Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Blaðsíða 18

18
Dansk-islandsk Kirkesag.
og en dyb Indlevethed med Digtenes hele Aand saa
vel som med den Form, hvori de oprindelig er støbt.
Thi paa en vis Maade hænger deres enfoldige Charme
just nøje sammen med Udformningens Bredde. Dig-
terens Fremgangsmaade, idet han følger Frelseren
igennem Lidelseshistorien, er denne, at han stadig,
Skridt for Skridt, gengiver Skriftens Ord af den hel-
lige Beretning og dertil knytter sine Hjertesuk og
fromme Overvejelser og Formaninger, betagende ved
inderlig Enfold og Troserfaring. I den Oversættelse,
hvori jeg her nedenfor har søgt at gengive de to før-
ste af Passionssalmerne, har jeg afholdt mig ganske
fra Beskæring af nogen Art og tværtimod tilstræbt
at holde mig i alle Maader saa nær til Originalen,
som deL har været mig muligt, for at Læseren kan
faa et fuldgyldigt Indtryk af, hvorledes Digteren har
taget paa det foreliggende Stof. Til nærmere Orien-
tering maa jeg dog forudskikke et Par Bemærkninger
om de Grundsætninger, jeg har fulgt i min Over-
sættelse.
I al islandsk Poesi, baade ældre og nyere, spil-
ler Stavrimet en afgørende Bolle, hvad Formen an-
gaar. Saaledes ogsaa i Passionssalmerne.
Jeg anfører her de to første Strofer af lndled-
liingssalmen, som belyser den forskellige Maade, livor-
paa Stavrimet lader sig anbringe i Bytmen (de Bog-
staver, som danner Stavrimene, er fremhævede):
Upp, upp, min sal og alt mitt ge5,
upp mitt hjarta og romur mei5;
/mgur og tunga /ljålpi til;
/ferrans pinu eg minnast vil.
Sank ti Påll skipar skyldu på,
skulum vér allir jorcSu å
kunngjor ]>å kvol og da pran c/ev<5,
som c/rottinn fyrer oss auma leiil.
Og f. Eks. 5te Strofe af 2den Salme:
Heimsbornin hafa /ist på /ært,
./yg<5 og svikræSi er peim kært.