Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.2003, Qupperneq 304

302
Middelnedertyske låneord
354, arv efter Solveig Bjornsdottir). - regeran f. ‘herredømme, magt
(over noget)’ (1): Rad og Regeran yfer pat goztt DI 7:392, 1499. Ver-
balsubstantiv til regera. Fsv. regeran.
regia f. 1) ‘klosterregel’ (7): sem regia bydr DI 1:489, [1226] > 1598
(inv., ViSeyjarklaustur); styrkia stadinn ok hæilaga Reglu IslDipl 9,
1315 (sandsynligvis norsk skriver); i klaustr vnnder reglu DI 2:735,
[1340] > 1600-t.; 2) ‘regel, lov, pligt’ (2): ecki skiliazt pau mal undir
pessa reglu DI 2:25, 1269 > c. 1480-1500 (bpst.); path krefur skyllda
biskupligrar reglv DI 6:303, 1480. Gno. d.s. (Kgs 109, hskr. c. 1275, bet.
1; Thom1 51, hskr. c. 1300, bet. 2), gida. reghel, fsv. reghla; i begge be-
tydninger < mnty. regele < lat. regula ifølge ÅBM og de Vries. Thors
(1957:111) mener at ordet i svensk snarest er et lån fra kontinentet, uden
nærmere at bestemme oprindelsessproget; ifølge F&T er ordet i
norsk/dansk “von nhd. Regel < ahd. regula” (s. 886); NÅN og Hq. tager
ikke stilling til et mellemsprog mellem (ældre) nordisk og latin.396 - Tek-
sterne hvori de ældste belæg forekommer, en måldagi fra 1226 for
ViSeyjarklaustur {regia, reglumadr) og et bispebrev fra samme år om
samme kloster (reglustadr), er begge bevaret i afskrifter fra det sene
1500-tal. Det næste belæg på regia er det i bet. 2 i Åmi Forlåkssons sta-
tut, 1269 (DI 2:25), men ellers optræder ordet eller sammensætninger til
det først i 1300-tallet {regia 1315, sandsynligvis en norsk skriver; reglu-
madr 1320 og reglusystir 1334, ærkebispestatut; reglubrodir 1345).
Hvis man godtager belæggene fra 1226 som sikre, er ordstammen nok
for gammel til at selve hansesproget kommer i betragtning som det lån-
givende sprog - hvilket i øvrigt heller ikke er særlig sandsynligt når man
tager det semantiske felt som ordene tilhører i betragtning. I latinske tek-
ster der læstes ved de islandske klostre har ordet i begge ovennævnte be-
tydninger sikkert ofte forekommet, så at et direkte lån fra latin ikke skul-
le være umuligt. I det tilfælde er det dog ordformen regula som man vil-
le have forventet, en ordform som faktisk forekommer i bet. 2 i Homfsl
(c. 1200). Trods nogen usikkerhed vil ordformen regia for nærværende
blive betragtet som stammende fra middelnedertysk (eller gammelne-
dertysk). - reglubok f. ‘bog med de gældende regler for klosterlivet’
(1): Reglubækur DI 4:111, 1397 > 1600-t. (inv., ViSeyjarklaustur). Fsv.
reghlobok. - reglubrodir m. ‘medlem af en munkeorden’ (2): reglu
396 Hq. betragter ordet i nysvensk som i hvert fald delvis lånt fra nyhøjtysk. Han knytter
derimod ordet i fomsvensk sammen med gamle ord som klostr, munk og nunna.