Atuagagdliutit - 23.03.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 23. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nunap inoqqaa-
vinut ikiuutit
KØBENHAVN - Rusland-
imi nunap inoqqaavisa atu-
gaat erloqinartorujussuup-
put. Taamaattumik qallu-
naat naalagaaffiata ikiuisa-
nermut kattuffia DANIDA
1,5 millioner koruuninik
aningaasa-liissuteqaqqam-
merpoq, Rusland-ip avan-
naani kangianilu nunaqar-
finni arfinilinni najuga-
qartunut nunap inoqqaavi-
nut ikiuutissanik; nunaqar-
fiit 1998-imi qarsutsineru-
jussuarmit imaluunniit or-
pippassuit ikuallannerannit
eqqugaasimasut.
Qarsutsineq
Nunaqarfiit Kutana (890-
inik inulik) aamma Kha-
tystyr (1342-nik inulik)
Sakha/Yakutien-imi inissisi-
masut - nunarsuarmi is-
sinnerpaat ilaanni - sioma
upemaakkut qarsutsineru-
jussuarmit nalaanneqarput.
Najugaqartunut - tassaasut
evenere, evenkere aamma
yukagirer - tamanna ajunaar-
nersuarmik nassataqarpoq.
Orpippassuit
ikuallannerat
Ajunaarnersuarmillu aam-
ma eqqugaapput Uhta (212-
inik inulik) aamma Kalin-
ovka (188-inik inulik)
Khabarovsk-imiittut, tama-
anilu najugaqaiput nanaier,
orocher aamma ulcher.
Nunaqarfiit taakku
1998-imi aasakkut orpip-
passuit ikuallannerisa sun-
niutaannik suli ajornar-
torsiuteqarput.
Aamma taarna erloqinar-
torsiorput nunaqarfiit Krasny
Yar (670-inik inulik) aamma
Agzu (251-inik inulik) Pri-
morsky-mi inissisimasut,
tassanilu najugaqarput ude-
ger aamma goldere.
Pisariaqartitsineq
Qarsutsinerit orpippassuillu
ikuallannerat, Sovjetunio-
nen-ip aningaasarsiomerata
ajalusoomeranut tuniniaa-
samerlu tunngavigalugu
aningaasarsiornerup ator-
neqalemeranut ilutigitillu-
gu, aammalu politikikkut
aningaasarsiornikkullu a-
jomartorsiutit russit inuiaat
ukiut qulit uku ingerlane-
ranni nalaattarsimasaat pis-
sutigalugit, nunap inoq-qaa-
vi suli piitsunngoraluttuin-
narsimapput.
Rusland-imi nunap i-
noqqaavisa kattuffiat RAI-
PON Komitéen Natur og
Folk i Nord-imut (NFN)
ikiorneqarnissaq pisaria-
qartinneqarluinnartoq pil-
lugu saafftginnissimavoq.
RAIPON aamma NFN su-
liniutini arlalinni suleqati-
geereerput, innuttaasut a-
jornartorsiuteqartut ikio-
rumallugit; taamatullu su-
liniuteqarneq Danmark-
imi Miljøstyrelsen-imit ta-
persersorneqarpoq.
Fyring
KØBENHAVN(CSL) - Den
forringede økonomi i Grøn-
lændernes Hus får nu konse-
kvenser i fonn af fyringer. I
sidste uge besluttede Husets
ledelse at indskrænke med
en medarbejder i kontorafde-
lingen. Den strammere øko-
nomi er en følge af, at de
danske myndigheder har
skåret i sit tilskud, efter
hjemmestyret har udmeldt et
lavere beløb til Hilset på
budgettet for 1999.
Namminersomerusum pisortat 16-it
aamma peqqiimissamik nakkutilliisoq
Manna tikillugu isumatusaarnerusumik naalakkersuisoqarfiit aaqqissuunneqartut
Namminersomerullutik Oqartussat telefoninik nuutsisarfiat
aqqutigalugu Inatsisartut Allattoqarfianni oqartussaaffiit
15-it attavigineqarsinnaapput.
Bag hjemmestyrets telefonomstilling gemmer sig i alt 15
ressort-områder plus Landstinget Bureau.
(JB) - Naalakkersuisoqarfin-
ni pisortat 14-it immikkut
akisussaaffillit aamma peq-
qinnissamik nakkutilliisoq
ataaseq. Tassalu taarna amer-
lassuseqalerput. Pisortati-
goortumik allattorsimaffik
nassiussuunneqaqqammer-
poq, Inatsisartullu Allatto-
qarfianni pisortat marluk
ilanngullugit namminersor-
nerullutik oqartussat allaffe-
qarfiini pisortat 16-iupput.
Naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt arla-
lissuarnik akisussaaffeqar-
poq. Inissinneqarsimapput
naalakkersuisut allattoqarfi-
annut, allattoqarfittut pisor-
taqarfimmut aatsitassanullu
pisortaqarfimmut.
Allattoqarfik
Allattoqarfimmi pisortaavoq
atorfillit qullersaat Kaj
Kleist, allattoqarfimmullu
tassunga atavoq inatsisinut
nunallu iluanut allaffik, pi-
sortaalluni Solja i Olavssto-
vu, nunanut allanut allaffim-
mi pisortaalluni Kaj Kleist
aammalu paasissutissiisar-
nermut allaffimmi pisortaal-
luni H. P. Møller.
Allattoqarfittut
pisortaqarfik
Allattoqarfittut pisortaqarfi-
up nutaap ingerlatassarai
akissaatinut, atorfinitsitsisar-
nermut sulisunullu tunnga-
sut, qitiusumik allafimmi
aaqqissuussineq ilinniartit-
seqqittanerlu, qitiusumik al-
laffiup illuutai, nutserisut,
betjentit telefonilerisullu, pi-
siniartarneq pisortallu sulias-
saataannik suliariumannit-
tussarsiuussisameq, nammi-
nersomerusut inaataat, qitiu-
sumik naatsorsuutit aamma
qarasaasialerineq. Tassani
pisortanngorpoq Hans Jakob
Helms.
Aatsitassat aamma
nakorsaq
Aatsitassanut pisortaqarfim-
mi pisortaavoq Hans Kristian
Schønwandt.
Peqqinnissamik Nakkutilli-
isoqarfimmi pisortaavoq em-
bedslæge Flemming Stenz.
Aningaasaqamermut
pisortaqarfik
Aningaasaqamermut niuer-
nermullu naalakkersuisun-
ngorpoq Inuit Ataqatigiit siu-
littaasuat. Tassunga atapput
aningaasaqamermut pisor-
taqarfik (pisortaalluni Peter
Beck) aamma akileraartar-
nermut pisortaqarfik) pisor-
taalluni Kaare Hagemann).
Tassani isumagineqarput
missingersuusiorneq, sulias-
sanik nammaqatigiinneq ag-
guaasseqatigiinnerlu, ataatsi-
mut tapiissutit, aningaasalii-
nissamut pilersaarutit, akis-
saatit pillugit isumaqatigiin-
niarneq, kiffartuussinissamik
isumaqatigissutit, niuerneq,
nunani tamani niuemermut
politiki, naatsorsueqqisaar-
neq aamma akileraarutit akit-
suutillu.
Angallanneq inissiallu
Ineqamermut nunallu iluata
piorsameqameranut naalak-
kersuisunngortup qinigaan-
ngitsup Steffen Ulrich-Ly-
ngep Siumumeersup pisor-
tartaaraa Jens K. Lyberth.
Naalakkersuisoqarfiup isu-
magissassarai sanaartorneq,
qatserisartoqarneq, ineqar-
neq, nukissaqarniarneq, a-
ngallanneq, mittarfeqarneq,
nalunaarasuartaaseriveqar-
neq, informationsteknologi
aamma ASIAQ.
Inuussutissarsiorneq
Inatsisartunut ilaasortaq Si-
mon Olsen (S) inuussutissar-
siornermut naalakkersuisun-
ngorpoq. Tassani pisortaa-
voq Peder Munk Pedersen.
Nunami imaanilu nalingin-
naasumik inuussutissarsiutit
isumaginerisa saniatigut naa-
lakkersuisoqarfiup isumagis-
savai imigassamut inatsisili-
omeq, amutsiviit nunaqarfin-
nilu inuussutissarsiutit ine-
riartortinneqarnerat (nuna-
qarfinnut aviisi ilanngullugu),
Peqqinnissaq, avatangiisit,
ilageeqameq
Ilisimaneqartutut Alfred Ja-
kobsen (IA) peqqinnissamut,
avatangiisinut ilageeqarner-
mullu naalakkersuisunngor-
poq, pisortaqarfillu marlun-
nut avinneqassaaq.
Peqqinnissamut ilageeqar-
nermullu pisortaqarfimmi pi-
sortanngorpoq Martha Abei-
sen, taavalu avatangiisinut
pinngortitamullu pisortaqar-
fimmi pisortanngorpoq Sø-
ren Hald Møller.
Pisortaqarfinnut marluusu-
nut suliassanik inissiineq tu-
pinnartuliaanngilaq, oqaati-
gisariaqarporli avatangiisinut
pinngortitamullu pisortaqar-
fimmut inissinneqarmat ner-
sutinut nakorsaqarneq.
Kultureqarneq,
ilinniartitaaneq
ilisimatusarnerlu
Lise Skifte Lennert (S) naa-
lakkersuisunngortut qini-
gaanngitsut aapparaat. Taas-
suma naalakkersuisunngor-
figai kultureqarnermut, ilin-
niartitaanermut ilisimatusar-
nermullu naalakkersuisoqar-
fik, tassanilu Karl Kristian
Olsen pisortanngorpoq.
Naalakkersuisoqarfiup isu-
magisassai takuneqarsinnaa-
reermata maani eqqartornis-
saat pisariaqanngilaq.
Isumaginninneq
suliffissaqarnerlu
Naalakkersuisunut ilaasortap
Mikael Petersen-ip isuma-
ginninnermut suliffissaqar-
nermullu naalakkersuisoqar-
fia tupaallannartunik piso-
qarfiunngilaq. Suliassaqarftl-
li immikkoortoq taasariaqar-
toq tassa amemik mersortar-
fiit.
Mikael Petersen-ip naalak-
kersuisoqarfiani pisortaavoq
Gunnar Vinge-Hansen.
Danmark nunallu allat
Danmark-imi allaffeqarfim-
mi suli pisortanngortoqan-
ngilaq, naalakkersuisunngor-
titsinermilu pisortanngortit-
sinissamik pilersaaruteqar-
neq eqqaaneqanngilaq.
Akerlianik qallunaat aal-
lartitaqarfiini ministerråd-it
marluk atorfeqartinneqarput,
ataaseq Bruxelles-imi ataa-
serlu Canadami. Tassaapput
Lars Vesterbirk aamma Ma-
rianne Lykke Thomsen.
Seksten direktører og en embedslæge i hjemmestyret
Landsstyreområderne er organiseret mere logisk end hidtil
(JB) - Fjorten direktører for
hvert sit ressort-område i
landsstyresammenhæng plus
en embedslæge. Det er, hvad
det blev til. Den officielle
liste er netop fremsendt, og
med de to direktører i Lands-
tingets Bureau er der i alt 16
direktører i hjemmestyre-
administrationen.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt har en lang
række sagsområder under
sig. De er placeret i lands-
styrets sekretariat, i admini-
strationsdirektoratet og i rå-
stof direktoratet.
Sekretariatet
Sekretariatet ledes af admini-
strerende direktør Kaj Kleist,
og til samme sekretariat
knytter sig lov- og indenrigs-
kontoret med Solja f Olavs-
stuvo som direktør, udenrigs-
kontoret med Kuupik Kleist
som direktør og informa-
tionskontoret med H. P. Møl-
ler Andersen som direktør.
Administrations-
direktoratet
Det nye administrations-
direktorat skal forvalte løn-,
ansættelses- og personalefor-
hold, organisations- og efter-
uddannelse i centraladmini-
strationen, centraladmini-
strationens bygninger, tolke,
betjente og omstilling, ind-
købs- og udliciteringsfunk-
tion, hjemmestyrets bolig-
numre, centrale regnskaber
og edb-afdeling. Direktør for
det nye område er Hans
Jakob Helms.
Råstoffer og embedslæge
Råstofdirektoratet har Hans
Kristian Schønwandt som
direktør.
Embedslægeinstitutionen
ledes af embedslæge Flem-
ming Stenz.
Økonomidirektoratet
Formanden for Inuit Ataqati-
giit løb af med jobbet som
landsstyremedlem for øko-
nomi og handel. Herunder
hører økonomidirektoratet
(med direktør Peter Beck) og
skattedirektoratet (direktør
Kaare Hagemann).
Området beskæftiger sig
med budgetter, byrde- og
opgavefordeling, bloktilskud,
investeringsplaner, overens-
komstforhandlinger, service-
kontrakter, handel, inter-
national handelspolitik, stati-
stik og skatter og afgifter.
Trafik og boliger
Det ikke-valgte landsstyre-
medlem boliger og infra-
struktur Steffen Ulrich-Lyn-
ge fra Siumut har fået Jens
K. Lyberth som direktør. Det
giver sig selv, at landsstyre-
området kommer til at be-
skæftige sig med bygge- og
anlægsopgaver, brandvæsen,
boligområdet, energi, trafik,
lufthavnsvæsen, televæsen,
informationsteknologi og
ASIAQ.
Erhverv
Landstingsmedlem Simon
Olsen (S) blev valgt som
landsstyremedlem for er-
hverv. Direktøren er Peder
Munk Pedersen.
Foruden de almindelige
erhverv til lands og til vands
skal landsstyreområdet be-
skæftige sig med spirituslov-
givningen, værfterne og er-
hvervsudvikling i bygderne
(herunder bygdeavis).
Sundhed, miljø, kirke
Alfred Jakobsen (IA) blev
som bekendt landsstyremed-
lem for sundhed, miljø og
kirke lægges under samme
direktorat, og området deles i
to direktorater.
Sundhed og kirke får Mar-
tha Abeisen som direktør, og
for området miljø og natur er
Søren Hald Møller direktør.
Der er ikke noget hokus-
pokus i placeringen af opga-
ver i de to direktorater, men
det kan være på sin plads at
nævne at miljø- og naturom-
rådet får veterinærafdelingen
under sig.
Kultur, uddannelse
og forskning
Lise Skifte Lennert (S) var et
af de to landsstyremedlem-
mer, der blev hentet udefra.
Hun fik overdraget lands-
styreområdet for kultur, ud-
dannelse og forskning og har
her direktør Karl Kristian
Olsen under sig.
De sagsområder, der knyt-
ter sig til landsstyreområdet
er helt relevante, og det tje-
ner ikke noget formål her at
remse dem op her.
Socialområde og
arbejdsmarked
Heller ikke landsstyremed-
lem Mikael Petersens sags-
område for sociale anliggen-
der og arbejdsmarked byder
på overraskelser. Et enkelt
meget konkret sagsområde er
skindsystuer.
Mikael Petersen har Gun-
nar Vinge-Hansen som di-
rektør.
Danmark og udlandet
Grønland har stadig ingen
direktør for Danmarkskonto-
ret, og der har ikke i forbin-
delse med landsstyredannel-
se været luftet planer om at
ændre på det forhold.
Til gengæld er der to mini-
sterråd tilknyttet de danske
ambassader, en i Bruxelles
og en i Canada. Det er hen-
holdsvis Lars Vesterbirk og
Marianne Lykke Thomsen.