Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.09.1999, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 09.09.1999, Blaðsíða 12
ATUAGAGDLIUTIT 12 -TORSDAG 9. SEPTEMBER 1999 Isiginnaartitsiniarneq Lodberg-ip nuannarisaraa. Uani 5-6-inik ukioqarluni isiginnaartitsivoq. SPORET PA EN JOURNALIST Torben Lodberg har rundet de 70 år, men cigarføringen er stadig intakt j j-_r TORBEN LODBERG - Der kommer Lodberg. Nu bliver det fand’me seriøst, lyder det fra den garvede tv- reporter i venterummet foran statsministerens kontor, hvor en flok journalister fordriver tiden med hardcore vitser og in-side-historier fra deres egen medie-osteklokke. De venter på, at Poul Nyrup Rasmussen og landsstyrefor- mand Jonathan Motzfeldt skal komme ud og offentlig- gøre resultatet af deres møde om Thulebeboernes sejr over den danske stat ved Østre Landsret. TV-journalistens ikke bare ironiske, men måske også lettere nedladende bemærk- ning glider af på Lodberg - og godt det samme. Men måske rummer den en omvendt sandhed. Torben Lodberg har i en lang årræk- ke arbejdet som journalist i Folketinget. Først som repor- ter for AG. Siden som infor- mationsmedarbejder ved Hjemmestyrets Danmarks- kontor i København. En dan- sker med Grønland som spe- ciale og med kontor i Folke- tinget. Her betragter journa- liststanden Grønland som nichestof med mindre, der ikke er tale om en heftig skandale, der for alvor kan konkurrere med danske nyheder og cementere for- dommene om Grønland. Manglende viden Den almene viden om Grøn- land bliver sat i relief, da den vittige tv-journalist i det efterfølgende interview med Jonathan Motzfeldt gør sig klog på, at landsstyreforman- den er uddannet skolelærer og dermed overser hans mangeårige virke som præst. El kort øjeblik fornemmer man landsstyreformandens temperament buldre bag pandebrasken, men tv-kame- raerne snurrer og han forstår at dæmpe sig, selv om jour- nalistens uvidenhed synes at ramme ham dybt. Det kan på disse betingel- ser have sin pris at være Grønlands-journalist i Folke- tinget. Eller som en garvet radiorapporter fra KNR en- gang sagde, da Ellen Kristen- sen gik på talerstolen ved Folketingets åbningsdebat, og det medførte en større udvandring af folketings- medlemmer: - Orh, sådan er det hver gang »provinsen« får ordet. Kender alle På den anden side findes den entydige sandhed ikke. Den har vi hver især, og da AG’s reporter dagen i forvejen mødtes med Torben Lodberg i selvsamme Folketing til et interview i anledning af hans 70-års fødselsdag, kunne han ikke gå mange meter før der lød et venligt dav og hej. Og sådan er det også med Tor- ben Lodberg. Han er på hat med høj som lav. En sprade- basse og samtidig uhyre flit- tig. En mand, der ikke går af vejen for en fest, men også ved at der er en dag i mor- gen. I mere end 30 år har Tor- ben Lodberg beskæftiget sig med det grønlandske sam- fund, og da han som 67-årig officielt gik af som informa- tionsmedarbejder for Hjem- mestyrets Danmarkskontor gav Tove Søvndahl Petersen blandt andet denne karakteri- stik af Lodberg - der i al væ- sentlighed også holder i dag: »Mere end nogen anden journalist liar du haft mulig- heden for at følge Grønlands nyere historie, og her særligt hjemmestyrets udvikling fra de første kraftige, men få røster og krav om et Grøn- land på grønlandske betin- gelser til indførelsen af hjemmestyre og til vi sidder i dag med et velkonsolideret hjemmestyre. Du har fulgt det helt tæt. Først i din tid som oplys- nings- og informationsmed- arbejder ved skoledirek- tørembedet i Nuuk fra slut- ningen af 1960-erne. Siden som AG’s mand i Nuuk og senere i København, og efter oprettelsen af Tusagassiorfik som hjemmestyrets informa- tionsmedarbejder i Dan- mark. Du har lyttet til, talt med og kender gud og hver mand i den grønlandske holdnings- og underholdningsbranche, rundt omkring i de små hjem, værtshuse og hoteller i Grønland, fra Folketingets presseloge, på de bonede gulve på Christiansborg og i Landsstyrets Sekretariat i Nuuk. Så det er ikke forkert at kalde dig en gammel ræv i grønlandsk politik, som ved alt, og nogen vil måske sige, at du undertiden ved lidt for meget. Men vigtigst er din aldrig svigtende loyalitet overfor det grønlandske hjemme- styre, dets ide og grundlag og det arbejde, du lægger i at sikre, at Grønland er helt fremme i den danske bevidst- hed, og at mange andre jour- nalister - danske såvel som udenlandske - bliver ved med at synes, at det er vigtigt, interessant og spændende at beskæftige sig med Grøn- land. Det arbejde er uvur- derligt, og det er vi dig tak- nemmelige for«. Nuummi 1969-imi tusagassiisamermut suleqatitut Lodberg sulerami taama isikkoqarpoq. Lodberg, som han så ud, da han tiltrådte som informationsmedarbejder i Nuuk i 1969. Journalistikken Da vi mødes ved det runde bord i Folketingets »Sam- taleværelse« medbringer Torben Lodberg en stor stak fotografier fra hans aktive karriere, hvoraf nogle vil kunne ses som illustration til dette interview. En slags fotografisk dagbog, hvor hvert billede rummer sin historie. Lodbergs egen historie startede på Islands Brygge på Amager, hvor han voksede op hos sine bedsteforældre, der adopterede den lille Tor- ben. Efter folkeskolen kom han i lærer hos en isenkræm- mer på Frederiksberg. Allerede i sine unge år del- tog han aktivt i fagbevægel- sen og blev siden medlem af Socialdemokratiets Ungdom, der igen førte til en stilling i Socialdemokratiets Nyheds- tjeneste. Så gik turen til Dan- mark Radio og Dansk Flygt- ningehjælp - og igen retur til radioen. Det var herfra han - med inspiration fra to kammerater, der havde været i Grønland i starten af 1960-erne - søgte en stilling på Grønlands Radio. Men den gik til den senere så kendte tv-vært Niels Højlund. Slaget var imidlertid ikke tabt. Da en informations- stilling ved landshøvdinge- embeddet blev ledig, kom der til at stå Torben Lodberg på stillingen. Samtidig kom han til at producere radioindslag og artikler til AG. I 1973 satte han kursen mod Danmark igen, hvor han blev AG’s lokalredaktør. Det blev også til en afstikker som redaktionssekretær ved So- cialistisk Dagblad. Her arbej- dede han frem til 1987, hvor han blev ansat ved informa- tionsafdelingen ved Hjem- mestyrets Danmarkskontor og siden også blev medlem af Folketingets Presseloge. Faldende interesse Selv om han officielt gik på pension for tre år siden, fortsætter Torben Lodberg som ekstern informations- medarbejder ved Danmarks- Artisteri ligger Lodberg nært. Her udfolder han sig som T°rben Lodberg 55-inik ukioqalermat AG-p aaqqissuisoqarftani nuannattut 5-6-årig. Der blev gået til den på AG ’s redaktion, da Torben Lodberg fyldte 55 år. NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.