Atuagagdliutit - 05.10.1999, Side 4

4 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqavut
puigomagit
Akissarsiffimmi imigassartor-
pallaarneq akerliuffigineqarmat
Nuummi Brugsen-ip saavani
nuummiut pisortanillu ikiorneqartut
isiginngitsuusaarpaat
Atornerluinerup killilersimaamissaani
ataqatigiittariaqarpugut, arnat aqqaneq-marluk
isumaqarput. Akerliliinikkut tamanna pisinnaavoq.
De tolv kvinder mener, at vi må stå sammen for, at dæmpe
misbruget. Det kan gøres ved at vi siger fra.
(EE) Arnat Nipaanneersut
aqqaneq marluk ippassaq
ualikkut Brugsen-ip saava
inuerutingajappaat, tassani
imernersuaq akerliuffigiga-
mikku, pingaartumik tusaa-
manerlugaasumi ikiaroor-
nartoorniarfigineqartartumi
aalakoorfigineqartartumi l u.
Taakkua takkutinnginne-
ranni Brugsen-ip saava inuit
200-t 300-llu missaaniipput,
amerlanerit pisiniat, takus-
saapputtaaq pisortanit ikior-
neqartut akissarsiffinni poli-
tiinit misissorneqartartut.
Inuppassuit taakku imaalial-
lannerinnakkut qimagussuup-
put, amat kisimik Brugsen-ip
silataaniissinnaassammata.
Arnat taama tapersersoqa-
tigiillutik takutitsinermikkut
ersersinniarpaat ulluni akis-
sarsiffinni meeqqat tassan-
nga nigortisimatissallugit.
Nuup illoqarfiata qeqqani
imernersuaq taama ingasatsi-
gisoq saqqumitigisorlu taa-
maalillutik akerlilerniarpaat.
Oqallissaarineruvoq
Arnat taamannak takutitsisut
isumaqarput meerarpassuit
namminerlu meeqqatik ator-
nerluinermut taama kusa-
naatsigisumut isiginnaartus-
saanngitsut.
- Isumaqalissapput taa-
maattussaasoq, oqaaseqartut
ilaat oqarpoq.
Isiginnaartut ilaata suaar-
taassuaq nipitoqisoq orne-
riarlugu Brugsen-ip saavani
ernguttarneq ajuusaarutigaa,
naak nammineq ilaannikkut
tamaani ataasitoqataasara-
luarluni.
Imerujooqatigiinneq
nuannertarpoq, nuanniillisar-
porli kamaattoqaleraangat
ernguttoqaleraangallu, arnaq
utoqqasaaq oqallorissoq
oqarpoq, arnallu ilumoorne-
rarlugit meeqqat eqqarsaati-
gineqartariaqartut.
Kammalaataatali ilaata ar-
nat aqqaneq-marluk isumma-
minnik takutitsisut isumaqa-
tigivallaanngilai.
Isummamik takutsinerup
naammassilernerani angutip
taassuma oqaluttoq suaar-
taammillu tigumiartoq ajaru-
jussuarpai assorujussuaq
oqaasipiluutigaluni.
Angulli taanna aalakuua-
laartoq amamit ataasiaannarluni
talersortumit peersinneqarpoq.
Akerlilersiuk
Oqaluttut ilaata eqqaasitsissu-
tigai inuiaqatigiit akomutaat,
soorlu kinguaassiuutitigut
atornerluisarneq, toqutsisar-
neq persuttaasarnerlu, ul-
luinnarni atugarilersimasavut.
Isiginngitsuusaarlugit
inuuinnassaagut. Saqqum-
miunnerisigut isummerfigi-
nerisigullu akerlilernissaat
ilikkarsinnaavarput, taama
oqarpoq.
Piffissap ingerlanerani
isummaminnik saqqummius-
sisut isiginnaartui amerlial-
lapput, nuummiulli amerla-
nersaat tuaviorlutik sanioq-
qutiinnartarput.
<32* Arbejdstilsynet
PISORTANB^KgUS^UDTJ
/' ,' • "■ \
s X,
• \
Kalaallit Nunaanni Sullivinnik Nakkutilliisoqarfimmi,
sulliviit, pisortat kattuffiillu suleqatiginissaannut
siuttuussallutit
Neqeroorutigaavut
Akissarsiat lønramme 36 tunngavigalugu pissasut.
Suliartoriataarsinnaasamermut tapisiaqamissacj.
Atorfinitsitsinissarli isumaqatigiissutit tunngavigalu-
git naammassiniarneqassaaq. Aamma ukiuni
aalajangersimasuni atorfinissinnaaneq noqqaassu-
tigineqarsinnaavoq. Ukiumut akissarsiat
340.000,00 kr. missingi allaaviusussaapput, taakku
saniatigut soraarnerussutisiaqarnissamut imaluuni-
it ukiuni aalajangersimasuni atorfeqarnissamut
tapisiaqarnissat ilanngunneqartussaallutik.
Piaarnerpammik atorfinittoqarnissaa kissaatigaar-
put. Atorfeqarfissaq tassaavoq Sullivinnik
Nakkutilliisoqarfik. Allaffeqarfik Nuummiippoq.
Nuup illoqarfiani pilerinartumik tamaat 127 kvm-
erisut angitigisoq illu neqeroorutigisinnaavarput.
Qaammammut 3.600,00 miss. akeqartoq, akiligas-
sat allat pinnagit.
Annertunerusumik paasiumasaqaruit vicedirektør
Henrik Elo Petersen imalt. personalechef Kirsten
Monrad Jensen, telefon 39 15 20 00-mut sianerfi-
gisinnaavatit.
Qinnuteqaatit uunga nassiutissavat:
Arbejdstilsynet, Personalekontoret,
Landskronagade 33, 2100 København 0.
Qinnuteqaatit tigorusupparput kingusinnerpaamik 25. oktober 1999
Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit ineriartor-
tinneqarneranni qanoq ilioriaasissanut sulliviit
tapersersugassaraatit. Sulisut tallimat miss. illit
akisussaaffigalugit. Atorneqartussatut aalajaangi-
ussat aningaasartuutissallu tulleriiaarnerisigut,
Nakkutilliisoqarfiup anguniagai piviusunngoq-
qullugit.
Pisinnaassusissatit
Ilinniagaqarninni atuaqqissimanissat, sullivinni
namminersortuni pisortaniluunniit sulisunik siu-
lersuinermik sungiussisimanermik piginnaane-
qarnissat, soorlu kommune-ni imalt. kattuffinni.
Iluaqutaaqqajaqaaq kalaallisut qallunaatullu
oqallorillutillu allallaqqissuuguit.
Sunniuteqarluarnikkut kajumissaarisinnaanikkullu
nakkutilliisoqarfimmi avataanilu assigiingitsut
suleqatigilluarsinnaanissai. Allatukkajaaq eqqar-
sarsinnaallutillu takussaasumik naalakkersuinermi
suliallit akornanni ingerlatsisinnaanissat. Allat
suliaannut ataqqinnillutit sumiluunniit peqataa-
sinnaanissat. Piumassuseqarluarnikkut qiimallutil-
lu suleqatitit peqatigalugit angusaqarniarsinnaa-
nissat. Sullivimmi avatangiisit pillugit ilisimasa-
qarnissat pitsaaqqajaqaaq, kisiannili piumasaqaa-
tiginngilarput.
Glem ikke
vore børn
En protest mod alkoholmisbrug på
lønningsdagen, blev stort set
ignoreret ar travle borgere og
klientellet omkring Brugsen i Nuuk
(EE) - Tolv aktivister fra den
spirende kvindebevægelse,
Arnat Nipaat, kvindernes
stemme, ryddede pladsen
foran Brugsen torsdag efter-
middag, da de demonstrerede
mod alkoholmisbrug, speci-
elt på denne plads, der er
berygtet for sit hashmarked
og indimellem et sted, hvor
der er mange ølkapsler.
Kort inden de tolv kvinder
dukkede op med hinanden i
hånden, var der omkring 200
til 300 mennesker på plad-
sen, hovedsagelig handlende
i Brugsen, men også det kli-
entel, politiet flittigt opsøger
på lønningsdagene.
Disse flere hundrede men-
nesker forsvandt i løbet af
nogle sekunder fra pladsen, så
kvinderne kunne få det hele
for sig selv, bogstaveligt.
Kvinderne vil med denne
hold-i-hånd march, synliggøre
vores evne til at fortrænge børn
på lønningsdage. De vil sige fra
overfor drikkeriet, på det sted
hvor det er mest synligt, nemlig
pladsen i Nuuks centrum.
Provokation
Kvinderne finder det også
ubehageligt, at alle børn,
også deres egne børn skal
være vidner til så massiv
misbrug.
- De ender med at tro, at
det skal være sådan, sagde en
af talerne.
Det fik en af tilskuerne til,
at gå hen til den meget lar-
mende megafon, og beklage
drikkeriet foran Brugsen,
som hun selv deltager i
engang imellem, ved at drik-
ke en enkelt.
- Det er hyggeligt at gøre
det, men det er ikke godt, når
det udarter sig i vold og regu-
lær druk, sagde denne meget
veltalende modne kvinde, og
gav kvinderne ret i, at der
skal tages hensyn til børn.
En af hendes kammerater
på pladsen var dog ikke så
venligt indstillet overfor de
tolv kvinder.
Hen mod slutningen af
demonstrationen, fik han lej-
lighed til at skubbe taleren og
megafonholderen hårdt,
mens han smed om sig med
ukvemsord.
Denne lettere berusede
mand, blev fejet af pladsen af
en af kvinderne med en
enkelt armbevægelse.
Sig fra
En af talerne mindede om
samfundets svøber, som
sexuelt misbrug mord og
vold, der er blevet en del af
vores hverdag.
- Skal vi fortsat leve, som
om det ikke eksisterer. Ved
at få det frem i lyset og for-
holde os til det, kan vi lære at
sige fra, sagde hun.
Demonstrationen fik lidt
flere tilskuere efterhånden,
men langt de fleste borgere i
Nuuk hastede videre med
bøjede hoveder.
ASS./ FOTO: LIL-FOTO KNUD JOSEFSEN