Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Blaðsíða 52

XLVIII
INDLEDNING
Begyndelsen af det 16de Aarhundrede.« Som prove er derefter af-
trykt begyndelsen og slutningen af sagaen, svarende til nærv. bind
p. 971-14 og p. 1314-7.
I 1854 udgav Jón Sigurðsson i Annaler for nordisk Oldkyndig-
hed, p. 3-91, Osvalds saga ledsaget af en oversættelse til dansk ved
Þorleifur Guðmundsson Repp (1794-1857); dette er den eneste hid-
til udgivne saga af de mange i Stockholm 3. I sin indledning for-
moder han anvendelse af existerende gamle latinske kilder, heri-
blandt Beda, (p. 15 ff.) og anser sagaen for at være af islandsk op-
rindelse; at der er tale om et oversættelsesværk, har han ikke været
klar over. Han fremhæver (p. 22) at »Ikke alene Skrivemaaden —
thi dette kunde hidröre fra, at vi her havde en Afskrift for os —-
men ogsaa mange Ord og Sætninger antyde fremdeles, at denne
Saga er i dens herværende Form skreven temmelig sildig«, og næv-
ner nogle af disse nyere ord og ordformer, hvorefter han gár over
til en beskrivelse af Stockholm 3 (p. 22-24), hvis alder bestemmes
til »15de Aarhundredes sidste Halvdeel« (p. 23). Til sidst i sin ind-
ledning (p. 24-25) nævner han »At Jon Rugman har bragt Codexen
til Sverig fra Island, og at den saaledes oprindelig hidrörer fra et
af Klostrene i Öfjorden: Möðruvellir eller Múnkaþverá, er meget
sandsynligt«, men gár ikke nærmere ind pá dette. — I Annaler for
nordisk Oldkyndighed for 1852 findes som tab. ij et facsimile af
hándskriftets bl. 17rb, 1. 1-31 (cf. note i indledn. til udg. p. 23-24).
— Udgaven igennem er der noter dels af ortografisk art, dels an-
gáende vanskeligt læselige steder pá det meget slidte bl. 15r, og
endelig med citater fra eller sammenligninger med de latinske Osvald-
legender, cf. ovfr. Det má nævnes, at Jón Sigurðsson ved begyndel-
sen af selve udgaven i en note bemærker, at »1 Skindbogen staaer
paa den aabne Plads, som har været efterladt for et större Begyn-
delsesbogstav, fölgende Overskrift med Arne Magnussons Haand:
De S. Osvaldo, Angliæ rege, fabulosa.« Dette er urigtigt; det er
absolut ikke Arne Magnussons, men derimod (cf. ovfr. p. xliii)
Verelii hánd.
I 1856 udkom »Die Oswaldlegende und ihre Beziehung zur deut-
schen Mythologie« af Ignaz v. Zingerle i Stuttgart/Múnchen. Heri
udtales for forste gang den formodning, at Osvalds saga er oversat
efter den tyske legendesamling, Leben der Heiligen: »Diese Fassung
der Legende stimmt mit der aus dem Leben der Heiligen mit-