Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.06.1999, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 29.06.1999, Blaðsíða 20
20 • TIRSDAG 29. JUNI 1999 ATUAGAGDLIUTIT Misissuineq aallartereerpoq - qaammatini aggersuni GEUS-ip suliaqarnera tamarmiulissaaq NUUK (TK) - Danmarks og Gmlands Geologiske Under- søgelser-ip ukiumi misissuif- figiusumi sulinera aallarte- reerpoq, qaammatinili agger- suni sulineq tamarmiulis- saaq. Ukiumi misissuiffiusumi suliat 14-it ingerlanneqamis- saat anguniameqarpoq. Pingaamertut anguniame- qarpoq anguniagaqartumik nassaarniarnerup ilisima- tuussutsikkut tunngavissa- qamissaa, Kalaallit Nunaan- nilu aatsitassat atorniarne- qamissaat sapinngisamik qa- jassuussinerpaamik. Suliarpassuit Kitani Tunumilu nunarujus- suit ujarassiuunit ilisimatuu- nillu misissuiffigineqareer- put, imaluunniit ungasinngit- sukkut misissuiffigineqassal- lutik, Kalaallit Nunaat misis- suiffigineqassammat nunak- kut, immakkut silaannakkul- lu. Aasaanerani misissuiffis- sat annertunersarissavaat Sermersuaq (Humboldt Glet- scher) Avannaaniittoq. Ujarassiuut sulineranni an- nertunermik suliarineqassaaq nunap assiliomeq, aammali uuliasiomermut tunngassute- qartut misissuifflgineqassap- put. Misissuinermi ujarassiuut arlalissuit peqataassapput, aammalu Aatsitassanut Pi- sortaqarfimmit marlunnik peqataasoqassalluni, kiisalu ujarassiuut Canada-meersut Australiameersullu peqataas- sallutik. Suliassat sinneri Taamatut suliaqamerup sa- niatigut sumiiffinni allani 13-ini aamma suliaqartoqas- saaq - qeqertaasami Siggum- mi, Qeqertarsuup Tunuani, Kangerlussuarmi, Narsar- miuni, aamma Tunup Avan- naani Nioghalvfjerdsfjorden- imi, suliaqarfissat ilaat taas- sagaanni. Aammattaaq Danmarks- stræde-mi qillerisoqassaaq - siorna nunavissuit toqqa- vianni Kujataa tikillugu qil- lerisimanerit nangissutaan- nik. Aasaq manna taamatut angalanissaq pissaaq augus- tip qiteqqunneranit septem- berip qiteqqunneranut, ator- neqassalluni finlandimiut misissuutaat »Aranda«. Qil- lerinermi qallorniarneqas- sapput Atlantikup Avannaani qaqqanik anitsisartoqarsima- nerata takussutissartai. Soqutiginninneq Kalaallit Nunaanni aatsitas- sarsiomerup ineriartortinne- qarnerani GEUS-ip peqataa- nerani ilaavoq - Namminer- sornerullutik Oqartusanut siunnersuisamerup saniatigut - sulianut assigiinngitsut pe- qataasarnissaq, tamatumani anguniarlugu nunani tamani aatsitassanik suliffissuaqar- fiit Kalaallit Nunaanni angu- niagaqartumik aatsitassanik nassaamiarnermut pilerissu- seqalersinneqarnissaat. Tamanna pissaaq ilaatigut arlalinnik misissuinikkut paasissutissanillu katersinik- kut, Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigalugit ilaatigullu aningaasaliisora- lugit, ilaatigullu Kalaallit Nunaata aatsitassaqarfissatut nunani tamani ussassaaruti- gineratigut, pingaartumik Canadami. Aammattaaq GEUS nunani tamani aatsi- tassanik suliffissuaqarfinnut qanimut atassuteqarpoq. Suliat annikilliartortut, kisianni... Aatsitassarsiornerup iluani nassaamiarnermut akuersis- sutit ikileriarsimapput. 1997- imi 57-inik amerlassuseqar- lutik, 1998-imi 40-nut ikile- riarsimapput, 1999-imilu akuersissutit ataatsimik ila- neqarsimallutik. Tamatumunnga atatillugu kvadratkilometerit misissuif- fiusut 1997-imut naleqqiul- lugit annikilleriarujussuar- put, nassaamiarnermut aku- ersissutinut tunngassuteqar- tut. 53.594 kvadratkilometer- iniit 23.850 kvadratkilome- terinut. Taamatut malunnaatilim- mik annikilleriamermut pis- sutaasut arlaqarput. Pissutaa- sut ilagaat Aasiap Kangiata Kujataani aningaasatigut ajornartorsiorneq, ilanngul- lugit aatsitassat akikillinerat, aamma nunarsuarmi tuni- niaasarfinni aatsitassat allat akikillinerat. »Taamaattorli akuersissu- tigineqarsimasut 1998-imi 1997-imisulli amerlassuse- qaannarnerat maluginiagas- saavoq«, 1998-imut ukiu- moortumik nalunaarusiami allassimavoq, ulluni makku- nani Aatsitassanut Pisorta- qarfimmit aamma Kalaallit Nunaanni aatsitassat pillugit ingerlatseqatigiiffiup saq- qummiussaanni. Taamaallaat soqutiginartuni Nunarsuarmi tuniniaasarfm- ni pissutsit saniatigut aatsi- tassanik nassaarniarnermi annertunermik misissuiffigi- neqartarput sumiiffiit soquti- ginamerpaat. »Misissueqqissaarnerup pissusissamisoortumik ilaa- tut sumiiffiit akuersissute- qarnermut attuumassuteqar- tut assersuutigalugu ukiut marluk ingerlanerini annikil- linissaat naatsorsuutigineqar- tariaqarpoq. Tassa aamma tamakkorpiaat sumiiffiit aku- ersissuteqarnermut attuu- massuteqartut annikillerujus- suamerisa nalilersomeqarne- rinut ilanngullugit isiginiar- neqartariaqarput«, Aatsitas- sanut Pisortaqarfiup ukiu- moortumik nalunaarusiaani allassimavoq. Nassaamiarnermut akuer- sissutit amerlassusaannut pissutsit sunniutaasut ilagaat pisussaaffimmik pigisaqartut pisussaaffigilersimasaat.- Taamaattumik pisussaaffim- mik pigisaqartut soqutigin- nipput piumassuseqarlutillu »misissuinissamut akuersis- suteqarfigineqarsimasut an- nikillisinnissaat, sumiiffin- nut misissuiffioreersunut«. Aatsitassanik nassaarniarnermi annertuumik maluginiameqarsimavoq Nalunami guulteqarfik, Napasorsuup Qooruani Nanortallup eqqaani 1992-imi nassaarineqartoq. Opmærksomheden omkring mineralefterforskningsområdet har især været stærkt forkuseret på guldforekomsten Nalunaq, der blev fundet i 1992 i Napasorsuup Qoorua (Kirkespirdalen) ved Nanortalik. Status for efterforskning af mineraler i Grønland 1992-99 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Forundersøgelsestilladelser 12 15 17 21 22 24 13 13 Efterforskningstilladelser 22 23 25 35 60 57 40 41 Kvadratkilometer, der er dækket af efterforskningstilladelser 10.029 10.790 8.788 23.127 60.525 53.594 23.850 23.454 Efterforskningsforpligtigelse (mili. DKK) 12,2 11,9 17,7 39,4 74,9 105,6 75,8 110,5 Efterforskningsudgift 27,1 47,6 46,4 69,5 67,5 104,7 - - Kilde: Råstofdirektoratets årsberetning for 1998 1992-99-imi aatsitassalerinerup ingerlaasaa ukiup naanerani naatsorsuutit tunngavigalugit 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Misissueqq. akuersissutit - antal 12 15 17 21 22 24 13 13 Nassaarniarn. akuersissutit - antal 22 23 25 35 60 57 40 41 Akuersissutini km2-it annertussusii - antal km2 m. 10.029 10.790 8.788 23.127 60.525 53.594 23.850 23.454 Nassaarniarn. pinngitsoorani aningaasart. 12,2 11,9 17,7 39,4 74,9 105,6 75,8 110,5 Nassaarniarn. aningaasartuutigisimasat 27,1 47,6 46,4 69,5 67,5 104,7 - - Najoqqutassiisoq: Aatsitassanut Pisortaqarfiup 1998-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Tabelimi takuneqarsinnaapput misissueqqaarnemut nassaamiarnermullu akuersissutit nassaarniarsinnaatitaasunut tunniunneqartut 1992-imiit 1999-imut. Tabellen viser, hvor mange forundersøgelses- og efterforskningstilladelser, der er givet til licenshavere i perioden fra 1992 til 1999. GEUS’ feltsæson er i fuld gang - og i de kommende måneder kulminerer aktiviteterne NUUK(TK) - Feltsæsonen for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) har allerede været i gang i nogen tid, men i de kommende måneder kulmi- nerer aktiviteterne. Ikke mindre end 14 aktivi- teter forsøges gennemført under den igangværende felt- sæson. Hovedformålet er at tilve- jebringe det videnskabelige grundlag for en målrettet ef- terforskning og en så skån- som udnyttelse af mineralfo- rekomsterne i Grønland som muligt. Stor aktivitet Store områder af såvel Vest- som Østgrønland har allere- de, eller vil i løbet af meget kort tid, få besøg af geologer og videnskabsfolk, der sætter Grønland under lup - både til lands, til vands og i luften. Sommerens mest omfat- tende feltarbejde finder sted i de vidtstrakte landområder på begge sider af Sermersuaq (den store Humboldt Glets- cher) på Grønlands Nordkyst. Den geologiske del består hovedsageligt af geologisk kortlægning, men endvidere vil der blive foretaget studier af relevans for efterforskning af olie. I feltarbejdet, der involve- rer et større antal geologer, indgår der to fra Råstofdirek- toratet men også geologer fra såvel Canada som Austra- lien. 13 andre aktiviteter Foruden denne aktivitet gen- nemføres der aktiviteter 13 andre steder - fra Svartenhuk halvø, Diskobugten, Kanger- lussuaq, Narsaq Kujalleq og til Niohalvfjerdsfjorden i Nordøstgrønland for bare at nævne nogle. Desuden gennemføres der et boretogt i Danmarksstræ- det - en opfølgning af sidste års boretogt til sokkelområ- det ud for Sydøstgrønland. Togtet denne sommer skal udføres fra midten af august til midten af september med det finske forskningsskib »Aranda«. Formålet er at hente borekerner op, som kan fortælle om den vulkan- ske aktivitet under åbningen af Nordatlanten. Skal skabe interesse for Grønland GEUS’ rolle i råstofudviklin- gen i Grønland indbefatter - ud over den løbende rådgiv- ning af Hjemmestyret - også deltagelse i forskellige aktivi- teter med henblik på at til- trække den internationale mi- neindustri til at gennemføre en målrettet efterforskning efter mineraler i Grønland. Det sker, dels ved udførelse af en række undersøgelser og indsamling af data, i samar- bejde med og delvis finansie- ret af Grønlands Hjemmesty- re, dels ved en international markedsføring af Grønlands råstofpotentiale, primært i Canada. Desuden holder GEUS en tæt kontakt til den international mineindustri. Faldende aktivitet, men... På mineralområdet er der sket et fald i antallet af efter- forskningstilladelser. Hvor tallet i 1997 var 57, faldt det- te i 1998 til 40, mens der er kommet en enkelt licens til i 1999. Samtidig faldt det antal kvadratkilometer, der er dækket af efterforskningstil- ladelser, kraftigt fra 1997 til 1998. Fra 53.594 kvadratki- lometer til 23.850 kvadratki- lometer. Det markante fald skyldes en række forhold. En af årsa- gerne er den finansielle krise i Sydøstasisen, herunder et generelt fald i priserne på metaller og andre råstoffer på verdensmarkedet. »Det er imidlertid interes- sant at bemærke, at antallet af aktive rettighedshavere i Grønland stort set er det sam- me i 1998 som i 1997« hed- der det i den årsberetning for 1998, der netop i disse dage er på trapperne fra Råstofdi- rektoratet og Fællesrådet vedrørende mineralske rå- stoffer i Grønland. Søger kun hvor det er interessant Ud over de globale markeds- forhold vil et efterforsk- ningsforløb som regel altid indebære en koncentration af aktiviteterne til de områder, der er mest interessante. »Som et naturligt led i efterforskningen må man derfor forvente en reduktion i områder dækket af tilladel- ser for eksempel to år henne i et efterforskningsforløb. Netop dette forhold skal ta- ges i betragtning ved vurde- ringen af det markante fald i områder dækket af efter- forskningstilladelser«, hed- der det i Råstofdirektoratets årsberetning. Et andet punkt, der påvir- ker antallet af efterforsk- ningstilladelser er de forplig- tigelser rettighedshaverne påtager sig. Derfor er rettig- hedshaverne interesseret og tilskyndet til »at reducere sit tilladelsesområde til de om- råder, hvor der rent faktisk efterforskes«.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.