Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 19

takordlugåinaK
Kalåtdlit-nunåne nerssutinguaKaru-
narpoK sussusia ilisimaneKångitsumik.
takungningniartartut OKalugtuarissar-
tagait nåpertordlugit sigssame naju-
gaKartuvoK, Kernertunik merKOKar-
dlune niukitsuvdlunilo kisiåne isser-
toriatdlarKigdluinartuvdlune.
K’eKertarssuarme årKigssuissoK Pe-
ter Dalager „AvangnåmioK“me nr. 9-
me 1937-me taima agdlagpoK. Peter
Dalagerip nerssutinguaK asullnaliu-
téungitsorå. nangmineK Kanimut Ki-
merdlorsimavå. Dalager Karssupinar-
tungilaK, oKalugtuålo KUlarutigssåu-
ngitsumik umassuleritunut soKutigi-
narpoK. agdlautigisså mauna tigorai-
vigisavarput:
Malene Brobergip Kangale toKorér-
sup Kitornaisa umassoK erKumitsoK
anånamik takusimasså erKartorsima-
våt, téssa uk. 1875 kangerdlup Akug-
dliup K’eKertarssup erKånltup uivfå-
nut piniarianut ilauvdlune. Malit tai-
mane 13-inik ukioKarpoK. niviarsiar-
Kamik ilutimink åipaKardlune ilane
sigssaK sinerdlugo ingerdlalersimåput,
sikut ilivitsorssuit saménga tipisimav-
dlutik tinugutarsimassut avKutigissar-
dlugit. sikut ilåta atåne tuapagpalår-
toK taimaitdlutik tusålersimavåt ar-
Kariardlutigdlo sunersoK misigssornia-
lersimavdlugo. takulersimavåt uma-
ssok avdlanaKissoK, inuarakasingmut
isseru jugssualingmut erKainarneru-
ssok. niukitsuarånguvoK paorngutu-
tutdlo itdlune anitdlagkiartordlune.
Kuilertagitsåunermit tatamitdlutik tu-
permingnut Kimåsimåput.
KeKertarssuarmio Hendrik Danielsen
OKalugpalårpoK piniartut mardluk Sa-
kæus ama Jakob junime 1880-ime Ka-
ngerdlup påne KeKertånguame nerssu-
tinguamik KernarerKigsårtumik taku-
simassut. teriangniausorerKårsimaga-
luarpåt, pasitsåusimavdlugule teriang-
niaunaviångingmat taimailinerane
merKordlertaKingmata, unalo nerssu-
tinguaK .Kassertutut itdlune seKiner-
mut Kivdlåtdlagtarmat imånit KaKer-
Kåmersimassutut itdlune. KeKertaK
itivikiartordlugo ingerdlavoK, narssu-
teriardlugulo alåkarteraluaramiko ki-
ngorarsimavåt. niuvdlutik tumigisima-
ssai misiligkamikik. nerssut kukigtuju-
simassoK påsisimavåt. nerssutinguaK
imånut avalagsimavoK, imerKutait-
dlatdlo imap Kulåne KulangiassaKar-
dlutik ujameriagput avalagkiartor-
dlutik.
Hendrik Danielsenip arnå Karen
Danielsen umassunguamik takusima-
vortaoK.
1917-ime ukiåkut unugdlune tårse-
rérsimalersoK erne Kalipaivdlune er-
KumitsuliutdlarKigsoK Jak. Danielsen
niuvertoKarfingmut pulåriarsimatit-
dlugo igdlumingne kisimitdlune anger-
dlarsimasimavoK, kangerdlungup U-
pernaviup sigssåta Kulinguane igdlo-
Kardlutik. igdlerme igsiavdluarugtu-
lerdlune mato pårdleK pissorpalugta-
lermat anisimavoK, malungnartorsi-
nanile. Kingmit pissamermigtut igdlup
saniane imorKåput. — sungitsukasik-
una, isumaliorpoK isernialerdlunilo.
tauvale Katimårujugpalungmik tusåle-
rame agtanit pingmat takanungnara-
me nerssutinguaK timå kipakutdlussaK
kinarujugssuartut itumik sujunilik
ingnerulassutut itunik isserujugssua-
lik takusimavå. sujugdlive tatdlitut
peKigsimassutut itut agssautigiguna-
gai KaKortortagdlit ikusimiartortutut
itdlune ingerdlavoK kiatigisimasså
ingålugtuinauvdlune. Kingmit soKuti-
ginginguatsiavigpåt, fru Danielsenilo
ujarKamik mitdlutigssarsioraluariar-
dlune isinarsimavoK. kingunitsiå er-
nåungitsordlunit
nera angerdlarpoK, malugssarsimana-
nile.
ukiaK tamåna K’eKertarssuarme
inuit tatiginartut ardlagdlit nerssut
takusimavåt. OKalugtuait nåpertordlu-
git nerssutérånguvoK KernertoK te-
riangniap angissusia migssiliordlugo
angissusilik naitsuarakasingnik niu-
lik. takungnigtut ilagisimavåt lands-
rådimut ilaussortaK Isak Kleist. ner-
ssut sigssamit majuartoK nugkanilo
issigingnårsimavåt, tåssångåinardlui-
nardle periarférusimavåt.
1917-ime ukiaK tamånarpiaK Peter
Dalagerip nangminertaoK takusimavå.
tamåna nangmineK ima OKalugtuarå:
— sila tårpoK, kisiåne nuna apute-
Karame taggaringnane. arKarngup
migssåne anivunga Korfik imaeriar-
torniardlugo. Kingmit ingiatdlorånga
agtanut pigama nipe uingialaussar-
dlune séralassoK tusålerpara, sigssap
tungånit pissoK. nipip tungånut Kivia-
rama takuvara KingmingugunartoK tu-
ngivnut ingerdlassoK pisungnivtut Ki-
latigalune. Kanigdliartuinardlune av-
dlornertut mardlugtut Kanigtigilerdlu-
ne unigpoK. KernertuvoK pukitsoralå-
nguaK 75—80 cm.-it migss. takissusi-
lik 25 cm.-it migss. silissuseKardlune.
igdlugtut kipakutdluvoK. tårnerane
niaKuanik pamiuanigdlunit takussaKå-
ngilanga, siuteKarneranigdlunit nalu-
narpoK. merKortOKingmat niuinik åma
takussaKångilanga, niukisimaKissor-
dle nalunångilaK pukitsoralångugame.
igdlugtut ardlalingnik nioKarsimassu-
tut misingnarpoK, atautsikut tungmar-
tartungitsunik. ingerdlanerane timå
tamarme igdleKissarpoK. nerssut av-
dlanartoK Kingmit sugssaringinguat-
siavigpåt. — uvanga téssångåinaK er-
sitsarujugssuardlunga Korfiup imånik
kuivara. kuiniariarivne nipangerpoK.
Kingmit såssungmåssuk asuna akorné-
nit anitdlagtoK taimalo Kimagukiar-
tulerdlune.
avdlornéråungitsunik avdlortardlu-
nga iseriartorpunga, amilångåramalo
100 kr.-nigdlunit akilerniarneKaralua-
ruma ujarKingniångitdluinardlugo.
agdlauserissaK nåpertordlugo ner-
ssut avdlanartoK kingugdlermik 1935-
me takuneicarsimavoK. piniartup Jo-
han Brobergip erneratalo Elip tamar-
mik KeKertarssuarmiussut taimane
ukiåkut niuvertoKarfiup umiatsiali-
viane umassoK erKumitsoK issiging-
nårsimavåt. angissutsimigut issikumi-
gutdlo teriangniamut érKainarsima-
vok. KernertuvoK kajupajugdlune, siu-
tai mikissut Kårajugtut. pamioKarpoK
niukitsoralårssuvdlune. nunguaK iti-
vigdlugo imånut avalagsimavoK pe-
riarférutdlunilo.
TunumisaoK nerssutinguaK tåuna
erKumitsoK takuneKartarsimavoK.
Angmagssalingme sigssame atausiu-
ngitsutigut umassoK mikissoK Kerner-
toK takuneKartarsimavoK. tunumiut
umassoK tåuna nalussartik „Kingmia-
rarajik“mik taissarsimavåt. arnat sig-
ssame uilorniat sujumortåinarsima-
våt. ilåta agtorsimavå, ujarKat akor-
nåne pularKassoK. ilaisa pinasuariat-
dlarKingnerardlugo tiguj uminåinerar-
tarpåt.
„AvangnåmioK“p normuane tåssane
M. Olrik nerssutinguamik OKaitsune
pissausimassumik OKalugpalårpoK. té-
riangniamingoK angnerutsiarpoK. tu-
nua KernarigsusimavoK, såvale KaKor-
dluartuvdlune, xaKornera eicininganit
autdlartitdlune. imamit KaKerKåmer-
sutut issikoKarsimavoK, Kåsertuinau-
game. Kingmit upangmåne pigsigar-
dlune KimåsimavoK, KilasimaKingmat-
dlo Kingmit susimångilåt. M. Olrikip
åtåta Jens Reimerip Korortumik aut-
dlaisimavå, ugperissapalåtdle sagdli-
ngorteriånguardlugit Kuilertagilerdlu-
go umassunguaK kussanaKissoK imå-
nut kiverssarsimavåt.
1952-ime aussåkut Kitåne nerssuti-
nguaK imarmio KernertoK takisumik
pamiulik takuneKarsimavoK. erKaima-
vara taimanikut Kalåtdlit-nunåta ra-
dioane pissortaussoK redaktør Helge
Christensen radiokut kajumigsåring-
mat nerssut alautsinåuniarKuvdlugo,
ilimanarmat tåssausinaussoK „puisser-
nas“ (pamiortukut ilagissåt imarmio).
måne OKalugtuarineKartut ilait ma-
ligdlugit puissernamut erKainarsinau-
vok. Kalåtdlit-nunanile KaKutigoKi-
ssumigdlunit puissernaKartarsimaner-
dlune? imaKa „imap pulateriårssua“-
tut takuniagaussartutut itoK avdlau-
ginartoK, imalunit tupilak nutåliaK?
Jørgen Fleischer.
Et fantasifoster — eller... ?
Der er stor sandsynlighed for, al der i
Grønland eksisterer et ukendt dyr af ubety-
delig størrelse. Efter øjenvidnernes beret-
ninger at dømme drejer det sig om et dyr,
der holder til ved stranden. Dyret har stort
pels og korte ben, men det er meget hurtig
og derfor vanskelig at iagttage.
Det er redaktør Peter Dalager, Godhavn,
der skriver dette i „AvangnåmiOK“ nr. 9 år-
gang 1937. Peter Dalager mener, at dyret
virkelig eksisterer. Ilan har selv iagttaget
det på nært hold. Dalager er en pålidelig
iagttager, og hans beretning om det mærke-
lige dyr er uden tvivl af interesse for zoo-
loger. Her er hans artikel i uddrag:
Afdøde Malene Broberg’s børn fortæller
om et mærkeligt dyr, moderen havde set,
da hun med sine for ældre i året 1875 var
på fangstrejse ved Mellemfjorden i nærhe-
den af Godhavn. Malene var dengang 13 år,
og hun var en dag om foråret nede på
stranden sammen med en jævnaldrende ven-
inde. Der var mange iskosser på stranden.
Pludselig hørte de to veninder noget pusle
under en stor iskosse. De sprang ned for
at undersøge, hvad der var på færde. Her
så de et yderst mærkeligt dyr, der nærmest
lignede en lille mand med kæmpestore øjne.
Det havde ganske korte ben og mavede sig
ned mod vandkanten. Dyret var så rædsels-
fuldt ut se til, at de forfærdet flygtede
hjem.
Hendrik Danielsen fra Godhavn fortæller,
at to fangere Sakæus og Jakob havde i juni
1880 iagttaget et lille dyr med pragtfuldt,
knaldsort pels på en lille ø ved Disko-
fjorden, l'il at begynde med troede de, at
del var en ræv. Men det var i rævenes
fældetid, og ræve plejede ikke at have så
fin pels på den tid. Desuden glinsede pelsen
i solskinnet som på et dyr, der lige var
kommet op af havet. Dyret bevægede sig
tværs over søen, og de to fangere satte
kursen mod øen for at undersøge dyret nær-
mere. Men da de nåede derind var dyret
forsvundet, og de fandt i sandet friske
spor, som stammede fra et dyr med lange
kløer. Dyret var svømmet ud i vandet, og
en flok terner kredsede over noget et stykke
fru land og skreg af fuld hals.
Hendrik Danielsens moder, Karen Daniel-
sen, beretter også om et lille sjovt dyr, hun
havde set.
En aften i efteråret 1917 sad fru Daniel-
sen alene i sit hus ved Upernavik-vigen i
Godhavn. Sønnen, den dygtige maler, Jakob
Danielsen, var på besøg i kolonien. Bedst
som fru Danielsen sad på briksen, hørte
hun noget pusle ved yderdøren. Hun gik ud,
men der var ingen at se. Hundene sad, som
de plejede ved siden af huset. — Der er
nok alligevel ikke noget særligt, tænkte hun
og belavede sig på at komme ind. Men så
hørte hun en brummende lyd fra møddin-
gen. Hun gik derned og fandt et lille dyr,
der var afstumpet foran og bag. Snudepar-
tiet mindede om et kæmpestort ansigt med
vældige øjne, der skinnede i mørkel. For-
benene, der lignede en bøjet arm, var hvide
forneden, og dyret albuede sig langsomt
frem og sitrede over hele kroppen. Hundene
reagerede overhovedet ikke på dets tilstede-
værlse og fru Danielsen gik bare ind, først
at have ledt efter en sten, hun ville kaste
efter dyret. Lidt senere kom sønnen hjem,
men han havde ikke set noget.
Samme efterår var dyret set i Godhavn
af flere troværdige vidner. Af deres beret-
ning fremgik det, at det drejede sig om et
lille, sort dyr på størrelse af en ræv med
ganske korte ben. Blandt vidnerne var
landsrådsmedlem Isak Kleist. Han havde
en aften sammen med sin broder iagttaget
dyret, der gik op fra stranden, men det for-
svandt igen i vældig fart.
Det var også i efteråret 1917, at Peter
Dalager så det lille dyr. Om sit møde med
det ukendte væsen fortæller han:
Det var en vindstille og mørk aften, men
ikke mørkere end, at man kunne skelne de
forskellige genstande på sneen. Jeg gik ud
ved elleve-tiden for at tømme potten. Da
jeg fulgt af en hundeskare kom ud til mød-
dingen, hørte jeg en Iivislende lyd i retning
af stranden. Der, hvor lyden kom fra, så
jeg nu et lille væsen tone frem imod mig i
samme tempo, som jeg gik. — Det er nok
en hund, tænkte jeg. Det kom nærmere og
nærmere og standsede kun to skridt fra
mig. Det var et lille, sort væsen, ea. 75—80
cm. lang og ca. 25 cm bred. Det var af-
stumpet i begge ender. 1 mørket var det
mig umuligt at skelne hoved eller hale fra
kroppen, og jeg kunne ikke se dets ører.
Jeg så heller ikke bene på grund af dyrets
kraftige pels på ryggen. Men benene var
åbenbart ganske korte, for det lille væsen
var meget lavt. Det kunne se ud til, som
om det havde flere par ben, der bevægede
sig uafhængigt af hinanden. Når det gik,
sitrede (let over hele kroppen. Det ukendte
dyr generede hundene ikke det mindste. —
Jeg blev pludselig bange og hældte pottens
indhold over det lille uhyre. I det samme
forstummede den Iivislende lyd, og hundene
kastede sig over dyret. Jeg troede, at hunde-
ne snart ville gøre det af med væsenet,
men det kom frem fra hundeflokken og
fjernede sig.
Med hurtige skridt gik jeg tilbage til hu-
set, og jeg var så angst, at jeg ikke ville
lede efter det, om jeg så fik 100 kroner!
Den sidste beretning om det mærkelige
dyr stammede ifølge artiklen fra 1935. Fan-
ger Johan Broberg og hans søn Eli, begge
Godhavn, iagttog en dag i efteråret et be-
synderligt dyr ved kolonihavnen. Både i
størrelse og udseende mindede det om en
ræv. Pelsen var sort med brunligt skær,
ørerne små og runde. Dyret havde en hale
og ganske korte ben. Det gik tværs over et
næs og svømmede ud i havet og forsvandt.
Østgrønland har også sit lille, mærkelige
dyr. I Angmagssalik er der ved flere lejlig-
heder iagttaget et lille, sort dyr ved stran-
den. Østgrønlænderne kalder det ukendte
dyr „Kingmiararajik,<. Kvinder, som samler
muslinger på stranden har ofte stødt på
det. En enkelt har rørt ved dyret, der sad
fast i en klipperevne. Andre øjenvidner for-
tæller, at dyret er meget vanskelig at fange
på grund af sin hurtighed.
I samme årgang af „AvangnåmioK“, skri-
ver M. Olrik, om et pragtfuldt dyr, der var
skudt ved Rodebay. Dyret var noget større
end en ræv. Pelsen var kulsort på ryggen,
men snehvid på bugen. Det hvide gik helt
op til mundvigerne. Dyret var åbenbart
lige kommet op af havet, for det var driv-
vådt. Det flygtede for hundene i lange spring
og var så hurtig, al hundene havde svært
ved at indhente det. M. Olrik’s morfar Jens
Reimer dræbte dyret med riffelskud, men
på grund af overtro fandt man det bedst at
smide det pragtfulde dyr i havet.
Sommeren 1952 er der også på Vestkysten
set et lille, sort havdyr med lang hale. Jeg
husker, at den daværende leder af Grøn-
lands radio, redaktør Helge Christensen, i
radioen udsendte en opfordring til alle om
at holde godt udgik efter dyret, for det
kunne tænkes, at det drejede sig om en
havodder.
Nogle af de her omtalte beskrivelser kan
også minde en hel del om havodderen. Men
kan der virkelig lænkes, at havodderen i
meget sjældne tilfælde forvilder sig over
til Grønland? Måske er det søslangen om
igen, eller en nyere udgave uf Tupilak?
Jørgen Fleischer.

v

FERD’NAND
autdlartikaluåi-
naK ajorna-
KaoK ...
<£)
Slået ud i starten.