Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 15
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 5. OKTOBER 1999-15 nik arsaarinnikkumaneq, una pillugu meeqqanut taakku- nunnga asanninnermik pe- rorsaalluarneq siornatigut misigisimanngisaat pillugu. Meeqqat allatigut isuma- gineqamissaminnik ujarler- tarput, soorlu inersimasutigut tamannali meeqqanut ujariat- sisunut isumakkeerinniffius- sanngilaq. Inersimasut meeq- qanik kanngunartuliorunik tamanna meeqqat nerisassa- nut asanninnermullu sangu- tittarpaat. Atuakkiortoq Alice Miller atuakkiamini »Den bandlyste viden«-mi qaangiisameq pil- lugu allappoq, taallugu »Vejen ud af fælden«. Allappoq: Inuk kinaluun- niit meeqqaminut kanngu- nartuliortoq taama pineqar- simavoq imaluunniit mee- raarnermini sakkortuumik misigisaqartitaasimavoq. Inersimasorpassuit mee- raanermit pisimasunik eq- qaamasaqanngitsut amerla- qaat, angajoqqaat ajortuliaat pillameqaatissatut isigisara- mikkit, pissutigaluguttaaq meeqqat inuunermini inger- laqqissagunik misigisimasat annemangaartut puigomiar- tarmatigit. Inuk kanngunartuliorfigi- neqarsimasoq misigisimasa- nillu ajattuisoq inuunermik aseruisinnaavoq. Angajoqqaat/inersimasut kanngunartuliortut ersarissu- liorfigineqarnissaminnik iki- omeqamissaminnillu pisari- aqartitsipput. Namminneq misigisimasarpaat sianigis- sallugu ilumuunngimmat ka- mannertik meeqqanut akisin- naanngitsunut tutsissallugu imaluunniit taakkununnga atoqatigiinnermut tunngasu- tigut iliuuseqassallutik. Meeqqamik unataaneq, ni- kanarsaaneq imaluunniit kanngunartuliorneq piner- lunneruvoq, inuup inuunera- nik aseruisuummat. Inuk kanngunartuliorfigi- neqareersimasoq pisussaaan- ngilaq tamanna kinguaami- nut ingerlatseqqissallugu, imaanngippat: inuk inuuner- mini inooqateqatualissaguni amiilaarnartuliornerunngit- sumik angummik/arnamik inooqateqalernissaminut pe- riarfissaqartariaqarmat. Alice Miller allappoq taan- na ilinniartitsisuusinnaasoq, atsaasinnaasoq, eqqaamiup nuliarisinnaagaa, najaasin- naasoq imaluunniit angajuu- sinnaasoq/nukaasinnaasoq. Meeqqap misigiguniuk asaneqarluni tatigineqarluni ataqqineqarlunilu, pillingaa- rinninneq persuttaanerlu a- jortuusut paasisarpai, eqqu- maffigisarlugit akerliuffigi- sarlugillu. Allamik misigisaqartitaa- nikuugami allamik tunnius- serusuppoq. Hillary Clinton-p atuakki- aani qulequtaavoq: »Det kræver en landsby«-mi allap- poq, meerannguup illoqar- feerarmiut tamaasa pisaria- qartikkai. Tassa eqqaamiup nulia, aviisinik agguaasoq, perorsaasut, arsartartut su- ngiusaasuat mamakujuttunil- lu pillerumatooq. Tamarmik sunni i l lu ti 11 u toqqaannan- ngikkaluartumik perorsaaqa- taammata. Kalaallisut oqaatigalugu imaagunarpoq: »Nunaqar- fik/illoqarfik pisariaqartitaa- voq« tassa meeqqat nuannaa- lersissallugit peqqissuuler- sissallugillu ikioqatigiinnis- saq, pingaartumik tamikkut. Meeqqat iluaatsuliorfigi- neqartut takugussigit tusaru- sigilluunniit qanoq iliuuseqa- ritsi. Kialluunniit kisigani taa- maaliomissaa pingaaruteqar- poq, meeqqap inuuneranik annaassisuusinnaanera pissu- tigalugu. Kikkut tamatta akisussaaf- feqarpugut tusarliisussaallu- talu. Meeqqat inuusuttullu isu- magineqarnissaat pillugu- Namminersornerullutik O- qartussat nalunaarutaanni nr. 2-mi juni-p 18-ani 1993- meersumi kapitel l-mi tusar- liisussaatitaanermut tunnga- sumi allassimavoq: Kapitel 1: Nalunaaruteqar- tussaatitaaneq: §1. Kinaluunniit meeqqat inuusuttulluunniit naammagi- nanngitsumik atugaqartitaa- nerannik ilisimannittoq ta- manna pillugu isumaginnin- nermi ataatsimiititaliamut nalunaaruteqartussaatitaavoq. §2. Inuit pisortanit sulia- qartitaasut imaluunniit naa- lakkersuinermi qinigaanik- kut suliaqartitaasut taamatut suliaqartitaanerminni imalu- unniit naalakkersuinermi suliaminnik ingerlatsiner- minni meeqqap inuusuttul- luunniit ikiortariaqarsorinar- tumik atugaqameranik paasi- saqarunik isumaginninnermi ataatsimiititaliamut sukan- nernerusumik nalunaarute- qartussaatitaapput. Imm. 2. Isumaginninnermi ataatsimiititap nalunaarfigi- neqartarnissaanut pisussaa- titsinermik sukanganeruler- sitsineq inunnut isumagin- nermut tunngasunik suliaqar- nermi, atuarfimmi suliffeqar- nermi imaluunniit peqqinnis- saqarfimmi suliffeqarnermi taamatulluunniit suliaqarti- taanermi meeqqat inuusuttul- lu atugaannik immikkut ittu- nik ilisimasaqartunut tunnga- voq. Imm. 3. Imm. 2-mi inuit pineqartut isumaginninnermi ataatsimiititaq nalunaarfigis- savaat meeraq inuusuttorlu- unniit ulluinnarni avatangiis- iminut, atuarfimmi inuiaqati- giinnulluunniit avatangiisi- minut naleqqiulluni ajornar- torsiuteqarpat, meeraq inuu- suttorluunniit napparsima- nerminut innarluuteqarner- minulluunniit atatillugu pisa- riaqartumik katsorsameqara- niluunniit paaqqutarineqann- gippat, kiisalu meeraq inuu- suttorluunniit naammaginan- ngitsunik atugaqartitaalluni inuusorinarpat. Misilittakkakkut nalun- ngilara Kalaallit Nunaanni inuit inoqatiminnik unner- luussisut »killuussisutut« isi- giniarneqartarmata. Inuit qu- nupput. Meeqqap siuniissaa pillu- gu taama eqqarsartaaseqar- neq allanngortittariaqarpoq. Arlalippassuartigut soriar- sinnaanngitsutut misigisima- sarpunga. Meeqqat kanngu- nartuliorfigineqarsimasut a- ngajoqqaavilu passutarisarsi- mavakka. Taakkua qanoq pi- neqarsimanerat paasisaqarfi- gisarsimallugit. Ilisimasarilersimasakka i- sumaginnittoqarfmnut alla- nullu ingerlateqqittarsima- vakka, susassaqartunut, i- ngerlaqqinnerli ajorsimallu- ta. Inuit meeqqanik narrutsat- sitsisut kanngunartuliortullu ima iserfigiuminaatsigaat allaat suliassarpassuit asuli- innartarlutik, meeqqat oqaa- tilliinerugaluat nalornissu- taasarnera pissutigalugu, meeqqat oqaatsilliinerat alla- morluinnaq sangutinneqar- tarmat, uppernarsaasussaa- galuillu tunuartertarmata. Meeqqat inuusuttullu Ka- laallit Nunaannik ingerlat- seqqittussaammata ilinniar- titaaneq pisariaqarluinnar- poq. Oqaatsit arlallit ilinni- artariaqarpaat, taamatuttaaq ilinniarfinnut annernut pis- sagunik qallunaatut, tulultut imaluunniit tyskisut ilinniar- tariaqarlutik. Meeqqalli ilumikkut na- nertuuteqarunik ilisimasa- qarnerunissaq ilinniartitaa- nerlu nammassinnaanavian- ngilaat. Meeqqamut paasinninner- mik, tuppallersaanermik paaqqinninnermik tamatta tunniussaqarsinnaavugut, ar- tunngisaminnik inuulersin- naaqqullugit imaluunniit na- lunaarutiginnissinnaavugut, eqqaamajullu tamatumunnga pisussaatitaagatta. Immikkut ilisimasaqassuseq naamman- ngilaq, allat aamma pisaria- qarput. Immitsinnut atorfis- saqarpugut. Taamaalilluta qaangiiniar- neq pilersissinnaavarput. Ajortunik qaangiisimasut tassaapput inuit kingomus- samik qaangiisimasut, ani- ngaasaqarnikkut/inooqati- giinnikkut makkunuungatigut sunnerneqarsimasut; ani- ngaasatigut amikkisaarnik- kut, inissaqartitaanerup tu- ngaatigut atugarliornikkut, ikiaroornartunik atornerlui- nikkut, suliffissaaleqinikkut amigartumillu ilinniartitaa- nikkut kiisalu kiisalu pisor- tatigut ikiorneqarnikkut, kaasimaaginnarnikut, pisari- aqartitsinikut, imminut tati- ginninnginnikkut kiffartuus- siumannginnikkullu taane- qartut. Qaangiinermut pissutaaqa- taalluinnarput aningaasati- gut/inuttut tassa suliffeqar- neq , ilinniartitaanqeq ani- ngaasarissaarnerulerneq, i- migassamik assigisaannillu atuiunnaarneq, inuttullu i- nuunermut malinnaalluarne- rulemeq. Issuaavik: Danmarks Lærerforeningep ukiunik 125-ngortorsiomeranut ata- tillugu tusaammi Folkeskole- nimi allaaserisaq. seksuelle behov hos dette. At slå, ydmyge eller seksu- elt mishandle et barn er en forbrydelse, fordi det skader et menneske for livet. Det, at et menneske tidli- gere engang selv har være offer følger nemlig ikke, at ethvert menneske senere vil mishandle sin børn hvis: blot personen én eneste gang i sit liv havde chancen for at møde et menneske, som gav ham/hende noget andet end grusomhed. Det kan, skriver Alice Mil- ler, være en lærer, tante, nabokone, søster eller bro- der. Når barnet erfarer, at det er elsket og værdsat og respek- teret, kan det få øje på mis- handlingen og volden, være opmærksom på det og sætte sig i mod det. Han har fået noget andet og vil give noget andet. I Hillary Clintons bog: »Det kræver en landsby« beskriver hun, at det lille barn har brug for alle i lands- byen. Nemlig nabokonen, avisdrengen, pædagoger, lærerne, fritidspædagogerne, foldboldtræneren, slikmutter. Alle er nemlig med til at påvirke og indirekte opdrage et barn. Overført til Grønland må det være: »Det kræver en bygd/by« at hjælpe hinanden med at få børnene til at blive glade børn og sunde børn, især i sjælen. Grib ind, hvis I ser eller hører, at børn bliver mis- handlet, misbrugt, lider ondt Det er vigtigt, at en 3. per- son ved det og tør det, fordi vidners oplysthed og mod kan have afgørende og livredden- de betydning for et barn. Alle har et ansvar og alle har underretningspligt. I følge hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 18 juni 1993 om hjælp til børn og unge står det i Kapitel 1 om underret- ningspligt: § 1 Enhver/Alle, der bliver bekendt med, at børn og unge lever under utilfreds- stillende forhold, er forplig- tet til at underrette det socia- le udvalg herom. § 2 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, herunder hverv, der hviler på offentlig valg, har en skærpet pligt til at underrette det soci- ale udvalg når de gennem udøvelse af tjeneste eller hvervet bliver bekendt med, at et barn eller en ung har behov for hjælp. Stk. 2 Den skærpede pligt til at underrette det sociale udvalg gælder personer, der gennem deres tjeneste eller hverv i social- , skole - eller sundhedssektoren, får et særligt kendskab til børn og unges forhold. Stk. 3 De i stk. 2 nævnte personer skal give underret- ning til det sociale udvalg, når der er tale om vanskelig- heder i forhold til barnets eller den unges daglige omgivelser, skolen eller sam- fundet i øvrigt, når barnet eller den unge ikke får den nødvendige behandling og pleje i forbindelse med syg- dom eller handicap, samt når barnet eller den ugen i øvrigt anses at levet under utilfreds- stillende forhold. Mine erfaringer er, at folk i Grønland blander sig ikke, at folk bliver betragtet som »stikkere« hvis de melder andre. Folk tør ikke. Denne holdning skal ænd- res for at man kan redde et barns liv. Jeg har ofte følt mig mag- tesløs. Jeg har været en del i arbejdet med at behandle de krænkede børn og deres forældre. Jeg har fået indsigt i deres liv og skæbne. Jeg har delt min viden med socialforvaltningene i kom- munerne, og med andre, der har indflydelse, men vi kom- mer ikke videre. De personer, der krænker, misbruger og mishandler børnene, er så uigennemsig- tige - urørlige, så mange sager falder til jorden , fordi børns udsagn bliver draget i tvivl, deres udsagn bliver vendt og drejet og ingen vid- net tør stå frem. Det er børnene og de unge i Grønland, der skal videre- føre landet, så der skal uddannelse, og atter uddan- nelse til. De skal også lære liere sprog, for meget af litte- raturen, der kræves læst til højere uddannelser er på dansk, engelsk eller tysk. Men ingen børn eller unge kan overskue at tilegne sig viden og undervisning, hvis deres indre er i kaos. Sløjfen er bundet ! Vi kan alle give hjælp og forståelse, trøst og omsorg til et barn, så det kan få et liv, som det kan holde ud eller vi kan indberette, husk, at vi har pligt dertil. Det er ikke nok med ekspertviden, der skal meget mere til. Vi har brug for hinanden. Så kan vi være med til at skabe mønsterbrud. Mønsterbrydere er menne- sker, der har brudt en social arv, der økonomisk/social er præget af faktorer som dårlig økonomi, ringe boligforhold, stofmisbrug, arbejdsløshed og mangel på uddannelse, og som personligt/psykologisk er karakteriseret af udsagn om klientgørelse, passivitet, støttebehov, lavt selvværd og offerrolle. Brudet er gået i retning mod en tilværelse, der øko- nomisk /socialt er karakteri- seret af arbejde, uddannelse, forbedret økonomi, stofuaf- hængighed og personlig / psykologisk af det at være aktør i sin tilværelse, af mestring, subjektivitet og selvbestemmelse. Kilde: Artikel i Folkesko- len i anledning af Danmarks Lærerforening 125 år. I anledningen af Landsbibliotekets officielle 75 års jubilæum den 30. marts 2000, vil vi udgive en bog med spøgelseshistorier. Der- for vil vi opfordre børn og voksne til at være med til at bidrage. Du kan skrive på dansk, grønlandsk eller på begge sprog. Vi kan modtage alle skriftformer håndskrevet, maskinskrevet eTler com- puterskrevet manuskript. Med hjælp fra læserne vil vi udpege de bedste spøgelseshistorier og der bliver præmier til de tre bedste forfattere. 1. 2.000 kr. 2. 1.500kr. 3. 1.000 kr. Originalen sendes senest den 15. november 1999 Kontaktpersonerne er: Elisa Jeremiassen eller Erika Nielsen Nunatta Atuagaateqarfia Box 1011 • 3900 Nuuk • Tlf.: 32 11 56 • Telefax 32 39 43 www.katak.gl ■ e-mail: nalib@katak.gl

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.