Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.2003, Side 244
242
Middelnedertyske låneord
me’.296 - kertaformi ‘lysepult’ (1): kertaforme DI 5:315, 1461-1510
(inv.). - formadukr m. ‘dug på korbænk’ (5): formadvkur DI 3:536, e.
1394 > 1639 (inv.). - formaskript f. ‘billede (muligvis broderet dug) på
korbænk’? (1): forma skrift DI 3:167, [1360-1389] > 1639 (inv.). (Se
også skript i afsnit 5.3.2).
formega297 vb. ‘formå’ (2): j ollum pæim lutom wær formægum Isl-
Dipl 271, 1429 (JE); pat ek forma pau ath styrckia DI 4:414, 1430 (JE
kop.). Gno. d.s. (som pæir bæizt formæighiu DN 3:225, 1350), jf. for-
mughandi (DN 2:359, 1380) og firirmoga (DN 4:457, 1392), gida.for-
mughe (ænyda. 1. og 3. p. sg. bl.a.formad), fsv.formagha (1. og 3. p. sg.
bl.a .forma), yfsv. forma-,29S efter mnty. vormogen st.vb. (NÅN, Hq.). Jf.
oisl. formågan (DI 7:566, 1501; formega i samme tekst) og mno. for-
mugan (DN 3:350, 1386) som synes at være dannet til formå (eller for-
måga) og formuga. - Mulige æ.b.: Rémundar saga (udg. s. 85, note,
hskr. “C”, fra c. 1450-1500), Saulus 36 (hskr. c. 1450-1475).
formera vb. ‘udforme’ (om en overenskomst om pris på et stykke
land) (2): sva feilt verd sem peir hafa formerat sin j midil IslDipl 54,
1375. Gno. d.s. (Thom1 194),299 gida. formere ‘danne’, fsv. formera ‘for-
me, danne’; < mnty. formeren ‘(ud)forme, give form’ < lat. formåre
(ÅBM, WN).300 ONP har c. 70 belæg på ordet. - Æ.b.: VP 507 (hskr.
c. 1400). - formeran f. ‘udformning’ (om et brev) (1): medpessi form-
eran DI 2:252, 1285 > c. 1400 (pavebrev, oversat fra latin). Verbalsub-
stantiv til formera. - Æ.b.: VP473 (hskr. c. 1400), Gramm3748 37 (hskr.
c. 1300-1325).
fornema vb. ‘opfatte, sanse’ (‘fornemme’)301 (2): fornam æk æigi
huer sa var DI 4:491, [1431] (JE kop.); vær havfvm [...] fornvmed adh
296 “[...], en paS var kallaø aS hafa frammistoøu a5 syngja messu eSa tiøir” (GuSbrandur
Jonsson 1919-1929:390).
297 Formega er valgt som opslagsform eftersom ordet i diplombelæggene bøjes som det
hjemlige præterito-præsentiske vb. mega; andre mulige opslagsformer kunne være formå,
formåga, formuga.
298 Om de østnordiske former siger ordbøgerne at gida. formughe er dannet af for og må
efter mnty. vormogen (NÅN) og at yfsv. formå er en omdannelse af fsv. formågha som i
hvert fald delvis er lånt fra mnty. vormogen (Hq.).
299 Se Appendiks 2 om Thomass saga erkibiskups. Ordet forekommer fx også i den nor-
ske Elis saga ok Rosamundu, i et islandsk håndskrift fra c. 1450-1500 (ElisC 59, AM 533
4to); det norske DG 4-7 har på tilsvarende sted en lakune.
300 Gida. formere ‘forplante sig’, fsv. formera ‘forøge, forstærke’ stammer fra mnty. vor-
méren, og er af en anden oprindelse.
301 I bet. ‘forsømme’ er mediopassivformen fornemazt eller fornæmazt nok ikke et låne-
ord og ikke beslægtet med fornema ‘opfatte’, men afløser et ældre fyrirnema\ se et eksem-