Atuagagdliutit - 17.08.1999, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 17. AUGUST 1999 • 3
Inuusuttut
pisuussuteqanngitsunik
saassussisut
AASIAAT(PM) - Aasian-
ni angut pisuussuteqan-
ngitsoq sapaatip akun-
nerata naanerani inuu-
suttunit saassunneqamer-
mini aqqunartitingaatsiar-
poq. Angut taanna sapaa-
tiummat ullaap tungaani
Aasianniit Nuummut
Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimavissualiaanneqar-
poq. Najungasui arlallit
nallorsimapput puaalu il-
luttut ninissimallutik. A-
ngutip inuunera suli ulo-
rianartorsiorpoq.
Aasianni angutit inuu-
suttut pingasut persuttaa-
rujussuarnertik pillugu
ulluni aqqaneq marlunni
tigummigallagassanngor-
tinneqarput, ataaserlu kil-
lisiorneqamermi kingor-
na iperagaalluni.
Inuusuttut tallimat kam-
malaatimik ilaat saassun-
neqarsimasoq tusarsima-
vaat. Inuusuttut taakku
saassussisuunerarneqar-
tup najugaanut omigup-
put, angerlarsimanngit-
soortippaalli.
Angerlarsimanngeriar-
mat inissiaq najugaa se-
qutseriffigileruttoraat, i-
nuit sanioqquttut taman-
na pillugu isummaminnik
oqaaseqarfigaat. Tama-
tuma kinguneranik per-
suttaaneq pivoq, angutip
ataatsip Dronning Ingrid-
ip Napparsimavissuanu-
kaanneqameranik kingu-
neqartumik.
Inuusuttut taakku un-
nuup unnuallu taassuma
ingerlanerani inuit allat
marluk saassuppaat.
Taakkulu pisumut siul-
lermut attuumassuteqan-
ngillat.
Aviisip aaqqissuunne-
qarnerata naammassine-
rani politiit inuusuttut tal-
limaat angut saassusseqa-
taasimasoq suli ujaaraat.
Kapisilinniameq
aallartippoq
(JB) - Kalaallit Nunaanni
kapisilinniameq annikil-
lineqarujussuarsimasoq
ippassaq aallartippoq.
Qangamut naleqqiullugu
pisassat 20 tonsit pisari-
neqartartut 1 procentimit
minnerusumik ikinnerup-
put. Pisassat 20 tonsit aa-
lisariaatsinut assigiinngit-
sunut avissimapput,
inuussutissarsiutigalugu,
inuussutissarsiutiginagu
aamma akiliilluni aalisar-
nermik taaneqartumut.
Inuussutissarsiutigalu-
gu aalisartut kapisilinni-
amissamut konnnunemit
akuersissummik peqas-
sapput, taamatullu akuer-
sissut atorlugu pisat tuni-
niarneqarsinnaapput ka-
laalimeerniarfinni, ima-
luunniit akunnittarfinnut,
neriniartarfinnut, neqaar-
niarfinnut, napparsimma-
vinnut, ilinniagaqarfinnut
assigisaannullu.
Kapisillit pisarineqar-
tut tamarmik Aalisarner-
mik Nakkutilliisoqarfim-
mut nalunaarutigineqar-
tassapput.
Aalisartut kapisilinni-
arnissamut akuersissum-
mik pigisaqanngitsut
nammine atugassaannar-
minnik piniarsinnaapput.
Kapisillillu nunatsinni pi-
sarineqartut nunatta ava-
taani tuniniarneqarsin-
naanngillat.
Kapisilinniameq ki-
ngusinnerpaamik sap. a-
kunneri 12-it qaangiup-
pata taamaatissimassaaq.
Laksehskeriet er
netop begyndt
(JB) - Det stærkt reduce-
rede grønlandske laksefi-
sken startede i går. Kvo-
ten på 20 tons er nu min-
dre end én procent af,
hvad den var i de gode
gamle dage. De 20 tons
fordeler sig på flere fiske-
metoder, nemlig erhvervs-
mæssigt og ikke-er-
hvervsmæssigt fiskeri og
såkaldt betalingsfiskeri.
Erhvervsfiskere skal
have kommunal licens til
laksefisken, og med
licensen hører retten til at
sælge fangsten på brædtet
eller direkte til hoteller,
restauranter, slagterier,
hospitaler, uddannelses-
institutioner og lignende.
Alle laksefangster -
store som små - skal med-
deles Grønlands Fiskeri-
licenskontrol.
Fiskere, der ikke har
licens til erhvervsmæssig
fangst, må kun fange laks
til eget forbrug. Ingen
grønlandske laks må sæl-
ges udenfor Grønland.
Laksefiskeriet slutter
senest om 12 uger.
Peqquserluuteqarsimasoq politiinut
nalunaaratigaat
Ukiup affaata ingerlanerani INI-mi aningaasaqarnermut pisortaq
pasineqartoq 3,3 millioner koruuninik peqquserluuteqarsimasutut
(KB) - Inissiaatileqatigiif-
fimmi aningaasaqarnermut
pisortaq sap. akunnerata naa-
nerani nuanninngitsumik tu-
paallatsinneqarpoq. Aasaa-
nerani sulinngiffeqarnerata
nalaani inissiaatileqatigiif-
fiup kukkunersiuisuisa suli-
sup akisussaassuseqartup su-
liaminik ingerlatsisimanera
misissuiffigisimavaat.
Misissuineq ima inerne-
qarpoq: Aningaasaqarnermut
pisortaq pasineqarpoq INI-
mut 3,3 millioner koruuninik
peqquserluuteqarsimasutut.
Ukiup affaata ingerlanerin-
naani 'aningaasanik taama
amerlatigisunik peqquserluu-
teqarsimavoq.
Taamaattumik aningaasa-
qarnermut pisortaq ataasin-
ngormat utimut tikittoq poli-
tiinit sivisuumik killisiome-
qarpoq.
- Uppernarsaatissaqarpu-
gut 3,3 millioner koruuninik
peqquserluuteqarsimasoq,
Aqqalukasik Kanuthsen inis-
siaatileqatigiiffiup INI-p siu-
lersuisuini siulittaasoq oqar-
poq.
Misissuineq
Peqquserluuteqarneq julimi
paasineqarpoq, aningaasa-
qarnermut pisortap angala-
nermi ullormusiat malerua-
gassat malillugit isumagisi-
manngimmagit, siulersuisuni
siulittaasoq oqarpoq.
- Paasineqarporlu siuller-
mik ilimagisamit annertune-
rusumik pisoqarsimasoq,
Aqqalukasik Kanuthsen o-
qarpoq.
Ukiuni arlalinni akisus-
saassuseqarluni suleqataasi-
masoq tallimanngormat poli-
tiinut unnerluutigineqarpoq.
Aqqalukasik Kanuthsen
siulersuisuni siulittaasun-
ngoqqammersoq ima oqar-
poq:
- Aningaasaqarnermut pi-
sortaq tatigisariaqarpoq. Ki-
siannili naatsorsuutigisiman-
ngilarput taama soqutigit-
taatsigaluni 3 millioner ko-
ruunit sinnerlugit peqquser-
luuteqarsimassasoq.
INI-mit tusagassiuutinut
nalunaarummi ima allassi-
mavoq: »Pisoq ajuusaarna-
qaaq, piffissaq piffia naam-
maginanngilluinnarluni, tas-
sami inissiaatileqatigiiffiup
maannakkut sulissutigimma-
gu aningaasanik aqutsinerup
sakkortusineqarnissaa inis-
siaatileqatigiiffiullu ineriar-
tortinneqamissaa«.
Siulersuisut
aggers ameqartut
Inissiaatileqatigiiffiup siuler-
suisui ullumikkut marlun-
ngornermi immikkut ittumik
ataatsimiissapput, pisumik
paasissutissinneqassallutik.
- Naluarput aningaasat ta-
marmik atorneqarsimaner-
sut, politiilli misissuinerat
utaqqivarput.
INI-chef meldt til politiet
for million-bedrageri
Økonomichef mistænkt for at have stukket 3,3 millioner
kroner til side til sig selv på et halvt år
(KB) - En ubehagelig overra-
skelse ventede økonomiche-
fen i boligselskabet INI i
weekenden. Mens han har
været på sommerferie, har
boligselskabets revisorer
endevendt den betroede
medarbejders dispositioner i
virksomheden.
Resultatet lyder: Økonomi-
chefen mistænkes for at have
bedraget INI for hele 3,3 mil-
lioner kroner. Pengene har
han stukket til side til sig selv
i løbet af bare et halvt år,
lyder revisorernes analyse.
Derfor er det første, der
venter økonomichefen, som
efter planen skulle vende
hjem fra ferie mandag, time-
lange afhøringer af politiet.
- Vi har beviser for under-
slæb for 3,3 millioner kroner,
siger Aqqalukasik Kanuth-
sen, der er formand for bolig-
selskabet INI’s bestyrelse.
Undersøgte rejsepenge
Underslæbet blev opdaget i
juli, da der opstod mistanke
om, at økonomichefen ikke
havde afregnet rejsedagpen-
ge efter reglerne, oplyser
bestyrelsesformanden.
- Man fandt så ud af, at
sagen var mere omfattende,
end man først troede, konsta-
terer Aqqalukasik Kanuth-
sen.
Og i fredags meldte bolig-
selskabet den gennem nogle
år betroede medarbejder til
politiet.
Aqqalukasik Kanuthsen,
der er ny i stolen som besty-
relsesformand, siger:
- Man stoler jo på sin øko-
nomichef. At han koldt og
kynisk har foretaget under-
slæb for over tre millioner
kroner, regnede vi bestemt
ikke med.
I en pressemeddelelse fra
INI lyder det: »Sagen er sær-
deles beklagelig og kommer
på et højst ubelejligt tids-
punkt, hvor boligselskabet
netop arbejder med en op-
stramning af den økonomi-
ske styring og udvikling af
selskabet«.
Bestyrelsen indkaldt
Boligselskabets bestyrelse
holder i dag tirsdag ekstra-
ordinært møde for at blive
orienteret om sagen.
- Vi ved ikke om pengene
er brugt, men venter nu på po-
litiets videre undersøgelser.
- Kan du garantere, at
lejerne ikke kommer til at
mærke noget til denne sag?
- Jeg henholder mig til det,
vores direktør (Søren Len-
nert Mortensen, red.) har
sagt i pressen i weekenden:
Dette får ingen konsekvenser
for lejerne - det er 100 pro-
cent en driftsmæssig sag for
selskabet, slutter formanden
for boligselskabet Aqqaluk
Kanuthsen.
En gruppe unge i Aasiaat
overfaldt fire sagesløse
AASIAAT(PM) - En sa-
gesløs mand fra Aasiaat
blev ilde tilredt, da han
blev overfaldet i week-
enden af en gruppe unge
mennesker. Manden blev
overført fra Aasiaat til
Dronning Ingrids Hospi-
tal i Nuuk søndag formid-
dag. Flere af hans ribben
blev brækket og begge
hans lunger klappede
sammen. Hans tilstand er
stadig kritisk.
Tre unge mænd til-
bageholdes i Aasiaat i 12
dage for dette grove over-
fald, mens én er sat på fri
fod efter afhøring.
De var i alt fem unge,
der havde hørt om, at én
af deres kammerater var
blevet overfaldet. De
unge fandt frem til adres-
sen på den formodede
voldsmand, der imidlertid
ikke var hjemme.
Det gik i stedet ud over
mandens bolig, og det fik
nogle forbipasserende til
at sige deres mening om
hærværket. Det endte
med den vold, der sendte
den ene mand på Dron-
ning Ingrids Hospital.
De unge overfaldt i lø-
bet af samme aften og nat,
to andre personer. De
havde ikke noget med den
første episode at gøre.
Ved redaktionens slut-
ning ledte politiet stadig
efter den femte unge
mand, der var med til
overfaldende.
- Qularnaarsinnaaviuk ini-
nik attartortut pisup kingune-
risaanik eqqorneqassanngit-
sut?
- Pisortatta (Søren Lennert
Mortensen-ip, aaqq.) sap.
akunnerata naanerani tusa-
gassiuutinut oqaasii najoqqu-
taraakka: Tamanna ininik at-
tartortunut sunniuteqassan-
ngilaq - tamanna inissiaati-
leqatigiiffiup ingerlatsinera-
nut taamaallaat tunngammat,
inissiaatileqatigiiffiup siuler-
suisuini siulittaasoq Aqqalu-
Tallimanngorpat
aalajangiissapput
KØBENHAVN(CSL) -
Avanersuaq pillugu sulia-
mi. Østre Landsret-imi i-
ngerlanneqartumi eqqar-
tuussisut taasini arnermut
qaammaterpaaluit atorne-
reeraat, avanersuarmiut
qallunaallu naalagaaffiata
akornanni suliaq aalaja-
ngiiffigineqangajalerpoq.
Eqqartuussut talliman-
ngorpat nalunaaqutaq
10.00 aalajangiiffigine-
qassaaq, tassani aalaja-
ngerneqassalluni avaner-
suarmiut pinngitsaalisaal-
lutik nuutsitaanertik pillu-
gu taarsiissutisissanersut,
kiisalu piniarfitoqqaminni,
amerikarmiut sakkutoo-
qarfiliorusulermata qima-
pallattariaqarsimasaminni
piniarsinnaatitaalissaner-
sut tassungaluunniit nuus-
sinnaalissanersut.
Thule-dom
på fredag
KØBENHAVN(CSL)
Efter måneders votering er
dommerne ved Østre
Landsret langt om længe
ved at være klar med deres
domfældelse i retssagen
mellem Thulebeboeme og
den danske stat. Dommen
falder fredag kl. 10.00,
hvor det afgøres om Thu-
lebefolkningen skal have
erstatning for tvangsfor-
flyttelsen samt retten til at
jage og bosætte sig i sit
gamle fangstområde, som
de måtte forlade i al hast,
fordi amerikanerne ønske-
de at udbygge forsvars-
anlægget ved Thulebasen.
\
Canon PC 760
Kopimaskine
• 12 kopier pr. minut
• Ingen opvarmningstid
• 250 arks frontbetjent
papirkassete
• Zoom-fordel og fast papirplade
FØR kr. 8.365,-
NU kr. 5.800,-

BOX 1009 • 3900 NUUK
TLF.32 13 37 • FAX 32 33 78