Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Síða 10

10
hansli-islandsk Kirkesag.
Men vi skal ikke alene se paa andres Arbejde.
Vi skal ikke alene glæde os, naar vi paa andre Ste-
der ser Sommerens Pragt. Vi skal optage vort Ar-
bejde. Vi skal bringe Sommeren videre.
„Andre have arbejdet, og 1 ere gangne ind i de-
res Arbejde." Er det saaledes med os? Er vi arbej-
dende Saamænd? Nu lyder det slore Spørgsmaal
til os, det rettes til hver Sjæl herinde. Kan vi sige:
Min Mad er at gøre Guds Vilje? Er det den Mad,
vi først tænker paa, naar vi ser. at Vinteren nær-
mer sig? Er det os uundværligt at gøre Guds Vilje?
Er det en Livs-Nødvendighed for os? Er del vort
daglige Brød, som vi først beder om?
Hvis saa er, saa er del os ikke nok at se hen
til andres Arbejde i Guds Rige, saa er det ikke
nok, at vi ser paa det Arbejde med Tak. Del gør vi
selvfølgelig. Men det er os ikke nok. Del frelser
ikke os, séiv om andre arbejder. Vi vil ikke nøjes
med mindre end en selvstændig Tro. Samaritanerne
sagde til Kvinden: „Det er ikke længere paa Grund
af din Tale, vi tror; thi vi har selv hørt. og vi
vide, al han er sandelig Verdens Frelser."
Dette er Vejen, som vi skal gaa. Dette er den
største Skat selv at kunne sige: „Jesus er sandelig
Verdens Frelser." Da er Sommeren, den gode Som-
mer, kommet til os.
Vi finder ikke Salighed og Fred for vor Sjæl
ved at tvistes om, hvem Jesus var. Men vi hilser
den salige Stund, naar vi kan sige med jublende
Tak: Jeg ved, at han er Frelseren, Verdens Frelser
og min Frelser.
Kristendommens Indhold er Jesus Kristus. Og
min Kristendom skal bestaa i al tage imod Jesus
som min Frelser, at jeg kan sige: Jeg ved, paa
hvem jeg tror.
Da kan jeg leve, og da kan jeg dø. Da hilser
jeg den evige Sommer.
E11 af mine Venner, som stadig var her i Kirke,
fulgtes med mig til Danmark. Men den samme Nat,
vi kom til København, blev han pludselig syg. Da
andre medrejsende hilste Sol og Sommer, blev han