igennem udenrigsmini-
steriet. Grønland har en
EU-repræsentation i
Bruxelles i samarbejde
med udenrigsministeriet.
ASSJ FOTO-ARKIV: AG