Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Blaðsíða 32

XXVIII
INDLEDNING
son; betegnes hirðstjóri sunnan og austan á Islandi), som denne
skyldte kongen for sysselmand Guðmundur Arasons gods.
3. Afskrift af original, trykt DI V, p. 447, som er transcript
af DI Y, p. 430-31: Fire mænd bevidner rigtigheden af et brev
af 31. juli 1464, iflg. bvilket Steinmóður, abbed pá Yiðey, og
Jón Narfason, lögréttumaður, bekræfter at have været til stede
i Hafnarfjörður, da Gerrek guldsmed, kongens skatteopkræver,
modtog penge af Ólöf Loptsdóttir, som hendes mand, Björn
Þorleifsson (den ældre), var kongen skyldig for Guðmundur
Arasons gods.
4. Kobenhavns slot 28. dec. 1466: Kong Christian den forste
anerkender modtagelsen af betaling fra Björn Þorleifsson (den
ældre) for gods tilhorende Guðmundur Arason (se ovfr. u. nr.
25.1 og 2), som Björn Þorleifsson har kobt.
5. Som overgang til dette sidste transcript stár tre linier skr.
med anden hánd.
Bergen 25. aug. 1481: Det norske rigsrád resolverer, at Þor-
leifur Björnsson skal have noget ham fratvunget gods tilbage.
26. Lbs Dipl. 12 (DIIX, p. 502-4).
Reykjahólar 21. okt. 1529. Perg.
Ægtepagt mellem Björn Þorleifssons datter, Margrét, og Jón
Einarsson.
Eælles for alle disse diplomer, hvoraf det ældste daterede er fra
1501 og det yngste fra 1539, er at de angár en enkelt mands for-
hold, specielt hans formueomstændigheder. Denne mand er stor-
bonden Björn Þorleifsson pá Reykjahólar. Intet andet navn for-
binder disse dokumenter, og det synes derfor naturhgst at slutte,
at han selv har skrevet dem alle. — Man vil máske undre sig over
at en mand i hans stilling med egen hánd har skrevet sine doku-
menter, men dels synes der at være adskillige sidestykker hertil
i samtiden, dels mátte man — hvis brevene var med skriverhánd —
regne med en anonym sekretær, som gennem henved fyrretyve ár
skulde have fulgt Björn Þorleifsson pá hans forskellige rejser; i sá
fald vilde man nok vente, at denne skriver i hvert fald af og til
var blevet benyttet blandt vidner der bekræftede den rigtige af-
skrift af ældre dokumenter, men nár sádanne vidner nævnes, hvilket