Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Blaðsíða 54

L
INDLEDNING
tiden. Den bestár af tre kapitler, hvoraf kun det forste og længste
(p. 1-22), som handler om Osvalds saga, er af betydning i denne sam-
menhæng. Klockhoff foretager heri forst en sammenstilling af nogle
udvalgte steder i Zingerles aftryk med de tilsvarende i to andre
hojtyske udgaver af samme værk, Níirnberg 1488 og Augsburg 1496,
og páviser, at disse stár den islandske text nærmere; derefter sam-
menligner han (p. 9 ff.) den nedertyske oversættelse (i en udgave
Strassburg 1511) af det omtalte hojtyske Passional med dette og
den islandske text og kommer til det resultat, at der er storre lig-
hed med den nedertyske end med den hojtyske form, og at folgelig
Stockholm 3’s »hufvudsakliga kálla ár lágtysk« (p. 12). Klockhoff
soger at pávise, at visse passager i Osvalds saga, der hverken fin-
des i den hojtyske eller nedertyske samling, er gentagelser — me-
ningsmæssigt, men ikke nodvendigvis ordrette — fra den lige for-
udgáende saga om Henrik og Kunegundis, og antager at sádanne
gentagelser ligesom ogsá forskellige indskud, textændringer etc. skyl-
des »sagosamlaren« (p. 16).
En folge af Jón Sigurðssons beskæftigelse med Stockholm 3 var
at Den arnamagnæanske Kommission, hvis sekretær Jón Sigurðsson
var i árene 1848-79, fra Stockholm lánte báde dette hándskrift og
tillige Stoekholm 5 (bispesagaer), og i et mode i kommissionen
6. april 1852 besluttedes det »1 Anledning af Sekretærens Forslag«
at lade dem afskrive »om muligt ved Stipendiarierne men i for-
nodent Fald af Andre, mod det sædvanlige Afskriver-Honorar.«
(Hvor intet andet er bemærket, er alle citater her og i det flg. fra
Den arnamagnæanske Kommissions protokol). Ved et mode fire ár
senere, 20. aug. 1856, bestemmes flg.: »Ved Omgangsskrivelse fore-
lægges et Andragende til Commissionen fra Cand. phil. Eiríkr Jóns-
son (1822-99; fra 1873 til sin dod arnamagnæansk stipendiar, fra
1874 viceprovst pá Regensen), om at maatte faae en passende Be-
skjæftigelse for Stiftelsen. Det besluttes i Anledning deraf, og i Hen-
hold til Beslutning 6. April 1852, at han antages til at tage en
facsimileret Afskrift af den Stockholmske Membrancodex Nr. 3 i
Fol. indeholdende forskjellige Helgensagaer, som ikke findes i noget
andet bekjendt Haandskrift.« Ved det næste mode, 10. okt. samme
ár, fastsættes honoraret til 1 rigsdaler pr. spalte. Eiríkur Jónsson
má have afsluttet arbejdet i hvert fald i 1860, for 29. sept. dette
ár anmoder han i brev »Til den hoje Commission for det Arna-