Atuagagdliutit - 09.12.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 9. DECEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Puisimut aningaasa-
liissutit ilasariaqarput
Puisi A/S tapiissutinik, aktiaatilinnit
aningaasaliissutinik qularnaveeqqutinillu 50
millionerpianik pissarsinermi kingorna suli
aningaasaliisussanik nutaanik pisariaqartitsivoq
Puisip tuni-
sassiornera
ingerlaan-
nassappat
aningaasa-
leeqqinnis-
saq pisari-
aqassasoq,
Jess G.
Berthelsen
oqarpoq.
Hvis Puisi
skal fortsæt-
te sin pro-
duktion må
der flere
penge til,
siger Jess
G. Berthel-
Flere penge til Puisi
Efter tilskud, aktieindskud og garantier på godt 50
millioner kroner har Puisi A/S brug for nye investorer
(EE) - Puisit neqaanik pølsi-
liat tunisassiarineqaannas-
sappata, Puisi A/S Nanorta-
limmi puisit neqaannik tuni-
sassiorfimminut aningaasa-
liisinnaasunik namminersor-
tunik pissarsisariaqarpoq.
Puisi A/S-ip siulersuisuini i-
laasortaq, SIK-p siulittaasua
Jess G. Berthelsen oqarpoq.
Taamaanngippat aningaa-
saliisimasut qularnaveeqqu-
siisimasullu aningaasaatitik
annaassavaat. Aktiaatillit a-
ningaasaliissutaat qularna-
veeqqutillu 49 millioner ko-
ruuniupput, aningaasaliissu-
tillu amerlanersaat pisortanit
aktiaatileqatigiiffinnillu pi-
sortanit pigineqartunit pi-
suupput.
Puisi ullut qulit qaangiup-
pata misileraalluni tunisassi-
oreerluni aallartivinngippat
aningaasat taakku annaane-
qassapput. Tassami siulersu-
isut siulittaasuat Lars Emil
Johansen Sermitsiaq-mut o-
qaluttuarpoq, piffissaq misi-
leraaffiusoq qaangiuppat tu-
nisassiomeq unissappat anin-
gaasaatit qaammatinut pi-
ngasuinnarnut naammassa-
sut. Aamma Lars Emil Jo-
hansen-ip oqarnera malillugu
Puisip tunisassiaanik, aatsaat
ukiortaap kingorna misiliil-
luni tuniniarneqartussanik
suli inniminniisoqarsiman-
ngilaq. Tassa aatsaat ukioq
nutaaq ingerlangaatsiareer-
pat tunisassiornerup aallar-
tissinnaaneranut tunngaviss-
aqartoqalissaaq.
Nunap karsia
annaasaqassaaq
Puisi A/S misiligummik tu-
nisassiomeq, tunisassiorfiul-
lu maskiinani aallartimmagit
ulluni 14-ini atuuttussaagu-
nartoq, naappat, tunisassior-
nerlu aallartivinngippat nu-
nap karsia, tassa akileraartar-
tut annaasaqamerpaanut ilaa-
ssaaq.
Nunap karsia aktianut 10
millioner koruunerpianik a-
ningaasaliissuteqarsimavoq,
tamatumalu saniatigut ani-
ngaasaqamermut ataatsimii-
titaliap piumasarisaatut sulif-
feqarfiup akiliisinnaassusia
misissorluaqqaarnagu 12
millionerpianik qularnaveeq-
qusiilluni. Aningaasaqar-
nermut naalakkersuisoq o-
qaannarpoq, taarsigassarsi-
sitsiniartup qularnaveeqqu-
siinissaq piumasarisimagaa,
taamaammallu qularnaveeq-
qusiinissaq nalorninar-
toqartoq. Tamanna Inatsisar-
tut tusaatissatut tiguaat, 12
millioninillu qularnaveeq-
qusiinissaq akueralugu.
Sulisa ajomartoorpoq
Annaasaqangaatsiartussap
aapparaa inuussutissarsiqti-
nik ineriartortitseqatigiiffik
Sulisa, 18 millioninik qular-
naveeqqusiisimasoq, taakku-
lu Sulisap aktiaataasa 40 pro-
centeraat. Puisip akiitsui Su-
lisap akilertariaqalissappagit,
inuussutissarsiutinik ineriar-
tortitseqatigiiffik ajalusoori-
aannaavoq.
Sulisa A/S siulersuisuni
ilaasortaatitaqanngilaq, Pui-
similli ilisimatinneqartuar-
nissani qulakkeersimallugu.
Direktør Elias Larsen oqar-
poq, siulersuisut ataatsimiin-
nerminni tamangajanni nalu-
naarut nassartaraat.
- Aamma Puisip maskii-
naasa sallunaveeqqutitut a-
tomeqarnissaat Sulisap qu-
lakkeersimavaa. Qularna-
veeqqusiussammi maskiina-
nik pisinissamut aningaasar-
tuutinut matusissutissan-
ngortinneqarsimapput, Elias
Larsen erseqqissaavoq.
SIK-p suliassaqartitsiner-
nut aningaasaateqarfini aq-
qutigalugu aningaasaliissuti-
ni 3 millionit annaariaannaa-
vai.
Royal Greenland A/S il-
luutiminik 4 millioninik nali-
linnik atugassiisimavoq. Tu-
nisassiorfik taanna aktiaatile-
qatigiiffiup pilersinneqarne-
ranut atatillugu Royal Green-
land-ip akeqanngitsumik
Namminersornerullutik O-
qartussanit pissarsiarisima-
vaa.
Nanortallip Kommunia 1
million koruuninik aningaa-
saliissuteqarsimavoq, taama-
tullu aamma Nanortalimmi
sulisitsisut namminersortut 1
million koruuninik sulinium-
mut aningaasaliisimallutik.
Akileraarnermi procentit
Nanortalimmi viceborgmes-
ter Bendt Kleist suli tunisas-
siorneq misiligummik inger-
lareerluni aallartivinnissaa-
nik isumalluarpoq.
- Ukioq nutaaq ingerlaval-
laartinnagu tunisassiulivit-
toqarnissaa neriuutigalugulu
upperaarput, Bendt Kleist o-
qarpoq.
Nanortalik, isertitaqarfiu-
allaameq ajortoq annerpaa-
mik annaasaqartussaavoq.
Kommunip missingersuutai
malillugit Nanortalimmi tu-
nisassiorfiup uninnganerani
qaammammut 140.000 ko-
ruunit aningaasarsiassatut
naatsorsuutigineqartut ikili-
nerisigut isumaginninnikkul-
lu aningaasartuutit amerline-
risigut amigartoorutaasalis-
sapput.
Tunisassiorneq aallarteq-
qinngippat kommunip mis-
singersuutai 1,7 millioner
koruuninik amigartoorfius-
sapput. Taakkulu kommuni-
mut, Nanortalittut ittumut
suliassaqarfiuallaanngitsu-
mullu 2 procentit missaanik
naleqarput.
Qaammammut amigartoo-
rutaasartussat 140.000 ko-
ruunit pilersaarutit malillugit
decemberip 17-iani tunisas-
siorfimmi sulisut eqqiaasullu
18-it angerlartinneqassappa-
ta atuutilissapput. Aatsaallu
sulileqqissinnaassallutik, Pu-
isi Kina-mit puisit neqaanik
pølsilianik inniminniiffigi-
neqassappat.
Siulersuisut
aggersameqarput
Puisi A/S-ip siulersuisui siu-
littaasualu Lars Emil Johan-
sen, Nanortalimmi maskiinat
unitsinneqarpata aqaguani
ataatsimiigiaqquneqarput.
Ataatsimiinnermi suut o-
qaluuserineqassanersut paa-
sinngitsoorparput. Siulersu-
isut siulittaasuat Lars Emil
Johansen København-imiip-
poq, mobiltelefoninilu qa-
missimallugu, aammalu sia-
neqquneqartaraluarnini qisu-
ariarfiginagit.
Aamma direktøriuneq H.P.
Christensen Nanortalimmi
allaffimmini imminut mat-
tussimavoq. Ataatsimiigiar-
simanngikkaangami telefo-
nikkut oqaluttarpoq, ima-
luunniit telefonikkut nam-
mineq akisartoq ikkussima-
sarlugu, taannalu aamma si-
aneqquneqartaraluarluni tu-
sarliutinngilaq.
A/G-mut oqarami tunisas-
siornissamut avammullu tu-
niniaanissamut akuersissutit
tamarmik pissarsiarineqa-
reersut, tunisassiornerlu no-
vemberip 17-iani aallartissi-
masoq sallusimavoq. Ilu-
muunngilarmi.
SIK-p aamma Sulisa A/S-
ip siulittaasua Jess G. Ber-
thelsen siulersuisuni kisiar-
taalluni Puisi pillugu oqaase-
qarumavoq.
- Aningaasaliisussanik al-
lanik pissarsiortariaqarluta i-
sumaqarpunga. Tamatuma-
nili pisortat pinngilakka,
namminersortulli pivakka,
oqarpoq.
Erseqqissaavorlu maanna
Puisi A/S-imi ajornartorsiu-
taasut ilisimanagit, ataatsi-
miinnermi kingullermi ilaan-
nginnami. Aamma Puisip si-
ulersuisuisa decemberip 18-
iani Nuummi ataatsimiinnis-
saanut aggeqqusissummik
pissarsisimanngilaq.
Aamma KNAPK-p siuler-
suisuni ilaasortaatitaa Adam
Dahl decemberip 18-iani a-
taatsimiinnissaq sioqqullugu
Puisimi ajornartorsiutaasi-
masinnaasut pillugit oqaa-
seqarumanngilaq.
Namminersornerullutik O-
qartussat ilaasortaatitaat El-
len Egede Hansen sulinngif-
feqarpoq, aatsaallu januarip
17-iani utissalluni. Aamma
ilaasortaatitap aappaa Peder
Munk Pedersen, Inuussutis-
sarsiornermik Pisortaqar-
fiommeersoq sulinngiffeqar-
poq.
(EE) - Hvis produktionen af
sælpølser skal fortsætte, må
Puisi A/S skaffe sig nogle
private investorer til det store
sælprojekt i Nanortalik. Det
siger, medlem af bestyrelsen
af Puisi A/S, SIK's formand
Jess G. Berthelsen.
Ellers taber investorer og
garantistillere deres penge.
Både aktieindskud og garan-
tier udgør 49 millioner kro-
ner, hovedsagelig fra det
offentlige eller offentligt ejet
aktieselskaber.
Disse penge er tabt, hvis
Puisi ikke går igang med sin
egentlige produktion efter
prøveproduktionen, der slut-
ter om ti dage. Bestyrelsesfor-
mand Lars Emil Johansen har
nemlig til ugeavisen Sermitsi-
aq fortalt, at selskabet kun har
penge til tre måneder, hvis
produktionen stopper efter
prøveperioden. Det fremgår
også af Lars Emil Johansens
udtalelse, at der ikke forelig-
ger bestillinger på Puisis pro-
dukter, som først skal prøve-
sælges i det nye år. Det vil
sige, at der ikke er grundlag
for at starte produktionen før
langt ind i det nye år.
Landskassen taber
Landskassen, det vil sige
skatteyderne, bliver nogle af
de store tabere, hvis Puisi
A/S ikke går igang med pro-
duktionen efter denne prøve-
produktion, der tilsyneladen-
de har varet under 14 dage,
siden fabrikken startede
maskinerne for første gang.
Landskassen har ydet ak-
tieindskud på godt ti millio-
ner kroner, desuden har
landskassen givet garanti på
godt 12 millioner kroner,
uden en egentlig kreditvur-
dering, som finansudvalget
forlangte. Landsstyremed-
lemmet for økonomi, Josef
Motzfeldt kunne blot konsta-
tere, at långiver havde for-
langt en garanti, derfor var
det risikofyldt at yde garanti.
Det tog Landstinget til efter-
retning og stemte for en
garanti på 12 millioner.
Sulisa i klemme
Den anden store taber bliver
erhvervsudviklingsselskabet
Sulisa, der har ydet garanti
på 18 millioner kroner, som
udgør 40 procent af Sulisa
aktiekapital. Hvis Sulisa bli-
ver nødt til at indfri Puisi's
lån, så vil erhvervsudvik-
lingsselskabets grundlag bli-
ve revet væk.
Sulisa A/S er ikke repræ-
senteret i bestyrelsen, men
har sikret sig løbende infor-
mationer fra Puisi. Direktør
Elias Larsen siger, at besty-
relsen tager beretningen med
på stort set alle sine møder.
- Desuden har Sulisa sikret
sig at få pant i Puisis maski-
ner. Garantien er nemlig øre-
mærket til at dække omkost-
ningerne til køb af maskiner,
understreger Elias Larsen.
SIK har igennem sin be-
skæftigelsesfond tre millio-
ner kroner i klemme.
Royal Greenland A/S har
stillet bygningerne til fire
millioner kroner til rådighed.
Det er fabrikken, som Royal
Greenland fik kvit og frit fra
hjemmestyret i forbindelse
med aktieselskabsdannelsen.
Nanortalik Kommune har
ydet en million kroner, lige-
som private arbejdsgivere i
Nanortalik har skudt en mil-
lion kroner i projektet.
Skatteprocenter
Viceborgmester Bendt Kleist
i Nanortalik er stadig for-
trøstningsfuld over, at pro-
duktionen kan gå igang efter
prøveperioden.
- Vi håber og tror på, at en
egentlig produktion går
igang ikke så langt ind i det
nye år, siger Bendt Kleist.
Nanortalik, der ikke har så
mange indtægter, har mest at
tabe. Kommunens budget
viser, at Nanortalik kommer
til at mangle 140.000 kroner
om måneden, både i forven-
tede indtægter og større soci-
ale udgifter, så længe maski-
nerne står stille i fabrikken i
Nanortalik.
Hvis produktionen ikke
går igang igen, så står kom-
munen og mangler 1,7 milli-
oner kroner i sit budget. Og
det er næste to skatteprocent,
for en kommune, der har så
lille en beskæftigelse som
Nanortalik.
De 140.000 kroner om
måneden, begynder allerede
at tikke ind på taxameteret,
når de 18 medarbejdere på
fabrikken og i rengøringen
bliver sendt hjem efter pla-
nen den 17. december. De
kan først gå på arbejde igen,
hvis Puisi får ordrer på sæl-
pølser fra Kina.
Bestyrelsen indkaldt
Puisi A/S bestyrelse med for-
manden Lars Emil Johansen
er indkaldt til bestyrelsesmø-
de dagen efter, at maskinerne
er gået i stå i Nanortalik.
Det har ikke været muligt,
at få oplyst, hvad der er på
dagsordenen på mødet.
Bestyrelsesformand Lars
Emil Johansen er i Køben-
havn og har lukket sin mobil-
telefon og har ikke reageret
på telefonbeskeder.
Ligeledes har administre-
rende direktør H.P. Christen-
sen forskanset sig på et kon-
tor i Nanortalik. Enten er han
til møde, taler i telefon, eller
der er sat telefonsvarer på
telefonen, ligesom han ikke
reagerer på telefonbeskeder.
Han har tidligere overfor
A/G talt usandt, da han oply-
ste, at alle tilladelser til at
producere og eksportere var
indhentet og produktionen
startet den 17. november.
Det passede ikke.
Formanden for SIK og
Sulisa A/S, Jess G. Berthel-
sen er det eneste medlem af
bestyrelsen, der vil tale om
Puisi.
- Jeg mener, vi må prøve at
finde andre investorer. Og
med andre investorer mener
jeg ikke det offentlige, men
private, siger han.
Han understreger, at han
ikke kender noget til Puisi
A/S aktuelle problemer, da
han ikke var med til sidste
møde. Han har heller ikke
modtaget indkaldelsen til
mødet i Puisi's bestyrelse,
den 18. december i Nuuk.
KNAPK's repræsentant i
bestyrelsen, Adam Dahl vil
ikke udtale sig om Puisi's
eventuelle problemer inden
mødet den 18. december.
Hjemmestyrets repræsen-
tant, Ellen Egede Hansen er
på ferie, og kommer først til-
bage den 17. januar. Hjem-
mestyrets anden repræsen-
tant og direktør for erhvervs-
direktoratet Peder Munk
Pedersen er også på ferie.
ASS./ FOTO: AG