Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 09.09.1999, Page 5

Atuagagdliutit - 09.09.1999, Page 5
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 9. SEPTEMBER 1999 • 5 Illoqarfik tusaamanerlutaq - inuusuttut pilliutaapput Oqaluttuaq ajunngitsoq killormut saatinneqartoq ITTOQQORTOORMIIT Inersimasut sulisinnaasut umiarsuup ukioq manna kingulliup usinginiameqarnissaani amig- aataammata Ittoqqortoormiini atuartut annerit usingiaanermi ikiuuttariaqarput. De ældste skoleelever i Ittoqqortoormiit hjalp til ved losningen af det sidste skib, fordi der ikke var voksne nok til at få varerne i land. (PM) - Arfininngormat un- nukkut radiuaviisi tusamaa- reerlugu isumaqalernarpoq Ittoqqortoormiini inersima- sut aalakoomertik pissutiga- lugu umiarsuarmik pajuttu- mik usingiaasinnaanngitsut. Tusarnaartut paasitsinne- qarput inersimasut taarserlu- Filmiliomissamini ikiomeqartussaq KØBENHAVN (CSL) - Qallunaaq filmiliortartoq Lars von Trier, filntinik Dogme-nik sanasarnermi- gut Danmark-imik tusaa- maneqalersitsisoq, film- iliortitsisarfimmi Zentro- pa-mi piginneqataasutut aaqqissuusseqattaaffigis- savaa Kalaallit Nunaat avannaqqullugu - kangi- anit kitaanut - siullermeer- luni qaannamik angalaner- mik isiginnaagassiaq tv- kut aallakaatinneqartus- saq. Qaannamik angalaneq aasaq pivoq, nunatsinnillu avannaqqutsisuupput Eventyrernes Klub-imi siulittaasoq, ilisimasassar- siortartoq 56-inik ukiulik John Andersen aamma fil- miliortartoq 26-nik ukiulik Frederik Jacobi, angala- nermi tamarmi filmilior- toq. Angalaneq ullunik un- nuanillu 72-inik sivisussu- seqartoq kinguarsarneqar- poq sikunit sakkortuumik sarfaassaasunit, angalasul- lu Humboldt Gletcher 100 km-inik isorartutigisoq qarsussinnaannginnamik- ku qaannatik maqittaria- qarsimavaat sermersuak- kut McCormick Fjord- imut Qaanaap eqqaaniittu- mut. Lars von Trier får hånd med i Grønlandsfilm KØBENHAVN(CSL) Den danske filminstruktør Lars von Trier, der med bl.a. sit Dogme-koncept har været med til at anbringe Dan- mark på filmens verdens- kort, kommer som medejer af filmselskabet Zentropa til at medvirke i redigerin- gen af en tv-udsendelse om den første kajak-færd nord om Grønland - fra øst mod vest. Kajaksejlladsen blev her i sommer gennemført af den 56-årige opdagelses- rejsende, formand for Eventyrernes Klub, John Andersen og den 26-årige filmfotograf Frederik Jacobi, som filmede under hele rejsen. Ekspeditionen varede 72 døgn og blev vanskeliggjort af voldsom drift i isen, ligesom de to mand måtte opgive at for- cere den 100 km lange Humboldt Gletscher. I ste- det slæbte de kajakkerne over indlandsisen til McCormick Fjord ved Qaanaaq. git meeqqat atuarfianni atu- artut annerit sulisorineqar- nissaat pisariaqarsimasoq. Ilumoorpoq Pilersuisumi pisortaq Jens Bemlow skole- inspektørimul ikioqqulluni saaffiginnissimasoq, usingia- anissamut sulisussanik ami- gaateqarnini pissutigalugu. Usingiaaneq ulluni marlus- sunni ingerlanneqartussaavoq. Atuanngitsut Aamma ilumoorpoq skole- inspektøri akuersimmat atu- artut annerit 15-16-it usi- ngiaanermi ikiuussinnaasut, taamaalilluni ukiuunerani peqqumaatissat KNl-p quer- suanut eqqussuunneqarsin- naaqqullugit. - Umiarsuaq usingiarne- qanngikkuni aallaannartus- saagaluarpoq, skoleinspektør Jørn Bork naatsumik AG- mut oqarpoq. Ilanngullugulu oqaatigaå pisimasoq eqqar- toqqissumanagu. Akerlianik borgmesteri oqaaseqarumavoq. Innuttaa- sut sinnerlugit tusagassiuuti- nit ajorluinnartumik pineqar- simasutut misigisimavoq. Tusaamanerlugaaneq Jens Napaattuup narrujuum- missutigaa innuttaasut naqis- suseqqinneqarmata sulisinna- anngitsutut imerajuttutullu. Pingaartumik umiarsuar- mut usingiarneqartussamut tunngasoq pissutsit allarluin- naat pissutigalugit pilersi- mammat, ajunngitsumik tun- ngaveqartumik, taama nas- suiaavoq. - Ukioq manna kommune- mi najugallit piniarluarsimap- (PM) - Efter et indslag om Ittoqqortoormiit i radioavisen lørdag aften sad man som lyt- ter tilbage med det indtryk, at den voksne del af befolknin- gen var ude af stand til at arbejde med losningen af atlantskibet på grund af druk. Lytterne blev informeret om, at det havde været nød- vendigt at hente arbejdskraft blandt de ældste elever i fol- keskolen, så de kunne erstat- te de voksne. Det er rigtigt, at distrikts- chefen i Pilersuisoq Jens Bernlow kontaktede skolein- spektøren og anmodede om hjælp, fordi han manglede arbejdskraft til at klare losningen. Den skulle klares i løbet af et par dage. Gav dem fri til at arbejde Det er også rigtigt, at skole- inspektøren gav tilladelse til, at de 15 eller 16 ældste ele- ver gav en hånd med, så vin- terens forsyninger kunne komme i hus i KNI’s lager. - Skibet ville være sejlet put. Piniartut marlunnik ti- kaagullissimapput, umim- manniamerullu nalaani sikor- suarnit akornusersorneqar- simanatik. Nannut amerla- soorpassuit pisarineqarsimap- put, ukioq mannalu nutaatut umimmaat amii tunisaaler- simapput. Tamakku isertit- sissutaalluarsimapput. Umi- arsuarlu tikimmat ukiunut siu- liinut naleqqiullugu piniartut saniatigut aningaasarsiulaar- nissartik pisariaqartissiman- ngilaat. Taamaattumik piniar- neq aallutiinnarsimallugu. Piniarluarnerup saniatigut illoqarfimmi namminersortut suliassaqarnerulersimapput. Tele sanaartorlitsivoq, taama- lu arlallit suliffeqalersimallu- tik. Naak amerlanngikkaluar- tut tamanna illoqarfimmi malugineqarsinnaavoq, Jens Napaattooq nassuiaavoq. Ajunngitsoq ajortumut Illoqarfimmi ajunngitsumik ineriartorneq ajortumut saa- tinneqarmat uggorinerarpaa. Ittoqqortoormiini imigas- saq annertuumik ajornartor- siutaammat borgmesterip isertornianngilaa. - Tamanna illoqarfinni ta- mani ajornartorsiutaavoq, aamma Ittoqqortoormiini. Nunap sinneranut naleqqiul- luta imigassamik atuineruvu- gut, inuilli aalajangersimasut imigassamik ajornartorsiute- qarput. Taakku illoqarfimmi malunnaateqartorujussuup- put, innuttaasut ikinnerat pis- sutigalugu. - Innuttaasut tamarmik pi- suutinneqarsinnaanngillat i- merajuttutut suliffimminnik igen, hvis ikke det var blevet losset, sagde skoleinspektør Jøm Bork meget kortfattet til AG. Han nåede at tilføje, at han ikke har lyst til at tale mere om den sag. Det har borgmesteren til gengæld. Han føler sig på befolkningens vegne fantastisk dårligt behandlet i pressen. Blir'stemplet igen Jens Napaattooq er ærgerlig over, at den lille befolknings- gruppe igen bliver stemplet som uduelig og drikfældig. - Især fordi denne situation omkring Atlantskibet er op- stået på grund af nogle helt andre omstændigheder, der oven i købet er positive, for- klarer han. - Der har været god fangst i kommunen i år. Fangerne har skudt to sildepiskere, og har ikke været forstyrret af stori- sen under moskusoksejagten. Der er skudt mange isbjørne, og som noget nyt har fanger- ne i år haft mulighed for at indhandle moskusokseskind. Det har givet en meget kær- paarsisinnaanngitsutut. Tama- tumunngalu atatillugu eqqar- saatigisariaqarput inuusuttut illoqarfinnut allanut aallartar- tut ilinniariarlutik. Ittoqqor- toormiormiut imerajuttutut imminnut toqoraattartutut tu- saamanerlugaanerisa »maler- sortarpaat«, taamalu ulluinnar- ni inuuneranni ajomartorsior- tittarlugit. Tamanna uanga nammineq misigereersimava- ra, Jens Napaattooq oqarpoq. Aalajangersimasumik suliffillit KNI-p Ittoqqortoormiini pi- sortaa Jens Bernlow AG-mut oqarpoq, KNI-mi aalajanger- simasumik suliffillit ulluni pineqartuni suliffitsik paaril- luarsimagaat. Usingiaaner- kommen ekstra indtægt. Der- for havde fangerne ikke som de forrige år, brug for at tjene ekstra penge, da skibet ankom til byen. De fortsatte deres erhverv som fangere. - Foruden den gode fangst, er der også mere beskæftigel- se blandt de private mestre i byen. Tele har anlægsarbejder i gang, så flere er kommet i arbejde. Selvom det ikke er et stort antal, er det noget, der kan mærkes i byen, forklarer Jens Napaattooq. Positiv historie vendt Han er meget ærgerlig over at der kan komme en negativ historie ud af en positiv udvikling i byen. Borgmesteren vil ikke på nogen måde lægge skjul på, at der i Ittoqqortoormiit er alvor- lige problemer med alkohol. - Det findes i alle byer, også her i Ittoqqortoormiit. Vi har et større forbrug end resten af landet, men det er en nogenlunde fast gruppe men- nesker, der har problemet. De syner meget i bybilledet, for- mut aamma ikiuussimallutik. Ilanngullugu nassuiaatigaa ukiut taniaasa umiarsuup ti- kinneragut amerlanerusunik sulisoqarnissaq pisariaqartar- toq. Sulisoqarniarneq siorna- gut ajomartorsiutaaneq ajor- poq, inuit saniatigut aningaa- sarsiulaarnissaq pisariaqartit- tarmassuk. Avataaniit isigalugu KNI- mit sungiunneqarsimavoq ul- luni marlussunni ulapaarfiusu- ni inuit pisinnaasut tamarmik suliartortamerat, tamannali sa- paatip akunnerani kingullermi pisinnaasimanngilaq. KNI-p ajomartorsiutaa - Isumaga malillugu KNI-p pilersaarusiortarneq ajornar- torsiutigaa, Jens Napaattooq di samfundet er så lille. - Det berettiger ikke til at hænge hele befolkningen ud som drikfældige, der ikke kan passe deres arbejde. Man skal også i denne forbindelse tænke på de unge, der rejser til andre byer på uddannelse. Rygtet om de drikfældige fra Ittoqqortoormiit, der er vol- delige og slår hinanden ihjel, forfølger dem og kan gøre tilværelsen umådelig svær for dem. Jeg har mærket det på min egen krop, og ved hvor ubehageligt det er, siger Jens Napaattooq. De faste i arbejde KNI’s distriktschef Jens Bem- low siger til AG, at KNI’s faste medarbejdere - passede deres arbejde upåklageligt de dage, der er tale om. De arbej- dede også med losning. Han forklarer videre, at der hvert år ved skibsanløb er brug for ekstra arbejdskraft. Det har ikke tidligere været noget problem, fordi folk har haft brug for pengene. For en udefrakommende oqarpoq. - Suliffeqarfiup siu- nissami umiarsuarmik tikit- toqartillugu inersimasut alla- mik isumaarullutik usingiaa- nerinnarmik suliaqarnissaat isumalluutigisinnanngilaat. Aamma naammaginngit- sorujussuuaa atuartut annerit skoleinspektørimit sapaatip akunnerani kingullermi ulluni marlunni atuanngitsoomissa- mik akuerineqarsimammata. - llinniartitsisussaaleqineq pissutigalugu nalunaaquttat akunnerinik atuarfiusussanik amerlasoorpassuamik annaa- saqareersimapput. Aamma eq- qunngilaq ileqquliunneqassap- pat ukiup atuarfiusup ingerla- nerani atuartut annerit taama- tut sulisinneqartamissaat, Jens Napaattooq erseqqissaavoq. sorteper betragtet har KNI været væn- net til, at folk kunne stille deres arbejdskraft til rådig- hed i et par hektiske dage, og det har altså ikke kunnet lade sig gøre i sidste uge. KNI's problem - For mig at se, er det KNI der har et problem med deres planlægning, siger Jens Na- paattooq. - Selskabet kan ikke i al fremtid løbe an på, at den voksne befolkning ikke har anden beskæftigelse når atlantskibet skal losses. Han er også meget util- freds med, at skoleinspek- tøren har givet tilladelse til, at de ældste elever blev frita- get for undervisning de to dage i sidste uge. -1 forvejen mister de mange timer på grund af lærermang- len. Det er også forkert, at det ligefrem bliver en hel kultur at sætte de ældste elever til at arbejde på denne måde i løbet af et skoleår, understreger Jens Napaattooq. Byen hænges ud En positiv historie vendes 180 grader ITTOQQORTOORMIIT de unge gøres til ASS./ FOTO: ROLAND THOMSEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.