Atuagagdliutit - 05.10.1999, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. OKTOBER 1999 • 11
Angajoqqaat naanunagittaatsut
amerlanerulemiarlik, qujanaq
Nal. akunneri atuartitsivissat pinngitsoornerat pillugu angajoqqaat
naammagittaalliortut takutippaat meeqqamik atuartitaanerannik
malinnaanertik, atuarfimmi pisortaq isumaqarpoq. Nuannaarutigaa
angajoqqaat ikittuinnanngorsimammata atuarlimmik ataqqinnippallaartut
(KB) - Inuit naammagittaal-
liortut oqalorujuttullu. Soor-
lu piffissap tamatumunnga
atornissaa nuannerpallaan-
ngikkaluartoq. Kisianni Jens
Komeliussen-ip Nanortalim-
mi atuarfimmi pisortap
angajoqqaat amerligaluttuin-
nartut nal. akunnerisa atuar-
titsivissat pinngitsoortarnerat
pillugu naammagittaallior-
tarnerat nuannaarutigaa, ilin-
niartitsisut suliartunngitsoor-
tarnerat napparsimaneral-
luunniit pissutigalugu.
- Angajoqqaat ukiorpas-
suami atuarfimmik ataqqin-
nippallaarsimapput. Isuma-
qarsimapput meeqqat atuar-
titaanerat atuarfiup kisimi
isumagisassarigaa - nammin-
neq akuliuffigisassarinngi-
sartik. Maannakkulli pi-
ngaartumik angajoqqaat nu-
karliit naammagittaalliorta-
lerput isumaqaraangamik
nal. akunneri atuartitsivissat
amerlavallaat pinngitsoortar-
tut. Tamatuma takutippaa
meeqqamik atuartinneqarne-
ral malinnaaffigigaat, Jens
Korneliussen isumaqarpoq.
Angajoqqaat meeqqamin-
nik atuarfimmillu soqutigin-
ninnerat nuannaruligaa, isor-
nartorsiorneralli tamatigut
isumaqatiginagu. Atuarfim-
mi pisortap isumaa malillugu
soorlu aallaarsimaartarneq
ilinniaqqittarnerlu pissutis-
saalluarput ilinniartitsisut pe-
qanngittarnerannut.
Ilinniaqqissaaq
Nammineq novemberimi pe-
rorsaasutut aqutsinermik
anguniagaqarluni ukiuni
marlunni ilinniarnissaq aal-
lartissavaa. Tamanna qila-
naaraa, naak immaqa inuit
ilaasa naammagittaalliutigis-
sagaat ilaannikkut atuarfim-
mit qimagussimasarnissani.
- Nuannaarutissaavoq pi-
sortaqarfiup maannakkut ne-
qeroorutigilermagu atuarfin-
ni pisortat ilinniarteqqinne-
qarnissaat. Suliassatta pi-
ngaarnersaraat atuarfimmi
perorsaanermik aqutsinissaq.
Ullumikkut piffissaq atorpal-
laaqaarpul ilaatigut naatsor-
suuserinermut - suliassat ua-
gut ilinniartitsisutut suliaris-
sallugit iluamik piginnaane-
qarfiginngisavut.
- Taamaattumik neriuuti-
gaara ilinniartitaanermi pis-
sarsiaqassasugut allaffissor-
nikkut suliassanik pitsaane-
rusumik suliaqartalernissat-
sinnut, minnerunngitsumillu
atuarfimmi perorsaanermik
ineriartortitsinermi aqutsi-
nermilu atugassatsinnik, Jens
Korneliussen oqarpoq.
Malinnaalluartut
Atuarfimmini suliassatut kis-
saatigaa ilinniartitsisut sule-
qatigiinnerunissaat.
- Ullumikkut inimut atuar-
titsiviusumut matu matoqqa-
tinneqartarpoq, isumaqarpu-
ngali pingaaruteqartoq ilin-
niartitsisut imminnut amma-
nerulernissaat. Perorsaaner-
mik suliaqarnitsinni pisaria-
qarpoq ineriartornissarput.
Ilaatigut tamanna pisinnaa-
voq ilinniartitsisoqatinil ilin-
niagaqarnikkul, nammineq
sanngiiffigisat tungaasigut.
Qitiusumik atuarfimmi
ilinniartitsisut siuariartornis-
samik soqutiginninnerat an-
nertoorujussuuvoq, tamanna
erseqqissaatigaa. Atuarfiup
ineriartortinneqarnissaa pil-
lugu ukioq manna pikkoris-
sartitsinissaq qinnutigineqar-
poq, atuartitsineq, suleqati-
giinneq aqutsinerlu isornar-
torsiorneqassallutik.
- Taamatut suliaqarnerit
uatsinni soqutigineqarlarto-
rujussuupput, Jens Korne-
liussen oqarpoq.
Nutaanik suliniuteqarnis-
samut atuarfimmi pisortap
ilaatigut kissaatigaa nutaa-
mik atuartitsisalernissaq, atu-
arfiullu avammut maannak-
kornit ammanerulernissaa.
- Suliat isumaginiaraangat-
sigit ilaanni qangatut pissusi-
lersortarpugut. Ilumoorpoq
oqartoqartarmat nal. akunne-
rani atuartitsivimmi ilinniar-
titsisoq piffissap 98 procenli-
ani oqaluttarmat, sinneranilu
2 procentini atuartut oqaase-
qarsinnaasarlutik. Atuartitse-
riaatsit nukittorsassavavut,
atuartut peqataanerulersillu-
git, timertik qarasartillu suli-
sittassallugit.
Atuarfik atorneqarli
Atuarfiup nutarterneqarnis-
saani aamma pisariaqarpoq
angajoqqaat innuttaasullu
ammanerusuntik isummer-
tarnissaat, Jens Korneliussen
erseqqissaavoq.
- Nammineq isumaqarpu-
nga atuartut ilinniartitsullu
atuarfiup avataanut sammi-
nerulernissaat. Ilaannikkulli
oqartoqartoq tusartarparput,
soorlu »aammaasiit angalaa-
leqaat«, atuartut ilinniartitsi-
sullu illoqarfimmi angalaale-
raangata.
Tamanna ilinniartitsisumut
tusarniilluinnartarpoq, tassa-
nti sungiusimasal qimallugit
sammisaqarniarneq angu-
niarneqartarmat, atuarfimmi
pisortaq oqarpoq.
- Atuartut, ilinniartitsisut
angajoqqaallu ajuusaarnartu-
mik isumaqarluinnarput atuar-
titsineq inini atuartitsiffiusuni
taamaallaat ingerlanncqartari-
Flere sure forældre, tak!
Forældre, der brokker sig over aflyste timer, viser engagement
i deres børn og deres skolegang, mener en skoleleder.
Han glæder sig over, at færre forældre er autoritetstro overfor skolen
Pisortat
ilinniartitaassasut
(KB) - Kalaallit Nunaanni
atuarfinni pisortat siuller-
meerlutik ilinniartinneqa-
lissapput. Pisortat 31-t
sinerissameersut perorsaa-
nermi pisortatut ilinniar-
tinneqamerat novemberi-
mi aallartissaaq, taman-
naiu aaqqissuunneqarsi-
mavoq Danmarks Lærer-
højskole-mit Inerisaavik
suleqatigalugu.
Ilinniartilaanerup an-
nertunersaa internet aqqu-
ligalugu ungasissumit ilin-
niartitsinertut ingerlanne-
qassaaq. Ilinniartitsinerup
ingerlanerani isumasioqa-
tigiinnerit pingasut piler-
saarutigineqarput, Kalaal-
lit Nunaanni Danmark-
imilu ingerlanncqartartus-
sat. Ilinniartitsineq piler-
saarusiorneqassaaq aal-
laavigalugit Kalaallit Nu-
naanni atuarfinni pissutsit.
Ilinniartitsineq sisamanik
immikkoortortaqarpoq. Im-
mikkoortumi siullermi sam-
mineqassaaq atuarfik peror-
saavittut, aaqqissuusiviltut
kultureqarfittullu, ineriar-
tornermik aqutsivittut atuar-
titsinissamillu pilersaarusi-
ortarfittut, suleqatigiiffittut
pisortaqatigiillunilu aqutsi-
vittut. Immikkoortuni tulli-
uttuni sammineqassapput
allaffitsigut ingerlatsineq
pilersaarusiomerlu, sulisu-
nik aqutsineq atuarfiullu i-
nuiaqatigiit tungaannut at-
tuumassutcqamcra.
Ilinniartitaanerup im-
mikkoortua siulleq kisimi
manna tikillugu aningaa-
saliiffigineqarpoq, piler-
saarutaavorlu pisortat uki-
uni marlunni ilinniartinne-
qarnissaat, naggataagut so-
raarummecrnertalimmik.
Aamma eqqarsaataavoq
pisortat tulliit ilinniarlin-
neqarnerat aappaagu aal-
lartinneqassasoq.
Ledere får
uddannelse
(KB) - For første gang får
skoleledere i Grønland nu
en uddannelse. 31 ledere fra
hele kysten starter til
november en diplomuddan-
nelse i pædagogisk ledelse,
der er tilrettelagt af Dan-
marks Lærerhøjskole i sam-
arbejde med Inerisaavik.
Hovedparten af uddannel-
sen foregår som fjernunder-
visning via intemettet. Desu-
den er planlagt cirka tre semi-
narer undervejs, der bliver
afholdt i både Grønland og
Danmark. Uddannelsen tilret-
telægges, så den tager
udgangspunkt i grønlandske
skoleforhold.
Uddannelsen er opdelt i
fire moduler. Første del
handler om skolen som
pædagogisk virksomhed,
organisation og kultur, ud-
viklingsledelse og uddan-
nelsesplanlægning, samar-
bejde og teamledelse. Te-
maerne for de øvrige modu-
ler er administration og
planlægning, personalele-
delse og skolens relationer
til det omgivende samfund.
Endnu er kun det første af
uddannelsens fire moduler
finansieret, men det er planen
at lederne skal gennemføre
hele den to-årige uddannelse,
der afsluttes med en eksa-
men. Desuden er det tanken,
at endnu et hold ledere starter
uddannelsen næste år.
(KB) - Folk der er utilfredse
og brokker sig. Umiddelbart
kan det lyde irriterende at
skulle bruge sin tid på den
slags. Men Jens Kornelius-
sen, der er leder af Central-
skolen i Nanortalik, glæder
sig over, at flere og flere
forældre ikke stiltiende fin-
der sig i, at timer bliver
aflyst, fordi læreren er væk
eller sygemeldt.
-1 mange år har forældre-
ne været meget autoritetstro.
De har ment, at børnenes
skolegang alene var skolens
sag - det var ikke noget, de
selv skulle blande sig i. Men
nu kommer især de yngre
forældre og kræver en for-
klaring, hvis de synes, at for
mange timer er blevet aflyst.
Det viser, at de er engagere-
de i deres børn, mener Jens
Korneliussen.
Han glæder sig over foræl-
drenes interesse for børnene
og deres skole, men giver
dem ikke altid ret i deres kri-
tik. For set med skolelede-
rens øjne er eksempelvis
lejrskole og efteruddannelse
god grund til, at en lærer er
fraværende.
Starter selv uddannelse
Til november starter han selv
en to-årig diplomuddannelse
i pædagogisk ledelse. Og det
ser han frem til, selv om nog-
le måske vil beklage sig
over, at han selv er væk fra
skolen ind imellem.
- Det er meget glædeligt, at
direktoratet endelig tilbyder
skoleledeme en kvalificeret
uddannelse. Vores vigtigste
opgave må være den pæda-
gogiske ledelse af skolen. I
dag bruger vi al for meget tid
på blandt andet regnskabs-
mæssige ting - opgaver vi
som lærere ikke har nogen
særlige forudsætninger for at
beskæftige os med.
- Derfor håber jeg, at
uddannelsen både giver os
nogle redskaber til at klare
den administrative side af
jobbet mere effektivt og ikke
mindst redskaber til at stå for
den pædagogiske udvikling
og ledelse af skolen, siger
Jens Korneliussen.
Elever skal være aktive
En af de ting, han ønsker at
tage fat i på sin skolen, er
lærersamarbejde.
- I dag lukker man sin dør
til klassen, men jeg tror, det
er vigtigt, at lærerne åbner
sig mere for hinanden. Det er
nødvendigt, for at vi udvikler
os inden for det pædagogiske
arbejde. Og det kan man
blandt andet ved at lære af
kolleger på områder, hvor
man selv er lidt svag.
Interessen for at udvikle
sig er stor blandt lærerne på
Centralskolen, understreger
han. I år har skolen blandt
andet lagt billet ind på et kur-
sus i skoleudvikling, hvor
både undervisning, samar-
bejde og ledelsesforhold skal
underkastes et kritisk blik.
- Den slags aktiviteter er
der altid stor interesse for hos
os, indskyder Jens Korneli-
ussen.
På sin egen ønskeliste til
nye initiativer har skolelede-
ren blandt andet noteret nye
undervisningsformer, og at
skolen i langt højere grad
åbner dørene til samfundet
uden for.
- Ind imellem er vi meget
traditionelle i den måde, vi
griber tingene an på. Det er
ikke helt forkert, når nogen
siger, at læreren ofte taler 98
procent af tiden i en time,
mens eleverne deles om de
sidste to procent. Vi skal
styrke undervisningsformer,
hvor eleverne er mere aktive,
og hvor de arbejder med
både hoved og krop.
Skolen skal bruges
Fornyelse af skolen kræver
også en åben indstilling fra
forældre og lokalsamfund,
fremhæver Jens Kornelius-
sen:
- Selv mener jeg, at det er
vigtigt, at elever og lærere
oftere kommer uden for sko-
lens mure. Men nogle gange
hører man bemærkninger
som »Nu går de igen bare
tur«, når elever og lærere er
ude i byen.
Den reaktion er møgirrite-
rende for en lærer at få, når
man netop har et formål med
at komme uden for de vante
rammer, konstaterer skolele-
deren.
- Desværre er det en meget
grundfæstet opfattelse blandt
både elever, lærere og foræl-
dre, at undervisning helst
skal foregå i et lokale, hvor
bordene står i lige rækker, og
læreren står ved tavlen og
taler. Derfor er det vigtigt, at
aqartoq, nerriviusat sanileriia-
ameqarfianni, ilinniartitisullu
allattarfissuup eqqaanit oqa-
luffigisartagaanni. Taamaattu-
mik pingaaruteqarpoq anga-
joqqaat oqaluttuunneqamis-
saat sulerinersugut soorlu
taama suliaqamersugut, Jens
Korneliussen oqarpoq.
Takorluugaq
Atuartitsinerup naammasse-
reernerata kingoma atuarfiup
meeqqanit angajoqqaanillu
katersuuttarfittut atorneqa-
lernissaa takorloorpaa.
- Angajoqqaat piumalle-
raangamik atuarfimmut omi-
gussinnaasariaqarput. Asser-
suutigalugu ilinniartitsisoq
uangaluunniit oqaloqatigi-
sinnaavaannga, oqaloqati-
giissutissat siumut aalaja-
nginngikkaluarlugit. Anger-
larsimaffinnik suleqateqar-
nerulemissarput pingaarute-
qarpoq, meeqqat atuarfimmi
angerlarsimaffimmilu ajor-
nartorsiuteqartut pitsaaneru-
sumik tapersersorsinnaaq-
qullugit, taama nassuiaavoq.
Atuarfiup katersuuttarfillut
atorneqalernissaanik takor-
luugaq piviusunngussappat,
init ullumikkut atugarisat pil-
saanerulcrtariaqarput. Asser-
suutigalugu kantinamik mi-
kisumik pilersitsisoqarsin-
naavoq, imaluunniit atuagaa-
teqarfimmik, ilaatigut qara-
saasianik ntarlussunnik ator-
tulerneqarsinnaasumik, iner-
simasut meeqqallu atorsin-
naasaannik, Jens Kornelius-
sen isumaqarpoq.
Jens Korneliussen
vi fortæller forældrene, hvad
vi gør og hvorfor vi gør det,
siger Jens Korneliussen.
En drøm
Han drømmer om, at skolen
bliver et samlingssted for
både børn og voksne, længe
efter at klokken har ringet for
sidste gang.
- Forældrene skal kunne
komme på skolen, når de har
lyst. For eksempel skal de
kunne få en snak med en
lærer eller mig, uden at der er
lavet en dagsorden for inden.
Det er vigtigt, at vi får et
meget bedre samarbejde med
hjemmene, så vi blandt andet
kan støtte de børn bedre, der
har problemer både hjemme
og i skolen, forklarer han.
Skal drømmen om skolen
som et samlingssted gå i
opfyldelse, kræver det bedre
fysiske rammer, end man
råder over i dag. Det kan for
eksempel løses ved at indret-
te en lille kantine eller måske
endnu bedre et lille bibliotek
med blandt andet et par com-
putere, både børn og voksne
kan bruge, mener Jens Kor-
neliussen.
ASS./ FOTO: AG