Atuagagdliutit - 14.11.1996, Síða 13

Nr. 89 • 1996
Anaanami
sakialluummik
nappaateqamera
peqqutigalugu
Ruth Heilmmann
aatamini
peroriartorpoq,
utoqqalinermini
kusanartuliul-
lammattut tusaa-
maneqalersoq.
På grund af
moderens
sygdom, TB,
voksede Ruth
Heilmann op hos
sin bedstefar,
som på sine
ældre dage blev
kendt som en
dygtig kunstner.
nilluunniit sammisaqamissaq
maqaasisaraluarlugu suliani
akueriinnartarpai.
Ruth-ip sunngiffeqartamini
sivikitsunnguusaraluaq pisus-
sat utaqqiinnameq ajorpai. Ta-
mannattaaq tunngavigalugu
Ivittuuni sulisuusimasut ilaqu-
taallu ulluni pingasuni Ivittuu-
ni katersuutsinnissaannut pivi-
usunngortitsiniarluni takor-
luukkani sulissutigingaatsiar-
paa. Aallaqqaammulli admi-
rali ikiuukkusuppallaarsiman-
ngilaq, Ruth Heilmann-illu
Kangilinnguani pisimasoq eq-
qaallugu illarpoq. - Taassuma
aaqqissuussinissaq soqutigi-
narpallaarsorinngeqqaarpaa,
aatsaalli emera taamani talli-
manik ukiulik nassarlugu tak-
kukkama admiralip allaffiani
kiatiga kivillugu milunnialer-
mat tunniutiinnarpoq ikiuun-
niarlunilu neriorsuilluni.
Ilakkuminartoq
Ruth Heilmann inuuvoq qa-
nilaartoq inussiarnersorlu,
misigisimasaaluunniit artor-
namerpaat pillugit oqaloqati-
OLIT
; til socialpolitik
mann ind på kommunalbesty-
relsens liste. I første omgang
dog som suppleant. Først i
1989 besluttede hun selv at
stille op til kommunalbesty-
relsesvalget og blev valgt.
I dag ærger hun sig lidt
over, at hun måske tog dette
skridt så sent.
- Men jeg ville gerne være
sammen med mine børn, og
det har jeg ikke fortrudt, siger
hun.
Selvom politik, efter valg
til landstinget og genvalg til
kommunalbestyrelsen og som
formand for INI og Social
Reform Kommissionen, i dag
fylder hele hendes tilværelse,
så føler hun dog, at det er så
spændende og givende, at det
kompenserer for det afsavn,
hun føler ved ikke mere at
have tid til et pusterum, en
gang imellem, med håndar-
bejde eller lignende.
Selvom Ruths fritid er knap
sætter hun sig ikke blot ned
og venter på, at tingene sker.
Det var også baggrunden for,
at hun selv lagde meget arbej-
de i at få realiseret en drøm
om at samle tidligere medar-
gigaluaraanni allanngussan-
ngitsoq.
Aammattaaq Ruth Heil-
mann-ip politikikkut suliaqar-
nermigut ilakkuminarnera
malunnarpoq. Ullumikkut a-
torfiit suliffigisaasa ilaat o-
qimaappasissinnaagaluarput.
Ruth-illi taamatut isiginngi-
lai. Inuunerummi nuannersor-
tai isiginiarusunneruai.
- Inuunermi kissaatigisat
tamakkerlugit piviusunngor-
tissinnaagaluaraanni sooruna-
mi nuannissagaluaqaaq. Taa-
maaginnartoqarnerli ajorpoq.
Ajomartorsiutit tamaasa aaq-
qikkusussinnaagaluarpakka.
Kisianni soorunami aningaa-
sat unittoorfiusarput. Naallu
nassuerutigisariaqaraluarlugu
suli ajornartorsiuterpassuit al-
lat aaqqittariaqarmata aaqqe-
reersimasagut nuannaarutigi-
sarpakka. Tamatuma kingor-
na sulininni ajomartorsiutit
naammattoortakkakka aaq-
qiissutissaannik ujarliullugit
ingerlaqqittarpunga, Ruth
Heilmann oqaluttuarpoq, a-
ngerlarsimaffimminnilu uini-
bejdere fra Ivittuut og deres
familier til et tre-dages arran-
gement i Ivittuut. Men der var
i første omgang ikke megen
hjælp at hente hos admiralen,
griner Ruth Heilmann ved
tanken om episoden i Grøn-
nedal. - Han synes ikke, ar-
rangementet lød særlig inter-
essant, og først da jeg mødte
op med min dengang fem-åri-
ge søn, som midt i admiralens
kontor løftede op i min bluse
for at få sig en tår, gav han sig
og lovede at hjælpe.
Positivt gemyt
Ruth Heilmann er et meget
varmt menneske, som udsen-
der gode vibrationer, selv når
man taler med hende om de
hårdeste oplevelser, hun har
været ude for.
Også i politik afspejler
Ruth Heilmanns positive ge-
myt sig. De poster, hun i dag
sidder på, kan for nogle
måske se tunge ud. Men så-
dan ser Ruth det ikke. Hun ser
nemlig helst de positive sider
af tilværelsen.
- Det ville jo selvfølgelig
være rart, hvis man kunne få
lu marluullutik politiki pillu-
gu oqallinnissaq killilersi-
maamiartarpaat. Uia kommu-
nalbestyrelsimi Ruth-imut
sinniisussaavoq aammalu il-
loqarfimmi aalisartut piniar-
tullu peqatigiiffianni sulilluni.
Aappariit Heilmann-ikkut
sorpassuartigut assiigiinnik
isumaqaraluarlutik, soorlu A-
pussuit sisorartarfissatut nu-
narsuarmi ilisimaneqalemis-
saa pillugu, ilinniartitaaneq
eqqartuleraangamikku isuma-
qatigiinngilersinnaasarput.
Ruth-ip meeqqami ilinnia-
gaqarnissaat pingaartittoru-
jussuuaa, Ortooqqalli qitor-
nami arlaata aalisartunngor-
nissaa qularnanngitsumik
naatsorsuugitiginikuugaluar-
lugu.
- Qujanartumilli imaani
isumannaatsumik angalanis-
saannik ilitsersuuttarpai, Ruth
oqarpoq.
- Qanorluunniit pisoqaara-
luarpat meeqqat ilinniagaqar-
tariaqarput, Ruth Heilmann
erseqqissaavoq, taamaatto-
qassaarlu. Angajulliit sisamat
alle sine ønsker igennem her i
livet. Men sådan er det jo
ikke. Jeg ville gerne løse alle
problemer. Men penge sætter
sine naturlige grænser. Og
selvom jeg indrømmer, at der
er mange problemer, der end-
nu skal løses, glæder jeg mig
over de ting, vi trods alt får
igennem. Derefter fortsætter
jeg arbejdet for at finde
løsninger på de problemer,
der fremkommer i de ting jeg
arbejder med, fortæller Ruth
Heilmann, som sammen med
sin mand forsøger at begræn-
se den politiske snak i hjem-
met. Ruths mand er nemlig
suppleant for hende i kommu-
nalbestyrelsen, og han er ak-
tiv i den lokale fisker- og fan-
gerforening.
Selvom ægteparret Heil-
mann har samme standpunk-
ter i mange ting, som for
eksempel, at Apussuit skal
blive et verdenskendt ski-
sportsted, kan der dog opstå
lidt knurren i diskussionen,
når emnet uddannelse kom-
mer på tale. Ruth er nemlig
meget opsat på at børnene får
sig en uddannelse, mens Or-
ilinniagaqareersimapput ima-
luunniit ilinniakkamik inger-
latsillutik, emerallu nukarleq
aqqaneq marlunnik ukiulik
suli meeqqat atuarfianni atu-
artuuvoq. Ruth-ilu politikeri-
tut atorfeqarniarluni aalaja-
ngerami qitornaanit nukarliup
tapersersorluameruaa.
- Mikinerugallarami ataat-
simiigiarsimallunga iseraa-
ngama ilaanni apereriartaar-
tarpoq »Anaana ajugaavit«
aamma aperisarpoq »Soormi
borgmesteritut qinigassan-
ngortinnianngilatit«, Ruth tul-
luusimaarluni illarpoq.
Ruth Heilmann, Thomsen-
imik kuissutilik, pingasuin-
narnik ukioqarluni arni
Danmarkiliaqatigeqqaar-
paa. Ruth anaanami Rigs-
hospitalimi uninnganerani
ukiuni arlalinni Vording-
borg-imi meerarsiaavoq.
Ruth Heilmann, dengang
Thomsen, var bare tre år, da
hun første gang fulgte med
sin mor til Danmark. Mens
moderen var indlagt på
Rigshospitalet var Ruth i
pleje hos en familie i Vor-
dingborg i nogle år.
tooraq helt sikkert havde fore-
stillet sig et af børnene blev
fisker.
- Ortooraq har været god til
at opdrage børnene til at fær-
des sikkert på havet, siger
Ruth Heilmann.
- Men uanset, hvad, så skal
børnene have en uddannelse,
slår Ruth fast, og sådan bliver
det. De fire ældste børn har en
uddannelse eller er igang med
at få en, mens den yngste søn
på 12 år endnu går i folkesko-
len. Den yngste er iøvrigt den
af Ruths børn, som støtter
hende mest i hendes valg af
jobbet som politiker.
- Da han var lille spurgte
han mig, om jeg havde vun-
det, når jeg kom hjem fra et
møde. Han kunne også finde
på at spørge mig, hvorfor jeg
ikke stillede op som borgme-
ster, griner Ruth stolt.
I RUTH
Ruth Heilmann emenninik angajullermik naartule-
rami angutaa aapparerusurmgilaa. Isummili allanng-
ortippaa. ullumikkullu Ortoorarlu tqllimqnik qitorn-
aqarput. /-v-; : j
Da Ruth Heilmann blev gravid med sin ældste søn,
nægtede hun at have noget medfaderen at gøre. Hun
skiftede dog mening, og i dag har hun og Ortooraq
fem børn sammen. i V ~;'I p r; .'' 7" pjT-'.pr
Ruth Heilmann-ip ulloq manna tikillugu nuihmniut
apersortilérami kalaaHisuuminut amaiiii nuisai suli
atortarpqi.
Ruth Heilmann bærer den dag i dag den perlékæde,
som moderen syede til hendes nationaldragt, da hun
skulle konfirmeres.