Atuagagdliutit - 02.03.1999, Qupperneq 10

10 • TIRSDAG 2. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Misissuinermi atortoq malussajasoq pingasunik niuluusalimmut ikkutaavoq, taannalu sikup
ataanut inissinneqartarpoq.
Den fintfølende elektrode er monteret på et treben, der placeres på isens underside.
Livet under havisen
Isalger er mikroskopiske planktonalger, der har tilpasset
sig de ekstreme forhold på undersiden af havisen i
polaregnene. De udgør første led i et særdeles
produktivt marint økosystem, der opererer ved
temperaturer under frysepunktet det meste af året
AF PETER BONDO
CHRISTENSEN OG
SØREN RYSGAARD
Isalgerne på undersiden af
havisen er et vigtigt element
i arktiske økosystemer. Selv
om de er små og gemt godt af
vejen under metertyk is, er
de en vigtig fødekilde for en
mængde dyr.
Kimen til isalgemes pro-
duktion opstår allerede, mens
havisen bygger op i efteråret.
Når frosten sætter ind, fanger
isen planktonalger fra van-
det. Det er primært store
kiselalger, der fryser inde i
isen. Her ligger de i dvale i
det buldrende vintermørke
og venter på foråret.
Ved Daneborg i Nordøstg-
rønland lukker kystvandene
til allerede i slutningen af
september. Gennem efteråret
vokser isen til en tykkelse af
ca. en meter og lægger der-
med et solidt låg over fjor-
dens liv. Først i midten af juli
bryder isen op igen og smel-
ter væk.
Ekstreme forhold
Algerne samler sig på under-
siden af havisen, hvor de har
tilpasset sig livet under helt
ekstreme forhold. De lever i
små saltfyldte hulrum i isen,
hvor saltholdigheden bliver
mange gange højere end i
havvandet. Det betyder, at
temperaturen i hulrummene
når ned på frostgrader, der
ligger væsentligt under den
temperatur, som havvand
normalt fryser ved.
Isalger skal som alle andre
planter bruge lys for at lave
ilt og kulstof. Selv om solen
står højt på himlen døgnet
rundt fra april måned og
giver bunker af lys i de snek-
lædte omgivelser, er det kun
en lille del af solens stråler,
der når ned til algerne på
undersiden af isen.
Men isalgerne udnytter op-
timalt det sparsomme lys fra
oven og drager samtidig for-
del af de mange næringsstof-
fer, der er i havvandet under
isen. En kolossal vækst i
forårsmånederne farver un-
dersiden af isen lysegrøn, og
produktionen kan blive så
stor, at algerne hænger som
bølgende gardiner ned fra
isen. Det minder mest af alt
om et grønt nordlys på en
kæmpe ishimmel.
Fødekæden starter
Dyr i alle former og farver
kvitterer hurtigt for de nye
forsyninger i det kolde spise-
kammer. Vandlopper, larver
af børsteorm, rundorme,
krebsdyr, vingesnegle, gop-
ler og fiskeyngel flokkes lige
under isen og udnytter den
nye fødekilde. Snart er den
golde is omdannet til et myl-
der af liv.
En ny fødekæde er startet,
længe før isen forsvinder fra
fjordene. De mindre kræ går
ind i systemets stofomsæt-
ning som føde for muslinger,
fjeldørred og sæler. Fjorde-
nes kæmper, narhvaler og
hvalros, lever igen godt af
fisk og muslinger og udgør
sidste led i den meget pro-
duktive arktiske fødekæde.
Når havisen smelter i juli,
falder saltindholdet i den
nederste del af havisen, og
isen bliver næsten fersk. Isal-
gerne tåler ikke de lave salt-
holdigheder. De dør, falder
ud i vandet og synker til bun-
den, hvor bunddyr og bakte-
rier æder og omsætter rester-
ne af algerne.
I den korte arktiske som-
mer, hvor isen er væk, når
solens stråler langt ned i det
kolde krystalklare vand. Nu
er det planktonalger i vandet
og store tangplanter på hav-
bunden, der udnytter lyset og
producerer det nødvendige
kulstof til havets mange livs-
former.
Målinger under isen
Det er en stor udfordring at
studere isalgeme under na-
turlige forhold. Forskerne må
save store huller i den tykke
havis for at bringe sig selv og
måleudstyr ind under isen.
Forskningsprojektet i
Young Sund har netop
udviklet en målesonde, der
kan måle isalgernes produk-
tion. Hjertet af sonden er en
lille fin glaselektrode med en
spids, der er tyndere end et
menneskehår. Trods det klej-
ne design skal elektroden
holde til at blive boret op i
havisen.
Elektroden placeres på et
omvendt treben på undersi-
den af isen. En lille computer
styrer en motor, der i meget
små trin borer elektroden op i
isen. Data opsamles automa-
tisk og fortæller forskerne,
hvor meget isalgerne produ-
cerer, og dermed hvor vigti-
ge de er som fødekilde for de
næste led i fødekæden.
Testen af sonden er netop
afsluttet med et meget posi-
tivt resultat. Alt er klar til
juni måned næste år, hvor et
større forskerhold drager til
Nordøstgrønland for at afkla-
re betydningen af isalgerne
og klimaændringernes ind-
flydelse på deres produktion.
Peter Bondo Christensen og
Søren Rysgaard er biologer
hos Danmarks Miljøunder-
søgelser og har deltaget i
forskningsprojektet i Nord-
østgrønland.
Tunup Avannaarsua
ilisimatuut misissuiffigaat
Nunarsuaq kiannerulerpoq. Imatorsuunngikkaluaq
issittumili imartanut pingaaruteqarluarsinnaasoq
ALL. PETER BONDO
CHRISTENSEN AAMMA
SØREN RYSGAARD
Ukiut untriitillit kingulliit 0,6
gradit missaannik nunarsuaq
kissassimavoq, qaammataa-
sianillu alapernaarsuinerit ta-
kutippaat Tunup sineriaani
qangamut naleqqiullugu ul-
luni arfinilinnit arfineq pi-
ngasunut sivisunermik siku-
ersimasartoq.
Ingasagisassaarpasinngik-
karluarpoq. Tunulli Avan-
naarsuata sineriaa ukiumut
nalinginnaasumik ullut 60-it
missaanni sikueqqasarpoq,
taamaattumik silaannaap al-
lanngornimininngui pissutsi-
nut pingaaruteqarluarsin-
naapput.
Paasinarpoq kissarnerup
qaffanneri Tunu sineriaani
sikuersimasarnera sivitsori-
artuinnartoq.
Sermiinnaaffik nutaaq
Kipungasuanik nunarsuup
kissakkiartuinnarnera piffis-
sap sivisunerup ingerlanerani
kinguneqarsinnaavoq nunani
issittuni Europa-milu niller-
tikkiartuinnarnerannik.
Kissannerunerata nassataraa
imavissuit imermik tarajo-
qanngitsumik, sialummit
aannemillu, akuneqaraluttu-
innarneri. Nunarsuarmi ima-
vissuit sarfarnerisa ataqati-
giikkaarnerat allanngortis-
sinnaavaat.
Nunani issittuni tarajoqan-
ngitsumik akunerunerup nas-
satarissavaa imaq tarajulik o-
qimaanneq Atlantikup avan-
naata naqqani kivisartoq an-
nikilligaluttuinnarnera. Imar-
pissuup naqqanit sarfaq nil-
lertoq kujammukartoq ilaali-
gut Sarfap Kissartup immaq
qaavani sarfarnera ilaatigut
avannamut ingerlaartitsisar-
poq.
Tamatum kingunerisinnaa-
vaa Sarfaq Kissartup allann-
gornera imaluunniit univin-
nera. Sarfap Kissartup kias-
sarpaatigut, taannaqanngip-
pallu Europap Avannaa 5-10
gradinik nillertinnerulissaaq.
Naatsorsuinerit arlallit
paasinarsitippaat Sarfap Kis-
sartup allanngornera kingu-
nerlussinnaasoq nutaamik
sermiinnaaffeqalernermik.
Tassani ukiut tusintilikkaat
eqqartorneqanngillat. Nunat-
ta sermersuani qillerinerit ta-
kutilluarpaat ukiut qulikkaa-
mininnguit ingerlanerinnaani
sermiinnaaffik nutaaq takku-
teriataarsinnaasoq.
Ilisimatusarnersuaq
Danmarks Miljøundersøgel-
ser Silkeborg-imiittoq Tunup
Avannaarsuani kangerlummi
Young Sund-imi Daneborg-
ip eqqaaniittumi ilisimatu-
sarneq ingerlappaa.
Young Sund sikuiuitsup a-
vannamut aasaaneranilu ku-
jammut sikuertartup killinga-
niippoq. Naatsorsuutigaarput
silaannaap allanngoriataar-
sinnaanerat sunniutai tassa-
nerpiaq malussarfigeqqaar-
sinnaallugit.
Ilisimatusarnermi misis-
sorneqassaaq nunarsuup a-
vannaani immap sikuata al-
lanngornera qanoq ililluni
sunniuteqarsinnaasoq kiisalu
issittup imartaani nerisareqa-
tigiinnerit qanoq allanngor-
nersut - ilisimatusarneq ilisi-
matusartut siunnersoqatigii-
vinit »Global Change«-imit
aningaasalersorneqarpoq kii-
salu nunat arlallit kiisalu nu-
nat tamat ilisimatusarfii
Peter Bondo Christensen
aamma Søren Rysgaard
Danmarks Miljøundersøgel-
ser-ini biologiupput, Tunullu
Avannaarsuani ilisimatusar-
nermi peqataallutik.
Forskere tager temperaturen
på miljøet
i Nordøstgrønland
Det er blevet varmere i verden. Ikke meget, men nok til at
det kan få stor betydning for havmiljøet i arktiske områder
AF PETER BONDO
CHRISTENSEN
OG SØREN RYSGAARD
Temperaturen er gennem de
sidste hundrede år steget
med ca. 0,6 grader, og sate-
litobservationer viser, at der
langs Grønlands østkyst nu
er isfrit vand seks til otte
dage længere om året end
tidligere.
Det synes alt sammen som
små marginaler. Men i Nor-
døstgrønland er kystvandene
normalt kun isfrie ca. 60
dage om året, og så kan selv
små ændringer i klimaet få
stor betydning for produktio-
nen i systemerne.
I første omgang ser det ud
til, at stigningen i temperatu-
ren fører til længere og læn-
gere perioder med isfrit vand
langs Grønlands østkyst.
En ny istid
Men paradoksalt nok kan
den globale stigning i tempe-
raturerne på længere sigt
bevirke, at det lokalt bliver
koldere både i arktiske områ-
der og i Europa.
De højere temperaturer
betyder nemlig, at oceanerne
får tilført mere ferskvand i
form af regn og smeltevand.
Det kan ændre det komplek-
se samspil, der driver hav-
strømmene i verdens ocea-
ner.
Mere ferskvand til de ark-
tiske egne medfører, at der
ikke længere synker så
meget tungt saltvand ned til
bunden i de kolde dele af
Nordatlanten. Og det er bl.a.
den kolde sydgående
havstrøm langs oceanernes
bund, der trækker den varme
Golfstrøm nordpå i overfla-
delagene.
Konsekvensen kan blive,
at Golfstrømmen ændrer sig
eller stopper helt. Det er
Golfstrømmen, der holder os
varme, og uden den kan tem-
peraturen falde med 5-10
grader i Nordeuropa.
Ændringer af Golfstrøm-
men kan i værste fald føre til
en ny istid, viser flere bereg-
ninger. Og vi snakker ikke
om en tidshorisont på mange
tusinde år, Boringer af isker-
ner på den Grønlandske ind-
landsis har med al tydelighed
vist, at en ny istid kan opstå i
løbet af få årtier.
Stort forskningsprojekt
Danmarks Miljøundersøgel-
ser i Silkeborg leder et stort
forskningsprojekt i fjorden
Young Sund ved Daneborg i
Nordøstgrønland.
Young Sund ligger lige på
grænsen mellem det perma-
nente isdække mod nord og
den isfri sommer mod syd.
Netop her forventer vi at se
de første effekter af en even-
tuel klimaforandring.
Projektet undersøger,
hvordan ændringer i hav-
isens udbredelse på den
nordlige halvkugle påvirker
primærproduktionen og de
øvrige led i fødekæden i ark-
tiske marine økosystemer - et
projekt, der støttes af af
forskningsrådenes særlige
“Global Change”-pulje og
omfatter flere nationale og
internationale forskningsin-
stitutioner.
Peter Bondo Christensen og
Søren Rysgaard er biologer
hos Danmarks Miljøunder-
søgelser og har deltaget i
forskningsprojektet i Nord-
østgrønland.