Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1856, Qupperneq 60

Skírnir - 01.01.1856, Qupperneq 60
62 FRÉTTIR. En^Uml. hverri ifen og athöfn. Allt þah sem mafturinn vinnur, býr til ehur aflar, ætlar hann annafehvort sjálfum sér efeur ö&rum; hann ætlar annafehvort sjálfur a& neyta þess, e&ur hann hyggur ab selja þab öbrum. En þau eru kjör mannanna, ab enginn getur aflab sér alls þess meb eigin höndum sínum, er hann þarfnast, en aptur á mót er hann aflagsfær í því sem hann sjálfur abhefst eba hefir fyrir at- vinnuveg. {>annig hefir forsjónin hagab ])ví, ab hver þarf annars vib, og hver getur veitt öbrum þab af sínu eigin, sem hann þálfnast, ef stjórnendur mannlegs félags hindra þab ekki af heimsku sinni. Forsjónin hefir ætlazt til, ab mannkynib væri eitt félag, meb því ab hver mabur þarf annars vib, án þess þó ab vera þurfamabur, því hann getur látib öbrum þab í té, sem hann girnist. Ef nú annabhvort er enginn ebur þá sárlítill kaupskapur meb mönnum, þá vinna menn ekki nema þab sem þeir sjálfir neyta, og af því þá vantar tækifæri til ab selja öbrum, þá vantar þá og efni til ab kaupa ab öbrum þab sem þeir þurfa, því enginn kaupir nema hann selji um leib. því frjálsari sem öll vibskipti manna eru og þvi fleiri kaupendur sem eru ab því sem aflab er í einhverjum atvinnuveg, því meira vinna þeir menn, sem stunda þenna at- vinnuveg, og því meir blómgast þeir, af því ab því meira sem selst, því meira er unnib til ab selja. Jarbyrkjan á Englandi sannar þetta öllu fremur, því síban ibnabarmenn fjölgubu svo mjög núna seinna hluta 18. aldar, þá hefir jarbyrkjan vaxib ótrúlega mikib. Hveitiaflinn er meiri en þrefaldur vib þab sem hann var 1750, og kvikfjúrræktin hefir vaxib enn meira. Landskuldin og kaupgjald vinnufólksins á Englandi minnkar og vex eptir því sem jörbin liggur langt ebur skammt frá kaupstöbunum, og eptir því sem verzlun er þar lítil ebur mikil, eptir hinum sömu lögum fer og velmegun bænda og ræktun jarbanna. 1770 var enskt pund af kjöti 3 </., en nú er þab 6 <Z.1, eins er um smjör og mjólk. Nýmjólkurpott- urinn er 7—10 sk., smjörpundib 2 mörk 14 sk.; allt er helmíngi dýrra en ábur. þab er ekki meira en \ af fólkinu, sem lifir á ’) Enskt pund er T9B°0,S úr dðnsku pundi, eður hér um bil minna en danskt pund (10 e. pd. = 9 d. pd.), kjötpundið að dönsku máli er því að meðalverði 23 skild. danska.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.