Atuagagdliutit - 29.06.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 29. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nunavut-imi
naalakkersuisut
siulittaasuat Paul
Okalik aamma
naalakkersuisut
siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt
anguniagaqartumik
nalunaarummi
atsioqatigiipput,
taamaalilluni
suleqatigiinnissamut
isumaqatigiissut
aasakkut 2000-imi
atsiorneqarsin-
naaqqullugu.
Nunavuts leder,
Paul Okalik, og
vores egen
landsfader,
Jonathan Motzfeldt,
satte deres
navnetræk på en
hensigtserklæring,
der skal munde ud i
at en egentlig
samarbejdsaftale
kan underskrives i
sommeren år 2000.
Nunavut-mik isumaqatigiissut
2000-imi atsiomeqartussaavoq
- taamatut aalajangersaasoqarpoq anguniagaqartumik nalunaarut,
Nunavut-mi naalakkersuisut siulittaasuata
Paul Okalip Kalaallit Nunaannit aallannginnerani
NUUK (TK) - Nunavut-miit
pisortatigoortumik aallartitat
tikeraamerat sap. akunnerani
kingullermi naammassimmat
qungujulaneq, isumalluameq
ersaartaannerlu amigaataan-
ngillat.
Inuiattut Nalliuttorsiomer-
mut atatillugu aallartitat nu-
natsinniipput, aammali oqa-
loqatigiissutigineqarpoq nu-
nat namminersomeruffiusut
siunissami suleqatigiinnis-
saat qanoq ingerlanneqassa-
nersoq.
Taamaattumik aamma er-
saartaattoqarpoq Nunavut-mi
naalakkersuisut siulittaasuat
Paul Okalik aamma naalak-
kersuisut siulittaasuat Jona-
than Motzfeldt »Memoran-
dum of Intent« pillugu atsio-
qatigiimmata; anguniagaqar-
nissamik nalunaarut, atorfr-
linnut »naalakkiisoq« sulia-
nik aallartitsinissamik, piffis-
sap aalajangersimasup iluani
suliarineqartussanik, taamaa-
lilluni suleqatigiinnissamut
isumaqatigiissut atsiomeqar-
sinnaaqqullugu, nunat nam-
minersorneruffiusut akorn-
anni aasakkut 2000-imi.
Tunniussassarpassuit
Anguniagaqartumik nalunaa-
rummi erseqqissaatigineqar-
poq namminersorneruffiit
marluullutik ataatsimut so-
qutigisaqartut atugassaqarti-
taallutillu, tusagassiortunillu
katersortitsinermi nalunaaru-
tip atsiomeqarnerani Jona-
than Motzfeldt-ip oqamera-
tut »immitsinnut tunniussas-
sarpassuaqarpugut«.
Suut iluanni suleqatigiin-
nissaq apeqqutigineqarmat
taaneqarput kultureqarneq,
ilinniartitaaneq, timersomeq,
peqqinnissaq, tv aqqutigalu-
gu nakorsiartitsisameq ilin-
niartitsisarnerlu, aammali
aatsitassarsiorneq eqqaane-
qarpoq. Nunavut-imi Kalaal-
lit Nunaannilu nunap pissu-
sai imminnut assigiittorujus-
suupput.
- Ima oqarsinnaavutut,
»qajartoqatigiissaagut«, Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq.
Pisussaaffiit
- Sulineq maannakkut aallar-
tippoq. Nunavut-mi Kalaallit
Nunaannilu atorfillit piumaf-
figineqarput oqallisissianik
politikerinut saqqummiussi-
nissamik - ukiorlu 2000 su-
leqatigiinnissamut isumaqa-
tigiissut atsiorsinnaalissavar-
put, tamanna pisussaaffigis-
assarput.
Nunavut-milu naalakker-
suisut siulittaasuata Paul
Okalip isumaqatigiissutip at-
siomeqamera nuannaarutigaa.
- Kalaallit Nunaata qani-
mut suleqatigineqarnissaa
kissaatigaarput, taama oqar-
poq. Anguniagaqartumillu
nalunaarut maannakkut at-
siorsimasarput aallaavius-
saaq pitsaasoq ukiup ataatsip
qaangiunneratigut isumaqati-
giissummik atsiomissatsinni.
Samarbejdsaftale med
Nunavut underskrives i 2000
- det fastslår den hensigtserklæring, der blev underskrevet inden
Nunavuts leder, Paul Okalik, rejste fra Grønland
NUUK(TK) - Der var lutter
smil, store forhåbninger og
klapsalve ved afslutningen
på det første besøg af en offi-
ciel delegation fra Nunavut,
der sluttede i sidste uge.
Delegationen var i Grøn-
land i forbindelse med fejrin-
gen af Nationaldagen men
også for at snakke om, hvor-
dan det fremtidige samarbej-
de skal være mellem de to
selvstyrende områder.
Derfor var der også klap-
salver, da Nunavuts rege-
ringsleder, Paul Okalik, 'og
vores egen landsfader, Jona-
than Motzfeldt, havde sat de-
res navnetræk på et »Memor-
andum of Intent«; en hen-
sigtserklæring, der »befaler«
deres embedsmænd at igang-
sætte et arbejde, med angi-
velse af nøjagtige tidstermi-
ner, så der kan underskrives
en egentlig samarbejdsaftale
mellem de to selvstyrende
områder i sommeren år 2000.
Har meget at give
Hensigtserklæringen fastslår,
at de to områder har fælles
interesser og vilkår, og som
Jonathan Motzfeldt sagde på
pressemødet, hvor hensigts-
erklæringen blev underskre-
vet, så »har vi meget at give
hinanden«.
På spørgsmålet om, hvilke
konkrete emner, der skal
samarbejdes om, nævntes
områderne kultur, undervis-
ning, sport, sundhed, teleme-
dicin og teleundervisning,
men også råstofområdet
nævntes. De geologiske for-
hold i Nunavut og Grønland
har mange fælles træk
- Vi kan udtrykke det på
den måde, at vi skal »sejle i
kajak sammen«, sagde
Jonathan Motzfeldt.
Skal forpligte
- Nu går arbejdet i gang. Em-
bedsmændene på begge sider
af Davis Strædet er nu beor-
dret til at lave et konkret ud-
spil til os politikere - og år
2000 kan vi så underskrive
en samarbejdsaftale, som vi
er forpligtet af på begge sider
af Davis Strædet.
Også Nunavuts regerings-
leder, Paul Okalik, var glad,
da aftalen var underskrevet.
- Vi ønsker et tæt samar-
bejde med Grønland, sagde
han. Og den hensigtserk-
læring, vi nu har underskre-
vet, er et godt udgangspunkt
for den aftale, vi skal skrive
under inden for det næste års
tid.
Isumalioqatigiit
iluaqutaasussat
Nunat Avannarliit siunissaat
ilisimasaqarluartunit
ilusilersorneqassaaq
KØBENHAVN (CSL) -
Kultureqarneq, llinmar-
titaaneq, eqqartuussive-
qameq, nunap killeqarfiit
mattussisuusut, nunani
avannarlerni inuussutis-
sarsiutitigut suleqatigiin-
neq kiisalu minnerun-
ngitsumik Nunat Avan-
narliit nunanut sanilimin-
nut pissuseqamerat tun-
ngaviusussaapput ilisi-
masaqarluartut pilersin-
neqartut nutaat sulinis-
saanni, Nordisk Minister-
råd-imut atassuteqartut.
Uisimasaqarluartut nu-
nani avannarlerni naalak-
kersuisut nutaatut isuma-
lioqatigiissitaraat, nunal-
lu tamarmik ataatsimik
sinniisuutitaqarput. Naa-
lakkersuisunut ilaasortaa-
simasoq Marianne Jensen
Kalaallit Nunaat sinner-
lugu ilaasortaassaaq.
Ilisimasaqarluartut nu-
nanit avannarlerneersut
ungasinngitsukkut nunani
avannarlerni suleqatigiin-
nermut ministeriisa Rey-
kjavik-imi ataatsimiin-
neranni pilersinneqarpoq,
suliarissallugit inuiaqati-
giinni pissusiulersut oqa-
luttuarinissaat, nunani a-
vannarlemi ineriartomer-
mi pissutsit assigiit nunap
immikkoortuinut immik-
kut piumasaqarfiummata,
aamma nunap immik-
koortuini suleqatigiinner-
mi. Ukiut 2000-t aaller-
tinneranni pissusiulersus-
sat oqaluttuariniassavaat.
Ilisimasaqarluartut su-
linerat siunissaq ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu
Nunat Avannarliit Killiit
siuarsameqamerannik ki-
nguneqartussassaaq.
Ungasinngitsukkut sa-
valimmiormiup vicelag-
mand-ip Høgni Højdal-
ip Nordisk Råd isomar-
torsiorpaa nunanik qani-
gisanik suleqateqarner-
mini kangia sammineqar-
pallaaqimmat, taamaalil-
luni Kalaallit Nunaat, Sa-
valimmiut Island-ilu tu-
nulliunneqarlutik. Høgni
Højdal-ip ujartorpaa ilisi-
masaqarluartunik pilersit-
sinissaq, maannakkullu
taanna tassa pilersinne-
qarpoq. Tassalu ataatsi-
miittarfissaq nunat ataat-
simoorlutik siunissami
periaasissanik pilersitsi-
vigisinnaasaat, Høgni
Højdal-ip isumaa malillu-
gu Nunat Avannarliit Kil-
liit nunanut qanigisaan-
nut suleqatigiinnermik
nukittorsaasinnaasoq:
Skotland-imut, Shetland-
it qeqertaannut aamma
Canadap kitaanut.
Ilisimasaqarluartut na-
lunaarusiartik aappaagu
1. september naammas-
sissavaat, tamatumallu
kingoma paasisat Nor-
disk Råd-ip ataatsimiin-
nerani oqallisigineqas-
sapput.
Nordisk tænketank - er
en fordel for Vestnorden
Vismandspanel skal skitsere
Nordens fremtid
KØBENHAVN(CSL) -
Kultur, uddannelse, rets-
lighed, grænsebarrierer,
nordisk erhvervssamar-
bejde samt ikke mindst
Nordens forhold til sine
naboområder er stikordet
for arbejdet i et nyt nor-
disk vismandspanel
under Nordisk Minister-
råd.
Vismandspanelet er de
nordiske regeringers nye
tænketank, og hvert land
er repræsenteret med et
medlem. Tidligere lands-
styremedlem Marianne
Jensen skal markere de
grønlandske holdninger.
Det nordiske vismand-
spanel blev forleden ned-
sat af de nordiske samar-
bejdsministre på et møde
i Reykjavik og får til
opgave at beskrive ten-
denser i samfundet, hvor
fællesnordiske udvikling-
stræk stiller særlige krav
til regionen og samarbej-
de mellem regionens lan-
de. De skal beskrive et
eller flere scenarier, der
tegner sig i starten af
2000-tallet.
Vismandspanelet kan
på sigt føre til styrkelse
af Vestnorden.
For nylig kritiserede
den færøske vicelagmand
Høgni Høydal, at Nordisk
Råd - når det gælder
nabolandene - samarbej-
der så meget østover, at
Grønland, Island og
Færøerne risikerer at
ende i periferien. Høgni
Høydal efterlyste et vis-
mandspanel og har nu
altså fået det ønskede
redskab. Nemlig et
forum, hvor landene i
fællesskab former den
fremtidige strategi, som
efter Høgni Høydals
mening bør omfatte et
styrket samarbejde med
Vestnordens nabolande:
Skotland, Shetlandøeme
og Vestcanada.
Vismandspanelet skal
gøre sin rapport færdig
den 1.september næste år,
hvorefte konklusionerne
sættes til debat på Nor-
disk Råds session.