Milli mála - 01.01.2010, Page 241

Kortet i figur 3 ovenfor viser opholdstidsmønstret med tre mange-
kanter hvor informanterne er grupperet efter antal år i norge. De
tre mangekanter overlapper alle hinanden, og den blå Årin1-man-
gekant ligger længst til højre og mest i højre side af kortet, den røde
Årin3-mangekant til venstre og mest i venstre side af kortet, og
den gule Årin2-mangekant i midten, mest i den nedre halvdel af
kortet. Der er med andre ord en modsætning mellem kortest og
længst opholdstid. Opholdstidsvariablen er en gradient variabel
som viser en udvikling i tid med hensyn til antal år i norge, fra kort
til mellemlang opholdstid og fra mellemlang til lang opholdstid.
Ovenfor er Årin1 interessant pga. nærheden til akkLeks2 og
akkFon1. Det kan betyde at både leksikalsk og udtalemæssig til-
pasning allerede sker inden for Årin1-perioden (under 13 år), at tid
er den kraft der giver tilpasningsenergi til et vist punkt. Også
Årin3 er interessant fordi punktet ikke ligger nær højtilpasnings-
punkterne i sydvest, men nær Skr-. Det kan for det første tyde på
at lang opholdstid (Årin3) kan være koblet til ingen/begrænset
brug af skriftsprog, hvad der måske kan opfattes sådan at en del af
”prisen” for lang opholdstid, er problemer knyttet til at skrive,32 og
for det andet at lang opholdstid ikke er en kraft der giver tilpas-
ningsenergi og trækker i retning af stærkere tilpasning med årene.
Tilpasningen stopper med andre ord op eller når en grænse på et
tidspunkt. Ellers ville lang opholdstid være koblet til stærkere til-
pasning. Som antydet ovenfor sætter Årin-variablen kulør på x-
aksen med Årin1-Årin3-modsætningen. Tid er den kraft der
strækker første dimension.
Ved de tre Åin-gruppers tilpasningsspredning (i figur 3 neden-
for) er det desuden interessant at den røde Årin3-gruppe med
længst opholdstid har størst spredning, lige fra de mest danskspro-
gede informanter i den danske ende i nord til de mest norske
informanter i syd, mens den gule Årin2-gruppe i midten strækker
sig længst mod syd og den blå ain1-gruppe mod øst. alle tre grup-
per har med andre ord stor tilpasningsvariabilitet.
ranDI BEnEDIKTE BrODErSEn
241
32 I interviewmaterialet og de sprogbiografiske beretninger findes oplysninger fra informanter
som fortæller at de har problemer med at skrive og/eller at de har mistet deres danske skrift-
sprog.
Milli mála 2011_Milli mála 1-218 6/28/11 1:39 PM Page 241