Læknablaðið - 01.11.1933, Blaðsíða 14

140
LÆKNABLAÐIÐ
Behandling er af Bekvemmehghedshensyn de fleste Steder l)leven aflöst af
Extraktbehandlingen. Teg nærer dog Tvivl om, at den helt bör gaa i Glennne-
bogen, da den under visse Omstændigheder kan frembyde Fordele. De 200
Gram gives f. Ex. knust i Ködmaskine og opslemmet f. Ex. i Appelsinsaft,
eller gives indpakket i Oblatpapir fordelt i 2—3 Doser daglig, eller gives
ganske let tilheredt. Behandlingen er effektiv, og den er billig, idet man for
Pengene ikke alene faar Medikament, men ogsaa Mad. Der findes da ogsaa
Egne, hvor man dels paa Grund af Effektiviteten dels af ökonomiske Hen-
syn holder fast ved denne Terapi. Men indrömmes skal det, at den kræver
nogenlunde regelmæssig Tilförsel af friskt slagtet Materiale, og at det kan
blive noksaa ensformigt altid at spise Lever.
I Löbet af Aarene 1927—1930 gik man derfor de fleste Steder efter-
haanden over til Extrakthehandlingen, den var til en Begyndelse meget dyr,
men efterhaanden er Priserne dalet noget. Der er dog udstrakte Dele af
Verden, hvor disse Medikamenter holdes i saadanne Priser, at konsekvent
Gennemförsel af Kuren maa være umulig for en stor Del af Patienterne.
Dosis af Leverextrakt pr. os. maa almindeligvis sættes höjere end svarende
til Raastoffet, idet endel af Effektiviteten gaar taht ved Præparationspro-
cesserne.
Da det almindeligvis dispenseres i Glas, som angives at modsvare 100
Gram Totallever, vil det sige, at man ved Behandlingens Indledelse bör
give 4—6 Glas daglig og senere som Vedligeholdelsesdosis ikke under 3—4
Glas daglig, modsvarende 300—400 Gram Lever. Dette vil sige, at en nogen-
lunde forsvarlig Behandling med Leverextrakt i Danmark, der vist i saa
Henseende er noget nær det billigste Land i Verden, dog kommer op paa
500—600 Kr. aarlig.
Leverextrakt gaves oprindelig kun pr. os, men den fremstilles og dis-
penseres nu ogsaa til subkutan (intramuskulær, intravenös) Injektion. Disse
Præparationer har deres Ploveddomæne ved Behandlingens Indledelse hos
meget daarlige Patienter, hvor man önsker at instituere en kraftig og hnrtig
virkende Behandling, og hvor almindelig Svækkelse og Modvilje mod Me-
dikamenter pr. os gör den subkutane Applikationsmetode fordelagtigere. Fra
forskellige Hold har man været inde paa at benytte den subkutane Applika-
tionsmetode kontinuerligt, idet det synes, som om man kan nöjes med ugent-
lige Injektioner af noget större Doser. Erfaringerne er imidlertid endnu
for sparsomme, og det forekommer mig noget tvivlsomt, om det virkelig
skulde være behageligere og fordelagtigere at gaa over til denne Applika-
tionsmetode ved den rutinemæssige Behandling.
Endelig er der Behandlingen med Ventrikelsubstans. De i Handelen væ-
rende Præparater stammer fra Svineventrikler. der i deres Bygning kommer
den menneskelige Ventrikel nærmest. Behandlingen er i sig selv overordent-
lig effektiv, men der er den Vanskelighed. at de forhaandværende Præpa-
rater har været og er af höjst forskellig Værdi, idet en Del har været og
er lidet aktive eller ganske inaktive. Dette ligger i, at det terapeutiske aktive
Stof i Ventrikel, der som vi senere skal se er af en anden Natur end det
terapeutisk aktive Stof i Lever, er meget fölsomt og let ödelægges under
Præparationsprocesserne.
Forudsat at man disponerer over et aktivt Præparat af usvækket terapeu-
tisk Effektivitet, fremhvder Ventrikelbehandlingen store Fordele: den er