Atuagagdliutit - 05.10.1999, Page 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. OKTOBER 1999 • 5
Offentligt
boligbyggeri i
Nuuk halveret
Landsstyret søger Landstinget om
at halvere tilskuddene i finansloven
til offentlig boligbyggeri i
Nuuk i de næste år
Nuummi inissaqamiameq paatsiveqanngilaq. Ukiuni tulliuttuni inissialiortoqanngippat inissaminnik utaqqisut amerlerias-
sapput, inissiat inuttaqanngitsut atorneqartariaqassammata inissianik iluarsaassinermut atatillugu utaqqiisaagallartwnik
najugaqartussanit.
Boligmarkedet i Nuuk er kaotisk. Hvis der ikke bliver bygget boliger i de næste år, så vil alle ventelister blive belastet,
fordi en del af de tomme lejligheder vil gå til genhusning i forbindelse med renoveringen.
Pisortat inissialiortitsinerat
Nuummi affaannaalerpoq
Aappaagu pisortat Nuummi inissialiortitsinissaannut aningaasanut
inatsisissami tapiissutit affaannanngortinneqarnissaat naalakkersuisut
inatsisartunut qinnuteqatigaat
(EE) -1 en tid, hvor landssty-
ret ønsker flere boliger til sit
personale, og behovet for
erstatningsboliger i forbin-
delse med renoveringen sti-
ger, bliver det offentlige
boligbyggeri halveret i
Nuuk, hvis Landstinget god-
kender landsstyrets anlægs-
budget for de næste fem år.
Hvis finansloven bliver
vedtaget, så vil boligsituatio-
nen i Nuuk blive endnu mere
kaotisk end i dag, hvor ven-
tetiden på en almindelig
bolig er på godt 13 år for
almindelige boligsøgende.
Sparekniven over Nuuk
Anlægsafdelingen i Nuup
Kommunea har noteret sig, at
de forventede bevillinger til
offentligt boligbyggeri for
finansloven er blevet halveret
i de fem år, i forhold til
Landstingets budget sidste år.
Samlet set er anlægsbud-
gettet for 60-40 byggeri
reduceret med godt 100 mil-
lioner kroner eller 25 procent
på fire år. Landsstyret fores-
lår, at der skal afsættes 290
millioner kroner i de næste
fire år. I 1999 var der budget-
teret med 381 millioner kro-
ner. 60-40 byggeri, bliver
finansieret med 60 procent
fra hjemmestyret og 40 pro-
cent fra kommunen.
Leder af Nuup Kommune-
as anlægsafdeling, Jens Chri-
stian Porsbøll siger, at Nuuk
er den kommune, der er hår-
des ramt af denne besparelse
på offentligt boligbyggeri.
Af oversigten fremgår det,
al Ilulissat, Sisimiut og
Qaqortoq ikke bliver ramt af
den almindelige besparelse.
Tværtimod kan Qaqortoq se
frem til næsten en fordobling
af byggeriet. Maniitsoq,
Aasiaat, Nanortalik og Nar-
saq bliver heller ikke berørt.
Maniitsoq kan se frem til
byggeri af ældreboliger.
39 boliger om året
Anlægsbudgettets afsatte
penge giver gennemsnitligt
39 boliger i fem år. Det er
196 boliger på fem år. I for-
hold til finansloven sidste år,
er det næsten en halvering af
boligbyggeriet, der var plan-
lagt til 74 boliger om året.
Det er en gennemsnitlig for-
deling af de afsatte midler.
Boligselskabet A/S INI's
filial i Nuuk fastslår, at ven-
telisten ikke bliver kortere
med den byggetakt. Bereg-
ninger viser, at der skal byg-
ges 150 almindelige boliger,
hvis den almindelige venteli-
ste ikke skal blive længere, og
dermed forlænge ventetiden.
Uregelmæssig byggetakt
Byggetakten er ikke så
regelmæssig, så det giver
præcis 39 boliger om året.
Der er ingen tilgang her i år,
fordi hjemmestyret forpurrede
kommunens lokalplan om at
opføre 80 boliger. Hjemme-
styret beslaglagde området til
at anlægge en såkaldt forsker-
park. Det er usikkert, hvornår
dette byggeri går igang, tid-
ligst om fem år.
Derfor er der ingen nye
boliger i år. 90 lejligheder og
28 ældreboliger bliver færdi-
ge til indflytning til næste år.
Og så kommer der igen et
spring til næste år, stadig på
grund af forskerparken.
Nuuk Kommune måtte
nemlig først byggemodne et
nyt område, før det planlagte
byggeri kunne gå igang.
Byggemodning
Landsstyret har også undladt
at afsætte penge til projek-
tering og undersøgelser af
vej og vandværk i den kom-
mende bydel, Qinngorput,
Malenebugten.
Nuup Kommunea har lavet
en aftale om overordnet byg-
gemodning med hjemmesty-
ret. I en landsplanredegørelse
fra sidste år fremgår det, at
hjemmestyret vil stå for etab-
lering af en vej igennem en
tunnel fra Nuussuaq til den
nye bydel. Hjemmestyret har
også lovet at etablere et vand-
værk derude. Nuuk Kommu-
ne går igang med at bygge
vej fra lufthavnen mod byde-
len til næste år. Kommunen
har allerede afsat penge til
projekteringen. Siden går
Nuup Kommunea igang med
at kloakere.
Nuup Kommuneas anlægs-
afdeling understreger, at der
ikke kan flytte nogen ud til
den nye bydel, før der er
etableret to veje af sikker-
hedshensyn. Ligesom folk
heller ikke kan flytte ud, hvis
der ikke er vand.
Hvis bydelen skal være
gjort beboelig, allerede i år
2003, når de første boliger
bliver færdige må projekte-
ringen starte til næste år,
understreger lederen af
anlægsafdelingen.
Andelsboliger
Hjemmestyret har godkendt
endnu en andelsboligfore-
ning med seks boliger.
Men byggeriet af to andels-
boligområder er blevet for-
sinket et år, der kan betyde en
forsinkelse af de andre.
De to andelsboligforenin-
ger har udsat byggeriet, fordi
byggepriserne har været for
høje sidste år ved en licitati-
on. Derfor besluttede fore-
ningen at foretage endnu en
licitation i år.
(EE) - Ullutsinni naalakker-
suisut sulisunut inissanik kis-
saateqarfiata nalaani, inissia-
nillu iluarsaassinissami utaq-
qiisaagallartumik ineqarfis-
sanik pisariaqartitsinerup na-
laani, Nuummi pisortat inis-
sialiortitsinerat affaannan-
ngussaaq, naalakkersuisut
ukiunut tulliuttunut tallima-
nut sanaartornissamut missi-
ngersuusiaat inatsisartunil
akuerineqassappat.
Aningaasanut inatsisissaq
akuerineqassappat Nuummi
inissaqarniarneq maannak-
kumit ajornakusoornerulis-
saaq, inissamik nalinginnaa-
sumik pissarsiortut ukiut 13-
it tikillugit utaqqisarmata.
Sipaarniarneq
Nuup kommuneani sanaar-
tornermul immikkoortorta-
qarfiup paasisimavaa, pisor-
tat sanaartortitsinerani ani-
ngaasanut inatsisissami ukiu-
ni tulliuttuni tallimani ani-
ngaasaliissutissatut naatsor-
suutigineqartut affaannan-
ngussasut, inatsisartut sioma
missingersuusiaannut naleq-
qiullugu.
60-40-mik sanaartortitsi-
nermi sanaartugassanut mis-
singersuusiami sanaartornis-
samut atugassat 100 millio-
ner koruuninik ikileriarsi-
mappul, imaluunniit ukiut si-
samat ingerlaneranni 25 pro-
cenlintik. Naalakkersuisut
siunnersuutigaat ukiuni tul-
liuttuni sisamani 290 millio-
ner koruunit atugassanngor-
tinneqassasut. 1999-imi mis-
singersuusiarineqaraluarput
381 millioner koruunit. 60-
40-mik sanaartornermi 60
procentit namminersorneru-
sunit akilerneqartarput 40
procentillu kommunemit.
Nuup kommuneani sanaar-
tornermut immikkoortorla-
qarfimmi pisortaq Jens Chri-
stian Porsbøll oqarpoq pisor-
tat sanaartortsinerata sipaar-
niarfiunerani Nuuk kommu-
nenil allanit eqqorneqarncr-
paajusoq.
Takussutissiami takune-
qarsinnaavoq nalinginnaasu-
mik sipaarniarnermi Ilulissat,
Sisimiut, Qaqortorlu eqqor-
neqanngitsut. Akerlianik Qa-
qortumi sanaartorneq marlo-
riaatingajammik annerluse-
riassaaq. Maniitsoq, Aasiaat,
Nanortalik Narsarlu aamma
eqqorneqassanngillat. Ma-
niitsumi sananeqassapput
utoqqaat ineqarfissaat.
Ukiumut inissiat 39-t
Sanaartornermut missinger-
suusiami ukiut tallimat
ingerlaneranni agguaqatigiis-
sillugu inissiat ukiumut 39-t
sananeqartassapput. Tassalu
ukiut tallimat ingerlaneranni
inissiat 169-it sananeqassap-
put. Siorna aningaaanut inat-
sisissamut naleqqiullugu
taamaalilluni sanaartorneq
affaannanngussaaq, pilersa-
arutigineqarmat inissiat 74-it
ukiumut sananeqartassasut.
Aningaasallu atugassanngor-
tinneqartut taanna agguaqati-
giissinneraat.
Inissiaatileqatigiiffik INI
A/S-ip Nuummi immikkoor-
tortaqarfia naliliivoq, taama
sanaartortoqartillugu inissa-
minnik utaqqisut ikilcriarna-
vianngitsut. Naatsorsuinerit
takutippaat inissiat nalingin-
naasut 150-it ukiumut sana-
neqartariaqartut nalinginnaa-
sumik inissaminnik utaqqisut
amerliartussanngippata.
Sanaartorneq
Sanaartornerup assigiiaan-
ngitsumik ingerlanneqarnera
pissutigalugu ukiumut inis-
siat 39-t sananeqartassan-
ngillat.
Ukioq manna Nuummi
inissianik naammassinnitto-
qassanngilaq, kommunep
inissianik 80-inik sananiar-
nera namminersornerullutik
oqartussanit akornuserneqar-
mat. Sanaartorfissaq nammi-
nersornerusunit »arsaarinnis-
sutigineqarpoq« ilisimatusar-
fissualiorfissatut. Iluamik ili-
simaneqanngilaq sanaartor-
neq pineqartoq qaqugu aal-
lartinneqassanersoq, immaqa
siusinnerpaamik ukiut talli-
mat qaangiuppata.
Taamaatlumik ukioq man-
na inissianik inaarsaasoqan-
ngilaq. Inissiat 90-il utoq-
qaallu ineqarfissaat 28-t aap-
paagu iserterfigineqarnissa-
minnut piariissapput. Aap-
paagulu inissianik allanik
inaarsaasoqassanngilaq, ilisi-
matusarfissualiornissaq aam-
ma pissutigalugu.
Sanaartornissarlu aallar-
titsinnagu Nuup kommunea-
ta sanaartorfissaq alla pia-
reersartariaqassavaa.
Piareersaaneq
Naalakkersuisut aamma
aningaasanik
atugassanngortitsinngillat
illoqarfiup ilassaani Qinn-
gutsinnut pilersaarusiornis-
samut, aamma aqqu-
sinniornissap erngullu aqqu-
tissaata misissuiffigineqar-
nissaannut.
Sanaartorfissap piareersar-
nissaa pillugu Nuup kommu-
nea namminersornerullutik
oqartussanik isumaqatigiis-
suteqarpoq. Nuna tamakker-
lugu pilersaarusiornermut
nassuiaammi siorna suliari-
neqartumi takuneqarsinnaa-
voq, namminersornerullutik
oqartussat isumagissagaat
illoqarfiup ilassaata tungaa-
nul Nuussuarmiit sullorsua-
liorluni aqqusinniornissaq.
Tappavanilu imeqarfiliornis-
saq namminersornerullutik
oqartussat neriorsuutigisima-
vaat. Mittarfimmiit illoqar-
fiup ilassaata tungaanut aq-
qusinniorneq Nuup kommu-
neata aappaagu aallartissa-
vaa. Taamatut suliaqarnis-
samut kommune aningaasa-
nik immikkoortitsereersima-
voq. Tamatuma kingorna
kommunep isumagissavaa
eqqakkat kuuffissaannik sa-
naneq.
Nuup kommuneata sanaar-
tornermut immikkoortorta-
qarfiata erseqqissaatigaa, il-
loqarfiup ilassaanut nutserto-
qarsinnaanngitsoq isuman-
naallisaaneq pissutigalugu
marlunnik aqqusineqalertin-
nagu. Aamma nutsertoqar-
sinnaanngilaq imeqarfeqaler-
tinnagu.
Illoqarfiup ilassaa 2003-mi
inissiat nutaat naammassine-
qarneranni najugaqarfigine-
qalissappat pilersaarusiorneq
aappaagu aallartinneqartaria-
qarpoq, sanaartornermut im-
mikkoortortami pisortaq er-
seqqissaavoq.
Piginneqatigiit
Piginneqatigiilluni inissia-
liornermut peqatigiiffik arfi-
nilinnit ilaasortaaffigineqar-
toq namminersornerusunit
akuerineqaqqammerpoq.
Piginneqatigiilluni inissia-
liorfik alla ukiumik ataatsi-
mik kinguartoorsimavoq, ta-
ntannalu piginneqatigiilluni
sanaartorfissat marluk ki-
nguartoornerannik aamma
kinguneqarsinnaavoq.
Piginneqatigiilluni inissia-
liortussat marluk sanaartor-
nissaq kinguartissimavaat,
siorna suliariumannittussar-
siuussinermi akigitinneqar-
tussat annertuallaarnerat pis-
sutigalugu. Taamaattumik
peqatigiiffik aalajangerpoq
ukioq manna suliariumannit-
tussarsiuusseqqittoqassasoq.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV