Atuagagdliutit - 17.08.1999, Blaðsíða 10

10 -TIRSDAG 17. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Teknikikkut ilinniartitaaneq nutaaq
Ilinniarnertuunngorniatut teknikikkut ilinniartitaanermut tunngasoq aallarniutaassaaq kalaallit
ingeniørit ilinniartitaanerannut
SISIMIUT (KB) - Inuusuttu-
nut teknikimik avatangiisinillu
soqutigisalinnut ilinniar-
nertuunngomiatut ilinniarti-
taaneq nutaaq atomeqalissaaq.
Kalaallit ingeniøritut ilinnia-
gaqarusuttut qiimmassarlugit.
Ilinniagaq - HTX-imik taa-
gomeqartoq - Sisimiuni Sa-
naartomermik Ilinniarfimmi
aappaagu augustimi atomeqa-
lissaaq, qularnanngitsumik
klassit marluussallutik. Suli
amigaataapput ukiumut 5 mil-
lioner koruunit Inatsisartunit
atugassanngortinneqamissaat,
ukiut pingasut qaangiuppata
ilinniartitaanemp tamakkiisu-
mik ingerlanneqalemissaanut,
partiilli tamarmik pilersaamtit
tapersersorpaat.
Ilinniartitaanermi saaffigi-
neqarput ilinniagassanik ma-
tematik-imik, biologi-mik,
fysik-imik kemi-millu soqu-
tiginnittut, atuagarsornerup
saniatigut ilinniakkanik suli-
nermi atuemsuttut.
T oqqarneqartartu t
Nutaamik ilinniartitsisaler-
nissami anguniarneqarpoq
ilinniagassanik pinngortita-
mut tunngasunik soqutigin-
ninnerup annertusarnissaa.
Inuusuttut amerlanerit inge-
niøritut imaluunniit biologi-
tut ilinnialemissaat kissaati-
ginaqaaq.
- Ukiuni aggersuni sanaar-
tornerup iluarsaassinerullu
iluanni ineriartomeq anner-
tunerussaaq. Tamanna nas-
suiaatissat ilagaat nutaamik
ilinniartitaanemp taperser-
someqameranut, Jesper Niel-
sen oqarpoq, KHP-mi siun-
nersorti.
Ilanngunneqassaaq inuu-
suttut amerligaluttuinnartut
Ilinniarnertuunngorniarfinni
ilinnialertarnerat. Ilinniar-
nertuunngomiarfmni pingas-
uusuni ukioq manna ilinnia-
lersut aatsaat taama amerlati-
galutik 251-inik amerlassu-
seqarput. Taamaalilluni i-
nuusuttut taama ukiullit 25
procentii taamatut ilinniaga-
qalerput. Tamatumunngalu
atatillugu ukiuni aggersuni
inuusuttut 17-it aamma 20-t
akornanni ukiullit amerle-
riartussaapput.
- Taamaattumik tupigu-
suutigissanngilarput ukiut ar-
laqanngitsut qaangiuppata
inuusuttut 400-nit amerlane-
rusut Ilinniarnertuunngor-
niarfinni ilinniartalissappata.
Taamaattumik naatsorsuuti-
gilluinnarparput HTX-imik
ilinniartitaaneq tunngavissa-
qarluartoq, Jesper Nielsen
oqarpoq.
Aammattaaq kissaatigine-
qarpoq niuernermi ilinniar-
nertuunngorniarfimmik pi-
lersitsinissaq. Siunissamili
kissaatigisat suli ilagalugu.
Misilittagaqarneq
HTX-imi ilinniartitaaneq
aaqqissuunneqassaaq taa-
maalilluni ilinniartut sapin-
ngisamik ilinniakkaminnik
misilittagaqarsinnaaqqullu-
git-
- Ukiut pingasut ingerlane-
ranni amerlasoorpassuamik
misiligaasassapput pilersaa-
msiortarlutillu. Teknikikkut
ilinniagassat soorlu aatsitas-
sanik, nukissaqarniamermik,
nunap assiliomermik sanaar-
tomermillu ilisimasariaqartut
atuagarsomermut tunngassu-
teqarput. Ilinniakkat atomis-
saat tamatigut pineqarpoq,
taamaalilluni suleriaatsit ilin-
niarfiup avataaniittut su-
ngiunneqarsinnaaqqullugit,
Sanaartornermik Ilinniarfim-
mi inspektøri Bjarne Ljung-
dahl nassuiaavoq.
Ilinniarnertuunngorniar-
fimmut nalinginnaasumut
naleqqiullugu ilinniagassat
allaanerupput. Oqaluttuari-
saanermik, qanganitsanik up-
perisamillu ilinniagassat
ilanngunneqarsimanngillat,
teknikikkut ilinniagassat
sammineqarsinnaaqqullugit.
Aamma kalaallit, qallunaat
tuluillu oqaasiinik ilinniartit-
sineq aaqqissuunneqarsima-
voq, taamaalilluni ilinniaga-
qartut oqaatsinik taakkunin-
nga atuiuaannaqqullugit -
aamma teknikimut tunngas-
suteqartuni.
Piumaneqarluartut
Misissueqqaarnermi Asiaq-
mi pisortap Hans J. Høyer-ip
qilanaaraa HTX-ip aallartin-
nissaa. Ullumikkut Asiaq-mi
sulisunit quliusunit kalaaleq
ataasiinnaq akademiker-itut
ilinniagaqarsimavoq.
- Avataanit sulisussarsior-
tariaqarsimavugut, kalaallit
pinngortitalerinermik ilin-
niarsimasut amigaataammata,
ajuusaarluni taama oqarpoq.
Ukiuni arlalinni kulture-
qamermut inuiaqatigiinnullu
tunngassuteqartut pissutissa-
qarluartumik ilinniarneqar-
nemsarsimapput, Hans Høy-
er isumaqarpoq.
- Isumaqarpungali pissutsit
allanngoriartulersut. Taman-
na malugisarpara sinerissami
Ilinniarnertuunngorniarfinni
ilinniagassat pinngortitamut
tunngasut pillugit oqalugia-
raangama. Inuusuttut ilaat
soqutiginnipput. Tamannalu
iluarinarpoq, tassami kulturi
inuiaqatigiinnullu tunngasut
kisiisa inuussutigisinnaan-
ngilavut, nangilluni oqarpoq.
Qulamtiginngilaa ilinniar-
nertuunngomiarfinnisut pin-
ngortitamut tunngasunik ilin-
niagaqameq nukittorsaataas-
sasoq, iluaqutaassallunilu
ilinniarfik inissinneqarmat
teknikikkut allanik ilinnia-
gaqarfiusunut allanut.
Annikillisariaqarpoq
Sisimiuni Sanaartornermik
Ilinniarfimmi rektorip Jokum
Møller-ip naatsorsuutigaa
aappaagu klassit marluk aal-
lartinnissaannut ilinnialer-
sussat amigaataassanngitsut.
- Pinngortitamut tunngasut
soqutigineqarput. Qaffasin-
nemsumik ilinniagaqalersar-
tut sisamararterutaasa tek-
nikikkut ilinniartitaaneq toq-
qartarpaat. Ajuusaarnartu-
milli 50 aamma 80 procentit-
missaat maanaannaq taamaa-
tittarput.
Tamanna HTX-imik ilin-
niartitaanerup annertuumik
annikillisassavaa.
Nutaamik ilinniagaqaler-
nissamut pisariaqartinneqar-
tut aaqqinneqamissaat qila-
naaraa, taamaalilluni ilin-
niartitsisussat pisariaqartin-
neqartut arfinillit avataanit
tikisinneqartussat pissarsiari-
neqarsinnaaqqullugit.
Inissaqarniarneq aamma
aaqqiivigineqassaaq.
- Ukiumi siullermi qanor-
luunniit iliorluta aaqqinniar-
tariaqarparput, tullissaalli
aallartilerpata ilinniartut ine-
qarfii amerlanerusut pisaria-
qartissavavut, Jokum Møller
oqarpoq.
Pissarsiorpoq
Perorsaasunik
Meeqqanut, inuusuttunut inersimasunullu
kingusissumik ineriartorsimasunut ulluu-
nerani unnuaaneranilu paaqqinnittarfik
Sungiusarfik Ikinngut Ilulissaniittoq pe-
rorsaasunik pissarsiorpoq.
Sungiusarfik Ikinngut nuna tamakkerlugu
pisunut ulluunerani unnuaaneranilu paaq-
qinnittarfiuvoq, maannakkut 13-inut inis-
saqarluni, paaqqinniffimmi pingaarnermi
qulingiluat najugaqarlutik, ineqarfinnilu
minnerusuni pingasut najugaqarlutik.
Paaqqinnittarfik ineqarfimmik ataatsimik
allilerneqassaaq, taamaattumik perorsaa-
sunik arlalinnik sulisussarsiorpugut.
Sungiusarfik Ikinngut nammineq san-
naveqarpoq, ulluunerani inersimasut sana-
luffigisagaannik, ukiullu ingerlanerani
unnukkut aliikkusersoqatigiittoqartassaaq.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut
pigineqarput illuaqqat marluk, angallat,
umiatsiaaraq, qimusseq snescooterilu.
Taamaattumik aasaanerani ukiuuneranilu
silami sammisaqamissamut periarfissaqar-
luarpoq, taamalu ineqartut sulisullu Sungi-
usarfik Ikinngut tassaalersillugu najugaq
nuannersoq, uumassusilik ineriartorfiusor-
lu, inuppassuit nukissaqarfigisaat.
Timimikkut innarluutilinnik sullissineq
sulisoqamikkut sulinikkullu suli Kalaallit
Nunaanni nutarfasissuuvoq, taamaattu-
mik suli atorfissaqartinneqarput perorsaa-
sut ilinniarsimasut, timikkut tamikkullu
innarluutilinnik sullissinermi annertuu-
mik misilittagaqartut, ilinniartitsinermik
ilitsersuinermillu malitseqartitsisussat
pigiinnartitsisussallu, paaqqinnittarfimmi
sulisut isumagiuaannagaat - peqataaffi-
gisinnaallugit nutaanik isumassarsinerit
suliffimmilu ilisimasanik immersuinerit.
Sungiusarfik Ikinngut suli ineriartorpoq
alliartorlunilu nakkutilliinermi, qanoq ili-
uuseqamermi perorsaasutullu sungiusaa-
nermi pisariaqartitat isumagiumallugit
kingusissumik ineriartorsimasunut, allilii-
nissamullu atatillugu perorsaasunik arla-
linnik pissarsiorpugut. Pingaartumik
unnukkut suliassaqartarpoq aamma sap.
akunnerisa naaneri allortarlugit, naatsor-
suutigineqassaarlu sap.akunneranut ataat-
sip missaani pigaartuusamissaq, paaqqin-
nittarfimmilu sulisut nammineerlutik
sulisinnaasariaqarput, sullerissuullutik
akisussaassuseqarlutillu.
Atorfiniffissaq: 1. november 1999 isu-
maqatigiissuteqamikkulluunniit.
Atorfinitsitaanermi atugassarititaasut:
Akissaasersuineq pissaaq Namminersor-
nerullutik Oqartussat PIP-llu isumaqatigi-
issutaat naapertorlugit. Inoqutigiit angis-
susiat malillugu inissaqartitsisoqassaaq,
maleruagassat tamatigut atuuttut malillu-
git. Maleruagassallu atuuttut malillugit
pequtit nuunneranni angalanermilu akili-
ussisoqassaaq.
Paasissutissat sukumiinerusut pissarsia-
rineqarsinnaapput pisortamut Gitte Jul-
imut imaluunniit taartaasartumut Bebiane
Ostermann-imut telefon 94 35 06-imut
saaffiginninnikkut.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermut siomagut
maannakkullu suliffigisamit paasissutis-
sartalik, soraarummeersimanermut upper-
narsaatip oqaaseqaatillu assilinerinik ilal-
lugu uunga nassiunneqassaaq:
Sungiusarfik Ikinngut
Postboks 1015
3952 Dulissat
Qinnuteqarfissap killinga: 15. september
1999.
Ny teknisk uddannelse på vej
Gymnasielinie rettet mod tekniske uddannelser skal
være fødselshjælper for grønlandske ingeniører
SISIMIUT (KB) - En ny
gymnasielinie for unge, der
er interesserede i teknik og
miljø, er på vej. Den skal
puste liv i uddannelse af
grønlandske ingeniører.
Linien, kaldet HTX, åbner
i august næste år med for-
mentlig to klasser på Bygge-
og Anlægsskolen i Sisimiut.
Endnu mangler Landstinget
at godkende bevillingen på
godt fem millioner kroner
årligt, når linien om tre år er
i fuld drift, men alle partier
bakker planerne op.
Uddannelsen er henvendt
til dem, der synes om fag
som matematik, biologi,
fysik og kemi og udover den
teoretiske viden også har lyst
til at bruge fagene praktisk.
Flere vælger GU
Målet med den nye uddan-
nelse er at styrke interessen
for de naturvidenskabelige
fag. Flere unge må meget
gerne læse til eksempelvis
ingeniør eller biolog.
- Det er i høj grad inden for
byggeri, anlæg og renovering,
at der vil ske vækst i samfun-
det i de kommende år. Det er
noget af forklaringen på
opbakningen til den ny
uddannelse, siger Jesper Niel-
sen, der er konsulent i Kiip.
Dertil kommer, at flere og
flere unge vælger at gå på GU.
De tre skoler i Grønland slår i
år elevrekord med ialt 251 nye
studerende. Det svarer til ca.
25 procent af ungdomsårgan-
gen. Og samtidig stiger antal-
let af unge mellem 17 og 20 år
i de kommende år.
- Så det vil ikke undre os,
hvis det om nogle år er flere
end 400, der starter i gymna-
siet. Derfor regner vi bestemt
med, at der er grundlag for
HTX-uddannelsen, siger
Jesper Nielsen.
Desuden er der også
ønsker om at etablere en han-
delsgymnasial linie i Grøn-
land. Men det er stadig frem-
tidsmusik.
Praktisk erfaring
Undervisningen på HTX til-
rettelægges så eleverne får
masser af praktisk erfaring i
at bruge det, de lærer.
- De skal lave mange prakti-
ske forsøg og projekter i løbet
af de tre år, uddannelsen varer.
Tekniske fag som kendskab til
råstoffer, energi, kortlægning
og byggeri og anlæg er knyttet
til de teoretiske fag. Det hand-
ler hele tiden om at anvende
det man lærer, så man vænner
sig til de arbejdsmetoder, der
foregår uden for skolen, for-
klarer Bjarne Ljungdahl, der er
inspektør ved Bygge- og
Anlægsskolen.
Det er ikke kun arbejdsfor-
men, der er anderledes, sam-
menlignet med den almindeli-
ge GU. Fag som historie, old-
tidskundskab og religion er
taget af skemaet, for at der
kan blive plads til de tekniske
fag. Desuden er undervisnin-
gen i grønlandsk, dansk og
engelsk lagt an på, at eleverne
skal anvende sproget - også i
en teknisk sammenhæng.
Rift om teknikere
På Grønlands Forundersø-
gelser, Asiaq, glæder chefen,
Hans J. Høyer, sig til at den
nye HTX-uddannelse kom-
mer i gang. I dag har Asiaq
blot én grønlandsk akademi-
ker ansat ud af godt ti i alt.
- Vi har været nødt til at hen-
te folk udefra, fordi der stort set
ikke findes hjemmehørende
med en naturvidenskabelig
baggrund, beklager han.
Af gode grunde har interes-
sen for kultur- og samfunds-
fag domineret i en længere
årrække, mener Hans Høyer.
- Men jeg synes, at det er er
ved at ændre sig lidt. Det
oplever jeg blandt andet, når
jeg er ude på gymnasierne på
kysten for at tale om naturfa-
gene. Nogle af de unge har
interessen. Og det er godt, for
vi kan ikke leve af kultur og
samfund alene, tilføjer han.
Han er overbevist om, at
det vil styrke undervisningen
i naturfag, at der etableres en
særlig gymnasial linie, og at
den placeres på en skole, hvor
der er andre tekniske fag.
Stort frafald skal ned
Jokum Møller, der er rektor
ved skolen i Sisimiut, regner
ikke med, at det bliver svært
at få elever nok til to klasser
til næste år.
- Der er interesse for natur-
fag. Omkring en fjerdedel af
de unge, der starter på en
højere uddannelse, vælger en
teknisk uddannelse. Des-
værre stopper mellem 50 og
80 procent undervejs.
Det tal skal HTX-uddan-
nelsen være med til at bringe
kraftigt ned.
Han glæder sig til, at alle for-
malia er på plads omkring den
nye uddannelse, så skolen kan
søge de seks nye undervisere,
der må hentes udefra.
Desuden skal man også have
løst problemet med boliger.
- Vi kan klare det med lod-
der og trisser det første år, men
når det næste hold starter, går
det ikke uden nye kollegiebo-
liger, siger Jokum Møller.