Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 1

Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 1
Bátsbandið Bátshaldsskipan føroyinga fyri 1865 og rættarstøði hennara Andras Mortensen Úrtak 'Bátsbandið’ is the common word for the old (un- written) Faroese customary law system of keeping large fishing boats for winter fishing. Within this system certain boatowners had at any time at their disposal the requisite number of men for their boats. In retum the crew had certain rights opposite the boatowner. After the introduction of the first Danish constitution in 1849, and when later the Faroe Islands got free trade, the system came into conflict with the spirit of the time, and in 1865 it was abolished by law. In the article the legitimacy of the system is examined. The source material points out that the origin of the system was connected with the landed property of the original farms, which in the course of time had been divided into ‘býlingar’, i.e. groups of houses built on the building ground of the original farms, and thus we deal with a relict of the oldest customary law system of the Faroe Islands. In some villages the original boat keeping system remained until the day of abolition. In other places it was gradually adapted to the ideology of the Danish absolute monarchy 1660-1849, whose represen- tatives dominated the Faroese administration of justice. Inngangur Arið 1865 var eitt merkisár hjá føroyskum útróðri. Tá gjørdi danska fólkatingið av, at sokallaða ‘bátsbandið’ í Føroyum skuldi verða tikið av. Við tí fór eitt tíðarskeið í føroyskari mentanarsøgu aftur um bak, og eitt annað tók við. Hvat var hetta fyri ein skipan? í viðmerk- ingunum til fólkatingslógina, ið setti hana úr gildi, verður greitt soleiðis frá: ‘Fra gammel Tid paahviler der visse færøske Jordejendommes Besiddere For- pligtelse til at holde store Fiskerbaade og andre af Færøemes Indbyggere Forpligtel- se til at gøre Tjeneste paa disse Baade. Om dette Forhold haves der ingen Lovbestem- melser, naar undtages den ved Plakaten af 23. Marts 1813 bekendtgjorte kongelige Resolution af 13. s. M. om, at Sager angaa- ende Rettigheden til at bygge og holde Fi- skerbaade paa Færøeme skulle som Politi- sager paakendes af hvert Steds Syssel- mand, samt at Sysselmændenes Kendelser, naar Parteme ej ville akkviescere ved sam- me, skulde indankes for Amtmanden, og af ham uden videre Appel paakendes; men iøvrigt er Forholdet ordnet ad Sædvanens Vej’>. í viðmerkingunum til fólkatingslógina verður eisini nomið við, hví bátsbandsskip- anin varð tikin til viðgerðar og tikin av við lóg. Skipanin var ein forðing fyri frælsari menning af føroyskum vinnulívi, sum hevði fingið nýggjar fyritreytir, tá konga- liga einahandilsskipanin varð tikin av í 1856. Og hon gekk ímóti § 88 í grundlógini frá 1849, sum segði, at ‘alle Indskrænknin- ger i den frie og lige Adgang til Erhverv, Fróðskaparrit 41. bók. 1994 (1993): 5-16
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.