Atuagagdliutit - 23.03.1999, Blaðsíða 12
12 • TIRSDAG 16. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Alapemaarsuummi sakkutuuinnaat, konstabelit naalagaaqqallu akomanni
oqaloqatigiittarneq ilumoorsaarfiunngilaq. Suliassat assigiinnginnerujussuat nal.
akunnerpassuinilu angalasarneq pissutaapput alapernaarsuutit inuttaat
sumiissusersiornermik annertuumik misilittagaqalersimammata, ilaannikkullu sila
qanorluunniit ajortigigaluaraangat.
Omgangstonen ombord er uformel mellem de menige konstabler og officererne.
De mange forskelligartede opgaver og de mange sejltimer betyder, at de der er ombord,
opnår stor erfaring i at navigere, selv i meget vanskelige situationer.
Søværnets søtraktorer er fyldt 25 år
Søværnets populære inspektionskuttere udgør rygraden i det danske forsvars tilstedeværelse i og ved Grønland
Kaptajnløjtnant Rolf W. N.
Willadsen maannakkut
Agpa-mi naalagaavoq.
Kaptajnløjtnant Rolf W. N.
Willadsen er for øjeblikket
chef på Agpa.
NUUK (TK) - Utallige er de
sømil de to inspektionskutte-
re Agdleq og Agpa har til-
bagelagt siden 1974, hvor de
blev bygget på Svendborg
Skibsværft.
Dengang forlod de det
snævre farvand ved det
smilende Svendborg Sund.
Dér - omkranset af bølgende
kornmarker, de grønne bak-
ker og Bregninge Kirke, stolt
knejsende på Tåsinges høje-
ste punkt - satte de kursen
mod deres fremtidige ar-
bejdsplads; de store og åbne
vidder ved Grønland.
I Grønland siden 1974
Her har Agdleq og Agpa
- sammen med Tulugaq, der
kom til i 1979 - haft deres
virke siden, og har netop
kunnet fejre 25 året for deres
indsættelse i Grønland.
En arbejdsplads, hvor ha-
vet på en stille solskinsdag
kan være et betagende syn,
hvor kun kølvandsstriben
bryder fjeldenes majestæti-
ske spejlen sig i det blikstille
vand.
Men tag ikke fejl. For
alle, der har været her bare
kort tid, er første bud
respekt for havet. Næsten -
som ved et trylleslag - kan
idyllen slå om, når vejr-
guderne slår til. På et øje-
blik kan det der var idyl,
forvandle sig til et frådende
inferno, hvor det kun er
dygtighed og erfaring, der
sikrer, at man overlever.
Store krav
til besætningerne
Sådan er Grønland. Og sådan
er arbejdspladsen for de cir-
ka 75 menige og officerer,
der bemander søværnets tre
inspektionskuttere ved Grøn-
land, der på mange måder
fungerer som en slags søtrak-
torer.
Det stiller store krav til be-
sætningerne.
- Derfor er det også kende-
tegnende for besætningerne,
at har man engang sagt Grøn-
land, og har affundet sig med
de specielle forhold ombord
- ja, så render man ikke lige
af pladsen.
Det siger den 38-årige
kaptajnløjtnant Rolf W. N.
Willadsen, der for øjeblikket
er chef på Agpa, da AG træf-
fer ham i det hyggelige lukaf,
der fungerer som officerer-
nes dagligstue i de to måne-
der, en turnus ombord varer.
Rolf W. N. Willadsens
første tur til Grønland fandt
sted i 1984. Dengang var han
nyuddannet styrmand og
tjenstgørende værnepligtig
reserveofficer på inspek-
tionsskibet Ingolf. Siden for-
lod han søværnet, men vend-
te tilbage i 1987, hvor han
sejlede med »de store«
inspektionsskibe - inden han
fik tjansen som chef på flere
forskellige af de tre »små«
inspektionskuttere.
Skal hævde suverænitet
og kontrollere fisk
Søværnets tre inspektions-
kuttere sejler troligt både
sommer og vinter næsten
hver en fjord og vig tynd i
Grønland, for at udføre det
der er deres hovedopgave: at
afpatruljere farvandene i og
ved Grønland, for på den
måde at hævde Danmarks
suverænitet.
Som søværnets søtraktorer
er det dog ikke deres eneste
opgave. Opgaven er samtidig
at udføre redningstjeneste til
søs, samt at kontrollere, at de
fartøjer, der fisker ved Grøn-
land - hvad enten disse er fra
udlandet eller fra Grønland -
overholder reglerne.
- Og det gør dem der
fisker, stort set, siger Rolf
Willadsen.
- Det er mest i småtings-
afdelingen vi finder fejl. Men
ved siden af kontrollen har vi
så også en stor pædagogisk
og informativ rolle, hvor vi
vejleder fiskerne om regler-
ne.
AG: - Hvordan foregår en
typisk inspektion ?
- Først og fremmest under-
søger vi, om de der er på ste-
det må fiske, hvor de fisker.
Ombord kontrollerer vi li-
censerne og om redskaberne
er lovlige. Desuden tjekker
vi indretningen af produk-
tionsdækket på de store traw-
lere. Og så selvfølgelig, at
det der er i lasten af fisk sva-
rer til det skipper har indført
i logbogen.
Gamle, men gode
Inspektionskutteme er blevet
25 år. Alligevel er det stadig
fremragende skibe. De er
utroligt robuste, har gode
manøvreegenskaber, der gør
at de - stort set - kan sejle i al
slags vejr.
- Samtidig har de en stør-
relse, så vi kan gå ind til
næsten hver en bygd, og så
kan vi sejle indenskærs, siger
Rolf Willadsen.
- Det betyder, at kutterne
også kan bruges til at løse en
lang række uformelle lokale
opgaver. Det kan være situa-
tioner, der er opstået akut, for
eksempel hvis en læge eller
præst skal transporteres. Det
kan også være transport af
patienter, hvis vi er i nær-
heden, ligesom vi bliver
brugt ved eftersøgningsopga-
ver.
Desuden bruges inspek-
tionskutterne til at fragte
mange af de delegationer,
der besøger Grønland om
sommeren, fra sted til sted.
Gode navigatører
De mange forskelligartede
opgaver og de mange sejl-
timer betyder, at de der er
ombord, opnår stor erfaring i
at navigere, selv i meget van-
skelige situationer.
- Efter en vis sejltid i
Grønland er der ikke mange
situationer, der for alvor kan
skræmme en, siger Rolf
Willadsen.
- Hvad navigatøren lærer i
Grønland er det praktiske
håndværk. Her sejles der i
dårligt opmålte farvande, tit i
ekstremt vejr med is. Det gi-
ver erfaring i praktisk sej-
lads. Det mere taktiske i for-
bindelse med at være officer
i flåden, må han så lære, når
han er tilbage i Søværnet i
Danmark.
Redningstjeneste
Antallet af eftersøgninger,
som de tre inspektionskuttere
har været med i, er utallige.
Den typiske eftersøgning er
efter joller, der savnes.
- Som dansker kan det tit
være svært at forstå at så
mange heroppe overlader sit
liv til en 25 hestekræfters på-
hængsmotor, uden at sikre
sig. Men grønlænderne har
fået havet ind med moder-
mælken.
- Her har vi fundet savnede
flere døgn efter de forsvandt,
og det er kun fordi de er pro-
fessionelle, og vant til at
overleve i det barske klima
heroppe. Hvis en lystsejler i
Danmark har været savnet i
24 timer vil chancen for at
finde vedkommende nok
være minimal. Her er det an-
derledes. Vi søger simpelt-
hen til alle chancer er udtøm-
te.
- Derfor er det også uhyre
vigtigt at give besked, hvor
man befinder sig, hvis det er
muligt. Hvis uheldet er ude
kan vi starte med at søge de
rigtige sted med det samme.
Og det er nu engang afgøren-
de for succes, at vi søger det
rigtige sted.
Fremtiden
Når det gælder fremtiden kan
alle tre inspektionskuttere se
frem til endnu nogle år i
grønlandsk farvand. Men af-
løsningen er på vej. I den
danske regerings udspil til
forsvarsforlig for de kom-
mende år fastholder regerin-
gen aktiviteterne på havet
ved Grønland.
Godt nok foreslås det, at
Beskytteren - et af de »store«
inspektionsskibe - udfases,
men der vil fortsat være fire
»store« inspektionsskibe af
Thetis-klassen ved Grønland.
Og så fastholder regerin-
gen den planlagte udskift-
ning af inspektionskutteme,
startende i år 2003, hvor der
skal anskaffes to nye fartøjer.
De nye skibe bliver større
end de nuværende inspek-
tionskuttere. De får dæk, så
det bliver muligt at lande
med helikoptere på skibene.
- Eneste hage ved at de bli-
ver større er måske, at det så
bliver sværere at sejle in-
denskærs, og vi ikke - som
nu - kan nå hver en bygd og
udsted, og være de praktiske
arbejdsheste, vi er i dag.
- Men det skal selvfølgelig
så ses i forhold til andre for-
dele ved skibene, mener Rolf
Willadsen, der er overbevist
om at de nye skibe vil være i
stand til at klare lige de sam-
me vanskeligheder som de
tre nuværende inspektions-
kuttere - Agpa, Agdleq og
Tulugaq, der nu - trofast - har
tjent Grønland i 25 år.
ASS./ FOTO; KNUD JOSEFSEN