Atuagagdliutit - 09.09.1999, Qupperneq 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 9. SEPTEMBER 1999 • 5
Illoqarfik tusaamanerlutaq
- inuusuttut pilliutaapput
Oqaluttuaq ajunngitsoq killormut saatinneqartoq
ITTOQQORTOORMIIT
Inersimasut sulisinnaasut umiarsuup ukioq manna kingulliup usinginiameqarnissaani amig-
aataammata Ittoqqortoormiini atuartut annerit usingiaanermi ikiuuttariaqarput.
De ældste skoleelever i Ittoqqortoormiit hjalp til ved losningen af det sidste skib, fordi der
ikke var voksne nok til at få varerne i land.
(PM) - Arfininngormat un-
nukkut radiuaviisi tusamaa-
reerlugu isumaqalernarpoq
Ittoqqortoormiini inersima-
sut aalakoomertik pissutiga-
lugu umiarsuarmik pajuttu-
mik usingiaasinnaanngitsut.
Tusarnaartut paasitsinne-
qarput inersimasut taarserlu-
Filmiliomissamini
ikiomeqartussaq
KØBENHAVN (CSL) -
Qallunaaq filmiliortartoq
Lars von Trier, filntinik
Dogme-nik sanasarnermi-
gut Danmark-imik tusaa-
maneqalersitsisoq, film-
iliortitsisarfimmi Zentro-
pa-mi piginneqataasutut
aaqqissuusseqattaaffigis-
savaa Kalaallit Nunaat
avannaqqullugu - kangi-
anit kitaanut - siullermeer-
luni qaannamik angalaner-
mik isiginnaagassiaq tv-
kut aallakaatinneqartus-
saq.
Qaannamik angalaneq
aasaq pivoq, nunatsinnillu
avannaqqutsisuupput
Eventyrernes Klub-imi
siulittaasoq, ilisimasassar-
siortartoq 56-inik ukiulik
John Andersen aamma fil-
miliortartoq 26-nik ukiulik
Frederik Jacobi, angala-
nermi tamarmi filmilior-
toq. Angalaneq ullunik un-
nuanillu 72-inik sivisussu-
seqartoq kinguarsarneqar-
poq sikunit sakkortuumik
sarfaassaasunit, angalasul-
lu Humboldt Gletcher 100
km-inik isorartutigisoq
qarsussinnaannginnamik-
ku qaannatik maqittaria-
qarsimavaat sermersuak-
kut McCormick Fjord-
imut Qaanaap eqqaaniittu-
mut.
Lars von Trier
får hånd med i
Grønlandsfilm
KØBENHAVN(CSL) Den
danske filminstruktør Lars
von Trier, der med bl.a. sit
Dogme-koncept har været
med til at anbringe Dan-
mark på filmens verdens-
kort, kommer som medejer
af filmselskabet Zentropa
til at medvirke i redigerin-
gen af en tv-udsendelse
om den første kajak-færd
nord om Grønland - fra øst
mod vest.
Kajaksejlladsen blev her
i sommer gennemført af
den 56-årige opdagelses-
rejsende, formand for
Eventyrernes Klub, John
Andersen og den 26-årige
filmfotograf Frederik
Jacobi, som filmede under
hele rejsen. Ekspeditionen
varede 72 døgn og blev
vanskeliggjort af voldsom
drift i isen, ligesom de to
mand måtte opgive at for-
cere den 100 km lange
Humboldt Gletscher. I ste-
det slæbte de kajakkerne
over indlandsisen til
McCormick Fjord ved
Qaanaaq.
git meeqqat atuarfianni atu-
artut annerit sulisorineqar-
nissaat pisariaqarsimasoq.
Ilumoorpoq Pilersuisumi
pisortaq Jens Bemlow skole-
inspektørimul ikioqqulluni
saaffiginnissimasoq, usingia-
anissamut sulisussanik ami-
gaateqarnini pissutigalugu.
Usingiaaneq ulluni marlus-
sunni ingerlanneqartussaavoq.
Atuanngitsut
Aamma ilumoorpoq skole-
inspektøri akuersimmat atu-
artut annerit 15-16-it usi-
ngiaanermi ikiuussinnaasut,
taamaalilluni ukiuunerani
peqqumaatissat KNl-p quer-
suanut eqqussuunneqarsin-
naaqqullugit.
- Umiarsuaq usingiarne-
qanngikkuni aallaannartus-
saagaluarpoq, skoleinspektør
Jørn Bork naatsumik AG-
mut oqarpoq. Ilanngullugulu
oqaatigaå pisimasoq eqqar-
toqqissumanagu.
Akerlianik borgmesteri
oqaaseqarumavoq. Innuttaa-
sut sinnerlugit tusagassiuuti-
nit ajorluinnartumik pineqar-
simasutut misigisimavoq.
Tusaamanerlugaaneq
Jens Napaattuup narrujuum-
missutigaa innuttaasut naqis-
suseqqinneqarmata sulisinna-
anngitsutut imerajuttutullu.
Pingaartumik umiarsuar-
mut usingiarneqartussamut
tunngasoq pissutsit allarluin-
naat pissutigalugit pilersi-
mammat, ajunngitsumik tun-
ngaveqartumik, taama nas-
suiaavoq.
- Ukioq manna kommune-
mi najugallit piniarluarsimap-
(PM) - Efter et indslag om
Ittoqqortoormiit i radioavisen
lørdag aften sad man som lyt-
ter tilbage med det indtryk, at
den voksne del af befolknin-
gen var ude af stand til at
arbejde med losningen af
atlantskibet på grund af druk.
Lytterne blev informeret
om, at det havde været nød-
vendigt at hente arbejdskraft
blandt de ældste elever i fol-
keskolen, så de kunne erstat-
te de voksne.
Det er rigtigt, at distrikts-
chefen i Pilersuisoq Jens
Bernlow kontaktede skolein-
spektøren og anmodede om
hjælp, fordi han manglede
arbejdskraft til at klare
losningen. Den skulle klares
i løbet af et par dage.
Gav dem fri til at arbejde
Det er også rigtigt, at skole-
inspektøren gav tilladelse til,
at de 15 eller 16 ældste ele-
ver gav en hånd med, så vin-
terens forsyninger kunne
komme i hus i KNI’s lager.
- Skibet ville være sejlet
put. Piniartut marlunnik ti-
kaagullissimapput, umim-
manniamerullu nalaani sikor-
suarnit akornusersorneqar-
simanatik. Nannut amerla-
soorpassuit pisarineqarsimap-
put, ukioq mannalu nutaatut
umimmaat amii tunisaaler-
simapput. Tamakku isertit-
sissutaalluarsimapput. Umi-
arsuarlu tikimmat ukiunut siu-
liinut naleqqiullugu piniartut
saniatigut aningaasarsiulaar-
nissartik pisariaqartissiman-
ngilaat. Taamaattumik piniar-
neq aallutiinnarsimallugu.
Piniarluarnerup saniatigut
illoqarfimmi namminersortut
suliassaqarnerulersimapput.
Tele sanaartorlitsivoq, taama-
lu arlallit suliffeqalersimallu-
tik. Naak amerlanngikkaluar-
tut tamanna illoqarfimmi
malugineqarsinnaavoq, Jens
Napaattooq nassuiaavoq.
Ajunngitsoq ajortumut
Illoqarfimmi ajunngitsumik
ineriartorneq ajortumut saa-
tinneqarmat uggorinerarpaa.
Ittoqqortoormiini imigas-
saq annertuumik ajornartor-
siutaammat borgmesterip
isertornianngilaa.
- Tamanna illoqarfinni ta-
mani ajornartorsiutaavoq,
aamma Ittoqqortoormiini.
Nunap sinneranut naleqqiul-
luta imigassamik atuineruvu-
gut, inuilli aalajangersimasut
imigassamik ajornartorsiute-
qarput. Taakku illoqarfimmi
malunnaateqartorujussuup-
put, innuttaasut ikinnerat pis-
sutigalugu.
- Innuttaasut tamarmik pi-
suutinneqarsinnaanngillat i-
merajuttutut suliffimminnik
igen, hvis ikke det var blevet
losset, sagde skoleinspektør
Jøm Bork meget kortfattet til
AG. Han nåede at tilføje, at
han ikke har lyst til at tale
mere om den sag.
Det har borgmesteren til
gengæld. Han føler sig på
befolkningens vegne fantastisk
dårligt behandlet i pressen.
Blir'stemplet igen
Jens Napaattooq er ærgerlig
over, at den lille befolknings-
gruppe igen bliver stemplet
som uduelig og drikfældig.
- Især fordi denne situation
omkring Atlantskibet er op-
stået på grund af nogle helt
andre omstændigheder, der
oven i købet er positive, for-
klarer han.
- Der har været god fangst i
kommunen i år. Fangerne har
skudt to sildepiskere, og har
ikke været forstyrret af stori-
sen under moskusoksejagten.
Der er skudt mange isbjørne,
og som noget nyt har fanger-
ne i år haft mulighed for at
indhandle moskusokseskind.
Det har givet en meget kær-
paarsisinnaanngitsutut. Tama-
tumunngalu atatillugu eqqar-
saatigisariaqarput inuusuttut
illoqarfinnut allanut aallartar-
tut ilinniariarlutik. Ittoqqor-
toormiormiut imerajuttutut
imminnut toqoraattartutut tu-
saamanerlugaanerisa »maler-
sortarpaat«, taamalu ulluinnar-
ni inuuneranni ajomartorsior-
tittarlugit. Tamanna uanga
nammineq misigereersimava-
ra, Jens Napaattooq oqarpoq.
Aalajangersimasumik
suliffillit
KNI-p Ittoqqortoormiini pi-
sortaa Jens Bernlow AG-mut
oqarpoq, KNI-mi aalajanger-
simasumik suliffillit ulluni
pineqartuni suliffitsik paaril-
luarsimagaat. Usingiaaner-
kommen ekstra indtægt. Der-
for havde fangerne ikke som
de forrige år, brug for at tjene
ekstra penge, da skibet
ankom til byen. De fortsatte
deres erhverv som fangere.
- Foruden den gode fangst,
er der også mere beskæftigel-
se blandt de private mestre i
byen. Tele har anlægsarbejder
i gang, så flere er kommet i
arbejde. Selvom det ikke er et
stort antal, er det noget, der
kan mærkes i byen, forklarer
Jens Napaattooq.
Positiv historie vendt
Han er meget ærgerlig over
at der kan komme en negativ
historie ud af en positiv
udvikling i byen.
Borgmesteren vil ikke på
nogen måde lægge skjul på, at
der i Ittoqqortoormiit er alvor-
lige problemer med alkohol.
- Det findes i alle byer,
også her i Ittoqqortoormiit.
Vi har et større forbrug end
resten af landet, men det er en
nogenlunde fast gruppe men-
nesker, der har problemet. De
syner meget i bybilledet, for-
mut aamma ikiuussimallutik.
Ilanngullugu nassuiaatigaa
ukiut taniaasa umiarsuup ti-
kinneragut amerlanerusunik
sulisoqarnissaq pisariaqartar-
toq. Sulisoqarniarneq siorna-
gut ajomartorsiutaaneq ajor-
poq, inuit saniatigut aningaa-
sarsiulaarnissaq pisariaqartit-
tarmassuk.
Avataaniit isigalugu KNI-
mit sungiunneqarsimavoq ul-
luni marlussunni ulapaarfiusu-
ni inuit pisinnaasut tamarmik
suliartortamerat, tamannali sa-
paatip akunnerani kingullermi
pisinnaasimanngilaq.
KNI-p ajomartorsiutaa
- Isumaga malillugu KNI-p
pilersaarusiortarneq ajornar-
torsiutigaa, Jens Napaattooq
di samfundet er så lille.
- Det berettiger ikke til at
hænge hele befolkningen ud
som drikfældige, der ikke
kan passe deres arbejde. Man
skal også i denne forbindelse
tænke på de unge, der rejser
til andre byer på uddannelse.
Rygtet om de drikfældige fra
Ittoqqortoormiit, der er vol-
delige og slår hinanden ihjel,
forfølger dem og kan gøre
tilværelsen umådelig svær
for dem. Jeg har mærket det
på min egen krop, og ved
hvor ubehageligt det er, siger
Jens Napaattooq.
De faste i arbejde
KNI’s distriktschef Jens Bem-
low siger til AG, at KNI’s
faste medarbejdere - passede
deres arbejde upåklageligt de
dage, der er tale om. De arbej-
dede også med losning.
Han forklarer videre, at der
hvert år ved skibsanløb er
brug for ekstra arbejdskraft.
Det har ikke tidligere været
noget problem, fordi folk har
haft brug for pengene.
For en udefrakommende
oqarpoq. - Suliffeqarfiup siu-
nissami umiarsuarmik tikit-
toqartillugu inersimasut alla-
mik isumaarullutik usingiaa-
nerinnarmik suliaqarnissaat
isumalluutigisinnanngilaat.
Aamma naammaginngit-
sorujussuuaa atuartut annerit
skoleinspektørimit sapaatip
akunnerani kingullermi ulluni
marlunni atuanngitsoomissa-
mik akuerineqarsimammata.
- llinniartitsisussaaleqineq
pissutigalugu nalunaaquttat
akunnerinik atuarfiusussanik
amerlasoorpassuamik annaa-
saqareersimapput. Aamma eq-
qunngilaq ileqquliunneqassap-
pat ukiup atuarfiusup ingerla-
nerani atuartut annerit taama-
tut sulisinneqartamissaat, Jens
Napaattooq erseqqissaavoq.
sorteper
betragtet har KNI været væn-
net til, at folk kunne stille
deres arbejdskraft til rådig-
hed i et par hektiske dage, og
det har altså ikke kunnet lade
sig gøre i sidste uge.
KNI's problem
- For mig at se, er det KNI
der har et problem med deres
planlægning, siger Jens Na-
paattooq. - Selskabet kan
ikke i al fremtid løbe an på,
at den voksne befolkning
ikke har anden beskæftigelse
når atlantskibet skal losses.
Han er også meget util-
freds med, at skoleinspek-
tøren har givet tilladelse til,
at de ældste elever blev frita-
get for undervisning de to
dage i sidste uge.
-1 forvejen mister de mange
timer på grund af lærermang-
len. Det er også forkert, at det
ligefrem bliver en hel kultur at
sætte de ældste elever til at
arbejde på denne måde i løbet
af et skoleår, understreger
Jens Napaattooq.
Byen hænges ud
En positiv historie vendes 180 grader
ITTOQQORTOORMIIT
de unge gøres til
ASS./ FOTO: ROLAND THOMSEN