Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. OKTOBER 1999 • 3
Naalagaaffiup inissiaatini nammineq akilertariaqarpai
Inissaaleqinerup nalaani naalagaaffimmi sulisut immikkut inissinneqartariaqanngitsut, Ellen Kristensen isumaqarpoq
KØBENHAVN(CSL) - Naa-
lagaaffiup inissianik aggu-
aassisamermi inissarsiortunit
tusindinik arlalinnik amer-
lassusilinnit salliutinneqar-
tarnera unittariaqalerpoq.
Kalaallit Nunaannit folke-
tingimut ilaasortaq Ellen
Kristensen taama isumaqar-
poq, sisamanngorpallu Fol-
ketingimi ammaalluni oqalu-
giarnermi ajornartorsiut ta-
manna sakkortuumik sammi-
niarpaa.
- Ullumikkut ineqarnerup
iluani annertuumik aningaa-
sakilliorpugut. Pingaartumik
Nuummi, initaarniarluni uki-
uni 10-15-ini utaqqiffiusartu-
mi. Taamaammat naalagaaf-
fik Kalaallit Nunaanni sulif-
feqarfiit allat assigalugit aki-
sussaaqataasariaqarpoq, a-
torfilittamilu inissaannik sa-
naartortariaqarluni.
- Ullumikkut naalagaaffik
Kalaallit Nunaanni sulisitsi-
suni kisiartaalluni inissaqar-
titsinikkut utaqqisunut allat-
torsimaffik nalinginnaasoq
avaqqutiinnarlugu innuttaa-
sunit suliffeqarfinnillu allanit
salliutinneqartarpoq. Inissaa-
leqinerujussuaqarmalli naa-
lagaaffik annertunerusumik
artukkiisariaqanngilaq, Ellen
Kristensen oqarpoq.
Piumasat allat
Naalagaaffiup Kalaallit Nu-
naanni inissiaqarnermi sana-
titsisuusalernissaanut siun-
nersuut, ukiup tullianut ani-
ngaasanut inatsisissamut ata-
tillugu Venstre-p oqallisissi-
aanut ilaavoq. Aarnma oqa-
luuserisassanut ilanngunne-
qarpoq. Kalaallit Nunaanni
matoqqasumik paarnaarussi-
viliornissamut piffissamullu
naleqquttunik mattussivilior-
nissamul naalakkersuisut a-
ningaanik illuartitsinissaat.
Tamakkulu tassarpiaapput
Kalaallit Nunaanni Eqqar-
tuussiveqarnermut Ataatsi-
miititaliap siunnersuutigisai.
Aarnma Ellen Kristensen
kaammattuiniarpoq, akissar-
sianut qaffaat 1997-imi atuu-
tilersoq politiinut kalaallinut
tunniunneqassasoq, qaffaallu
taanna qangalili politiit qal-
lunaat pissarsiarereersima-
vaat.
Imaassinnaanngilarmi
politiit kalaallit akissarsia-
mik iluarsineqarnissaat ukiu-
ni ntarlunni utaqqissagaat,
taakkulu ataatsikkut tunniun-
neqaratik annikitsunnguak-
kaarlutik tunniunneqartus-
saapput, Ellen Kristensen o-
qarpoq, aammattaarlu kissaa-
tigaa Danmark-imi kalaallit
illuisa ingerlanneqarnerat
naalagaaffiup tigussagaa.
- Ingerlatsinermut ani-
ngaasartuutit tunngavimmi-
gut amtini kommuninilu po-
litikerit susassarinngilaat.
Amtini politikkikkut anguni-
akkanut ilaanngillat, taa-
maammallu pingaartuuvoq
illut taakku naalagaaffiup su-
sassarisaasut pilertornerpaa-
mik Statsministeriaqarfiup a-
taanut inissinneqarnissaat,
taamaalillutik kommunini
amtinilu politikkikkut sipaar-
niarnerni eqqoruminarun-
naassammata, Ellen Kristen-
sen isumaqarpoq.
Emgup nukinganut milliardit kuardat
Erngup nukingani nukissiorfiit marluk akimikkut nikingassuteqangaartut Siumup aningaasalersugassatut
siunnersuutigerusuppaat
(EE) - Kujataani Qullortor-
suarmi erngup nukinganik
nukissiorfiliornissaq 210
million kroninik akeqassaaq,
kujataamiut innaallagissamik
pilersorneqarnerminni akis-
saajaatiginerulerfissaat, in-
naallagissiorfik ukiumut 10
millioner kroninik akisune-
rusumik ingerlatsinermut a-
keqartussaammat.
Erngup nukingani nukis-
siorfiup kujataani illoqarfiit
marluinnaat pilersorsinnaa-
vai, tassalu Qaqortoq Narsar-
lu, taamaallaallu Narsap nu-
kissiorfia nutartigassaalluni,
Qaqortumiittoq nutaajulluni,
Taamatuttaaq Tasiilami
emgup nukinganik innaalla-
gissifiorfimmik 40 millioner
kronimik akilimmik sanaar-
tortoqarnissaanik siunner-
suuteqartoqarpoq. Taassuma
akinnerungaatsiarneranut
peqqutaavoq illoqarfiup ti-
maatunginnguani sananeqar-
sinnaammat. Innaallagissior-
fissaq innaallagissiorfittut
diesel-itortutut akeqaannar-
poq, Tasiilami innaallagis-
siorfik aserfallassimammat
ukiut sisamat tallimat qaa-
ngiuppata nutaamik taarser-
tussaagaluartumut akeqqati-
giipajaaginnarlugu.
Ataatsimut aaqqiineq
Emgup nukinganik nukissi-
orfiliortitsinissat Inatsisartu-
ni oqallisaangaatsiarpoq,
Siumut angallannermi mit-
tarfiliornermullu atatillugu
nukissiorfiliornerit ilanngul-
lugit aningaasalersorusukka-
mikkit. Siumup erngup nuki-
nganik aningaasalersuinissa-
mut pilersaarusiornissaq kis-
saatigaa, mittarfiillu amerla-
nerit sanaartortikkusullugit.
Qorlortorsuarmi erngup
nukinganik nukissiorfilior-
nissamul misissuinissanut
siullernut sioma Inatsisartul
aningaasanik akuersissute-
qarput.
Akisuut
Naalakkersuisut aningaasa-
nut inatsisissamut siunner-
suutaanni allassimavoq ern-
gup nukissiorfiliornissat aki-
sussasut.
Naalakkersuisut politik-
keraat aningaasatigut iller-
sorneqarsinnaasuni erngup
nukissiorfiliortoqassasoq.
Kujataani taamaanngilaq,
naalakkersuisut erseqqissaa-
tigimmassuk innaallagissior-
fik taamaattoq diesel-itortu-
nut marlunnut naleqqiullugu
ukiumut 10 millioner kronit
sinnerlugit ingerlatsinermut
akisunerussasut.
Qorlortorsuarnut
11 millionit
Taamaakkaluartoq naalak-
kersuisut Qorlortorsuarmi
sukumiisunik misissuititse-
rusupput. Ukioq 2000 eqqar-
saatigalugu naalakkersuisut
3 millioner kroninik qinnu-
teqarput. Tamakku saniatigut
naalakkersuisut 6 millioner
kronit nalingannut sanaartor-
nissamut sanaartornissanullu
misissuisitsipput.
- Qorlortorsuarni erngup
nukinganik sanaartortitsinis-
saq 210 millioner kroninik
naleqarpoq, ingerlatseqatigi-
iffittut sanaartorneqassappat,
naalakkersuisut Qorlortorsu-
armul pilersaarumminni taa-
ma naggataagut allapput. A-
kuersissutit siulliit 2 millio-
ner kroniusut ilanngukkaan-
ni, maannamut 11 millioner
kronit angussavaat, Inatsisar-
tut akuersissappata.
Erngup nukinga pillugu
1995-imit nassuiaatini erser-
poq erngup nukinganik nu-
kissiorfiliomeril akisusartut,
innaallagissap aqqutissaa-
liornerit annertunerat peqqu-
tigalugu. Innaallagissiorfim-
mit illoqarfiit marluk tu-
ngaannut innaallagissap aq-
qusiornerit akisoqutaapput,
taakkulu illoqarfiit marluk
tungaannut 72 kilometeri-
usussaapput. Assersuutigalu-
gu Utoqqarmiut Kangerlu-
arsunnguannit Nuummut
innaallagissap aqqusiorneq
56 kilometerisut isorartutiga-
aq.
Tasiilami akikinneruvoq
Tasiilami erngup nukinganik
innaallagissiorfiliornissaq
akikinnerungaarpoq, innaal-
lagissiorfik illoqarfimmit
kilometerialunnguanik unga-
sinnerusumi sanaartorneqar-
sinnaammat. Innaallagissap
aqqutissai kilometerit mar-
lussuinnarnik takitigisut
ikkussuunneqartussaamma-
ta.
Ukiut pingasut tallimat i-
ngerlaneranni Tasiilami in-
naallagissiorfik taarsertaria-
qalertussaavoq. Innaallagis-
siorfik aserfallassimaqaaq,
ullumikkut ingerlanniarnera
akisungaatsialersimalluni,
ilaatigut kingoraartissat im-
Kvart milliard kroner til vandkraft
Siumut ønsker forslag til finansiering af to vandkraftværker med meget store prisforskelle
(EE) - Et vandkraftværk i
Qorlortorsuaq i sydgrønland
vil koste samfundet 210 mil-
lioner kroner og gøre elektri-
citeten dyrere for forbruger-
ne i sydgrønland, fordi det
vil koste ti millioner kroner
mere om året at drive værket.
Dette vandkraftværk kan
kun komme til at dække
elforbruget i de to sydgrøn-
landske byer, Qaqortoq og
Narsaq, hvoraf kun Narsaqs
værk trænger til renovering,
værket i Qaqortoq er nyt.
Desuden ligger der et for-
slag om at etablere et vand-
kraftværk i Tasiilaq til 40
millioner kroner. Den er
betydelig billigere at
anlægge fordi, værket kan
etableres få kilometer fra
byen. Prismæssigt ligger
vandkraftværket også på
niveau med et dieselkraft-
værk, som alligevel skal
etableres om fire til fem år,
fordi værket i Tasiilaq er
totalt nedslidt.
Helhedsløsning
Netop vandkraftværker er
blevet en meget varm poli-
tisk kartoffel i Landstinget,
fordi Siumut kræver en
såkaldt helhedsløsning på
trafik og finansieringen af
landingsbaner og vandkraft.
Det betyder, at Siumut
ønsker en plan for finansie-
ringen af vandkraftværket og
endnu liere landingsbaner.
Landstinget har allerede
sidste år bevilget penge til
den første spæde undersøgel-
se af mulighederne for at
etablere vandkraftværk i
Qorlortorsuaq.
Dyre værker
I landsstyrets bemærkninger
til finanslovsforslaget står
der, at anlæggelsen af vand-
kraftværker er omkostning-
stunge.
Og at det er landsstyrets
politik, at der kun skal
anlægges vandkraftværker i
de områder det vil være øko-
nomisk forsvarligt. Det er det
jo ikke i sydgrønland, fordi
landsstyret påpeger at det vil
koste 10 millioner kroner
mere om året, at drive værket
i forhold til to dieselværker
idag.
11 millioner
til Qorlortorsuaq
Men alligevel ønsker lands-
styret at igangsætte ret detal-
jerede forundersøgelser af
Qorlortorsuaq. For år 2000
søger landsstyret om 3 milli-
oner kroner. Desuden har
landsstyret projekteret med
seks millioner kroner til
anlægstekniske forunder-
søgelser og indledende infra-
strukturarbejder.
- Den samlede anlægspris
for en et vandkraftværk i
Qorlortorsuaq forventes at
blive 210 millioner kroner og
forudsættes finansieret i en
selskabskonstruktion, skriver
landsstyret til slut om sine
planer for Qorlortorsuaq.
Med den første bevilling på
to millioner kroner i år, kom-
mer bevillingen op på 11
millioner kroner, hvis Lands-
tinget giver lov.
1 en redegørelse om vand-
kraftværker fra 1995 fremgår
del, at et vandkraftværk er
dyr at etablere fordi blandt
andet fordi det kræver en
omfattende transmissionslin-
je. Det er anlæggelsen af
højspændingskabler fra
vandkraftværket til de to
byer. Vandkraftstrømmen
skal løbe igennem 72 kilo-
meter højspændigskabler til
de to byer. Til sammenlig-
ning er der anlagt 56 kilome-
ter højspændingskabler fra
vandkraftværket i Buksefjor-
den ved Nuuk.
Tasiilaq billigere
Et vandkraftværk i Tasiilaq
er betydelig billigere at etab-
lere, fordi værket kan place-
res kun et par kilometer fra
byen. Det vil sige, at der kun
skal anlægges to kilometer
høj spændi ngskabler.
Desuden er det nødvendigt
at etablere et nyt værk i Tasi-
ilaq i de næste tre til fire år.
Elværket er så nedslidt, at det
er dyrt at holde den igang,
blandt andet fordi reservede-
le skal specialfremstilles.
Derfor har Nukissiorfiit
udarbejdet planer for et nyt
værk. Beregninger viser, at
prisen for et nyt dieselværk
og et vandkraftværk er stort
set den samme.
Det vil koste imellem 40
til 50 millioner kroner, til et
nyt værk, der alligevel skal
udskiftes om et par år.
Økonomisk forsvarligt
Det er finansieringen af de to
vandkraftværker Siumut vil
have ind i beslutningsgrund-
laget om den fremtidige tra-
fikstruktur, som vil resultere
i flere landingsbaner på
kysten.
I Landstingets åbningsde-
bat fremgår det, at Siumuts
koalitionspartner Inuit
Ataqatigiit ønsker, at få klar
besked om det er økonomisk
forsvarligt at etablere vand-
kraftværkerne i de to regio-
ner.
mikkut saffiiorneqartussaa-
sariaqarmata. Taamaattumik
Nukissiorfiit innaallagissior-
filiornissamut pilersaarute-
qareerput. Naatsorsuutit er-
sersippaat disel-itortumik
erngullu nukinganik innaal-
lagissiorfiliornerit akeqqati-
giiginnangajattut.
Innaallagissiorfik nutaaq
ukiut marlussuit qaangiunne-
ranni sananeqartariaqassasoq
40 aarnma 50 millioner kro-
nit nalingannik akeqartussaa-
voq.
Aningaasatigut
illersorneqarsinnaavoq
Emgup nukinganik innaalla-
gissiornissat marluk Siumup
tunngaviusumik aalajangii-
nissatut siunissami angallan-
nermut aaqqissuussinissamut
ilaatikkusuppaat, sinerissami
mittarfinnik amerlanernik
sanaartornissamik nassata-
qartussaasut.
Inatsisartul aammaanersi-
ornermi oqallinneranni paa-
sinarsivoq, Sumup naalak-
kersuisooqataasa Inuit Ata-
qatigiit kissaatigigaal nunap
immikkoorluini taakkunani
ntarlunni erngup nukinganik
innaallagissiorfiliornissat a-
ningaasatigut illersorneqar-
sinnaasariaqartut
TILBUD
Canon np-6112
LILLE KOPIMASKINE
TIL KONTORBRUG
• 12 kopier i minuttet
• Ingen opvarmningstid
• Frontbetjent papirkassette
• 70 -141% zoom
FØR kr. 9.900,-
N Ukr. 6.995,-
H= Obligatorisk serviceaftale
BOX 1009 • 3900 NUUK
TLF. 32 13 37 • FAX 32 33 78