Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.03.1999, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 23.03.1999, Blaðsíða 12
12 • TIRSDAG 16. MARTS 1999 ATUAGAGDLIUTIT Alapemaarsuummi sakkutuuinnaat, konstabelit naalagaaqqallu akomanni oqaloqatigiittarneq ilumoorsaarfiunngilaq. Suliassat assigiinnginnerujussuat nal. akunnerpassuinilu angalasarneq pissutaapput alapernaarsuutit inuttaat sumiissusersiornermik annertuumik misilittagaqalersimammata, ilaannikkullu sila qanorluunniit ajortigigaluaraangat. Omgangstonen ombord er uformel mellem de menige konstabler og officererne. De mange forskelligartede opgaver og de mange sejltimer betyder, at de der er ombord, opnår stor erfaring i at navigere, selv i meget vanskelige situationer. Søværnets søtraktorer er fyldt 25 år Søværnets populære inspektionskuttere udgør rygraden i det danske forsvars tilstedeværelse i og ved Grønland Kaptajnløjtnant Rolf W. N. Willadsen maannakkut Agpa-mi naalagaavoq. Kaptajnløjtnant Rolf W. N. Willadsen er for øjeblikket chef på Agpa. NUUK (TK) - Utallige er de sømil de to inspektionskutte- re Agdleq og Agpa har til- bagelagt siden 1974, hvor de blev bygget på Svendborg Skibsværft. Dengang forlod de det snævre farvand ved det smilende Svendborg Sund. Dér - omkranset af bølgende kornmarker, de grønne bak- ker og Bregninge Kirke, stolt knejsende på Tåsinges høje- ste punkt - satte de kursen mod deres fremtidige ar- bejdsplads; de store og åbne vidder ved Grønland. I Grønland siden 1974 Her har Agdleq og Agpa - sammen med Tulugaq, der kom til i 1979 - haft deres virke siden, og har netop kunnet fejre 25 året for deres indsættelse i Grønland. En arbejdsplads, hvor ha- vet på en stille solskinsdag kan være et betagende syn, hvor kun kølvandsstriben bryder fjeldenes majestæti- ske spejlen sig i det blikstille vand. Men tag ikke fejl. For alle, der har været her bare kort tid, er første bud respekt for havet. Næsten - som ved et trylleslag - kan idyllen slå om, når vejr- guderne slår til. På et øje- blik kan det der var idyl, forvandle sig til et frådende inferno, hvor det kun er dygtighed og erfaring, der sikrer, at man overlever. Store krav til besætningerne Sådan er Grønland. Og sådan er arbejdspladsen for de cir- ka 75 menige og officerer, der bemander søværnets tre inspektionskuttere ved Grøn- land, der på mange måder fungerer som en slags søtrak- torer. Det stiller store krav til be- sætningerne. - Derfor er det også kende- tegnende for besætningerne, at har man engang sagt Grøn- land, og har affundet sig med de specielle forhold ombord - ja, så render man ikke lige af pladsen. Det siger den 38-årige kaptajnløjtnant Rolf W. N. Willadsen, der for øjeblikket er chef på Agpa, da AG træf- fer ham i det hyggelige lukaf, der fungerer som officerer- nes dagligstue i de to måne- der, en turnus ombord varer. Rolf W. N. Willadsens første tur til Grønland fandt sted i 1984. Dengang var han nyuddannet styrmand og tjenstgørende værnepligtig reserveofficer på inspek- tionsskibet Ingolf. Siden for- lod han søværnet, men vend- te tilbage i 1987, hvor han sejlede med »de store« inspektionsskibe - inden han fik tjansen som chef på flere forskellige af de tre »små« inspektionskuttere. Skal hævde suverænitet og kontrollere fisk Søværnets tre inspektions- kuttere sejler troligt både sommer og vinter næsten hver en fjord og vig tynd i Grønland, for at udføre det der er deres hovedopgave: at afpatruljere farvandene i og ved Grønland, for på den måde at hævde Danmarks suverænitet. Som søværnets søtraktorer er det dog ikke deres eneste opgave. Opgaven er samtidig at udføre redningstjeneste til søs, samt at kontrollere, at de fartøjer, der fisker ved Grøn- land - hvad enten disse er fra udlandet eller fra Grønland - overholder reglerne. - Og det gør dem der fisker, stort set, siger Rolf Willadsen. - Det er mest i småtings- afdelingen vi finder fejl. Men ved siden af kontrollen har vi så også en stor pædagogisk og informativ rolle, hvor vi vejleder fiskerne om regler- ne. AG: - Hvordan foregår en typisk inspektion ? - Først og fremmest under- søger vi, om de der er på ste- det må fiske, hvor de fisker. Ombord kontrollerer vi li- censerne og om redskaberne er lovlige. Desuden tjekker vi indretningen af produk- tionsdækket på de store traw- lere. Og så selvfølgelig, at det der er i lasten af fisk sva- rer til det skipper har indført i logbogen. Gamle, men gode Inspektionskutteme er blevet 25 år. Alligevel er det stadig fremragende skibe. De er utroligt robuste, har gode manøvreegenskaber, der gør at de - stort set - kan sejle i al slags vejr. - Samtidig har de en stør- relse, så vi kan gå ind til næsten hver en bygd, og så kan vi sejle indenskærs, siger Rolf Willadsen. - Det betyder, at kutterne også kan bruges til at løse en lang række uformelle lokale opgaver. Det kan være situa- tioner, der er opstået akut, for eksempel hvis en læge eller præst skal transporteres. Det kan også være transport af patienter, hvis vi er i nær- heden, ligesom vi bliver brugt ved eftersøgningsopga- ver. Desuden bruges inspek- tionskutterne til at fragte mange af de delegationer, der besøger Grønland om sommeren, fra sted til sted. Gode navigatører De mange forskelligartede opgaver og de mange sejl- timer betyder, at de der er ombord, opnår stor erfaring i at navigere, selv i meget van- skelige situationer. - Efter en vis sejltid i Grønland er der ikke mange situationer, der for alvor kan skræmme en, siger Rolf Willadsen. - Hvad navigatøren lærer i Grønland er det praktiske håndværk. Her sejles der i dårligt opmålte farvande, tit i ekstremt vejr med is. Det gi- ver erfaring i praktisk sej- lads. Det mere taktiske i for- bindelse med at være officer i flåden, må han så lære, når han er tilbage i Søværnet i Danmark. Redningstjeneste Antallet af eftersøgninger, som de tre inspektionskuttere har været med i, er utallige. Den typiske eftersøgning er efter joller, der savnes. - Som dansker kan det tit være svært at forstå at så mange heroppe overlader sit liv til en 25 hestekræfters på- hængsmotor, uden at sikre sig. Men grønlænderne har fået havet ind med moder- mælken. - Her har vi fundet savnede flere døgn efter de forsvandt, og det er kun fordi de er pro- fessionelle, og vant til at overleve i det barske klima heroppe. Hvis en lystsejler i Danmark har været savnet i 24 timer vil chancen for at finde vedkommende nok være minimal. Her er det an- derledes. Vi søger simpelt- hen til alle chancer er udtøm- te. - Derfor er det også uhyre vigtigt at give besked, hvor man befinder sig, hvis det er muligt. Hvis uheldet er ude kan vi starte med at søge de rigtige sted med det samme. Og det er nu engang afgøren- de for succes, at vi søger det rigtige sted. Fremtiden Når det gælder fremtiden kan alle tre inspektionskuttere se frem til endnu nogle år i grønlandsk farvand. Men af- løsningen er på vej. I den danske regerings udspil til forsvarsforlig for de kom- mende år fastholder regerin- gen aktiviteterne på havet ved Grønland. Godt nok foreslås det, at Beskytteren - et af de »store« inspektionsskibe - udfases, men der vil fortsat være fire »store« inspektionsskibe af Thetis-klassen ved Grønland. Og så fastholder regerin- gen den planlagte udskift- ning af inspektionskutteme, startende i år 2003, hvor der skal anskaffes to nye fartøjer. De nye skibe bliver større end de nuværende inspek- tionskuttere. De får dæk, så det bliver muligt at lande med helikoptere på skibene. - Eneste hage ved at de bli- ver større er måske, at det så bliver sværere at sejle in- denskærs, og vi ikke - som nu - kan nå hver en bygd og udsted, og være de praktiske arbejdsheste, vi er i dag. - Men det skal selvfølgelig så ses i forhold til andre for- dele ved skibene, mener Rolf Willadsen, der er overbevist om at de nye skibe vil være i stand til at klare lige de sam- me vanskeligheder som de tre nuværende inspektions- kuttere - Agpa, Agdleq og Tulugaq, der nu - trofast - har tjent Grønland i 25 år. ASS./ FOTO; KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.