Atuagagdliutit - 23.03.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 23. MARTS 1999 • 5
Atorfinitsitseqqusiunnaameq
Inatsisartunut eqquisinnaavoq
Inatsisartut oqaluuserisassaannik politikerit immikkoortiterinngippata
pingaarnersiuinatillu allaffinni sulisut malinnaasinnaassanngillat
Namminersornerullutik Oqartussat allajfeqarfmt
malinnaasinnaanngilaq, politikeri tulleriiaarinngippata,
inatsisartut ukiaru ataatsimiinneranni ataatsimiissutissat
piareersamissaannut.
Hjemmestyrets administrationen får svært ved at klare
arbejdspresset i forbindelse med Landstingets
efterårssamling, medmindre politikerne prioriterer punkterne.
(EE) - Namminersornerullu-
tik Oqartussat atorfinitsitseq-
qusiunnaarnerat atorfinnut
nutaanut inuttalemeqanngit-
suriut annertuumik sunniute-
qartussaanngitsoq, taamaat-
toq atorfiit 50-it atorfinitsit-
seqqusinnginneq sioqqullugu
inuttalerneqanngitsut Inatsi-
sartut sulinerannut akornu-
taalersinnaapput.
Naalakkersuisut allattoqar-
fianni pisortaq Solja I Olavs-
stovu oqarpoq, Inatsisartut
ukiakkut ataatsimiinnissaan-
nut suliassarpassuit allaffim-
miunit naammassiuminaat-
sinneqassasut.
- Atorfmitsitseqqusinngin-
neq sioqqullugu atorfiit 50-it
inuttalerneqanngitsut ukiak-
kut ataatsimiinnissamut pia-
reersamermut akornutaasin-
naapput.
- Ukiakkut ataatsimiinnis-
samut piareersamermi pisor-
taqarfiit assigiinngitsut su-
liassarpassuaqartarput. As-
sersuutigalugu tassaapput
aningaasanut inatsisissaq
aamma isumaliutissiissutit
nassuiaatillu amerlasoorpas-
suit.
Peqqissaannginneq
- Suliassat naammassisinna-
anngilagut ullormut oqaluu-
serisassatut siunnersuutinik
politikerit pingaarnersiuin-
ngippata, taamaalilluni allaf-
fimmiut suliassaat annikil-
lisinneqaqqullugit.
- Taamaanngippat piffissat
killissaliussat eqqorlugit su-
liaqarsinnaanngilagut. Aam-
ma inatsisiliornermi peqqis-
saanngitsumik suliaqartoqar-
sinnaavoq, ulloq unnuarlu
atorlugit inatsisissanik pia-
reersaassagutta, taama oqar-
poq-
Solja i Olavsstovup erseq-
qissaatigaa, inatsisartut ataat-
simiinnissaannut majimi aal-
lartittussamut suliassat pisar-
nertut amertiginngitsut, qi-
nersineq taama qanitsigim-
mat, taamalu suliassat ajor-
nannginnerussallutik, naak
atorfiit 50-it inuttaqanngik-
kaluartut.
Sipaarniarneq
Naalakkersuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt 1999-imi
atorfinitsitseqqusiunnaarpoq,
I. oktober 1998 aallamerfi-
galugu. Atorfinitsitseqqusin-
nginneq Namminersomerul-
lutik Oqartussat qitiusumik
allaffeqarfiannut taamaallaat
atuuppoq. Jonathan Motz-
feldt-ip naatsorsutigaa 1999-
imi 18 millionit koruunit si-
paarutaassasut.
Atorfinitsitseqqusiunnaar-
neq nammineq akissaatinut
aningaasartuutinut annerusu-
mik sunniuteqassanngilaq,
tassami ukiorpassuit ingerla-
neranni Namminersornerul-
lutik Oqartussat atorfiit inut-
taqanngitsut inuttalernissaat
ajornartorsiutigisarsimam-
massuk.
Inuttalerneqanngitsut
Aningaasanik atuinermik mi-
sissuinermi paasinarsivoq,
Inatsisartut akissaatinut atu-
gassanngortittagaannit ani-
ngaasat ikinnerusut Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
atortaraat, atorfiit inuttaler-
niameqartamerat ajornartor-
siutaammat.
Annertuumilli sipaarutaa-
sarput aningaasarpassuit ine-
qartitsinermut, ullormusia-
qartitsinermut nuunnermullu
atatillugu aningaasartuutinut
atomeqartartut.
Atorfinikkiartorluni anger-
lalernermilu angalanernut
Namminersornerullutik O-
qartussat 1997-imi 12,5 mil-
lioner koruunit atorpaat.
1997-imi akissaatinut ani-
ngaasartuutinut 24 millioner
koruunit sipaarneqarput, a-
torfiit inuttalemeqarsinnaan-
nginnerat pissutigerpiarlugu.
Sulineq sivikitsoq
Aamrriattaaq Namminersor-
nerullutik Oqartussat sulisu-
mik sulisoriinnarnissaat as-
sut ajornartorsiutigaat. Suli-
sut affangajaat - imaluunniit
40 procentii - ukiut marluk
ataallugit sulisarput.
Pingasuugaangalu pinga-
juat kisimi ukiuni sisamani
sivisunerusumilu sulisarpoq.
Solja i Olavsstovu oqar-
poq, sulisut ilaqutallit ikittu-
innaat sulerulutsinneqarneq
sapinngikkaat.
Atorfiit inuttaqanngitsor-
passuit pissutaapput suleru-
lutsinneqamermut, atorfitsit-
seqqusinnginneq aamma a-
torneqaraluarpalluunniit.
Pisortaqarfiit ilaanni, soor-
lu aningaasaqarnermut pisor-
taqarfimmi aningaasanut
inatsisissamik suliaqarfiusar-
tumi, sulisut ukiumut aggua-
qatigiissillugu nal. akunneri-
ni 1000-ini qaangiuttoortar-
put. Taakkulu ukiumi suliffi-
gisami sap. akunnerini 20-ni
sulinerup amerlaqatigai.
- Amerlanngillallu taama
annertutigisumik qaangiut-
toorsinnaasartut, pisortaq o-
qarpoq.
Namminersornerullutik O-
qartussat qitiusumik allaffe-
qarfiat ukiuni kingullerni
amerlasoorpassuarni sipaar-
niarfiusarsimavoq. 1991-imit
1995-imut qitiusumik allaf-
fik ingerlatsinermi aningaa-
sartuutit 20 procentiinik si-
paaruteqarpoq.
Taamatut sipaaruteqarneq
takujuminnaappoq, tassami
politikerit allaffinnik allile-
rimmata, soorlu aatsitassanut
allaffimmik aamma nunanut
allanut allaffimmik. Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
aamma ingerlatanik naala-
gaaffimmit tigusipput.
Atorfinittoqartarpoq
Atorfinitsitseqqusiunnaarne-
rup kingorna Namminersor-
nerullutik Oqartussani suli-
sut 30-niit 40-nut amerlassu-
sillit soraarput. Atorfinnit
taakkunannga 27-it inuttas-
sarsiuunneqarput.
Taamaalilluni atorfiit inut-
talemeqanngitsut atorfinitsit-
seqqusiunnaarnermit eqqor-
neqarsimapput.
Aamma Namminersorne-
rullutik Oqartussat pisussaaf-
finnut inatsisinut tunngassu-
teqartunut aningaasartuute-
qarsimapput.
Assersuutissaavoq Peqqin-
nissamik Nakkutilliisoqar-
fiup allaffia, pisariaqartitsim-
mat nakorsamik ikiorteqar-
nissamik. Atorfik arlaleriar-
luni inuttassarsiuunneqartar-
poq, kinguneqanngitsumilli,
taamaattumik Peqqinnissa-
mik Nakkutilliisup napparsi-
masut maalaartarfiat ikiorti-
serisimavaa. Taamatut aaq-
qiineq aningaasanik untriti-
linnik arlalinnik naleqarpoq,
ineqamermut aningaasartuu-
tit pissutigalugit.
Atorfinitsitseqqusiunnaar-
nermili ajunngequtit arlallit
pisortap takusinnaanerarpai.
- Namminersornerullutik
Oqartussani atorfiit tamaasa
maannakkut misissuiffigaa-
vut, tamannalu iluaqutaavoq,
tassami sulerulutsitaaneq o-
qimaaqatigiinngimmat. Taa-
maaliornitsigut allaffissor-
nermi »saliineq« annertooq
ingerlapparput, atorfiillu nas-
suiameqarneri tamaasa nali-
lersorlugit, Solja I Olavssto-
vu oqarpoq.
Ansættelsesstop kan ramme Landstinget
Hvis politikerne ikke sorterer og prioriterer Landstingets dagsorden, så vil administrationen ikke følge med
(EE) - Selvom hjemmesty-
rets ansættelsesstop ikke har
den store effekt for nye ube-
satte stillinger, så kan de 50
stillinger, der ikke var besat
før ansættelsesstoppet, for-
styrre Landstingets arbejde.
Direktør Solja i Olavssto-
vu, landsstyrets sekretariat,
siger, at administrationen får
svært ved at klare arbejds-
presset i forbindelse med
Landstingets efterårssam-
ling.
- Det er de 50 ubesatte stil-
linger fra før ansættelses-
stoppet, der kan komme til at
gribe forstyrrende ind i efter-
årssamlingen.
- En efterårssamling har
mange krævende opgaver for
de forskellige direktorater.
Der er for eksempel finans-
lovsforslaget og de mange
betænkninger og redegørelser.
Lovsjusk
- Vi vil ikke kunne klare
opgaven, med mindre politi-
kerne prioriterer dagsordens-
forslagene, så det giver min-
dre arbejde i administratio-
nen.
- Ellers vil vi få svært ved
at overholde tidsfristerne. Og
så vil der selvfølgelig være
fare for lovsjusk, hvis vi skal
forberede dem ved at arbejde
i døgndrift, siger hun.
Solja i Olavsstovu under-
streger, at landstingets for-
årssamling, der starter i maj,
ikke er så omfattende, som
ellers, fordi valget ligger så
tæt på, derfor bliver det en
nemmere opgave, selv med
de 50 ubesatte stillinger.
Besparelse
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt indførte ansættel-
sesstop for 1999, startende
den første oktober 199$.
Stoppet gælder kun for hjem-
mestyrets centraladministra-
tion. Jonathan Motzfeldt reg-
ner med en samlet besparelse
på 18 millioner kroner i
1999.
Selve ansættelsesstoppet,
får ikke den helt store effekt
på lønudgifterne, fordi hjem-
mestyret i mange år har haft
svært ved at besætte sine
ubesatte stillinger.
Ubesatte stillinger
Af en forbrugsanalyse frem-
går det, at hjemmestyrets
centraladministration bruger
færre penge til lønninger,
end Landstinget bevilger,
fordi det er svært at få besat
stillingerne.
Der er dog en besparelse
på den kostbare midlertidige
indkvartering, dagpenge og
flytteomkostninger.
Hjemmestyret brugte i
1997 12,5 millioner kroner
til til- og fratrædelser.
1 1997 blev der rent faktisk
sparet 24 millioner kroner på
lønudgifterne, netop på
grund af de ubesatte stillin-
ger.
Lav anciennitet
Desuden har hjemmestyret
meget svært ved at fastholde
sit personale. Knap halvde-
len af de ansatte, eller næsten
40 procent har en anciennitet
på under to år.
Og kun hver tredje har en
anciennitet på fire år og der-
udover.
Solja i Olavsstovu siger, at
det er meget få ansatte med
familier, der kan klare
arbejdspresset.
Det er de mange ubesatte
stillinger, der er årsag til, at
arbejdspresset er stort, også
selvom der ikke er ansættel-
sesstop.
For visse direktorater, for
eksempel økonomidirektora-
tet, der arbejder med finans-
loven, er gennemsnitsoverti-
meme for hver ansat på 1000
timer om året. De timer er 20
ekstra fulde arbejdsuger om
året.
- Det er der altså ikke man-
ge, der kan holde til, siger
direktøren.
Hjemmestyrets centralad-
ministration har i de sidste
mange år været udsat for spa-
rerunder. Fra 1991 til 1995
sparede centraladministratio-
nen 20 procent af driftsudgif-
terne.
Det er svært at få øje på
denne besparelse, fordi poli-
tikerne udvidede administra-
tionen med for eksempel
råstofkontoret og udenrigs-
kontoret. Ligeledes overtog
hjemmestyret områder fra
staten.
Stadig ansættelser
Efter ansættelsesstoppet er
30 til 40 ansatte rejst fra
hjemmestyret. 27 af disse
stillinger er blevet opslået.
Det vil sige, at det kun er
de allerede ubesatte stillinger
stoppet er gået udover.
Desuden har hjemmestyret
haft en del udgifter i forbin-
delse med lovpligtige opga-
ver.
Er eksempel er embeds-
lægens kontor, der har brug
for en assisterende embeds-
læge. Stillingen er opslået
flere gange uden resultat,
derfor har embedslægen bedt
om assistance fra patientkla-
genævnet. Det er en løsning
til flere hundrede tusinder
kroner på grund af indkvarte-
ringsomkostninger.
Direktøren kan dog få øje
på flere positive ting i ansæt-
telsesstoppet.
- Vi er igang med en ana-
lyse af alle stillinger i hjem-
mestyret, og det er sundt, for-
di arbejdsbyrden ikke er lige-
ligt fordelt. På denne måde
holder vi en administrativ
hovedrengøring, og får vur-
deret alle stillingsbeskrivel-
ser, siger Solja i Olavsstovu.
ASS7 FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER