Atuagagdliutit - 19.06.1997, Qupperneq 17

Nr. 46 • 1997
17
GRØNLANDSPOSTEN
Henning »Morfar« Nielsen arni najanilu Århusimi Bruunip ikaartarfiani.
Henning »Morfar« Nielsen sammen med sin mor og søster på Bruuns bro i Århus.
- Jeg var med til at spille
AIA opil. division, men nåe-
de aldrig selv at komme til at
spille i den fornemme række. I
samme periode trænede jeg
AIA’s damer, som også var
placeret i den jyske mester-
række.
- Hvornår blev du interesse-
ret i at blive dommer? - Jeg
tog mit dommerkort i 1954.
Det har jeg så holdt ved lige
indtil jeg i 1981 stoppede min
aktive karriere. Og det gjorde
jeg ved at dømme herrefinalen
i Godthåb-hallen ved de grøn-
landske mesterskaber. Som
meddommer havde jeg den
internationale dommer fra
Danmark, Knud Hjuler.
- Samme år blev Landsfor-
eningen af Håndbolddommere
i Grønland stiftet. Det skete
ombord på passagerskibet
»Disko«, som lå i isen mellem
Aasiaat og Ilulissat. Her holdt
vi stiftende generalforsamling,
og jeg blev valgt som den
første formand.
- Jeg bør vel også nævne, at
vi fik stor hjælp ved oprettel-
sen af foreningen af Henning
Svensson fra Danmark. Han
skulle med til GM som lovfor-
tolker og dommerpåsætter, og
dengang deltog de danske
dommere også aktivt ved GM.
Farvel efter
16 år som formand
Henning »Morfar« Nielsen
har siddet som formand for
Landsforeningen af Hånd-
bolddommere i Grønland
(LHG) indtil generalforsam-
lingen i år. Det blev en for-
mandsperiode på 16 år.
- Jeg er ikke så ked af at
skulle stoppe nu. 1 de senere år
har vort samarbejde med
Grønlands Håndbold Forbund
ikke været det bedste. Folkene
der vil hellere satse på lands-
holdene end sørge for, at dom-
merne dygtiggøres.
- Tonen har ikke været så
god på det sidste, og hver
gang vi har søgt om støtte, så
skulle hver en 25 øre vendes
først. Men med den nye besty-
relse kommer der også nye
»boller på suppen«, og jeg
ønsker den alt godt i frem-
tiden. Og de skal nok få brug
for gode ønsker!
Historien om øgenavnet
Alle kender Henning Nielsen
som »Morfar«. Hvorfor hed-
der du det?
- Det var ved et GM i
Maniitsoq i begyndelsen af
1980’eme. Kampene ved GM
skulle først i gang om efter-
middagen, og en formiddag,
da vi var ude at gå en tur i
byen, var der pludselig en lille
dreng der råbte »Hej Morfar«
til mig. Det syntes de andre
var så morsomt, og derved fik
jeg mit »nye« navn.
- Der var også en anden
»morsom« historie fra samme
GM i Maniitsoq. Jeg vil lige
fortælle, at netop det GM var
et af de bedste, jeg nogensinde
har været med til.
- Vi dommere boede virke-
lig godt i Blomsterdalen, og
en lørdag formiddag skulle de
andre dommere ud for at købe
en lille tår øl til om aftenen.
- Jeg blev tilbage i huset i
Blomsterdalen, hvor jeg i
øvrigt delte værelse med Jør-
gen Frederiksen fra Danmark.
Vi havde fælles køkken, og
jeg sad derude i min slåbrok
og drak min morgenkaffe,
mens de andre smuttede til
købmanden.
- Da jeg havde drukket kaf-
fen, ville jeg gå ind på værel-
set for at klæde mig på. Men
døren var låst! Jeg satte mig så
ud i køkkenet igen for at ven-
te på de andre. De måtte jo
snart komme.
- Der gik to en halv time, og
jeg blev mere og mere rasen-
de. Jeg var garanteret ildrød i
hovedet af raseri, da de kom.
Så lang tid uden en smøg, det
er hårdt. Jørgen Frederiksen
var meget ked af det, og han
skyndte sig hjem, da han kom
i tanke om, at jeg vist nok var
blevet låst ude!
Flytter nu
tilbage til Danmark
I løbet af denne sommer er det
bestemt, at Henning »Morfar«
Nielsen forlader Grønland.
Han vil bosætte sig i Århus
med sin familie. Nu skal der
slappes af i familiens skød.
- Jeg er jo ikke AGF’er,
men AIA’er. De ligger jo i
håndbold efterhånden så langt
nede i rækkerne, at man ikke
kan følge dem i aviserne mere.
Men jeg tager nok en tur til
Århus Stadion, når Superliga-
en til efteråret går i gang igen.
Ilaqutariit Nielsenikkut aasaru Danmarkiliartussat. Saamerlermit »Morfar«, paniat Lizie,
kiisalu »Morfar«-p nulia Dorthe.
Familien Nielsen inden de rejser til Danmark i denne sommer. Fra venstre »Morfar«,
datteren Lizie, og »Morfar«s kone Dorthe.
Henning mariunnik ukiuiik aiigutaata sarliarda. .
Henningip angumminit aanaa ilagalugu.
Henning som to-årig på sin far's arm. Her sammen
med Hennings farmor.
MENNESKER
Fravore læsere ved vi. at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid. ide •;
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
sætningerne. V .:
Send os gerne en god ide om. hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver. 7 -
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.
AS9J FOTO: NAMMINEO PJGISAQ / PRIVAT