Atuagagdliutit - 01.12.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 1. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Theodora Frederiksen: - Uagut HIV akor-
nitsinni ammasumik oqaluuserisaqaarput.
Inersimasuunerusut akomanni tuniluunnera
tusarlugu ajuusaarnarpoq, taakkuusussaa-
gamimmi inuusuttunut maligassiuillutillu
aqqutissiuisussat.
- Vi taler indbyrdes meget om HIV. Det er
meget beklageligt at høre, at de fleste smittede
er de midaldrende, for det er ellers dem, der
skal være forbillede for de unge og vise vej.
Jakob Sethsen: - HIV AIDS-ilu ilisimasaqar-
figivallaanngilakka. Tusagassiuutitigut eq-
qartomeqamerusariaqarpoq assersuutigalugu
nammineq illoqarfigisami fjemsynip atome-
ratigut. Inersimasuunerusut akomanni tuni-
luunnerunera tusarlugu assut tupannarpoq.
- Jeg ved ikke tilstrækkeligt om HIV og
AIDS. Medierne skal beskæftige sig mere
om emner, for eksempel gennem de lokale
TV-stationer. Det er meget overraskende at
høre, at de fleste smittede er midaldrende.
Inuusuttut HIV pillugu
ilisimasakippallaarput
Arlallit tunillatsinnaveersaarnissamut
illersuuteqartanngillat
NUUK(LMK) - Nunatsinni
HIV-mik tunillatsissimasut
ut nalunaarsorneqarsimasut
oktoberip naanerani katillu-
git 92-iupput, taakkunann-
galu 29-it AIDS-imik nappa-
ateqarlutik. Ukiut kingulliit
HIV pillugu paasisitsiniaan-
eq annertuumik ingerlan-
neqartoq qanoq iluaqutaati-
gisimanersoq paasiniarlugu
AG inuusuttunik apersuisi-
mavoq. Inuusuttut qulit
aqqusinermi naapitat 30-it
ataallugit ukiullit qanoq
HIV-mik nalunngisaqartigi-
nersut apersomeqarput. Paa-
siniaanermi apeqqutit sisa-
mat atomeqarput
Apeqqut siulleq “Qanoq
ililluni HIV-mik tunillatsit-
toqartartoq nalunngiliuk?”
aperineqartut tamangajam-
mik akisinnaavaat.aperin-
eqartorli ataaseq isumaqar-
poq angutaannaallutik
ilaqartartunit HIV tunillaass-
uunneqartartoq.
Apeqqutip aappaa “HIV-p
AIDS-illu assigiinngissutaat
nalunngiliuk?” arlallit akiu-
minaatsippaat. Aperineqartu-
ni quliusuni sisamat HIV
AIDS-illu assigiinngissutaat
immikkoortissinnaanngilaat.
Ikittuinnaat illersuu-
teqartarput
Apersorneqartut affaat
aalajangersimanngitsumik
ilaqartarput,taakku aperin-
eqarput ilaqartillutik usuup
puua tamatigut atortameraat.
Aalajangersimanngitsumik
ilaqartartut tallimat akoman-
ni marluinnaat kisimik usuup
puua tamatigut atortarpaat.
Sinnerisa eqqarsanngitsoor-
neq imigassartorsimanerlu
pissutigalugit usuup puua
tamatigut atortanngilaat.
Ataatsimut oqaatigalugu
inuusuttut HIV qanoq illuni
tunillaattartoq ilisimalluarpa-
at, kisiannili arlallit HIV
AIDS-ilu itinerusumik paa-
sisimasaqarfiginngilaat,
sunalu assigiinngissutigigaat
nalornissutigalugu.
Aperineqartut tamarmik
HIV katsorsameqarsinnaan-
ngitsoq nalunngilaat, taama-
akkaluartoq tunillatsinn-
naveersaamissamut illersuut-
eqarnissaq suli inuusuttut
amerlavallaat eqqarsatiginn-
gippallaartaraat malunnar-
poq.
Karoline Fly: - Uanga paasisimasaqarfigival-
laanngilakka, peqqinnissaqarfik sukanneme-
msumik iliuuseqartariaqarpoq, aaversinnis-
samut piumanngitsut politiit ikiortigalugit
misissorneqartarsinnaapput. T uniluunnera
sukkavallaarlunilu ulorianarpoq, inersimasuu-
gunik eqqarsarluaqqaamerusariaqaraluarput.
- Jeg har ikke så meget kendskab til emnet,
men sundhedsvæsenet,bør have en hurtigere
arbejdsgang, og lade de der nægter at få taget
blodprøve blive afhentet af politiet. Smittes-
predningen går for hurtigt og farligt, og de
voksne skal tænke sig mere om.
Gerhard Abeisen: - Isumaqarpunga paasis-
sutissiineq annertunerusariaqartoq, tunillats-
issimasut aamma asissomagit tapersersor-
neqarnerusariaqarput. Taama inuiaqatigiit
ikitsigisugut tunillatsissimasut amerlassusaat
tusarlugu ingasappoq, neriuinnassuungut
inuit imminnut illersomerulissasut.
- Jeg mener, at der burde være mere infor-
mation, og de smittede skal støttes mere i
stedet for at håne dem. Når vi er et lille sam-
fund, er det skrækkeligt at høre, at der er så
mange smittede. Vi må bare håbe, at folk
beskytter sig mere.
Abel Pivdluarnartoq: - Sverigemi piaaralu-
ni HIV-mik tunillaaneq pinerluttuliomertut
isigineqarpoq, isumaqarpunga nunatsinni
aamma taamatut aaqqissuussisariaqartugut.
Qaammatit kingulliit marluk ilagisimasat
aamma misissuiffigineqartariaqarput.
-1 Sverige anses smittespredning med forsæt
som en kriminel handling, og jeg mener, at
vi i Grønland burde lave en lignende ord-
ning. Dem man har haft samleje med de sid-
ste par måneder skal lade sig undersøge
Morten Reimer: - Tusagassiuutitigut tu-
saamavakka, isumaqarpunga usuup puua
illersuutaanerulluarsinnammat atorneqar-
nerusariaqartoq, meeqqaniit utoqqamut ta-
matta sissuemerusariaqarpugut.
- Mit kendskab stammer fra medierne, og jeg
mener, at når kondomet er den bedste
beskyttelse, burde det bruges mere blandt
folk. Om vi er unge eller voksne, skal vi
være mere påpasselige.
Per Jeppesen: - HIV AIDS-ilu ilisimasaqar-
figilluarpakka, kisianni qaqugitut oqaluuseri-
sarpagut. Isumaqarpunga inuit usuup puuanik
atuinikkut taavalu aalajangersimasumik ilaqar-
tamikkut imminnut illersomerusariaqartut.
- Jeg ved en del om HIV og AIDS, men vi
taler sjældent om det. Jeg mener, at folk
bedst kan beskytte sig ved at bruge kondom
og have en fast partner.
Malvine Mathiassen: - HIV AIDS-ilu ilisi-
masaqarfigingilakka, inuit usuup puua ator-
lugu imminnut paarinerusariaqarput, inui-
aqatigiit taama ikitsigisugut tuniluunnera
ingasappallaarpoq.
- Jeg har ingen kendskab til HIV og AIDS.
Folk skal beskytte sig mere ved at bruge
kondom. Smittespredningen er for meget,
når befolkningen er så lille.
De unge ved for
lidt om HIV
Mange beskytter sig ikke mod smitte
NUUK(LMK) - I slutningen
af oktober var der i Grønland
registreret ialt 92 HlV-smit-
tede, hvoraf 29 har AIDS i
udbrud. På baggrund af de
sidste års intensive oplys-
ningskampagne om HIV, har
AG været på gaden for at
høre, hvor meget de unge har
fået ud af kampagnen. Vi var
ude at spørge 10 unge under
30 år, hvor meget de ved om
HIV. Ved rundspørgen blev
der stillet fire spørgsmål.
Det første spørgsmål, der
lød »Ved du, hvordan man
bliver smittet med HIV?«
kunne næsten alle svare på,
hvoraf den ene dog mente, at
det kun er blandt bøsser,
smitten spredes.
Næste spørgsmål »Kender
du forskellen på HIV og
AIDS?« var der flere, der var
os svar skyldig. Fire ud af ti
kunne dog skelne mellem
HIV og AIDS.
Kun få beskytter sig
Halvdelen af de adspurgte
har ingen fast partner, og
dem spurgte vi, om de brugte
kondom hver gang de havde
samleje.
Af de fem, der ikke har
fast partner, er der kun to, der
bruger kondom ved hver
samleje. Resten bruger ikke
kondom ved hver samleje,
enten på grund af ubetænk-
somhed eller på grund af
fuldskab.
Generelt kan man sige, at
de unge ved, hvordan HIV
smitten spredes, der er dog
mange, der ikke ved tilstræk-
keligt om HIV og AIDS, og
de er i tvivl om forskellen.
Alle adspurgte ved, at HIV
er uhelbredelig, men på trods
af det, er det mærkbart, at
der stadig er for mange unge,
der ikke tænker så meget
over beskyttelse for at undgå
smitte.
Margrethe Davidsen: - HIV
AIDS-ilu ilisimasaqarfigi-
vallaanngilakka, paasititsini-
aaneq annertusameqartaria-
qarpoq assersuutigalugu
quppersagaaqqat neriniartar-
finniitinneqamerisigut. Iner-
simasuunerusut akisussaaf-
feqanngippallaaqaat soquti-
gisaqannippallaarlutillu.
- Jeg ved ikke så meget om
HIV og AIDS, og informati-
onskampagnen skal styrkes,
for eksempel ved at have pje-
cer fremme i restaurationer.
De midaldrende er for
ansvarsløse og for hensyns-
løse.
ASS./ FOTO: HANS MØLLER ASSV FOTO: HANS MØLLER ASS./ FOTO: HANS MØLLER