Málfríður - 15.03.2010, Blaðsíða 28

Historisk forklaring
Alle gode forklaringer på mærkelige hændelser
er historiske: For op imod 10 år siden besluttede
vores undervisningsminister at det skulle være
slut med at udskrive studenter der var 20 år.
Gymnasiet skulle være 3-årigt som i andre euro-
pæiske lande. En af mulighederne man havde der,
var ministerens mageløse opdagelse, nemlig at
timetallet i grundskolen var vokset ganske betrag-
teligt. Af den grund burde ca. første semester i
ungdomsuddannelserne være indlært i grundsko-
len. Ergo kunne man betragte mindst 12 point i
islandsk, dansk, engelsk og matematik som ind-
lært allerede.
Man iværksatte et arbejde, og i 2005 udkom det
nu hemmelige dokument: Aðalnámskrá framhalds-
skóla, Erlend tungumál, Tillögur. I det er de gamle
moduler DAN103 osv. forsvundet. De nye moduler
DAN103 osv. svarer i sværhedsgrad til de gamle
DAN203 osv.
Så kom ministeren på kollisionskurs med
Lærerforeningen, og de forholdsvis klare linjer for en
ny læseplan for ungdomsuddannelserne blev afløst
af tåger og selvstyre. Nu er tågerne ved at lette, vi
skal undervise efter en ny læseplan til efteråret, og
så viser det sig at ministerens ord har fået magisk
virkning i mellemtiden. Ministeriet hævder at ung-
domsuddannelserne skal tilrettelægges som om de
12 point i grundskolen er indlært.
Situationen i dansk
Den nye læseplan for ungdomsuddannelserne
adskiller sig på to måder fra tankerne fra 2005: For
det første har skolerne igen fået frihed til at udforme
deres læseplaner efter eget ønske, for det andet er
der kommet nye normer fra Bruxelles for beskrivelse
og evaluering af aktiviteter og elevers kompetencer.
Begge dele er bestemt positive. Vi står blot med et
problem: Vi skal kende startkompetencerne.
Og det gør vi ikke. Spørger man fx Menntasvið
Reykjavíkur om nye og øgede krav til elevers kom-
petencer i dansk, mødes man med undren. Der er
intet sket siden 2005. Jo, Námsgagnastofnun har
ladet udarbejde nye undervisningsmidler til dansk,
men deres forhold til normerne fra Bruxelles er ude-
fineret.
Spørger vi os selv i ungdomsuddannelserne, må
vi vist indrømme at vi ikke har bemærket en høj-
nelse af standarden hos de elever vi får ind, bestemt
ikke i en sådan grad at vi kan skrotte Dansk er mange
ting fordi eleverne nu kan læse tekster af den svær-
hedsgrad.
Vi ved at der er sket det at Samræmt próf i dansk
er afskaffet, og at vi dermed står over for en karak-
tergivning fra skolerne som har et ukendt forhold
til kompetencekravene fra Bruxelles. Vi står egentlig
med et sæt ubrugelige karakterer og undervisnings-
materialer i grundskolen der helt klart ikke opfylder
de krav vi må stille, hvis vi skal opfylde de krav der
stilles til os.
Kravene til ungdomsuddannelsen i dansk
Kravet til afgangskompetencer i dansk for boglige
linjer må svare til EQF-niveau 2 hvis vi skal kunne
hævde hvad vi hidtil har: at vores elever, afhængig
af karakter i faget, er i stand til at indskrive sig på et
dansk (nordisk) universitet i en dansksproget uddan-
nelse uden først at bestå en prøve i dansk, sådan som
studerende fra andre europæiske lande skal.
Dette må være et ufravigeligt krav til en studen-
tereksamen i dansk. Med et konstant faldende time-
Pétur Rasmussen er dönsku-
kennari við Menntaskólann
við Sund.
2 MÁLFRÍÐUR
Pétur Rasmussen.
De forsvundne point
— eller hvordan en ministers ord kan få magisk virkning