Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1968, Blaðsíða 49

Indledning
XLVII
eller for ham, men der er intet sikkert bevis for, at
det gælder dem alle.
De dele af JS 510 8vo som indeholder afskrifter af
digte fra *S blev ovenfor s. xliii ff. betegnede A-D.
Jón Jónsson har skrevet A og B, d.v.s. viserne nærv.
bd. s. 161-95, samt sidste blad af C, d.v.s. vers 9-13
pá s. 206-7. Björn Einarsson liar navngivet sig som
skriver af D, d.v.s. viserne s. 196-201, og han har
sandsynligvis ogsá skrevet storstedelen af C, d.v.s.
viserne s. 201-206 v. 8.
Om retskrivningen kan folgende bemærkes:
Begge skrivere kender bogstavet ó, men bruger det
ikke konsekvent. Jón Jónsson skriver mest gotisk
skrift, hvor ð ikke forekommer, men hvor en vise
begynder eller slutter, samt i omkvædene og i begyn-
delsesordene til de enkelte vers, slár han gerne over
i en anden skrift, hvor ð anvendes. Björn Einarsson
bruger af og til ð i viserne s. 196-201, men ikke altid
rigtigt (lanða, breiðð m. m.). En konsekvent gengi-
velse af disse tegn er næppe mulig (adskillelsen s.
196-201 beror delvis pá normalisering).
Jón Jónsson bruger gerne stort bogstav i begyn-
delsen af et ord (ikke særlig i substantiver); dette
beholdes i udgaven i fortegnelsen s. 159-61, men ikke
i viserne. Nogle eksempler fra s. 161-2: v. 1 Sjer
Systur. . . sumarid Frída.. . Rída, v. 2 Eínumm Rík-
umm Greífa, v. 4 Eklci mey, v. 8 Födur. .. Södul;
fra s. 178: v. 4 Ráúdu sól... Ekki Herra... Jól,
v. 5 Ráúda Eld. . . Eklá Herra, v. 6 Dreímdi...
Saumudu. Björn Einarsson har undertiden store bog-
staver i forkortede omkvæd, f. eks. s. 196-8 ALL
og D E A V S, s. 202-3: E M E Þ. Hos begge skri-
vere er der adskillige eksempler pá, at et vers be-
gynder med lille bogstav.