Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Side 7

Dansk-islandsk Kirkesag.
Han var Saamanden i dybesle Betydning. Og han
saa paa sin Gerning med Sejrvished. „Se, opløfter
eders Øjne,1' og man kunde ikke andet end se, hvor-
ledes han samlede Frugt til evigt Liv. Menneskene
kunde ikke andet end se Høsten og de hvide Marker.
Vi kan heller ikke andet. „Vær frimodig, dine Syn-
der er dig forladt,11 Hvad er clet andet end Frugt
til evigt Liv. „Følg mig." Er deL ikke Indbydelse
til den herligste Sommer1? „Græd ikke11. Er det ikke
selve Solens Straaler, som aftørrer Ta aren? Vist ser
vi Frugt i Sommerens Solskin. Vi ser en ung Mand
fatte en ny Beslutning, de syge faar Helbredelse,
Syndere bliver rejst af Støvet, de bedrøvede faar
en himmelsk Trøst, en sorgbetynget Fader faar denne
Hilsen: „Din Søn lever.1’ Jesus kommer til Jakobs
Kilde. Han taler med Kvinden, og Evangeliet for-
tæller os om en Høst, vi ser Frugt til evigt Liv.
Jesus kom til Kilden træt af Vandringen. Men han
fortsatte Vandringen. Han kom til Golgata. Og han
blev ved med at <jioe. ITan døde givende. Dette
var hans Liv — at give, og dette er endnu hans Liv.
Dette er den store Ypperstepræsts Glæde al se Mar-
kerne blive større, se Himmelens Engle juble af
Glæde, naar en Synder vender hjem.
Jesus først. Men hans Disciple følger ham. So-
len skinner, og Disciplene arbejder paa Marken. Der
ker vi Sommeren i Guds Rige. Jesus fortsætter sin
Gerning gennem sine Vidner, og Gud fører dem sta-
dig i Triumf i Ivristus (2. Kor. 2,14). Se Triumftoget,
se Guds Kiges blomstrende Sommer. Jesus saar i
Hjerteageren, og han kalder paa sine Mænd, han
anviser dem Arbejdsplads i Vingaarden. Vi tænker
paa Kirkens hellige Historie, den fortæller om dem,
som brugte deres Kræfter og gik ud for at saa i
Herrens Navn. De blev tro i deres Gerning. De
havde Tillid til Gud. de troede paa ham, de stolede
paa ham. Derfor stolede Gud ogsaa paa dem. be-
troede dem den bedste Gerning: at saa Evangeliets