Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.08.1962, Blaðsíða 16
XIV
Indledning
bojningsformcr beholdes enkelte steder: Dagmars II
s. 42 v. 19, 22, Herulers, Gepiders II s. 200 v. 27
(sidestykker hertil i bibelen 1584, se Bibl. Arnam.
XVII 295). I til Danmark III s. 98 v. 3 bojes sub-
stantivet ikke. Det hedder Þeir drógu út þeirra
beittu sverd (isl. sín) II s. 270 v. 42 og lignende flere
steder. Den stærke danske indflydelse ses máske
bedst deraf, at flere gange forekommer danismer som
ikke er direkte overfort fra Vedels tekst, f. eks. er
þer afgangid med dauda ‘naar i gaa selff til dode’
II s. 43 v. 31, afsláid ‘i lade’ II s. 174 v. 9, bón veitid
þá ydur befala ‘ieg beder eder huer oc alle’ II s. 42
v. 23, fúslegar blífa vil daud ‘langt helder vaar jeg
dod’ II s. 254 v. 16, þar blifu ásett ‘der paa stod
screffuit’ II s. 125 v. 4, dœgilegir oc gladir ‘baade fro
oc glade’ II s. 101 v. 1 (ellers stár dægilegur for
‘deylig’), ver kunnum flux honum mótstá ‘wi ville
hannem vel bestaa’ II s. 240 v. 27, eirn frímódugur
herra ‘saa modig en Herre’ II s. 179 v. 3, allfrímódugur
i sinni ‘hand vaar so modig i Sinde’ III s. 4 v. 29,
upprigtugur ‘danis’ II s. 123 v. 39, vandra ‘vancke’
II s. 209 v. 3.
Nár danismerne hos oversætter C virker grellere
end hos oversætter A, hænger det i nogen grad
sammen med den omstændighed, at de tolv af over-
sætter A gengivne viser gennemgáende har en gam-
meldags sprogform, der stár islandsk forholdsvis nær,
medens oversætter C, som har taget resten rub og
stub, ogsá har gengivet viser, hvis sprogform har et
yngre præg. I oversætter A’s tolv viser forekommer
f. eks. kun seks ord med præfikset be-; heraf beholdes
ét (befala I s. 245 v. 8), medens ‘beslaa’ gengives slá
I s. 146 v. 22, og ‘behage’ haga I s. 247 v. 7 (de andre,
‘begive’, ‘behove’ og ‘hetyde’, findes næppe nogen-
sinde overfort til islandsk). Hos oversætter C findes
befala II s. 142 v. 7, s. 159 v. 7, begera II s. 109