Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1968, Blaðsíða 51

Indledning
XLIX
þótti, hvur(s) >hvör(s), hvurt>hvort, hvörki >hvorki. For
Mjóar (s. 166 v. 33), hussfrú, jómfrúr, -dóttirinn (nom., s. 174
v. 1), hœstumm skrives Mjóa, hústrú, júngfrúr, -dótturinn,
hœdstum. Det personlige pronomen for 1. pers. er jeg og
eg; den forste form bruges geme nár ordet stár forrest i en
sætning. Suffigeret þú har ú: skaltú, kanntú, vertú, muntú.
For enginn skrives eingi (ikke gennemfort), akk. aungvann
gengives engan. Præt. af ‘fá’ er dels fekk, dels fékk. Navnet
s. 200 v. 7-8 skrives Sesselia (P.P. var fra Dstlandet, hvor
udtalen Sesselía i fire stavelser endnu kan hores). I visen
s. 193-5 skrives Elen (Elenu, Elenar), Priamus.
Varianter fra andre hándskrifter forekommer und-
tagelsesvis:
Asu kvæði (s. 166-8) er, som de andre viser, oprindelig
uden overskrift. Senere er der tilfojet overskriften: “al.
Ásukv.” og efter vers 9 et slutningsvers: “al. b. v. 10 Asa
tok sinn hvíta hest. f.v.fl allra kvenna reid hun bezt. v.
Sikiley etc.” Begge dele stemmer overens med JS 581 4to,
s. 290-92. Ásu kvæði blev i ÍF1 forst trykt i hefte 4, som ud-
kom efter Páll Pálssons dod.
S. 172 v. 16 syndum, i marg.: “al. sorgum”. Varianten
kan være taget fra JS 510 8vo, s. 155.
S. 203 v. 1 odrum understreget, i marg.: “hvorjum”.
Varianten stammer fra JS 258 4to, som P.P. vides at have
benyttet, se s. 7.
Sigmundur Matthíasson Long (1841-1924) var lige-
som Jón Jónsson fodt og opvokset i 0stfjordene og
boede i en árrække pá Seyðisfjord, indtil han i 1889
emigrerede til Canada (Austurland. Safn austfirzkra
fræða III, Akureyri 1951, s. 171-3). Han var en ivrig
samler og afskriver; blandt hans hándskrifter, som
han skænkede til Landsbókasafn i Reykjavík, má
særlig nævnes en samling digte i 10 bind (Lbs. 2125-
2134 4to), afskrevet af ham selv. Det er næsten en
selvfolge at Jón Jónsson og Sigm. M. Long má have
íslenzk Fornkvæði VI. — IV