Atuagagdliutit - 05.10.1999, Síða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. OKTOBER 1999 • 17
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Et undertrykt demokrati
Af Johnny Henriksen
Det er med en undren jeg har
noteret mig landsstyrefor-
mandens udtalelse om, at den
demokratiske udvikling er i
den gode situation, og at vi i
dag har rigelige erfaringer til
at kunne fortsætte en de-
mokratisk udvikling under
vore egne betingelser og vort
eget ansvar.
Og så er det jeg ikke lade
være med at spørge landssty-
reformanden; om hvis betin-
gelser og ansvar vi skal være
underlagt?
Pressefolk, nyhedsformid-
linger, interesseorganisatio-
nerne, politikere og den me-
nige mands største erfaring -
er et undertrykt demokrati.
Vi må ikke glemme, at en
klassiske ideal for folkestyre
er den direkte forbindelse
mellem folk og folkevalgte,
hvorefter folkevalgte forsam-
linger kan diskutere og beslut-
te handlingsplaner for at frem-
me samfundets fælles bedste.
Men, Siumut har - efter
min mening - gennem hjem-
mestyrets historie sat folke-
styrets intentioner i skak mat,
ved at træffe beslutningerne
bag de lukkede døre, og først
herefter føre en »sløringsde-
bat« i nyhedsformidlingerne.
Beskrevet i AG nr. 73 under
titlen: Pressen og Siumut.
I forlængelse af tidligere
artikel, er del på sin plads at
få belyst to vigtige spørgs-
mål når man debatterer
demokrati og folkestyre. Og
det er for det første; om hvor-
dan det harmonerer med
interesseorganisationerne
som medspillere i det grøn-
landske politiske system,
med den repræsentative de-
mokrati? Og, for det andet,
hvordan udviklingen har
været med organisationernes
placering i den politiske pro-
ces i hjemmestyrets historie -
vurderet ud fra et demokra-
tisk perspektiv?
Interesseorganisationerne
har gennem årene meldt ud
om deres opfattelse af hvad
der er af samfundsmæssige,
politiske og administrative
problemer. De har virkelig
forsøgt at påvirke politiker-
nes opfattelse af, hvordan
problemer kan løses og om
hvorledes de politiske og
administrative beslutninger
samt disse kan gennemføres,
dog uden at have påvirket
den politiske dagsorden syn-
ligt.
Siumut/ IA koalitionen må
også forstå, at det er vigtigt
at oppositionen, interesseor-
ganisationer og den menige
mands mening får en noget
mere betydningsfuld rolle i
den politiske beslutningspro-
ces.
Siumut har gennem alle
hjemmestyreårene været
hovedaktør i både politik og i
det kollektive grønlandske
debat- og samfundsliv, hvor
de har haft en entydig og vel-
defineret rolle. Hjemmesty-
ret kan kort betegnes som et
sæl institutioner med fælles
Nuummi Amat Nipaata
ataatsimeersuartitsinera
»Arnat Nipaat« sinnerlugu
Ane Marie B. Pedersen
Nunatta oqalutluarisaanerani
siullerpaajusumik arnarpas-
suit ataatsimeeqatigiipul
septemberip 20ianni 1999,
Nuummi.
Ataatsimeersuarnermut
tunngaviuvoq, Ivalo Egedep
»Sermitsiaq«mi allagaa
»Arnat, pissaaneq tigusigu«.
Allaaserisaq nalunanngitsu-
mik sinerissami arnarpassu-
arnik aalassatsitisimasoq.
Arnammi uagut ileqqorinn-
gilarput taama nipilimmik
oqalunneq. Taamaaliornis-
samulli piffisanngorsimasoq
paasinarpoq. Tassami arnar-
passuit, utoqqaat, utoqqasaat,
inuusukaat inuusuttut allaal-
lumi niviarsiaqqat ataasiak-
kaat isumasioqatigiinnissam-
ut ataatsimeersuartunut
soqutiginnilluarlutik aggiam-
mata.
Alutornartortarivaalu arnat
politikikkut sumut attaveqar-
neq apeqqutaatinnagu oqal-
linnerat. Ataatsimiinnissa-
mik aaqqissuisut apeqqutinik
assigiinngitsunik akisassanik
agguaassereernerisa king-
orna eqimattakkuutaarlutik
arnat suleqatigiinneranni
inersuup ilua arnat nipaannik
ilungersorpaluttunik aam-
mali ilaanneeriarluni qiima-
navissumik illaqatigiippalut-
tarnerat tusarsaavoq.
Soorliuna arnat ataatsimi-
ittariaqalersimasut?
Arnat inuiaqatigiinni nipa-
allutik qitiusuarsimasul uki-
ut huntriitillit naalerneranni
pisariaqartilersimavaat, arnat
amerlanerusut inuiaqatigiin-
ni anguniakkani assigiinn-
gitsuni aalajangeeqataasaler-
nissaat. Pingaartinneqarpoq,
arnat angutillu naligiim-
mik/amerlaqatigiillutik nu-
natsinni innuuttaasunut pits-
aanerpaamik angusaqarniar-
nermi suleqatigiinnissaat.
Minnerunngitsumillu su-
liffeqarfinni qulliunerusutut
inissisimanissaal. Ullumik-
kummi arnat ilinniarluarsi-
masut qangamut naleqqiullu-
git amerlaqaat, amerliartortu-
arlutillu. Inuiaqatigiinnili
oqartussaaffiusuni politikimi
suliffeqarfinnilu inissisima-
nerat suli annikippallaarujus-
suarluni.
Anguniagarli piviusunn-
gussappat suut aqqutissaap-
pat?
Ataatsimiinermi isummat
assigiinngitsut saqqummer-
arput. Amerlanerit isumaqar-
put, partiit pioreersut iluanni
anguniagaq anguniarneqass-
asoq. Aammali ilai isum-
aqarput, namminneq arnat
partiiliorunik pitsaanerussas-
Q - i AG er der også
mål (Siumut), hvor der træf-
fes beslutninger som medvir-
ker til at skabe en særlig
offentlig adfærd, hvor Siu-
mut har monopol på magtan-
vendelse, skelner mellem
medlemmer og ikke-med-
lemmer af »samfundet«, og
bryster sig med stærke ideo-
logiske identiteter, (der i
øvrigt har vendt sig 180 gra-
der i løbet af 20 år ). Samti-
dig har de skabt og råder
over et alt for stort bureau-
krati, medfinansieret af ar-
bejdere der betaler deres
skat!
Det er dette system, der må
brydes op. Derfor sætter jeg
spørgsmål ved Siumuts rolle
som den primære hovedaktør
i politik og i »kollektive« be-
slutninger. Det moderne
Grønland bør opbygges på
bred folkelig viden, ikke på
overtro eller politiske tilhørs-
forhold.
For at motivere et ønske
om at skabe et mere levende
og livskraftigt demokrati er
det vigtigt at debattere, hvor-
dan politiske beslutninger
træffes. Det er bestemt mu-
ligt at ændre. Det vil skabe
rigtige løsninger ud fra alme-
ne principper..
Nok så vigtigt er det imid-
lertid, at skabe en levende og
velfungerende politisk of-
fentlighed og et solidarisk
fællesskab for ikke at øge
afstanden yderligere mellem
folket og eliterne. For hvis
den politiske debat fortsat
forstummer i takt med den
stigende afstand mellem eli-
tens og befolkningens opfat-
telse af, hvad der findes af
politiske problemer, og hvor-
dan de skal løses, er det ikke
befolkningens skyld.
Der kan derimod være tale
om daglige politiske forsøm-
melser, gale prioriteringer,
hastesager og dårlige vaner.
Et solidarisk samfundsfæl-
lesskab skabes ikke ved luk-
kede døre, men opstår gen-
nem den måde, mennesker
lever sammen på og de poli-
tiske samtaler føres. Vi må
stille os selv spørgsmålet;
om der er tegn på, at demo-
kratiet i Grønland ikke fun-
gerer så godt, eller så godt
som befolkningen gerne så
det gøre.
Det er på tide at tage de
demokratiske problemer al-
vorligt ved at konfrontere
den demokratiske og politi-
ske virkelighed i Grønland
med de idealer, grønlænde-
ren har om et demokratisk
samfund, hvor den offentlige
meningsdannelse fremhæves
som en krumtap i demokrati-
et. For demokrati betyder
folkestyre, altså et styre,
hvor suveræniteten udgår fra
folket selv.
oq. Unnummili tassani ataat-
simeeqqaarnermi pingaar-
nerpaaq unaavoq: Arnat
isummaminnik saqqummius-
suinerat. Soorlu ilaat
oqartoq: »Ataatsimiigiarluta
busseqatigiikkatta ilisarisi-
manata massakkut oqaloqati-
giippugut!« Oqaloqatigiin-
nerlumiuna isumasioqatigi-
innerlu arnat pisariaqartilers-
imaqigipput. Oqallinnermi
nuanneraluartiinnarlugu ini
atugarpul killeqarmat, arnar-
passuit suli uummammiugi-
usaqaraluartut oqallinneq
kipitiin nartariaqarsimavar-
put.
Ataatsimiittarnerilli qaam-
matit tamaasa pisarlussat
aarlarnerput. Tassa suli arnat
periarfissaqarput oqalliseqa-
taajartortarnissanut. Ataatsi-
miinerup naanerani, nam-
minneq piumassutsiminnik
sassartunik tullissaanut
aaqqissuisussanik toqqaas-
oqartarpoq.
Nagataatigut arnat: Partiil-
ioqataarusuppisi? »Arnat
Nipaat« erseqqissoq saq-
qummiuttalerusullugu?
Imaluunniit partiit pioreer-
sut iluanni arnanik taperser-
suerusuppit?
SMA ANNONCER
Niueqatigiinnermut
Siunnersuisoqatigiit -
Grønlands Handelsråd
&
Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit -
Grønlands Erhvervsråd
qaaqqusipput
Niuernermut Inuussutissarsiornermullu
politikit pillugit ataatsimeersuarnissaannut
Nuummi 3. & 4. november 1999 Katuami
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera inuiaqatigiillu aaqqissuussaanerata tun-
ngavia pillugit misissuinertigut nalunaarusiatigullu saqqummiunneqartareersi-
masut OECD-ip nalunaarusiaatigut uppernarsarneqarput -
Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasaqarnikkut pitut-
torsimajunnaassagutta Kalaallit Nunaanni aaqqissuussaanikkut anner-
tuunik allannguisoqartariaqarpoq.
Niueqatigiinnermut Siunnersuisoqatigiit - Grønlands Handelsråd aamma Inuus-
sutissarsiomeq Pillugu Siunnersuisoqatigiit - Grønlands Erhvervsråd tamarmik
niuernermut inuussutissarsiornermullu tunngasutigut naalakkersuisunik siun-
nersuisartuusut ataatsimoorlutik Niuerneq Inuussutissarsiornerlu pillugit Ataat-
simeersuarnermik aaqqissuussipput. Ataatsimeersuarnermi Kalaallit Nunaata
aningaasaqarneranut pingaaruteqarluinnartut immikkoortut sisamat saqqum-
miunneqarlutillu oqallisigineqassapput:
1. Sutigut Kalaallit Nunaanni unammillersinnaanerulersinnaavugut?
2. Namminersortunngorsaaneq suliarinnittussarsiortarnerlu - siunissami
aaqqissuussaanermut politiki!
3. Kalaallit Nunaat sutigut silarsuarmi niueqatigiinnerni unammilleqati-
giinnerlernermut naleqqussarsinnaava ?
4. Ilinniartitaaneq, pisinnaanerulerneq aallartitsisarneq!
Ataatsimeersuarneq qallunaat oqaasii atorlugit ingerlanneqassaaq. Qallunaa-
tuumiilli kalaallisut nutserisoqarsinnaassaaq. Ataatsimeersuarmi peqataanissat
qularnaarsinnaavat nalunaamermi immersuiffissaq Niueqatigiinnermut Siun-
nersuisoqatigiit hjemmeside-anni www.tradecouncil.gl-imittoq imaluunniit ani-
ngaasaqarnermut pisortaqarfiup hjemmeside-ani www.anipi.gl-imiittoq immer-
sorsinnarlugu uunga nassiullugu:
Handelsrådet
Postbox 1037, 3900 Nuuk, kingusinnerpaamik 15. oktober 1999
Telefax; +299 32 46 14
Peqataaneq inummut ataatsimut 200 kroneqarpoq. Akiliisoqarsinnaavoq ataat-
simeersuarnerup 3. november 1999 aallartinnerani nalunarsuinermi.
3. aamma 4. november 1999 Katuami naapissaagut
Grønlands Handelsråd
Niuernermut Siunnersuisoqatigiit
aamma Grønlands Erhvervsråd
Inuussutissarsiorneq pillugu
Siunnersuisoqatigiit