Atuagagdliutit - 09.09.1999, Blaðsíða 8

8 • TORSDAG 9. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Kinguaassiutitigut atomerluinerit
unitsinniarlugit suliat naammanngillat
Mikael Petersen-ip meeqqanik kinguaassiutitigut atornerluisarneq
akiorniarlugu Danmark-imit ikiorserneqarnissaq qujaruppaa
- tamanna kalaallit piumasaat malillugu pissappat
Isumaginninnermut naalakkersuisoq Mikael Petersen
nassuerpoq, meeqqanik kinguaassiutitigut atornerluisarneq
ajomartorsiutaaqisoq, aammalu aaqqinniuarlugu
iliuusiusartut naammanngitsut.
Landsstyremedlem for sociale forhold, Mikael Petersen,
indrømmer, at problemet med seksuel misbrug af børn er
meget stort og at der ikke gøres nok for at løse dette
problem.
NUUK(LRH) - Ajornartorsi-
ut annertoorsuuvoq, isuma-
ginninnermi naalakkersuisoq
Mikael Petersen Kalaallit
Nunaanni meeqqanik kingu-
aassiutitigut atornerluinsar-
neq pillugu oqarpoq - oqal-
linneq tamanna qallunaat tu-
sagassiutaasigut annertuu-
mik sammineqalersimavoq.
- Ajomartorsiulli tamanna
eqqumaffigaarput. Aamma
taamatut alianartunik piso-
qarnissaa pinngitsoortinniar-
lugu suliniuterpassuarnik i-
ngerlatsisoqarpoq, Mikael
Petersen oqarpoq.
Taamaakkaluartoq Mikael
Petersen nassuerpoq, nunami
tamaani meeqqanik kingu-
aassiutitigut atornerluisar-
nermut akiuniarnermi sulini-
utaasut naammanngitsut. Pi-
naveersaartitsiniarluni kat-
sorsaaniarlunilu neqerooru-
tissat naammattunik amerlas-
suseqanngitsut isumaqarpoq.
- Ajornartorsiut annertoor-
suugaluartoq ullumikkut
naatsorsukkanik, ajornartor-
siutip qanoq annertutiginera-
nut takussutissanik soqan-
ngilaq, Mikael Petersen o-
qarpoq.
Taamaammat isumagin-
ninnermul pisortaqarfiup
Naatsorsueqqissaartarfik su-
leqatigilersimavaa, ukiup tul-
liuttup ingerlanerani isuma-
ginninnermi kisitsisinik saq-
qummiussisinnaajumalluni -
taakkununngalu meeqqanik
kinguaassiutitigut atornerlui-
samerup qanoq annertutigi-
neranik kisitsisinik takussu-
tissanik ilaasoqassaaq.
Sulisunut
pikkorissartitsinerit
- Maannarpiaq najoqqutari-
sinnaasatuagut tassaapput,
meeqqanik kinguaassiutiti-
gut atornerluinernik unner-
luussutit kisitsisitaat politii-
nit pigineqartut. Kisitsisit
taakku nunani avannarlerni
allani kisitsisinit pigineqartu-
nit amerlanerunngillat. Kisi-
anni kisitsisit taakku eqqor-
luartuunngillat, tassami ukiu-
ni kingullerni meeqqat ator-
nerlunneqarneri pillugit am-
manerulersimagaluarluta, su-
li oqaluuserissallugit paqu-
migisaapput. Taamaammat
kinguaassiutitigut atornerlui-
nerit tamarmik paasineqar-
tarsimanissaat unnerluussuti-
gineqartarsimanissaalluun-
niit qulamartoqarpoq, Mika-
el Petersen oqarpoq.
- Tamannalu tunngaviga-
lugu soorlu sulisunik ilinni-
artitsinissarput pisariaqar-
poq, meeqqat kinguaassiuti-
mikkul atornerlunneqartut
malunniutaannik takunnis-
sinnaalersillugit. Tamanna-
lumi aamma suliniarfigile-
reerparput. Ukiap ukiulluun-
niit ingerlanerani pikkoris-
sartitsinermik taamaattumik
aallartitsisoqassaaq, Mikael
Petersen oqarpoq.
- Kisianni amigaatigine-
qartoq alla aamma tassaavoq,
ornigulluni suliniuteqartar-
nerup iliuuseqarfiginissaa,
tamannalu pisariaqarpoq.
Tassa sulisut fritidshjemmi-
ni, meeqqerivinni atuarfinni-
luunniit meeqqanut ornigul-
lutik kinguaassiutitigut ator-
nerluisarneq pillugu oqalo-
qatiginnittarlutik paasisitsi-
niaasarlutillu. Suli tamatu-
mani suliassarpassuupput,
Mikael Petersen oqarpoq.
Uagut
aj ornartorsiutigaarput
- Ajomartorsiulli tamanna u-
agut nammineq pingaarput,
namminerlu aaqqittussaallu-
gu. Kisianni imaanngilaq i-
sumaginninnermut ministe-
rip Karen Jespersen-ip ikiui-
niarluni neqeroorutaa itigar-
tikkiga. Karen Jespersen-ip
neqerooruteqarnerani kissaa-
tigut pisariaqartitagullu tun-
ngavigalugit ikiorsiiniarne-
ruppat, taamaaliortoqarnis-
saa qujarutissaqaarput.
- Erseqqissassalluguli pi-
ngaaruteqarpoq isumagin-
ninnikkut suliassat Dan-
mark-imiit ligusimagatsigit,
suliaSsaqarfiullu iluani ajor-
nartorsiuteqartoqarpal uagut
namminneerluta akisussaa-
gatta, aammattaaq aaqqinni-
arnissaannul. Tamakku ava-
taaniit qanorluunniit aaqqin-
niarneqassanngillat, Mikael
Petersen AG-mut oqarpoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq Kalaallit Nunaanni
meeqqanik kinguaassiutiti-
gut atornerluisarnerup qaa-
ngerniarnissaanut ikiorsiinis-
samut neqeroorummik pisor-
tatigoortumik, Danmark-
imiit tigusaqarsimanngilaq.
- Isumaginninnermi minis-
teri aasaq Kalaallit Nunaan-
nukartussaagaluarpoq, ula-
pippallaarninilu peqqutigalu-
gu tikinniarunnaarsimalluni.
Kisianni isumaginninnikkut
suleqatigiinnissamik isuma-
qatigiissusiuleruttorpugut,
aammalu isumaqatigiissum-
mi tassani pingaartumik
meeqqanik kinguaassiutiti-
gut atornerluisarneq pineqar-
sinnaammat ilimagisinnaa-
vara. Aamma isumaginnin-
nermut ministerilu ukiamut
Danmark-iliaruma ataatsi-
meeqatigiissinnaavugut, Mi-
kael Petersen oqarpoq.
Ataatsimeersuarneq
Naalakkersuisut Inatsisartul-
lu politikkikkut anguniagaa-
sa ilagaat, meeqqat inuusut-
tullu kinguaassiutitigut ator-
nerlunneqartarnerinut pina-
veersaartitsissutitul suliniutit
nukittorsarneqarnissaat. Ta-
mannalu ilaatigut peqqutaal-
luni Paarisa, Peqqinnissamut
Pisortaqarfik aamma Isuma-
ginninnermut Pisortaqarfik
suleqatigiillutik ataatsimeer-
suartitsiniarput, meeqqanik
kinguaassiutitigut atornerlui-
sarnermut tunngasumik. A-
taatsimeersuarneq novembe-
rip qiteqqunnerani Nuummi
pissaaq.
- Kinguaassiutitigut kan-
nguttaatsuliorneq paaqquta-
rinerluinerup iluani ajorner-
paartaavoq, tamattalu akisus-
saaffingaarput ullutsinni
meeqqat kinguaassiutitigut
atornerluisarneq isiginngit-
suusaassannginnatsigu.
1994-imi nuna tamakkerlugu
misissuinermi paasineqar-
poq, meeqqat aqqanilinniit
17-inul ukiullit 7 procenti-
ngajai kinguaassiutitigut pin-
ngitsaalineqarsimasut. 1998-
imi Kalaallit Nunaanni poli-
tik eqqarliminnik meeqqanil-
lu kinguaassiutitigut atorner-
luinernik kannguttaatsulior-
nernillu 169-inik suliaqarsi-
masut, Paarisa-mit ilisimatit-
sissutigineqarpoq.
Red Barnet aamma Foreni-
ngen Grønlandske Børn Ta-
siilami tamanna pillugu a-
taatsimeersuartitsinissamik
pilersaaruteqarpoq. Taannalu
Red Barnet-ip Kalaallit Nu-
naanni atuunnermini ukiunik
75-innguinerminut atatillugu
kommunimut tunissutigaa.
Der bliver ikke gjort nok for at stoppe sexmisbrug
Mikael Petersen tager med kyshånd mod hjælp fra Danmark i kampen mod seksuelt misbrug af børn
- hvis det sker på grønlandske præmisser
NUUK(LRH) - Problemet er
meget stort, siger landsstyre-
medlem for Sociale Anlig-
gender, Mikael Petersen, om
seksuelt misbrugte børn i
Grønland - en debat, der er
blusset op i de danske medi-
er.
- Men det er et problem vi
er opmærksomme på. Og der
er da også mange tiltag igang
for at forhindre disse ulykke-
lige hændelser, siger Mikael
Petersen.
Alligevel indrømmer Mik-
ael Petersen, at indsatsen
mod seksuelt misbrug af
børn her i landet ikke er fyl-
destgørende. Viften af tilbud
om forebyggelse og behand-
ling er ikke bred nok, mener
han.
- Selvom problemet er
stort, findes der i dag ikke
statistik, der viser hvor stort
problemet reelt er, siger Mik-
ael Petersen.
Derfor har Socialdirekto-
ratet indledt et samarbejde
med Grønlands Statistik, så
der i løbet af næste år vil
kunne fremlægges tal for det
sociale område - heriblandt
hvor stort problemet med
seksuelt misbrug af børn er.
Kurser for personale
- Det eneste vi i øjeblikket
har at forholde os til er poli-
tiets tal om anmeldte forhold
af seksuelt misbrug af børn.
De tal er ikke højere end i de
nordiske lande. Men disse tal
er ikke præcise nok, for selv-
om vi de senere år er blevet
mere åbne omkring misbrug
af børn, så er det stadig et
tabu at tale om det. Så derfor
kan man ikke være sikker på,
at alle tilfælde af seksuel
misbrug bliver opdaget eller
anmeldt, siger Mikael Peter-
sen.
- Derfor er det for eksem-
pel også nødvendigt, at vi får
uddannet personale, der
arbejder med børn, så de kan
se de signaler børn der bliver
udsat for seksuelt misbrug
udsender. Og det er et områ-
de vi allerede er igang med at
gøre noget ved. I løbet af
efteråret eller vinteren vil der
blive oprettet et sådant kur-
sus, siger Mikael Petersen.
- Men en anden ting, der
også mangler, som man også
snarest bør gøre noget ved, er
det opsøgende arbejde. Altså
at personalet tager ud til børn
i fritidshjem, børneinstitutio-
ner eller skoler for at tale
med børn og oplyse dem om
seksuelt misbrug. Der er sta-
dig nok at tage fat på, siger
Mikael Petersen.
Problemet er vores
- Men problemet er vores, og
vi skal selv løse det. Det er
dog ikke ensbetydende med,
at jeg har sagt nej til den
hjælp, som socialminister
Karen Jespersen har tilbudt.
Tværtimod. Hvis Karen
Jespersens tilbud tager
udgangspunkt i vores ønsker
og behov og hjælpen gives ud
fra vores præmisser, så tager
vi imod det med kyshånd.
- Men det er vigtigt' at
understrege, at vi har overta-
get det sociale område fra
Danmark, og at de proble-
mer, der opstår inden for det-
te område, er nogle vi selv
har ansvaret for og dermed
også ansvaret for al løse. De
skal ikke på nogen måde
løses udefra, siger Mikael
Petersen til AG.
Landsstyremedlemmet har
ikke fået en officiel henven-
delse fra Danmark omkring
tilbudet om hjælp til at løse
problemet med seksuel mis-
brug af børn i Grønland.
- Socialministeren skulle
have været i Grønland i som-
mer, men på grund af travl-
hed har hun været nødt til at
aflyse. Men vi er rent faktisk
igang med at indgå et samar-
bejde på det sociale område,
og jeg kan ikke afvise, at vi i
denne aftale specielt kan tage
højde for samarbejde
omkring seksuel misbrug af
børn. Og der er da mulighed
for, at socialministeren og
jeg kan mødes, når jeg skal
til Danmark i efteråret, siger
Mikael Petersen.
Konference
En af landsstyrets og Lands-
tingets politiske målsætnin-
ger er at styrke den forebyg-
gende indsats over for seksu-
elt misbrug af børn og unge.
Blandt andet derfor er Paari-
sa, Direktoratet for Sundhed
og Direktoratet for Sociale
Anliggender gået sammen
om en konference om seksu-
elt misbrug af børn. Konfe-
rencen afholdes i Nuuk i
midten af november måned.
- Seksuelt overgreb er en
af de værste omsorgssvigt,
og vi har alle et ansvar for
ikke at lukke øjnene for, at
der i dagens samfund sker
seksuelle overgreb mod
børn. Og problemet er stort i
Grønland. En landsdækken-
de undersøgelse i 1994 viser
at næsten syv procent af 11-
17-årige har været tvunget til
sex. I 1998 behandlede poli-
tiet i Grønland 169 sager
vedrørende blodskam, køns-
ligt forhold til børn og blu-
færdighedskrænkelser, oply-
ser Paarisa.
Også Red Barnet og Fore-
ningen Grønlandske Børn
planlægger en konference i
Tasiilaq om emnet. En gave
fra Red Barnet til kommunen
i forbindelse med forenin-
gens 75 års virke i Grønland.
IlERFUP UJARATTAA
Gravsten
Rekvirer katalog
I^PKARt. BEJPER_________
l\P ENTREPRENØRFIRMA A/S
TLF.: 32 16 94 • FAX 32 50 94
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN