Atuagagdliutit - 01.12.1998, Blaðsíða 12

12 • TIRSDAG 1. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Gerhard
Schroder-ip
qujassutaa
NUUK - Naalakkersuisu-
nut siulittaasoq Jonathan
Motzfeldt, tyskit forbund-
skansleriannit Gerhard
Schroder-imit qujassum-
mik tigusaqaqqammerpoq.
Tysklandimi Forbund-
skansleritut qinigaaninni
pilluaqqussutinnut quja-
narsuaq, Gerhard Schroder
Jonathan Motzfeldt-imut
allappoq, nangillunilu:
- Inunnit taama amerla-
tigisunit kaammattorne-
qarneq uannut kaammat-
tuutaallunilu pisussaaffilii-
voq, aammalu suliassaa-
lersussanik naammaginar-
tumik iluatsilluartumillu
naammassisaqarnissatsin-
nut imminut tatiginermik
tunisilluni.
Forbundskansleritut
nukikka tamaasa atorlugit,
qunusuillunga aalajanger-
sinnaassuseqarlungalu nu-
natta nutarternissaa pi-
moorullugu sulissutigissa-
vara, Gerhard Schroder
naalakkersuisunut siulit-
taasumut allappoq.
Tak fra Gerhard
Scroder
NUUK - Landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
har netop modtaget en tak-
keskrivelse fra den nye
tyske forbundskansler
Gerhard Scroder.
Jeg takker Dem hjerte-
ligt for Deres lykønsknin-
ger med mit valg som For-
bundskansler for For-
bundsrepublikken Tysk-
land, skriver Gerhard
Scroder til Jonathan Motz-
feldt, og fortsætter:
- Opbakningen fra så
mange mennesker er an-
sporende og forpligtende
for mig, og giver mig tillid
til, at vi kan løse den fore-
stående opgave tilfredsstil-
lende og vellykket.
- Som Forbundskansler
vil jeg med al min styrke,
mod og beslutsomhed ar-
bejde for vores lands for-
nyelse, skriver Gerhard
Schroder til landsstyrefor-
manden.
Frimærker købes
Har De brugte Grønlandske fri-
mærker på papir er vi købere. Vi
betaler fra ca. 1500-4000 kr. pr. kg.
Klip blot frimærkerne af konvolut-
terne og send hvad De har. Vi sen-
der Dem en check.
SCANPHILA, NYRUPVEJ 13
DK-7470 KARUP
Kangaatsiap kommuniata neriuutigaa illut arfmeq pingasut »Illorput 2000« aappaagu sanasinnaassallugit
Kangaatsiaq Kommune håber på at kunne påbegynde opførelsen af syv »Illorput 2000« til næste år.
Kangaatsiaq nakkutigisaajunnaarpoq
Akileraarutit nikissanngillat
KANGAATSISAQ(PM) -
Kangaatsiaq Kommunia uki-
ortaareerpat Kommuneqarfiit
Nakkutilliisoqarfiannit nak-
kutigisaajunnaassaaq. Kom-
munimi aningaasaqarneq
ilorraap tungaanut aallarpoq,
aappaagumullu aningaasanik
missingersuutini ukiup naa-
nerani 2,5 millioner kronit
kommunip karsianiissanga-
tinneqarput.
Sapaatip akunnera kingul-
leq kommunalbestyrelsi ileq-
quusumik ataatsimiinnerani
aalajangerneqarpoq kommu-
nimut akileraarut 27 procen-
tiuinnassasoq.
Kommuni suli namminer-
somerusunut 7 millioner kro-
ninik akiitsoqarpoq, ukiunul-
li tulliuttunut ukiut tamaasa
1,3 millioner kronit taarser-
suinermut atugassatut mis-
singersuusiomeqarput.
Kangaatsiaq sisamanik nu-
naqarfeqartoq 1600-t mis-
saannik inoqarpoq, illoqarfit-
taani 700-t missaat najuga-
qarlutik. Kommunitulli alla-
tut Kangaatsiaq Royal
Greenlandip suliaanut pitut-
toqqavoq. Illoqarfiup aali-
sakkerivia sioma novembari-
mi tunisassiorunnaarpoq, aa-
sarlu juni tikillugu uninngas-
imalluni.
Nuka A/S
Borgmester Paulus Steen-
holdt AG-mut oqarpoq Roy-
al Greenlandip piginneqa-
taaffiata Nuka A/S-ip aali-
sakkerivik aasaq juli-mi i-
ngerlatileraa.
- Saarullinnik uukkanillu
panertulisoqarpoq, ullumik-
kullu 20-t missaannik suliso-
qarluni, u lapi leru ttornerup
nalaani 30-nik sulisoqarsi-
malluni. Akileraarutitigut
isertitatsinnut pinngitsoorna-
ni malunniuteqassaaq. Tunis-
assiornerullu patajaatsumik
ingerlalernissaa ilimanarpoq.
Pisortat suliffeqarfiutai eq-
qaassanngikkaanni Kangaat-
siap Kommuniani suliffigi-
sassanik allanik periarfissa-
qarpallaanngilaq. Paulus
Steenholdt oqarpoq Qeqer-
tarsuarmi umiarsuaq tunitsi-
viusoq pillugu suleqatigiin-
nissamik isumaqanninniar-
toq.
Umiarsuaq tunitsivik
Ingerlatseqatigiiffik nammi-
nersortunit pigineqartoq isu-
maqatiginiarneqartussaavoq,
ilimagisatullu pisoqassappat
neriuutigaarput umiarsuaq
Kangaatsiameersunik 15-
inik inuttaqarsinnaassasoq,
taamatullu aalisartut maan-
ngaanneersut saattussanik u-
miarsuarmut tunisisinnaas-
sapput.
Borgmesteri aamma oqa-
luttuarpoq namminersortut
illoqarfimmi errorsisarfim-
mik aallartitsiniartut kom-
munip tapersersorai. Taama-
tuttaaq ilimanaateqarpoq
ammerivik namminersortunit
ammaqqinneqarumaartoq.
Qangaanerusoq namminers-
omerullutik oqartussat, kom-
munip namminersortullu ani-
ngaasalersugaannik ingerlan-
neqaraluarpoq.
Kommunip aningaasartuu-
tissaani meeqqat atuarfiat pi-
ngaartinneqarpoq. Kommu-
nip ajuusaarutigaa atuartut
annerit illoqarfinnut allanut
aallartittariaqartarneri meeq-
qat atuarfiannik naammas-
sinninniassappata. Kommu-
nimut piitsuusumut akiso-
qaaq, taamaakkaluartorli
namminersornerullutik oqar-
tussat kommuniluunniit atu-
arfiup allineqamissaanut, i-
linniartunut inissialiornis-
samut, ilinniartitsisunik a-
merlanemik atorfinitsitsinis-
samut imaluunniit ilinniartit-
sisunut atorfinittartunut illu-
liornissamut akissaqanngil-
lat. Taamaattumik ilimanar-
poq Kangaatsiarmiut inuu-
suttaat siunissami illoqarfin-
nut eqqaamiunut qaninnemut
aallartinneqartarnissartik
naammagittaatigisarallassa-
gaat. Ullumikkut atuartut 80-
it missaat aallaqqasarput. I-
laasa Danmarkimi eftersko-
lernissartik orniginartinne-
rusarpaat.
Nunaqarfimmiut atuartor-
tai annerit Kangaatsiamut
atuariartortartut ilaqutariin-
nut inissinneqartarput skole-
hjemmeqannginnera peqqu-
tigalugu.
Sanaartugassat
Aappaagumut namminersor-
nerullutik oqartussat illoqar-
fimmi illunik iluarsaatsiar-
nissanut 791.000 kronit im-
mikkoortippaat. Aningaasa-
liissutissat amerlanerunissaat
kommunip neriuutigisima-
galuarpai, taamaalilluni illu-
liassat »Illorput 2000« arfi-
neq marluk aappagu aallar-
tissinnaassagaluaramigit.
Taarsiullugu namminer-
sornerusut kommunimut i-
nassutigisimavaa inissiaatile-
qatigiiffik INI A/S attavigeq-
qullugu inissialiornissamut
tapiissutissatut malittarisas-
sat assigiinngitsut paasiniaq-
qullugit.
Kangaatsiap Kommuniata
ukioq manna akileraarutiti-
gut isertippai 11 millioner
kroner, namminersomerullu-
tik oqartussanit 37,3 millio-
ner kroninik tapiiffiigineqar-
luni.
Kangaatsiaq ikke længere under tilsyn
Skatten holdes i ro
KANGAATSIAQ(PM)- Ka-
ngaatsiaq Kommune skal
efter nytår ikke længere være
under tilsyn af Kommuner-
nes Tilsynsråd. Økonomien i
kommunen er på ret kurs og
næste års budget viser, at der
vil være omkring 2,5 millio-
ner kroner i kommunekassen
ved årets slutning.
Kommunalbestyrelsen be-
sluttede på deres ordinære
møde i sidste uge, at fasthol-
de den kommunale skatte-
procent på 27.
Kommunen har stadig en
gæld til hjemmestyret på 7
millioner kroner, men der er
på budgettet de næste år afsat
en rate på 1,3 millioner som
afdrag på gælden hvert år.
Kangaatsiaq har med sine
fire bygder omkring 1600
indbyggere. Der bor omkring
700 i byen mens resten bor i
bygderne. Som mange andre
kommuner er Kangaatsiaq
meget afhængig af Royal
Greenlands aktiviteter. I
byen indstillede fabrikken
sin produktion i november
sidste år og har ligget stille
indtil juni i år.
Nuka A/S
Borgmester Paulus Steen-
holdt siger til AG, at Royal
Greenlands datterselskab
Nuka A/S overtog driften af
fabrikken i begyndelsen af
juli i sommer.
- Der tørres torsk og uvak
på fabrikken, og der bliver
beskæftiget omkring 20 i
dag, mens der var omkring
30 ansat i højsæsonen. Det
vil vi uden tvivl kunne mær-
ke på vores skatteindtægter.
Der er også udsigt til, at pro-
duktionen vil køre stabilt.
Foruden de offentlige
arbejdspladser er der ikke
mange andre beskæftigelses-
muligheder i Kangaatsiap
Kommunea. Paulus Steen-
holdt siger, at kommunen
netop er i gang med for-
handlinger omkring et sam-
arbejde med et indhandlings-
skib fra Qeqertarsuaq.
Vaskeri og systue
- Det er et privat selskab, der
skal forhandles med, og hvis
alt går efter planen, håber vi
på, at skibet kan hyre 15
besætningsmedlemmer fra
Kangaatsiaq, ligesom fisker-
ne herfra skal kunne ind-
handle krabber til skibet.
Borgmesteren fortæller, at
kommunen støtter et privat
initiativ for at åbne et vaske-
ri i byen. Der er ligeledes
udsigt til, at skindsystuen
bliver genåbnet af en privat.
Det har tidligere været drevet
for penge fra hjemmestyret,
kommunen og en privat
næringsdrivende.
På udgiftssiden i kommu-
nens budget vejer folkesko-
len tungt. Kommunen er ked
af at være nødt til at sende de
ældste elever til andre byer
for at færdiggøre folkesko-
len. Det er en dyr affære for
en fattig kommune, men på
den anden side, har hverken
hjemmestyre eller kommune
råd til at udbygge skolen,
bygge kollegie, ansætte flere
lærere, eller bygge boliger til
de nye lærere. Så det ser ud
til, at de unge fra Kangaatsi-
aq fremover skal finde sig i
at blive sendt til de nærmeste
nabobyer. I dag drejer det sig
om cirka 80 elever. Nogle af
dem foretrækker et efterskol-
eophold i Danmark.
De store børn fra bygderne
der kommer til Kangaatsiaq
på skolegang, bliver indloge-
ret hos private, fordi der ikke
findes et skolehjem.
Anlægsplaner
Til næste år har hjemmesty-
ret bevilget 791.000 kroner
til lettere renoveringsarbej-
der af forskellige huse i
byen. Kommunen havde
håbet på en større bevilling,
så man kunne påbegynde
opførelsen af syv huse af
typen »Illorput 2000« til
næste år.
I stedet har hjemmestyret
henvist kommunen til at kon-
takte boligselskabet INI A/S
og der finde ud af de forskel-
lige tilskudsregler, der er for
boligbyggeri.
Kangaatsiaq Kommunes
skatteindtægter udgjorde i år
11 millioner kroner, mens
hjemmestyrets tilskud
udgjorde 37,3 millioner kro-
ner.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN