Atuagagdliutit - 09.12.1999, Page 10

10 • TORSDAG 9. DECEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Saarallik Kitaanut
uteqqissinnaavoq
Tunumi saarulleeqqat amerlasoorpassuupput, kisianni
Pinngortitaleriffik isumalluaqqusinngila. Imaq suli
nillerpallaaqimmat
(JB) - 1950-ikkunni saarul-
leqameratut peqartigileqqis-
sinnaavoq, tamannali qular-
naarneqarsinnaanngilaq. ili-
manarporli saarulliit Kitaa-
nut uteqqissasut. Tyskit uu-
masunik ilisimatuut ukiarmi
angalanerminni Tunumi saa-
rulleerarpassuarnik nassaar-
simapput. Saarulleeqqat Is-
land-imit pisuupput, 1970-
ikkunnilu saarulleqarluarne-
rata nalaani aamma tassan-
nga pisuullutik.
Aalisakkanik ilisimasalik
Jens Jacob Engelstoft Pin-
ngortitaleriffimmeersoq AG-
mit oqaloqatigineqarpoq,
oqarlunilu taamatut pissa-
nganartumik paasisaqarsima-
neq isumalluarfigineqarpal-
laassanngitsoq.
- Tassami saarulleerarpas-
suaqarnera ukiullu saarulle-
qarluarfiusut siornagut im-
minnut atassuteqartarsiman-
ngimmata, Jens Jacob
Engelstoft oqarpoq. 1988-
imi, 1990-imi aamma 1998-
inti Tunumi saarulleerarpas-
suit takuneqartarput, taakkuli
annertunerusumik saarullin-
niarnermut pissutaasiman-
ngillat.
Sukkasuut
- 1998-imi pisut maannakkut
oqaatigissallugit siusippal-
laanngila?
- Taamatut isumaqartoqar-
sinnaavoq, ukioq mannali
Kitaani angalanitsinni saa-
rulleeqqanik ataatsimik ukiu-
linnik nassaanngilagut.
- Ukiup ataatsip ingerla-
nerinnaani maannga an-
ngussinnaassagamik ?
- Aap. Soorunami sarfat
apeqqutaapput, kisiannili
ukiuni marlussunni kingul-
lerni Tunumi Irmingerstrøm-
men-imit imaq kissartoq an-
nertooq kuuttarsimavoq, taa-
maaltumik saarulleeqqanik
1998-imeersunik takoreersi-
massagaluarpugut.
- 1970-ikkunni saarullin-
niarneq unimmalli Kitaani
imaq nillertuaannarsimavoq.
Isumaqarnissamut pissutis-
saqarpa imaq maannakkut
kissa rnerulermat s aa ruli i i t
ajunnginnerusumik atugaqa-
lissasut?
- Tamanna neriuutigaar-
put. Ukiuni kingullerni mar-
lunni immap kissartup kuut-
tarsimanera pissutaalluarsin-
naavoq saarulliit Kitaani suf-
fisalernerannut, tamatumani-
li pingaaruteqarpoq saarul-
leeqqat Kitaanut anngussin-
naanersut.
Pissutsit allanngorartut
- Pissutsilli allanngorartoru-
jussuupput. Uimanaateqan-
ngilat ukiut qulit matuma
siornanut naleqqiullugu Ki-
taani imaq kissarnerujuaan-
nalersoq. Killormut sammi-
nerugunarmat.
- Taamaattoq neriuutigaar-
pul pissutsit ajunngitsut ta-
kusavut pitsaasumik ineriar-
torumaartut, aatsaalli saarul-
liil Kitaani takugutsigit er-
seqqissumik neriorsuisinnaa-
vugut.
Jens Jacob Engelstofl-ip
ilanngullugu oqalultuaraa
isumaqartoqartoq 1950-ikkut
missaanni saarulleqarneru-
jussuanut pissutaasut 1920-
ikkut ingerlaneranni saarul-
liil suffisinnaasut Tunu aq-
qusaarlugu Kitaanut anngus-
simasut, taamalu ikkanner-
suami suffisalerlutik.
Ullumikkut nunap iluani
annikitsuinnarmik saarulle-
qarfeqarpoq, soorlu Kapisi-
linni, Atammimmi Sarfan-
nguanilu.
Torsken kan komme
igen i Vestgrønland
Store forekomster af torskeyngel ved Østgrønland, men
naturinstituttet slår koldt vand i blodet. Havvandet er
ikke varmt nok endnu
(JB) - Torskefiskeriets kro-
nede tider i 1950’erne kan
vende tilbage, men del er
langt fra sikkert. Der er imid-
lertid tegn på, at torsken ved
Vestgrønland får en renæs-
sance. Tyske biologer har på
et togt i efteråret registreret
pæne forekomster af torske-
yngel ved Østgrønland. Yng-
len er indvandret fra Island,
som også rekrutterede de sid-
ste store torskeårgange, som
blev fisket i 1970’erne.
AG har talt med fiskeribio-
log Jens Jacob Engelstoft fra
Pingortitaleriffik (naturinsti-
tuttet), og han siger, at man
skal passe på med at lægge
alt for stor vægt på de i øvrigt
spændende iagttagelser.
- Det er nemlig sådan,
siger Jens Jacob Engelstoft, -
at der aldrig tidligere har
været en sammenhæng mel-
lem store mængder yngel og
det, vi kalder gode torskeår-
gange. Både i 1988, 1990 og
1998 blev der iagttaget store
yngelforekomster ved Øst-
grønland, men ingen af disse
årgange har ført til fangstba-
re forekomster.
Hurtigsvommere
- Er det ikke for tidligt at sige
for 1998’s vedkommende.
- Det kan man godt tro,
men vi har på vore togter ved
Vestgrønland i år ikke mødt
et-årige torsk fra 1998.
- Ville de allerede være
nået herover på et år?
- Ja. Selvfølgelig kommer
det an på havstrømmene,
men netop de sidste par år
har der været usædvanlig
stor tilstrømning af varmt
vand med Irmingerstrømmen
fra Østgrønland, og vi ville
derfor allerede have iagttaget
årgangen 1998.
Siden torskefiskeriet
stoppede i 1970’erne har
vandet ved Vestgrønland
været koldt. Er der ikke
grund til at tro, at torsken
kan klare sig nu, hvor det er
varmere?
- Det er i alt fald noget, vi
håber. De sidste to års varme
tilstrømning vil kunne bety-
de forbedrede muligheder
for, at Vestgrønland kan få
sine egne gydebestande, men
det forudsætter først og
fremmest, at de unge torsk
kan finde ud af at komme
herover.
Forholdene ustabile
- Forholdene er imidlertid
langt fra stabile. Der er ingen
tegn på, at havtemperaturen
ved Vestgrønland er perma-
nent højere nu end for ti år
siden. Der er snarere gået
den forkerte vej.
- Alligevel håber vi, de
gode tegn, vi ser, får lov at
udvikle sig, men vi lover
intet, før vi ser fisken her i
farvandene.
Jens Jacob Engelstoft for-
tæller desuden, at man anta-
ger, at torskeeventyret i mid-
ten af århundredet netop star-
tede med, at ynglebestande
fra Island i 1920’erne via
Østgrønland kom til Vest-
grønland, hvor de udviklede
sig til egentlige bestande på
bankerne langs kysten.
I dag er der kun nogle små
indenskærs bestande som for
eksempel i Kapisillit, Atam-
mik og Sarfannguit.

Siullermik isumaqarnermit immap sikua sukkanerusumik annikilliartorpoq.
Havisen i arktis reduceres hurtigere end først antaget.
Immap sikua nungussava?
Nunarsuup avannaani issittumi immap sikua
milleriarujussuarsimavoq
København
4. december 1999
Aqqaluk Petersen
Ukiuni arlalinni ilisimane-
qarsimavoq ukiuni kinguller-
ni 30-40-ni ukiut qulit qaa-
ngiukaangata nunami issittu-
mi siku 3 procentimik anni-
killeriartartoq. Tamanna er-
numanarsimavoq kisianni
navianartutut isigineqarani,
sikullu annikilliartornera pis-
susissamisoortutut isumaqar-
figineqarsimalluni.
Maannali qaammataasanit
uuttortaanikkut paasineqar-
poq ukiuni kingullerni 20-ni
ukiut qulit qaangiukkaangata
siku 3 procentimik annikille-
riarani 7 procentimik anni-
killeriartarsimasoq. Taantaa-
lilluni issittumi siku ukiuni
arlalinni sikuusartoq ukiuni
kingullerni 20-ni 14 procen-
timik annikilleriarsimavoq.
Paasissutissat taakku norskit
russillu ilisimatusartuinit
saqqummiunneqarput ilisi-
matuut atuagassiaanni ataq-
qineqarnerpaat ilaanni Scien-
ce-mi (3.december 1999).
Taassuma normuani ilan-
ngullugu allaaserineqarpoq
nunani issittuni sikup issus-
susianik misissuisimaneq.
Amerikarmiut aqqartartui
atomimik ingerlatillit 1958-
imili immap sikuata issussu-
sianik uuttuisarsimappul,
1990-ikkunni uttuinernik nu-
taanik ilasimallugu, tassanilu
paasineqarpoq ukiut kingul-
liit 30-t ingerlaneranni nuna-
ni issittuni sikup 40 procen-
tia (tassa affaata missanga-
jaa) aassimasoq. Taamatullu
uuttuineq soorunami qulari-
neqarsinnaagaluartoq, misis-
suinerit marluk takutippaat
siornagut isumaqarnermit ta-
manna navianarnerujussuu-
soq. Tamatuma kinguneri-
saanik imaalluarsinnaavoq
nunani issittuni siku inuup
inuunerata affaanit ilivitsu-
mut sivisutigisoq qaangiup-
pat tamarmi aakkumaartoq.
N aatitsivimmisut
Soorunami apeqqutaalerpoq
tamatumunnga suna pissu-
taanersoq? Naatsumik akis-
sutissaavoq tamanna suli ili-
simaneqanngimmal. Pissutsit
nalinginnaasut pissutaasin-
naapput, kisianni Science-mi
amerikarmiut russillu ilisi-
matusartut silaannaap pissu-
saanik takussutissiorsimap-
put, tassanilu ilimanarsivoq
naalilsivinni pissusiusartut
(silaannaq avammut anillas-
sinnaajunnaarluni) atuutiler-
simasut. Sunaluunniilli pis-
sutaagaluarpat nunani issittu-
ni silaannarmut tamanna an-
nertuumik sunniuteqassaaq
(taamalu Kalaallit Nunaan-
nut), pissutsit taamaannerat
ingerlaqqissappat. Taamaat-
tumik pissutissaqarluarpoq
Kalaallit Nunaata (taamalu
Danmark-ip) ineriartorner-
mik malinnaalluarnissaat,
taamalu nunani tamalaani
suleqatigiinneq annertusarlu-
gu, silaannaap allanngoriar-
torneranul inuit pilersitaasa
killi lersi maarneqarneranni.
Er havisen ved at forsvinde?
Dramatisk fald i mængden af havis ved arktis
København
4. december 1999
Aqqaluk Petersen
Det har i flere år været kendt,
at det totale område, der er
dækket med havis i arktis, er
blevet cirka tre procent min-
dre for hvert tiår gennem de
sidste 30-40 år. Denne
udvikling har været bekym-
rende uden dog at være alar-
merende, og faldet har i
første omgang været tilskre-
vet naturlige årsager.
Nu viser nyere satellit-
målinger, at det område i
Arktis, der er dækket af fler-
årig havis ikke kun bliver
mindre med tre procent men
med hele syv procent for
hvert tiår de sidste 20 år.
Området i arktis dækket af
flerårig havis er altså blevet
14 procent mindre de sidste
20 år. Disse oplysninger er
fremlagt af norske og russiske
forskere i det seneste nummer
af et af de mest ansete viden-
skabelige tidsskrifter Science
(3. december 1999).
I samme nummer refereres
en undersøgelse af havistyk-
kelsen ved arktis. Her har
amerikanske atom-ubåde si-
den 1958 målt tykkelsen af
havisen og suppleret med
nyere målinger i 1990’erne,
har man fundet at 40 procent
(altså knap halvdelen) af den
totale mængde havis ved ark-
tis er forsvundet i løbet af
bare 30 år. Selvom der selv-
følgelig er usikkerheder for-
bundet med disse målinger,
tyder begge undersøgelser
på, at faldet i mængden af
havis er langt mere drama-
tisk, end man før havde fore-
stillet sig. Det betyder, at der
er risiko for, at hele havisen
ved arktis kan forsvinde i
løbet af bare en halv til en hel
menneskealder.
Drivhuseffekten
Det helt store spørgsmål er
selvfølgelig hvorfor? Det
korteste svar er, at det ved
man endnu ikke. Det kan
skyldes naturlige årsager,
men i Science fremlægger
amerikanske og russiske for-
skere klimamodeller, der
godt kunne tyde på, at driv-
huseffekten er ved at slå
igennem. Uanset årsagen, vil
det få helt uoverskuelige kli-
matiske følger for arktis (og
dermed også for Grønland),
hvis den nuværende udvik-
ling fortsætter. Der er derfor
al mulig grund til, at Grøn-
land (Danmark) nøje følger
udviklingen og intensiverer
det internationale samarbej-
de for at begrænse menne-
skeskabte årsager til ændrin-
ger i vores klima.
ASS./ FOTO: AG