Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1968, Síða 21

Indledning
XIX
Árnasonar, Sendibréf, Finnur Sigmundsson bjó til
prentunar, I, Rvk 1950, dels 5. apr. 1859 (s. 107-8,
hvor viserne betegnes som “17 fornkvæði og forn-
kvæðabrot”), dels 20. jun. s. á. (s. 127-8). Med det
sidste brev sendte J.Á. de fire þættir, som han siger
at han beholder en afskrift af, medens viserne, som
han er “enn ekki búinn að nota”, indtil videre beror
hos ham. Maurer har antagelig ikke brudt sig om at
fá viserne, og de blev, som ovenfor nævnt, efter
J.Á.s dod indlemmet i Landsbókasafn.
I udgaven anvendes betegnelserne G1 (de oprinde-
lige optegnelser i Lbs. 1293 4to og Lbs 2856 4to),
G2 (DFS 67), G3 (Lbs. 1049 8vo) og G4 (Lbs. 375 8vo).
Det forekommer lielt utvivlsomt at forholdet mellem
dem er sáledes som allerede forklaret (jfr. ogsá V,
s. lvii), at G2 og G3 er afskrifter af G1, medens G4
er afskrift af G3. Der kan forekomme isolerede læse-
máder som tilsyneladende taler derimod: s. 40 v. 8
(en fejl i G3 rettet i G4, men en tilsvarende fejl i v. 9
rettes ikke), s. 41 v. 15 (loklcadi G1, rnedens G3-4 har
det sædvanlige plokkar), s. 54 v. 8 (um G3, svo G4=
G1), s. 70 v. 1 (réri G1, medens G3-4 har ríðr sig, lige-
som andre tekster, f. eks. I, s. 186), s. 73 v. 15 (gull-
skinn G1, skrín G3, gull skrín G4). Men de forklares
let ved at G.K. utvivlsomt delvis har kunnet viserne
udenad, og i stedet for at folge forlægget har han
enkelte gange, bevidst eller ubevidst, skrevet efter
hukommelsen.
I variantapparatet anfores afvigelserne fra G2, G3
og G4, men de fleste er ubetydelige. Af variationer
som ikke bemærkes under teksten kan folgende næv-
nes:
I de ferste viser i 1293, udg. s. 13-15 og 19-34, soges
sproget arkaiseret: der skrives a (ikke á) for o i sva, k for g
i ek, ok, sik, þik (samt i Hvernik s. 24 v. 2), t for d (ð) i at,