Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Qupperneq 5

Dansk-islandsk Kirkesag.
5
Vil vi være hans Menighed og kalde paa andre,
at de ogsaa kan blive hans Disciple, saa føjer han
til: Og se, jeg er med eder alle Dage.
Vi er lier, hans Menighed. Han er her ifølge
sit hellige Løfte. Den jordiske Sommer gaar, men
han bliver. Vi vil lytte til hans Ord i Dag og lære
af ham. Hvad lærer vi af ham i Dagens Evangelium1/
Vi lærer af ham Glæde og Optimisme. Vi faar af
ham del lyse Sind. Det trænger vi ogsaa lil i denne
By og i vore Hjem, ikke del ligeglade Sind, men det
lyse Sind. som ved, at Solen naar gennem Skyen.
Jesus kommer os i Møde i Dag og vil os del bedste.
Han kender vore Tanker, han ved, hvad der hor i
Mennesket, han kender vore Tvivl og Anfægtelser,
vor Fryg og Bæven: „Siger I ikke: endnu er der
fire Maaneder, saa kommer Høsten"/" Jeg ser. han
kender mig, han kender mine lønligste Tanker. Jeg
ser paa ham. Der er Sejrssmil paa hans hellige
Ansigt: Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og
skuer Markerne, at de er hvide til Høst allerede."
Hvilken Højtid i disse Ord, hvilke Triumftoner.
Hvor vi trænger lil disse Ord. Vi ser Sommeren,
den korte Sommer svinde, og Vinteren nærmer sig.
Jeg ved saa godt, at der er ikke lyse Udsigter. Del-
er mange, der siger: Foran os er der fire Maaneder,
ja, var der bio/ fire, men der er mange Maaneder,
vanskelige Maaneder, og det svage llaab hvisker:
Saa kommer Hjælpen mdaske. Men da staar Jesus
med Sommerens Glæde og Lys i sit Hjerte ved din
Side, han vinker smilende lil dig. der er Jubel i
hans ‘Slemme: „Saaledes tænker du. saaledes taler
du; endnu er der fire Maaneder, ja, dobbelt saa
mange, inden jeg tør vente Hjælpen. Men jeg si-
ger: O])løfter eders Øjne og skuer Markerne, at
de er hvide lil Høst allerede."
Hvilken Vægt, hvilket Indhold i delte lille Ord
„jeg“ i Jesu Mund. Hvor ofte siger vi ikke jeg,
og vi man fortryde ejet. Mit Jeg er ikke altid i
Pagt med det hellige og gode. Men hans Jeg var
stadig i Forbindelse med del rette. I hans Jeg fand-
tes kun det gode. Derfor føler jeg mig saa tryg,