Milli mála - 2022, Side 192
MILLI MÁLA
Milli mála 14/1/2022 191
allt til dagsins í dag (Anónimo 1986).20 Það er því ekki að undra að
kröftug andspyrna og hörð mótmæli hafi mótað alla þjóðfélags- og
stjórnmálaumræðu í álfunni á seinni hluta tuttugustu aldar og að
þessar aðstæður hafi orðið efniviður í bókmenntum, kvikmyndum
og annarri listsköpun álfunnar.21
Afraksturinn varð sá að allt fram á níunda áratuginn var þess vænst
að kvikmyndir álfunnar hefðu áberandi samfélags- og stjórnmálalega
skírskotun (Sarlo 2003, 33). En þá komu ungir kvikmyndagerðar-
menn fram á sjónarsviðið og hófu að segja sögur sínar á persónulegri
nótum og fjalla um tilteknar aðstæður og ástand með því að beina
sjónum að einkalífi fólks, staðbundnum aðstæðum og byggja efnis-
tök á einstaklingsbundinni reynslu (Rocha 2012a, 2012b).22 Og þegar
myndir eins og Kamíla, eftir argentínska leikstjórann Maríu Luísu
Bember, var tilnefnd til Óskarsverðlauna sem besta erlenda myndin
árið 1984, og mynd Luis Puezo, Opinbera útgáfan (s. La historia oficial),
einnig frá Argentínu, var tilnefnd árið eftir, var brotið blað í kvik-
myndasögu álfunnar (King 2000, 79–97; Shaw 2001; 2003; 2007).
Í báðum myndum – og fjölmörgum öðrum í kjölfarið – gefst nem-
endum kostur á því að kynnast lífi og aðstæðum kvenna í umhverfi
þar sem feðraveldið, með kaþólsku kirkjuna í broddi fylkingar, er allt
umlykjandi. Tækifæri gefst til varpa ljósi á og ræða samfélagslega
stöðu kvenna, ófrelsi þeirra og valdaleysi. Málfræðileg atriði eins og
notkun boðháttar öðlast nýja merkingu með raunsönnum dæmum
í umræddum kvikmyndum. Sama á við um notkun viðtengingar-
háttar um langanir og þrár sem aldrei rætast. Hvað menningarlæsi
varðar skiptir að auki máli að skilja hvernig og hvers vegna konur
yfirstéttarinnar búa gjarnan við sambærilega jaðarsetningu og al-
þýðu- og bændakonur.23
20 Sjá nánar í safni vitnisburða um afleiðingar ofsókna herforingjastjórnarinnar í Argentínu í bókinni
Nunca más (Anónimo 1986).
21 Argentínska kvikmyndin Opinbera útgáfan (s. La historia oficial, 1985) veitir m.a. afhjúpandi innsýn
í umræddar aðstæður.
22 Tímamótaverk Carolinu Rocha eru Masculinities in Contemporary Argentine Popular Films og
Representing History, Class, and Gender in Latin America: Children and Adolescents in Film.
23 Um þessar mundir fara kvikmyndagerðarkonur mikinn og myndir þeirra beina gjarnan sjónum að
stöðu kvenna. Meðal þeirra eru Lucrecia Martel frá Argentínu, Claudia Llosa frá Perú, Katia Lund
frá Brasilíu, Cristina Gallego frá Kólumbíu, Patricia Riggen og Natalia Almada frá Mexíkó, Fina
Torres frá Venesúela o.fl.
HÓLMFRÍÐUR GARÐARSDÓTTIR