Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. OKTOBER 1999-15
nik arsaarinnikkumaneq, una
pillugu meeqqanut taakku-
nunnga asanninnermik pe-
rorsaalluarneq siornatigut
misigisimanngisaat pillugu.
Meeqqat allatigut isuma-
gineqamissaminnik ujarler-
tarput, soorlu inersimasutigut
tamannali meeqqanut ujariat-
sisunut isumakkeerinniffius-
sanngilaq. Inersimasut meeq-
qanik kanngunartuliorunik
tamanna meeqqat nerisassa-
nut asanninnermullu sangu-
tittarpaat.
Atuakkiortoq Alice Miller
atuakkiamini »Den bandlyste
viden«-mi qaangiisameq pil-
lugu allappoq, taallugu
»Vejen ud af fælden«.
Allappoq: Inuk kinaluun-
niit meeqqaminut kanngu-
nartuliortoq taama pineqar-
simavoq imaluunniit mee-
raarnermini sakkortuumik
misigisaqartitaasimavoq.
Inersimasorpassuit mee-
raanermit pisimasunik eq-
qaamasaqanngitsut amerla-
qaat, angajoqqaat ajortuliaat
pillameqaatissatut isigisara-
mikkit, pissutigaluguttaaq
meeqqat inuunermini inger-
laqqissagunik misigisimasat
annemangaartut puigomiar-
tarmatigit.
Inuk kanngunartuliorfigi-
neqarsimasoq misigisimasa-
nillu ajattuisoq inuunermik
aseruisinnaavoq.
Angajoqqaat/inersimasut
kanngunartuliortut ersarissu-
liorfigineqarnissaminnik iki-
omeqamissaminnillu pisari-
aqartitsipput. Namminneq
misigisimasarpaat sianigis-
sallugu ilumuunngimmat ka-
mannertik meeqqanut akisin-
naanngitsunut tutsissallugu
imaluunniit taakkununnga
atoqatigiinnermut tunngasu-
tigut iliuuseqassallutik.
Meeqqamik unataaneq, ni-
kanarsaaneq imaluunniit
kanngunartuliorneq piner-
lunneruvoq, inuup inuunera-
nik aseruisuummat.
Inuk kanngunartuliorfigi-
neqareersimasoq pisussaaan-
ngilaq tamanna kinguaami-
nut ingerlatseqqissallugu,
imaanngippat: inuk inuuner-
mini inooqateqatualissaguni
amiilaarnartuliornerunngit-
sumik angummik/arnamik
inooqateqalernissaminut pe-
riarfissaqartariaqarmat.
Alice Miller allappoq taan-
na ilinniartitsisuusinnaasoq,
atsaasinnaasoq, eqqaamiup
nuliarisinnaagaa, najaasin-
naasoq imaluunniit angajuu-
sinnaasoq/nukaasinnaasoq.
Meeqqap misigiguniuk
asaneqarluni tatigineqarluni
ataqqineqarlunilu, pillingaa-
rinninneq persuttaanerlu a-
jortuusut paasisarpai, eqqu-
maffigisarlugit akerliuffigi-
sarlugillu.
Allamik misigisaqartitaa-
nikuugami allamik tunnius-
serusuppoq.
Hillary Clinton-p atuakki-
aani qulequtaavoq: »Det
kræver en landsby«-mi allap-
poq, meerannguup illoqar-
feerarmiut tamaasa pisaria-
qartikkai. Tassa eqqaamiup
nulia, aviisinik agguaasoq,
perorsaasut, arsartartut su-
ngiusaasuat mamakujuttunil-
lu pillerumatooq. Tamarmik
sunni i l lu ti 11 u toqqaannan-
ngikkaluartumik perorsaaqa-
taammata.
Kalaallisut oqaatigalugu
imaagunarpoq: »Nunaqar-
fik/illoqarfik pisariaqartitaa-
voq« tassa meeqqat nuannaa-
lersissallugit peqqissuuler-
sissallugillu ikioqatigiinnis-
saq, pingaartumik tamikkut.
Meeqqat iluaatsuliorfigi-
neqartut takugussigit tusaru-
sigilluunniit qanoq iliuuseqa-
ritsi.
Kialluunniit kisigani taa-
maaliomissaa pingaaruteqar-
poq, meeqqap inuuneranik
annaassisuusinnaanera pissu-
tigalugu.
Kikkut tamatta akisussaaf-
feqarpugut tusarliisussaallu-
talu.
Meeqqat inuusuttullu isu-
magineqarnissaat pillugu-
Namminersornerullutik O-
qartussat nalunaarutaanni nr.
2-mi juni-p 18-ani 1993-
meersumi kapitel l-mi tusar-
liisussaatitaanermut tunnga-
sumi allassimavoq:
Kapitel 1: Nalunaaruteqar-
tussaatitaaneq:
§1. Kinaluunniit meeqqat
inuusuttulluunniit naammagi-
nanngitsumik atugaqartitaa-
nerannik ilisimannittoq ta-
manna pillugu isumaginnin-
nermi ataatsimiititaliamut
nalunaaruteqartussaatitaavoq.
§2. Inuit pisortanit sulia-
qartitaasut imaluunniit naa-
lakkersuinermi qinigaanik-
kut suliaqartitaasut taamatut
suliaqartitaanerminni imalu-
unniit naalakkersuinermi
suliaminnik ingerlatsiner-
minni meeqqap inuusuttul-
luunniit ikiortariaqarsorinar-
tumik atugaqameranik paasi-
saqarunik isumaginninnermi
ataatsimiititaliamut sukan-
nernerusumik nalunaarute-
qartussaatitaapput.
Imm. 2. Isumaginninnermi
ataatsimiititap nalunaarfigi-
neqartarnissaanut pisussaa-
titsinermik sukanganeruler-
sitsineq inunnut isumagin-
nermut tunngasunik suliaqar-
nermi, atuarfimmi suliffeqar-
nermi imaluunniit peqqinnis-
saqarfimmi suliffeqarnermi
taamatulluunniit suliaqarti-
taanermi meeqqat inuusuttul-
lu atugaannik immikkut ittu-
nik ilisimasaqartunut tunnga-
voq.
Imm. 3. Imm. 2-mi inuit
pineqartut isumaginninnermi
ataatsimiititaq nalunaarfigis-
savaat meeraq inuusuttorlu-
unniit ulluinnarni avatangiis-
iminut, atuarfimmi inuiaqati-
giinnulluunniit avatangiisi-
minut naleqqiulluni ajornar-
torsiuteqarpat, meeraq inuu-
suttorluunniit napparsima-
nerminut innarluuteqarner-
minulluunniit atatillugu pisa-
riaqartumik katsorsameqara-
niluunniit paaqqutarineqann-
gippat, kiisalu meeraq inuu-
suttorluunniit naammaginan-
ngitsunik atugaqartitaalluni
inuusorinarpat.
Misilittakkakkut nalun-
ngilara Kalaallit Nunaanni
inuit inoqatiminnik unner-
luussisut »killuussisutut« isi-
giniarneqartarmata. Inuit qu-
nupput.
Meeqqap siuniissaa pillu-
gu taama eqqarsartaaseqar-
neq allanngortittariaqarpoq.
Arlalippassuartigut soriar-
sinnaanngitsutut misigisima-
sarpunga. Meeqqat kanngu-
nartuliorfigineqarsimasut a-
ngajoqqaavilu passutarisarsi-
mavakka. Taakkua qanoq pi-
neqarsimanerat paasisaqarfi-
gisarsimallugit.
Ilisimasarilersimasakka i-
sumaginnittoqarfmnut alla-
nullu ingerlateqqittarsima-
vakka, susassaqartunut, i-
ngerlaqqinnerli ajorsimallu-
ta.
Inuit meeqqanik narrutsat-
sitsisut kanngunartuliortullu
ima iserfigiuminaatsigaat
allaat suliassarpassuit asuli-
innartarlutik, meeqqat oqaa-
tilliinerugaluat nalornissu-
taasarnera pissutigalugu,
meeqqat oqaatsilliinerat alla-
morluinnaq sangutinneqar-
tarmat, uppernarsaasussaa-
galuillu tunuartertarmata.
Meeqqat inuusuttullu Ka-
laallit Nunaannik ingerlat-
seqqittussaammata ilinniar-
titaaneq pisariaqarluinnar-
poq. Oqaatsit arlallit ilinni-
artariaqarpaat, taamatuttaaq
ilinniarfinnut annernut pis-
sagunik qallunaatut, tulultut
imaluunniit tyskisut ilinniar-
tariaqarlutik.
Meeqqalli ilumikkut na-
nertuuteqarunik ilisimasa-
qarnerunissaq ilinniartitaa-
nerlu nammassinnaanavian-
ngilaat.
Meeqqamut paasinninner-
mik, tuppallersaanermik
paaqqinninnermik tamatta
tunniussaqarsinnaavugut, ar-
tunngisaminnik inuulersin-
naaqqullugit imaluunniit na-
lunaarutiginnissinnaavugut,
eqqaamajullu tamatumunnga
pisussaatitaagatta. Immikkut
ilisimasaqassuseq naamman-
ngilaq, allat aamma pisaria-
qarput. Immitsinnut atorfis-
saqarpugut.
Taamaalilluta qaangiiniar-
neq pilersissinnaavarput.
Ajortunik qaangiisimasut
tassaapput inuit kingomus-
samik qaangiisimasut, ani-
ngaasaqarnikkut/inooqati-
giinnikkut makkunuungatigut
sunnerneqarsimasut; ani-
ngaasatigut amikkisaarnik-
kut, inissaqartitaanerup tu-
ngaatigut atugarliornikkut,
ikiaroornartunik atornerlui-
nikkut, suliffissaaleqinikkut
amigartumillu ilinniartitaa-
nikkut kiisalu kiisalu pisor-
tatigut ikiorneqarnikkut,
kaasimaaginnarnikut, pisari-
aqartitsinikut, imminut tati-
ginninnginnikkut kiffartuus-
siumannginnikkullu taane-
qartut.
Qaangiinermut pissutaaqa-
taalluinnarput aningaasati-
gut/inuttut tassa suliffeqar-
neq , ilinniartitaanqeq ani-
ngaasarissaarnerulerneq, i-
migassamik assigisaannillu
atuiunnaarneq, inuttullu i-
nuunermut malinnaalluarne-
rulemeq.
Issuaavik: Danmarks
Lærerforeningep ukiunik
125-ngortorsiomeranut ata-
tillugu tusaammi Folkeskole-
nimi allaaserisaq.
seksuelle behov hos dette.
At slå, ydmyge eller seksu-
elt mishandle et barn er en
forbrydelse, fordi det skader
et menneske for livet.
Det, at et menneske tidli-
gere engang selv har være
offer følger nemlig ikke, at
ethvert menneske senere vil
mishandle sin børn hvis: blot
personen én eneste gang i sit
liv havde chancen for at
møde et menneske, som gav
ham/hende noget andet end
grusomhed.
Det kan, skriver Alice Mil-
ler, være en lærer, tante,
nabokone, søster eller bro-
der.
Når barnet erfarer, at det er
elsket og værdsat og respek-
teret, kan det få øje på mis-
handlingen og volden, være
opmærksom på det og sætte
sig i mod det.
Han har fået noget andet
og vil give noget andet.
I Hillary Clintons bog:
»Det kræver en landsby«
beskriver hun, at det lille
barn har brug for alle i lands-
byen. Nemlig nabokonen,
avisdrengen, pædagoger,
lærerne, fritidspædagogerne,
foldboldtræneren, slikmutter.
Alle er nemlig med til at
påvirke og indirekte opdrage
et barn.
Overført til Grønland må
det være: »Det kræver en
bygd/by« at hjælpe hinanden
med at få børnene til at blive
glade børn og sunde børn,
især i sjælen.
Grib ind, hvis I ser eller
hører, at børn bliver mis-
handlet, misbrugt, lider ondt
Det er vigtigt, at en 3. per-
son ved det og tør det, fordi
vidners oplysthed og mod kan
have afgørende og livredden-
de betydning for et barn.
Alle har et ansvar og alle
har underretningspligt.
I følge hjemmestyrets
bekendtgørelse nr. 2 af 18
juni 1993 om hjælp til børn
og unge står det i
Kapitel 1 om underret-
ningspligt:
§ 1 Enhver/Alle, der bliver
bekendt med, at børn og
unge lever under utilfreds-
stillende forhold, er forplig-
tet til at underrette det socia-
le udvalg herom.
§ 2 Personer, der udøver
offentlig tjeneste eller hverv,
herunder hverv, der hviler på
offentlig valg, har en skærpet
pligt til at underrette det soci-
ale udvalg når de gennem
udøvelse af tjeneste eller
hvervet bliver bekendt med,
at et barn eller en ung har
behov for hjælp.
Stk. 2 Den skærpede pligt
til at underrette det sociale
udvalg gælder personer, der
gennem deres tjeneste eller
hverv i social- , skole - eller
sundhedssektoren, får et
særligt kendskab til børn og
unges forhold.
Stk. 3 De i stk. 2 nævnte
personer skal give underret-
ning til det sociale udvalg,
når der er tale om vanskelig-
heder i forhold til barnets
eller den unges daglige
omgivelser, skolen eller sam-
fundet i øvrigt, når barnet
eller den unge ikke får den
nødvendige behandling og
pleje i forbindelse med syg-
dom eller handicap, samt når
barnet eller den ugen i øvrigt
anses at levet under utilfreds-
stillende forhold.
Mine erfaringer er, at folk i
Grønland blander sig ikke, at
folk bliver betragtet som
»stikkere« hvis de melder
andre. Folk tør ikke.
Denne holdning skal ænd-
res for at man kan redde et
barns liv.
Jeg har ofte følt mig mag-
tesløs. Jeg har været en del i
arbejdet med at behandle de
krænkede børn og deres
forældre. Jeg har fået indsigt
i deres liv og skæbne.
Jeg har delt min viden med
socialforvaltningene i kom-
munerne, og med andre, der
har indflydelse, men vi kom-
mer ikke videre.
De personer, der krænker,
misbruger og mishandler
børnene, er så uigennemsig-
tige - urørlige, så mange
sager falder til jorden , fordi
børns udsagn bliver draget i
tvivl, deres udsagn bliver
vendt og drejet og ingen vid-
net tør stå frem.
Det er børnene og de unge
i Grønland, der skal videre-
føre landet, så der skal
uddannelse, og atter uddan-
nelse til. De skal også lære
liere sprog, for meget af litte-
raturen, der kræves læst til
højere uddannelser er på
dansk, engelsk eller tysk.
Men ingen børn eller unge
kan overskue at tilegne sig
viden og undervisning, hvis
deres indre er i kaos.
Sløjfen er bundet !
Vi kan alle give hjælp og
forståelse, trøst og omsorg til
et barn, så det kan få et liv,
som det kan holde ud eller vi
kan indberette, husk, at vi har
pligt dertil. Det er ikke nok
med ekspertviden, der skal
meget mere til. Vi har brug
for hinanden.
Så kan vi være med til at
skabe mønsterbrud.
Mønsterbrydere er menne-
sker, der har brudt en social
arv, der økonomisk/social er
præget af faktorer som dårlig
økonomi, ringe boligforhold,
stofmisbrug, arbejdsløshed
og mangel på uddannelse, og
som personligt/psykologisk
er karakteriseret af udsagn
om klientgørelse, passivitet,
støttebehov, lavt selvværd og
offerrolle.
Brudet er gået i retning
mod en tilværelse, der øko-
nomisk /socialt er karakteri-
seret af arbejde, uddannelse,
forbedret økonomi, stofuaf-
hængighed og personlig /
psykologisk af det at være
aktør i sin tilværelse, af
mestring, subjektivitet og
selvbestemmelse.
Kilde: Artikel i Folkesko-
len i anledning af Danmarks
Lærerforening 125 år.

I anledningen af Landsbibliotekets officielle 75 års jubilæum den
30. marts 2000, vil vi udgive en bog med spøgelseshistorier. Der-
for vil vi opfordre børn og voksne til at være med til at bidrage.
Du kan skrive på dansk, grønlandsk eller på begge sprog. Vi kan
modtage alle skriftformer håndskrevet, maskinskrevet eTler com-
puterskrevet manuskript.
Med hjælp fra læserne vil vi udpege de bedste spøgelseshistorier
og der bliver præmier til de tre bedste forfattere.
1. 2.000 kr.
2. 1.500kr.
3. 1.000 kr.
Originalen sendes senest den 15. november 1999
Kontaktpersonerne er: Elisa Jeremiassen eller Erika Nielsen
Nunatta Atuagaateqarfia
Box 1011 • 3900 Nuuk • Tlf.: 32 11 56 • Telefax 32 39 43
www.katak.gl ■ e-mail: nalib@katak.gl