Atuagagdliutit - 29.06.1999, Blaðsíða 20

20 • TIRSDAG 29. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Misissuineq aallartereerpoq
- qaammatini aggersuni GEUS-ip suliaqarnera
tamarmiulissaaq
NUUK (TK) - Danmarks og
Gmlands Geologiske Under-
søgelser-ip ukiumi misissuif-
figiusumi sulinera aallarte-
reerpoq, qaammatinili agger-
suni sulineq tamarmiulis-
saaq.
Ukiumi misissuiffiusumi
suliat 14-it ingerlanneqamis-
saat anguniameqarpoq.
Pingaamertut anguniame-
qarpoq anguniagaqartumik
nassaarniarnerup ilisima-
tuussutsikkut tunngavissa-
qamissaa, Kalaallit Nunaan-
nilu aatsitassat atorniarne-
qamissaat sapinngisamik qa-
jassuussinerpaamik.
Suliarpassuit
Kitani Tunumilu nunarujus-
suit ujarassiuunit ilisimatuu-
nillu misissuiffigineqareer-
put, imaluunniit ungasinngit-
sukkut misissuiffigineqassal-
lutik, Kalaallit Nunaat misis-
suiffigineqassammat nunak-
kut, immakkut silaannakkul-
lu.
Aasaanerani misissuiffis-
sat annertunersarissavaat
Sermersuaq (Humboldt Glet-
scher) Avannaaniittoq.
Ujarassiuut sulineranni an-
nertunermik suliarineqassaaq
nunap assiliomeq, aammali
uuliasiomermut tunngassute-
qartut misissuifflgineqassap-
put.
Misissuinermi ujarassiuut
arlalissuit peqataassapput,
aammalu Aatsitassanut Pi-
sortaqarfimmit marlunnik
peqataasoqassalluni, kiisalu
ujarassiuut Canada-meersut
Australiameersullu peqataas-
sallutik.
Suliassat sinneri
Taamatut suliaqamerup sa-
niatigut sumiiffinni allani
13-ini aamma suliaqartoqas-
saaq - qeqertaasami Siggum-
mi, Qeqertarsuup Tunuani,
Kangerlussuarmi, Narsar-
miuni, aamma Tunup Avan-
naani Nioghalvfjerdsfjorden-
imi, suliaqarfissat ilaat taas-
sagaanni.
Aammattaaq Danmarks-
stræde-mi qillerisoqassaaq -
siorna nunavissuit toqqa-
vianni Kujataa tikillugu qil-
lerisimanerit nangissutaan-
nik.
Aasaq manna taamatut
angalanissaq pissaaq augus-
tip qiteqqunneranit septem-
berip qiteqqunneranut, ator-
neqassalluni finlandimiut
misissuutaat »Aranda«. Qil-
lerinermi qallorniarneqas-
sapput Atlantikup Avannaani
qaqqanik anitsisartoqarsima-
nerata takussutissartai.
Soqutiginninneq
Kalaallit Nunaanni aatsitas-
sarsiomerup ineriartortinne-
qarnerani GEUS-ip peqataa-
nerani ilaavoq - Namminer-
sornerullutik Oqartusanut
siunnersuisamerup saniatigut
- sulianut assigiinngitsut pe-
qataasarnissaq, tamatumani
anguniarlugu nunani tamani
aatsitassanik suliffissuaqar-
fiit Kalaallit Nunaanni angu-
niagaqartumik aatsitassanik
nassaamiarnermut pilerissu-
seqalersinneqarnissaat.
Tamanna pissaaq ilaatigut
arlalinnik misissuinikkut
paasissutissanillu katersinik-
kut, Namminersornerullutik
Oqartussat suleqatigalugit
ilaatigullu aningaasaliisora-
lugit, ilaatigullu Kalaallit
Nunaata aatsitassaqarfissatut
nunani tamani ussassaaruti-
gineratigut, pingaartumik
Canadami. Aammattaaq
GEUS nunani tamani aatsi-
tassanik suliffissuaqarfinnut
qanimut atassuteqarpoq.
Suliat annikilliartortut,
kisianni...
Aatsitassarsiornerup iluani
nassaamiarnermut akuersis-
sutit ikileriarsimapput. 1997-
imi 57-inik amerlassuseqar-
lutik, 1998-imi 40-nut ikile-
riarsimapput, 1999-imilu
akuersissutit ataatsimik ila-
neqarsimallutik.
Tamatumunnga atatillugu
kvadratkilometerit misissuif-
fiusut 1997-imut naleqqiul-
lugit annikilleriarujussuar-
put, nassaamiarnermut aku-
ersissutinut tunngassuteqar-
tut. 53.594 kvadratkilometer-
iniit 23.850 kvadratkilome-
terinut.
Taamatut malunnaatilim-
mik annikilleriamermut pis-
sutaasut arlaqarput. Pissutaa-
sut ilagaat Aasiap Kangiata
Kujataani aningaasatigut
ajornartorsiorneq, ilanngul-
lugit aatsitassat akikillinerat,
aamma nunarsuarmi tuni-
niaasarfinni aatsitassat allat
akikillinerat.
»Taamaattorli akuersissu-
tigineqarsimasut 1998-imi
1997-imisulli amerlassuse-
qaannarnerat maluginiagas-
saavoq«, 1998-imut ukiu-
moortumik nalunaarusiami
allassimavoq, ulluni makku-
nani Aatsitassanut Pisorta-
qarfimmit aamma Kalaallit
Nunaanni aatsitassat pillugit
ingerlatseqatigiiffiup saq-
qummiussaanni.
Taamaallaat
soqutiginartuni
Nunarsuarmi tuniniaasarfm-
ni pissutsit saniatigut aatsi-
tassanik nassaarniarnermi
annertunermik misissuiffigi-
neqartarput sumiiffiit soquti-
ginamerpaat.
»Misissueqqissaarnerup
pissusissamisoortumik ilaa-
tut sumiiffiit akuersissute-
qarnermut attuumassuteqar-
tut assersuutigalugu ukiut
marluk ingerlanerini annikil-
linissaat naatsorsuutigineqar-
tariaqarpoq. Tassa aamma
tamakkorpiaat sumiiffiit aku-
ersissuteqarnermut attuu-
massuteqartut annikillerujus-
suamerisa nalilersomeqarne-
rinut ilanngullugit isiginiar-
neqartariaqarput«, Aatsitas-
sanut Pisortaqarfiup ukiu-
moortumik nalunaarusiaani
allassimavoq.
Nassaamiarnermut akuer-
sissutit amerlassusaannut
pissutsit sunniutaasut ilagaat
pisussaaffimmik pigisaqartut
pisussaaffigilersimasaat.-
Taamaattumik pisussaaffim-
mik pigisaqartut soqutigin-
nipput piumassuseqarlutillu
»misissuinissamut akuersis-
suteqarfigineqarsimasut an-
nikillisinnissaat, sumiiffin-
nut misissuiffioreersunut«.
Aatsitassanik nassaarniarnermi annertuumik maluginiameqarsimavoq Nalunami
guulteqarfik, Napasorsuup Qooruani Nanortallup eqqaani 1992-imi nassaarineqartoq.
Opmærksomheden omkring mineralefterforskningsområdet har især været stærkt forkuseret
på guldforekomsten Nalunaq, der blev fundet i 1992 i Napasorsuup Qoorua
(Kirkespirdalen) ved Nanortalik.
Status for efterforskning af mineraler i Grønland 1992-99
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Forundersøgelsestilladelser 12 15 17 21 22 24 13 13
Efterforskningstilladelser 22 23 25 35 60 57 40 41
Kvadratkilometer, der er dækket af efterforskningstilladelser 10.029 10.790 8.788 23.127 60.525 53.594 23.850 23.454
Efterforskningsforpligtigelse (mili. DKK) 12,2 11,9 17,7 39,4 74,9 105,6 75,8 110,5
Efterforskningsudgift 27,1 47,6 46,4 69,5 67,5 104,7 - -
Kilde: Råstofdirektoratets årsberetning for 1998
1992-99-imi aatsitassalerinerup ingerlaasaa ukiup naanerani naatsorsuutit tunngavigalugit
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Misissueqq. akuersissutit - antal 12 15 17 21 22 24 13 13
Nassaarniarn. akuersissutit - antal 22 23 25 35 60 57 40 41
Akuersissutini km2-it annertussusii - antal km2 m. 10.029 10.790 8.788 23.127 60.525 53.594 23.850 23.454
Nassaarniarn. pinngitsoorani aningaasart. 12,2 11,9 17,7 39,4 74,9 105,6 75,8 110,5
Nassaarniarn. aningaasartuutigisimasat 27,1 47,6 46,4 69,5 67,5 104,7 - -
Najoqqutassiisoq: Aatsitassanut Pisortaqarfiup 1998-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa
Tabelimi takuneqarsinnaapput misissueqqaarnemut nassaamiarnermullu akuersissutit
nassaarniarsinnaatitaasunut tunniunneqartut 1992-imiit 1999-imut.
Tabellen viser, hvor mange forundersøgelses- og efterforskningstilladelser,
der er givet til licenshavere i perioden fra 1992 til 1999.
GEUS’ feltsæson
er i fuld gang
- og i de kommende måneder kulminerer aktiviteterne
NUUK(TK) - Feltsæsonen
for Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser
(GEUS) har allerede været i
gang i nogen tid, men i de
kommende måneder kulmi-
nerer aktiviteterne.
Ikke mindre end 14 aktivi-
teter forsøges gennemført
under den igangværende felt-
sæson.
Hovedformålet er at tilve-
jebringe det videnskabelige
grundlag for en målrettet ef-
terforskning og en så skån-
som udnyttelse af mineralfo-
rekomsterne i Grønland som
muligt.
Stor aktivitet
Store områder af såvel Vest-
som Østgrønland har allere-
de, eller vil i løbet af meget
kort tid, få besøg af geologer
og videnskabsfolk, der sætter
Grønland under lup - både til
lands, til vands og i luften.
Sommerens mest omfat-
tende feltarbejde finder sted i
de vidtstrakte landområder på
begge sider af Sermersuaq
(den store Humboldt Glets-
cher) på Grønlands Nordkyst.
Den geologiske del består
hovedsageligt af geologisk
kortlægning, men endvidere
vil der blive foretaget studier
af relevans for efterforskning
af olie.
I feltarbejdet, der involve-
rer et større antal geologer,
indgår der to fra Råstofdirek-
toratet men også geologer fra
såvel Canada som Austra-
lien.
13 andre aktiviteter
Foruden denne aktivitet gen-
nemføres der aktiviteter 13
andre steder - fra Svartenhuk
halvø, Diskobugten, Kanger-
lussuaq, Narsaq Kujalleq og
til Niohalvfjerdsfjorden i
Nordøstgrønland for bare at
nævne nogle.
Desuden gennemføres der
et boretogt i Danmarksstræ-
det - en opfølgning af sidste
års boretogt til sokkelområ-
det ud for Sydøstgrønland.
Togtet denne sommer skal
udføres fra midten af august
til midten af september med
det finske forskningsskib
»Aranda«. Formålet er at
hente borekerner op, som
kan fortælle om den vulkan-
ske aktivitet under åbningen
af Nordatlanten.
Skal skabe interesse
for Grønland
GEUS’ rolle i råstofudviklin-
gen i Grønland indbefatter -
ud over den løbende rådgiv-
ning af Hjemmestyret - også
deltagelse i forskellige aktivi-
teter med henblik på at til-
trække den internationale mi-
neindustri til at gennemføre
en målrettet efterforskning
efter mineraler i Grønland.
Det sker, dels ved udførelse
af en række undersøgelser og
indsamling af data, i samar-
bejde med og delvis finansie-
ret af Grønlands Hjemmesty-
re, dels ved en international
markedsføring af Grønlands
råstofpotentiale, primært i
Canada. Desuden holder
GEUS en tæt kontakt til den
international mineindustri.
Faldende aktivitet, men...
På mineralområdet er der
sket et fald i antallet af efter-
forskningstilladelser. Hvor
tallet i 1997 var 57, faldt det-
te i 1998 til 40, mens der er
kommet en enkelt licens til i
1999.
Samtidig faldt det antal
kvadratkilometer, der er
dækket af efterforskningstil-
ladelser, kraftigt fra 1997 til
1998. Fra 53.594 kvadratki-
lometer til 23.850 kvadratki-
lometer.
Det markante fald skyldes
en række forhold. En af årsa-
gerne er den finansielle krise
i Sydøstasisen, herunder et
generelt fald i priserne på
metaller og andre råstoffer
på verdensmarkedet.
»Det er imidlertid interes-
sant at bemærke, at antallet
af aktive rettighedshavere i
Grønland stort set er det sam-
me i 1998 som i 1997« hed-
der det i den årsberetning for
1998, der netop i disse dage
er på trapperne fra Råstofdi-
rektoratet og Fællesrådet
vedrørende mineralske rå-
stoffer i Grønland.
Søger kun hvor det
er interessant
Ud over de globale markeds-
forhold vil et efterforsk-
ningsforløb som regel altid
indebære en koncentration af
aktiviteterne til de områder,
der er mest interessante.
»Som et naturligt led i
efterforskningen må man
derfor forvente en reduktion
i områder dækket af tilladel-
ser for eksempel to år henne
i et efterforskningsforløb.
Netop dette forhold skal ta-
ges i betragtning ved vurde-
ringen af det markante fald i
områder dækket af efter-
forskningstilladelser«, hed-
der det i Råstofdirektoratets
årsberetning.
Et andet punkt, der påvir-
ker antallet af efterforsk-
ningstilladelser er de forplig-
tigelser rettighedshaverne
påtager sig. Derfor er rettig-
hedshaverne interesseret og
tilskyndet til »at reducere sit
tilladelsesområde til de om-
råder, hvor der rent faktisk
efterforskes«.