Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.06.1999, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 29.06.1999, Blaðsíða 2
2 • TIRSDAG 29. JUNI 1999 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamam ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 3210 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 24 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 30 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Lis Brandt, lokal 36 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 UtertoK Nielsen, lokal 34 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia DANMARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 Anders Vælds, lokal 26 Nunarput peqqinnermut politikkeqanngitsoq »PEQQINNISSAQARFIMMI aningaa- sartuutit amerliartorput, nunallu aningaa- satigut nammassinnaasaanut naleqqiullu- git amerlanerpaafflssaminnut killilerput«. »Aningaasartuutit ima amerlatigilerput, allaat inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut nammassinnaasaat qaangerlugit imaluun- niit qummut killissaat tikilerlugit«. »... taamaattumik isummertariaqarpugut, peqqinnissaqarfik ajornartorsiortorujus- suanngortoq.« Qulaani taaneqartut peqqinnissaqarfik pillugu nalunaarummi ajomartorsiutitut taaneqartut issuarneri. Nalunaarusiaq Inatsisartut kingullermik ataatsimiimma- ta saqqummiunneqarpoq. Nalunaarusiaq Inatsisartut oqallisigivallaanngisaat. Ajomartorsiutit nipangiutiinnarlugit qaangiunneq ajorput, soorlu politikerit amerlasuut taama isumaqartaraluartut. Uninngaannartarput, taamaallutillu aan- ngatut ilillutik saqqummertussaallutik. Qanorluunniit matoomiameqartigigalua- runik. Peqqinnissaqarfiup ukioq anigussagu- nik maannakkorpiaq saniatigut 20 millio- ner kroninik atorfissaqartitsivoq. Ilassuti- tut akuersissutissat Inatsisartut oqallisi- gimmatigit 32 millioner kronit akuersis- sutaapput, maannalu 20 millionit qinnuti- gineqartut ilanngukkaanni peqqinnis- saqarfik 52 millioninik atuivallaarsima- voq. Atuivallaamermut ilaatigut peqqu- taavoq suut tamaasa piumasarineqarmata. AJORNARTORSIUTIT naatsorsuiner- niinnaanngillat, aammali peqqinnissaqar- fiup aqunneqamerani. Allaffissornerinna- anngitsukkut aqutsinerinnaanngitsukkul- luunngitsorlu aammali politikkikkut. Peqqinnissaqarfimmi qanoq ingerlaso- qamerani Inatsisartut akisussaaqataallu- innarput. Peqqinnissaqarfimmi ingerlari- aasissaq pillugu malittarisassiuussisoqar- nissaanik kissaateqartoqanngittuarpat, soorlu Inatsisartut ataatsimiimmata isum- mertoqartoq, ullumikkkomit allaanerusu- mik ingerlalertoqarsinnaanngilaq. Pingaarnersiuilluni tulleriiaassinissa- mut politikerit siunnersuuteqaqquneqa- raangamik oqaluttarfimmit oqartarput suut tamaasa perusullugit, taamaalioraa- ngamillu isumaqartarput Landskarsi tas- saasoq aningaaserivik imaarutissanngit- soq, peqqinnissaqarfiup aningaasanik atorfissaqartitaminik aallerfigeriaannaa- saa. Allatut isummerfiunngilaq. Taamaa- liornikkut anguniakkat anguneqarsin- naanngillat. Taamaaliussagaanni ajor- naappallaaqaaq. Taamaattumik politikerit; suut tamaasa pisinnaanngilagut, sapiiserniamiaritsi. Suut tamaasa akissaqartinngilagut. Peq- qinnissaqarfik qanoq issanersoq eqqar- saatigilluarlugu isummertariaqarpusi. Nuanninngikkaluaqaaq pisariaqarlunili. PAASILLUARSINNAAVARPUT i- maannaanngitsuusoq. Politikeri nakorsa- nik isumaqatigiissusiorsinnaanngippata qanoq ilillutik peqqinnisaqarfimmi pis- sutsit iluamik paasisinnaassavaat. Danmarkimit ikiomeqamitsigut ilua- qusilaarsinnaavugut. Qallunaallu naalak- kersuisui qutsavigisariaqarpagut akile- raamermut malittarisassat allanngortinni- armatigit, maani nunami iluaqutigisinna- assagatsigit. Qujanarpoq qallunaat Sveri- gemi Norgemilu sivikitsumik paarlattaa- nerminniinnaq akileraamikkut iluaquser- neqarsinnaajunnaarmata. Pitsaavoq, naammanngilarli. Suli iluarsisassarpassu- aqarpoq. Suliap affaannaa naammassillu- gu unitsikkaanni iluaqutaanngilaq. Soorlu sinerissami arlalinni taamaattoqartartoq. Nakorsanik sulisunillu allanik sulisussar- siniartameq ajomakusooruttormat nakor- saq ataaseq, peqqissaasoq ataaseq, emi- sussiortoq ataaseq ilaallu ilanngullugit atorfinippat iluarineqartarpoq. Ami- gaateqartoqaqaarli. Taamaattumik min- nerpaamik tamakku iluarsineqarsinnaa- sutut ittut siulliullugit iluarsiniarfariaqar- put. Ilaatigut nakorsanik isumaqatigiissu- siomikkut iluarsineqarsinnaasut. Nakorsanik isumaqatigiissuteqameq 1. april piareersimasussaagaluarpoq. Isu- maqatigiinniamerit unittoorput, ugguu- nannguarlu nangeqqinnissaat ilimanan- ngilaq. Ullumikkut aviisimi Den Almindelige Danske Lægeforening-imi siulersuisunut ilaasortat ilaata peqqinnissaqarfik siunis- sami qanoq isikkoqassanersoq iluarsini- aqqullugu politikerigut kaammattorpai. Nakorsat akissarsiarerusutatut piumasaat tunniukkusunngikkaanni, Den Alminde- lige Danske Lægeforening siunnersuute- qarpoq, nakorsat sulisorisinnaasatut ator- fiit amerlineqassasut, taamaaliornikkut nakorsat akunnemi ikinnerusuni sulisalis- sapput. Ajomartorsiut tamanna ukiorpas- suami nakorsat nilliaatigisartagaat. TAAMAATTUMIK illit Sivert K. Heil- mann, Finn Karlsen, Maliinannguaq M. Mølgaard, Lars Sørensen, Ruth Heil- mann, Hans Enoksen, Anthon Frederik- sen allalluunniit iluaqutaajunnaarpoq peqqinnissaqarfiup akisunerujussua nilli- aatigiinnaraluarussiuk, peqqinnissaqarfi- up siunissaa pillugu oqallinnermi nipa- ngersimanissarsi aalajangiusimaannarus- siuk, qnaorlu innissaanut akisussaaqa- taarusunnginnemi taamaalillugu takutil- lugu. Qanoq iliorniamerlusi aalajangiun- niarsiukæ. Aasap silarlunnera iluatsillugu eqqarsaatersuutersuutissanik eqqarsamia- ritsi. Peqqinnissaqarfiup qanoq ingerla- nissaanut tikkuussisinnaasunik eqqarsaa- tersuuteqarlusi. Maannakkutut iliuinnaraluarussi kingu- nerissavaa peqqinnissaqarfik ilissinnut maannakkutut nittarsaanneqartuartoq - saniatigut akiligassarpassuamik malit- seqartuartoq... Grønland uden sundhedspolitik »OMKOSTNINGSNIVEAUET i sund- hedssektoren er stigende og nærmer sig et maksimum set i forhold til landets økono- miske bæreevne«. »Efterhånden er udgif- terne blevet så høje, at de enten har over- skredet eller er i ummidelbar nærhed af loftet for, hvad samfundsøkonomien kan bære.« »..., må vi konkludere, at sund- hedssektoren befinder sig i en alvorlig krise.« Ovenstående er kendte citater fra rap- porten over de problemer, der findes i sundhedsvæsenet. Den rapport, som Landstinget fik fremlagt på den netop overståde landstingssamling. Den rap- port, som Landstinget ikke brugte mange ord på at diskutere. Men problemerne forsvinder ikke, sådan som mange politikere ofte tror, blot fordi man tier dem ihjel. De ligger og ulmer, og som lava må de på et tidspunkt frem i lyset. Uanset, hvor meget man for- søger at dække dem til. Sundhedsvæsenet har behov for yderli- gere 20 millioner kroner her og nu for at komme helskindet igennem året.Ved Landstingets tillægsbevillingsdebat god- kendte medlemmerne a,t yde 32 millioner kroner ekstra og med de 20, der søges om nu, er resultatet foreløbig et merforbrug på 52 millioner i sundhedsvæsenet. Et merforbrug, der blandt andet skyldes ønsket om at ville det hele. PROBLEMERNE LIGGER nemlig ikke alene i beregningerne, men også i styrin- gen af sundhedsvæsenet. Ikke blot admi- nistrativt, direktoralt, men så sandelig også politisk. Landstinget har lige så stor andel i ansvaret for, hvilken vej vinden blæser inden for sundhedsvæsenet. Så længe Landstinget ikke ønsker at udstik- ke retningsliner for det videre arbejde i sundhedsvæsenet, sådan som der blev lagt op til på landstingssamlingen, kan det ikke gå anderledes, end det gør i dag. Når partierne bliver bedt om at komme med et bud på en prioritering og stiller sig op på talerstolen og siger, at de vil have det hele, siger de samtidig, at Landskas- sen fortsat skal være et bundløst kar, hvor sundhedsvæsenet kan hente de midler, der er behov for. Det kan ikke tolkes anderledes. Det mål kan ikke nås på anden måde. Det er så simpelt som sådan. Derfor kære politikere. Vis mod. Vi kan ikke det hele. Vi har ganske enkelt ikke råd til det. I er nødt til at sætte jer ned og finde ud af, hvad det er I vil med sund- hedsvæsenet. Det er ubehageligt, men nødvendigt. VI FORSTÅR, AT DET er svært. Når vore politikere ikke engang kan finde ud af at indgå en overenskomst med lægerne, hvordan skulle de så kunne have et over- blik over det samlede sundhesvæsen. Når vi får hjælp fra Danmark kan vi score nogle points. Og vi må takke den danske regering for, at den vil ændre sine skatteregler, så vi her i landet kan få glæ- de af dem. Det er godt, at danske læger ikke længere kan drage skattemæssig for- del af korttidsvikariater i Sverig og Nor- ge. Det er godt, men ikke nok. Der er lang vej endnu. Det nytter ikke at stoppe, når arbejdet er halvt gjort. Sådan som man iøvrigt gør mange steder på kysten. Fordi problemerne er så enorme med rekrutte- ring af læger og andet personale, er man tilfreds, når én læge, én sygeplejerske, én jordemoder og så videre bliver ansat. Men manglen er enorm. Derfor bør man i det mindste som det første få orden på de ting, som umiddlebart er til at løse. Det er blandt andet at få indgået en overens- komst med lægerne. Lægernes nye overenskomst skulle have ligget klar 1. april. Forhandlingerne er gået i stå, og det ser ikke ud til, at de bliver optaget lige med det samme. I dagens avis opfordrer et bestyrelses- medlem i Den Almindelige Danske Lægeforening vore politikere til at finde ud af, hvordan det fremtidige sundheds- væsen skal se ud. Hvis man ikke vil give lægerne den løn, de kræver, foreslår Den Almindelige Danske Lægeforening, at normeringerne bliver sat op, så lægerne kan få færre arbejdstimer. Et problem lægerne ofte gennem årene har råbt op om. DET NYTTER IKKE længere, at du, Sivert K. Heilmann, at du Finn Karlsen, at du Maliinannguaq M. Mølgaard, at du Lars Sørensen, at du Ruth Heilmann, at du Hans Enoksen, at du Anthon Frederik- sen eller nogen af I andre råber op om det dyre væsen, når I har valgt at holde mund i debatten om fremtidens sundhedsvæsen og dermed ikke selv vil tage et ansvar for, hvordan det skal se ud. Find dog ud af, hvad det er I vil. Benyt jer af det triste sommervejr til at tænke tanker. Tanker, der kan give et fingerpeg om, hvilken ret- ning I mener sundhedsvæsenet skal gå. Som I gebærder jer nu, får I det sund- hedsvæsen, der bliver præsenteret for jer - efterfulgt af regning på regning på reg- ning...

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.