Atuagagdliutit - 09.12.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 9. DECEMBER 1999 • 3
Seattle-mi akerliussutsimik takutitsisut angutaasemiartunik ilaqarmata politeerpassuit najuupput.
Una asseq Josef Motzfeldt-ip Seattle-mut angalaqataan.it pissarsiaraarput.
Der var stort politiopbud i Seattle, fordi der blandt demonstranterne var enkelte voldelige fraktioner.
Billedet er afsendt af Josef Motzfeldts delegation i Seattle.
Josef Motzfeldt-ip USA

»naveemiarunnaarpaa«
- Immaqami nuna pissaanilissuaq pitsaasaarfigigaanni ajimnginnerussaaq,
eqqarsarnissamut periarfissaqareerluni oqarpoq
(JB) - Josef Motzfeldt saam-
marsagassaarpasinngeqaluni
ippassingami aviisimut ullor-
mut saqqummersartumut Po-
litiken-imut oqarpoq, USA-p
puisit amiinik tunisassianik
eqqussuinissamut inerteqqu-
teqarnini attatiinnassappagu
eqqartuussivilersuunniarlu-
gu-
Tassani Josef Motzfeldt-ip
pissusilersornera ilisarnar-
poq, apersorneqarnerminilu
oqaasiisa ilumoorneri qulari-
sassaanngilluinnarput. Sak-
kortuuliortut sakkortoqataa-
nik akinissaat pisariaqaler-
sinnaavoq - nunaluunniit pis-
saanilissuaq USA-tut ittoq
pineqartillugu - IA-llu siulit-
taasua angisoorsuugaluartu-
nulluunniit tunniutiinnarneq
ajorpoq.
Ajoraluartumik AG akuli-
kitsumik naalakkersuisunut
ilaasortap allattaanut saaffi-
ginnittaraluarami, arlaleriar-
lunilu naalakkersuisunut ila-
asortaq sianerfigisaraluara-
miuk pissarsiarinngitsoor-
paa. Telefonikkut attaveqaa-
tit ajornerat allattaata pisuu-
nerarpaa.
Radioaviisili iluatsitsine-
rungaatsiarpoq. Marlunngor-
mat ullup qeqqanut Josef
Motzfeldt-ip apersorneqar-
nera ilannguppaat, tassanilu -
tupaallaataaqisumik - nassui-
aavoq maannarpiaq anner-
tuuliornissaq isumatusaarne-
russanngitsoq. - Sakkortuuli-
orneq sakkortoqataanik akis-
sagutsigu, USA-p inaarutaa-
sumik uppernarsaat atsiun-
ngitsooratarsinnaavaa, Josef
Motzfeldt oqarpoq.
- Noqqillassimaarluta ta-
koqqaalaarallartigu USA pil-
saasaarluni atsiussanersoq.
Takoriarsiuk, oqaluttuaq
allarluinnaavoq, pineqartullu
marluutillugit ingerlateqqip-
pagut - aappassaaneerluta!
Ajoraluartumik allaanerusin-
naanngilaq.
USA slipper for stryg
fra Josef Motzfeldt
- Det er nok alligevel bedre at stryge giganten med hårene,
mener han efter at have sundet sig
(JB) - Det var en meget ufor-
sonlig Josef Motzfeldt, der til
dagbladet Politiken forleden
oplyste, at han var rede til at
slæbe USA for retten, hvis
landet fortsat vil opretholde
et importforbud mod sæl-
skindsprodukter.
Det lignede Josef
Motzfeldts fingeraftryk, og
der var ingen grund til at be-
tvivle interviewets ægthed.
Det kan være nødvendigt at
sætte hårdt mod hårdt - selv
overfor en gigant som USA -
og IA-formanden plejer ikke
at bukke for de store.
Desværre fik AG trods
hyppige henvendelser til
landsstyremedlemmets se-
kretær og trods adskillige
opringninger til landsstyre-
medlemmet ikke fat i ham.
Det var telekommunikationsr
forholdene, der var dårlige,
sagde sekretæren.
Radioavisen var betydelig
heldigere. Her kunne man
tirsdag middag bringe et
interview med Josef Motz-
feldt, som nu - ganske over-
raskende - forklarede, at det
ikke er klogt at fare med bål
og brand lige nu. - Sætter vi
hårdt mod hårdt, risikerer vi,
at USA reagerer ved at vægre
sig mod at underskrive slut-
dokumentet, sagde Josef
Motzfeldt.
- Det er bedre at klappe
hesten og se, om ikke det kan
lade sig gøre al få USA til at
underskrive med det gode.
Se, det var en helt anden
historie, og nu har vi videre-
bragt dem begge - på anden
hånd! Det har desværre ikke
kunnet være anderledes.
Immiussisartut
ajomartorsiorput
NUUK (JBJ) - Nuuteeq-
qanik immiussisartut a-
kunnerminni qaninneru-
sumik suleqatigiilcrnis-
saal pisariaqalerpoq. Nui-
sitsiffiit killeqaraluaqisut
immiussisartut amerla-
vallaalersimapput.
Sisimiuni immiussisar-
fiup Ulo-p siulersuisuini
siulittaasoq Kuupik Klei-
st taama isuntaqarpoq.
Taamaammat immius-
sisartut tallimanngorpat
Nuummi ataatsimiinnis-
saannik suliniuteqarpoq,
aallaqqaammut immius-
sisarfittut, siaruarterisulut
ataatsimullu nuisitsisar-
fittut qanittumik suleqa-
tigiilernissamik »immin-
nut qimeroorfigisinnaasa-
annik«, tassanilu aamma
kalaallit tuniniaasarfiisa
saniatigut avammul an-
nertusiinissaq pineqarpoq.
- Nunalsinni nuuteeq-
qanik immiussisarfinni
suliffippassuit pimoorut-
tariallit pigineqarput,
Kuupik Kleist oqarpoq.
- Suliassaqarfimmi tas-
sani nipilersukkanik qini-
gassaqarpal laalersimaneq
pissutaalluni tuniniaaffis-
sat killeqarput, tamannalu
ajornartorsiutaavoq.
- Tamatumalu saniatigut
Kalaallit Nunaanni inuus-
sutissarsiutinik .ingerlata-
qarnermi immiussisarneq
kisiataagunarluni tapiiffi-
gineqarneq ajorpoq.
- Eqqarsanngilanga su-
liassaqarfik taanna pin-
ngitsoorani tapiiffigine-
qartassasoq, kisianni ni-
pilersorneq nunatsinni
ineriartortinneqarsinnaas-
sappat arlaannik piso-
qartariaqarpoq, Kuupik
Kleist oqarpoq.
Ingerlallualeqqissaaq
- Suliassaqarl'ik taanna
siumut saatinniartariaqar-
parput, Karsten Sommer,
Sisimiuni immiussisar-
fimmi Ulo-meersoq oqar-
poq, taannalu 1976-imili
kalaallit nipilersugaannik
immiussisarnermik sulia-
qarsimavoq. Immiussi-
sarfiup immiussaasa 150-
iat juulli sioqqullugu saq-
qummissaaq.
- Nuulinik tuniniaasar-
neq ullumikkut killeqart-
orujussuuvoq: Ukiumut
cd-t 40-50-il saqqummer-
tarput, taakkulu inunnul
50.000-inut tuniniassal-
lugit amerlavallaarput.
- Siornatigut tuniniaas-
sisartugut oqartarput:
»Aa, qujanarmi!«. Maan-
nali oqaatsip uuma ator-
neqartarnera akulikil-
liartuinnarpoq: »Ajo-
qaaq, aamma?«
- Immiussisarfiit amer-
lanersaat aningaasakilli-
orput, uagullu atukkagut
imaaliallaannaq tuniniaa-
nitsigut qaangersin-naan-
ngilagut, Karsten Som-
mer oqarpoq.
- Suliassaqarfimmi pi-
neqartumi kulturikkut, ni-
pilersornikkut vidco-lior-
nikkullu sulianik annikin-
nerpaatut ataatsimut sia-
aiarterisarnissaq isumaqa-
tigiissutigisinnaassavarput.
- Immiussisarfiit nipi-
lersukkanik saqqummius-
sisarnerat suli nunatsinni
kulturikkut saqqummer-
tartunit ersarinnersaasar-
poq.
Musik i krise
NUUK (JBJ) - Plademar-
kedel er er i en situation,
hvor der er behov for et
tættere samarbejde mel-
lem aktørerne. Der er
mange producenter til et
meget begrænset marked.
Det mener bestyrelses-
formanden for pladesel-
skabet Ulo i Sisimiut,
Kuupik Kleist.
Derfor har han taget ini-
tiativ til til et møde i Nuuk
på fredag med aktørerne i
branchen, i første omgang
for at »lodde stemningen«
for el tættere samarbejde
omkring udnyttelse af
blandt andet pladestudier,
distribution og fælles mar-
kedsføring, også til et
større marked end det
grønlandske marked.
Pladebranchen i
Grønland er et erhverv
med mange arbejdsplad-
ser, som skal tages alvor-
ligt, mener Kuupik Kleist.
- Branchen er på grund
af det store udbud af musik
til et begrænset marked i
dag i noget af en krise.
- Samtidig er plade-
branchen stort set det ene-
ste erhverv i Grønland,
som ikke er subsidieret.
- Jeg siger ikke, al
branchen for enhver pris
skal have støtte, men
noget skal der ske, for at
musiklivet fortsat kan
florere her i landet, siger
Kuupik Kleist.
Branchen sund igen
- Vi må prøve at gøre
branchen sund igen, sup-
plerer Karsten Sommer
fra pladeselskabet Ulo i
Sisimiut, som siden 1976
har stået for udgivelsen af
grønlandsk musik.
Inden jul udgives plade
nummer 150 fra selskabet.
- Plademarkedet i dag
er overophedet: 40-50
cd'er om året til et mar-
ked med 50.000 menne-
sker er for meget.
- Før sagde vore afta-
gere: »åh, fedt!«, når en
ny cd kom på gaden. Nu
lyder meldingen oftere og
oftere: »åh, nej, nu igen!«
- De Heste selskaber i
branchen er økonomisk
klemt, og vi er i en situa-
tion, hvor vi ikke uden
videre kan sælge os ud af
problemerne, siger
Karsten Sommer.
- Vi må i branchen som
minimum kunne enes om
en fælles distribution af
udbuddet af kultur, musik
og video'er.
- Pladebranchens udbud
af musik er immervæk det
mest synlige daglige kul-
turudbud fra Grønland.