Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1924, Side 2

Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1924, Side 2
9 Dansk-islandsk Kirkesag. Johan Zerlang. Det er mange Aar siden jeg stødte paa den søn- derjydske Præst Johan Zerlangs Navn. Hvor, kan jeg ikke længer mindes, men jeg formoder, det var i »Flensborg Avis«. Hvad der fangede min Opmærk- somhed, var imidlertid dette, at hans Navn forekom i Forbindelse med et islandsk Digt i dansk Oversæt- telse. Det var Johan Zerlang, der havde oversat det. Dette gentog sig siden Gang paa Gang, og stadig mere droges min Interesse af denne Mand, der sad i en Præstegaard nede i Sønderjylland, ur.der det tyske Styre, og oversatte islandske Digte til Dansk, en Mand, som, skønt uddannet til Præstegerningen gennem tysk Skolegang og Studier ved et eller andet tysk Univer- sitet, sad inde med et Kendskab til islandsk Sprog og en Kærligbed til islandsk Aandsliv, hvori visselig kke mange her hjemme i Kongeriget var hans Jæv- ninge. At han af Æt og Sindelag maatte være en god dansk Mand, kunde der fornuftigvis ikke være Tvivl om. Men alligevel! Det var et SærSyn dette. Og det var ikke frit for, at der var en Brod deri, som var vendt imod mig selv. Jeg var jo Islæn- ding af Fodsel og paa fædrene Side tillige af Æt, omend jeg var opvokset her i Danmark. Men jeg maatte med Skam erkende, at min Kyndighed i mine Fædres Sprog slet ikke taalte nogen Sammenligning med denne sønderjydske Præsts. Der var noget andet i denne Sammenhæng, som ogsaa gjorde Indtryk paa mig. Det var i de Tider ikke ofte, at man i danske Blade eller Bøger blev mindet om, at der var noget, der hed ny-islandsk Poesi. Olaf Hansen var vist den Gang endnu ikke kommen i Gang med sin fortjenstfulde Oversættervirk- somhed. Men nede i Sønderjylland sad der en Mand, som bragte os vort Broderfolk der langt mod Nord i Minde. Just fra Nordslesvig, hvor den liaarde Kamp stod paa mellem nordisk Aandsliv og tysk, kom disse Hilsener til os over Grænsen. Der var Fingerpeg deri. Mig syntes det saa betydningsfuldt og smukt, at der dernede sad en Mand, som havde bevaret San-

x

Dansk-Islandsk Kirkesag

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-Islandsk Kirkesag
https://timarit.is/publication/1298

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.