Tímarit lögfræðinga - 01.09.1992, Blaðsíða 12

Johannes Nellemann kemst svo að orði:
Medens Ovrigheden mangler Myndighed til at afsætte Dommere, er den derimod ikke
ved Grl. udelukket fra forel@bigen at suspendere en Dommer, indtil Sp0rgsmaalet om
hans endelige Afskedigelse er afgjort. En saadan Myndighed er baade grundet i
Forholdets Natur og den ældre Lovgivnings Forskrifter ... og den kan ikke være
ophævet ved Grl., eftersom Suspensionen ikkeskiller vedkommende ved Embedet, men
han beholder netop dette, saalænge der foreligger en saadan. ... Naar en almindelig
Inhabilitetsgrund indtræder eller Formodning om dens Tilværelse opstaar, er det
0vrighedens Pligt ex officio at gjðre Skridt til vedkommendes Suspension og muelige
Afskedigelse ...10
Um réttarstöðuna samkvæmt gildandi stjórnskipunarrétti kemst Poul Ander-
sen svo að orði:
Ved Suspension af en Dommer sker der en midlertidig Fjernelse af Dommeren fra hans
Embedsforretninger. Det er derfor et Spbrgsmaal, om Suspension ligesom Afsættelse
kun kan ske ved Dom. Grl. § 64, 2. Pkt. taler kun om Afsættelse, og da Suspension er
det mindre i Forhold til Afsættelse som det mere, tor det ikke antages, at Suspension af
Dommere ifplge Grundloven kun kan ske ved Dom. F0r Retsplejeloven var det ogsaa
antaget, at Suspension kunde ske administrativt. Efter Rpl., men f0r Oprettelsen af
den særlige Klageret, var det ganske vist Dommere, der traf Beslutning om Suspensi-
on, men det skete ikke ved Dom. ..."
1.7 Dönsk lögskýringargögn
Athugun á heimildum um umræðurnar á ríkisþinginu 1848-1849 hefur ekkert
leitt í ljós sem tekur af skarið um álitaefnið. Þess, sem þó er þar að finna, verður
getið á sínum stöðum í því sem á eftir fer.
Þann 28. febrúar 1868 var skipuð réttarfarsnefnd sem skilaði áliti 1876. í
athugasemdum nefndarinnar segir svo:
Hvad endelig Suspension af de i § 50 angaar, er det vel saa at Grundloven ikke
udelukker administrative Myndigheder fra at anordne en saadan ,..12
í áliti Réttarfarsnefndar með frumvarpi til laga um skipan dómsvaldsins o.fl.
sem lagt var fyrir Ríkisþingið 1901-1902 kemur fram sú skoðun að
Befojelsen til at suspendere en Dommmer ... nu for Tiden antages at tilkomme
Justitsministeren, ...13
10 Civilprocessens almindelige Deel, s. 187, sbr. 1887, s. 222.
11 Dansk Statsforfatningsret, sbr. UfR 1938 B, s. 17: „Er lovforslaget om den særlige Appelret
grundlovstridigt?“. Núgildandi stjórnarskrá er Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953.
12 Processkommissionen, s. 33 og sp. 17.
13 Sjá neðanmálsgr. 27.
90